Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Dok.:
14. september 201012480
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen afspørgsmål BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg torsdagden 16. september 2010.
Spørgsmål BJ”Ministeren bedes forklare årsagen til, at uanset regeringen sammenmed DF og LA har tilført betydelige ekstraressourcer til domstolene erafgørelsestiden i grove voldssager stigende.”
Spørgsmål BK”I forlængelse af samrådsspørgsmål BJ bedes ministeren redegøre for,hvilke effektiviseringskrav der er stillet til domstolene, der er annulleret,jf. REU alm. del svar på spørgsmål 1022 og hvordan ministeren kan for-klare at kravene til effektivisering netop suspenderes, når domstolenebliver mere og mere langsomme i deres sagsbehandling i de grove volds-sager?”
1.Jeg vil gerne starte med at takke Retsudvalget for at givemig lejlighed til at uddybe min årlige orientering om sagsbe-handlingstiderne i voldssager. For jeg deler naturligvis udval-gets interesse for dette vigtige område.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Det er en kendsgerning, at de gennemgribende reformer af po-litiet og domstolene førte nogle udfordringer med sig i de før-ste par implementeringsår. De seneste par år har politiet, an-klagemyndigheden og domstolene derfor haft fokus på at fåproduktionen op – og sagsbehandlingstiden ned.
Som det fremgik af min orientering til Retsudvalget den 2. ju-li, blev politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstidnedbragt i samtlige voldssager i 2009.
Som samrådet i dag også er udtryk for, er der fortsat udfor-dringer for domstolene.
Men som jeg vil komme tilbage til om lidt, viser tallene for 1.kvartal 2010 heldigvis gode takter for byretterne, hvor sags-bunkerne er på vej ned på stort set alle områder. Det gælderogså for straffesagerne.
2.De to samrådsspørgsmål hænger jo sammen, og jeg finderdet derfor naturligt at besvare dem samlet.
Målsætningerne om hurtig behandling af voldssager er opstil-let i voldspakkerne fra 1994 og 1997. For domstolene er be-handlingstiden angivet til 37 dage. Heraf udgør berammelses-tiden – det vil sige tiden, fra sagen modtages i retten, til ho-vedforhandlingen kan indledes – 30 dage, mens der er afsat 7dage til hovedforhandling og domsafsigelse.
Som bekendt sendte jeg den 2. juli min årlige orientering om2
sagsbehandlingstiderne i bl.a. voldssager til Retsudvalget. Ogjeg har også besvaret flere spørgsmål fra udvalget om netopdette emne.
I dette materiale ses i tabelform udviklingen i sagsbehand-lingstiderne ved domstolene i de såkaldte ”særlige voldssager”– det vil sige sager om overtrædelse af straffelovens §§ 244-246, hvor der er idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at derheri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning forstrafudmålingen.
Som tabellerne illustrerer, er der de seneste år desværre sket etmarkant fald i domstolenes målopfyldelse i de særlige volds-sager. Hvor 54 procent af sagerne i 2006 blev afgjort inden for37 dage, blev kun 43 procent af sagerne afgjort inden for den-ne frist i 2009. Og hvor den gennemsnitlige sagsbehandlings-tid i 2006 lå på 55 dage, var den i 2009 steget til 76 dage.
Vi har endnu ikke de endelige tal for 1. halvår 2010, men deforventes klar i løbet af de næste par uger. Domstolsstyrelsensforeløbige bearbejdning og analyse af tallene viser en målop-fyldelse på 44 procent, mens den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid for 1. halvår 2010 forventes at ligge på omkring 87dage.
Det har naturligvis givet Domstolsstyrelsen anledning til atanalysere årsagerne til den fortsatte stigning i sagsbehand-lingstiden nærmere.
3
3.Antallet af verserende sager ved domstolene har i de senesteår generelt været stigende på trods af, at domstolene har be-handlet et støt stigende antal sager hvert år.
Stigningen i antallet af verserende sager skyldes ikke en ned-gang i aktiviteten – men derimod at der i de senere år er sketen kraftig stigning i antallet af modtagne sager.
Det var også baggrunden for, at regeringen, Dansk Folkepartiog Liberal Alliance i maj 2009 tilførte domstolene 110 mio.kr. til 200 ekstra årsværk frem til september 2010. Dette sketefor at styrke sagsproduktionen ved byretterne og dermed styr-ke indsatsen for at nedbringe den opståede sagspukkel.
Som bekendt har regeringen og Dansk Folkeparti desuden somled i aftalen om finansloven for 2010 tilført domstolene ekstramidler til at fastholde de 200 ekstra årsværk frem til udgangenaf 2011.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2010 har regeringen ogDansk Folkeparti endvidere aftalt, at ”de effektiviseringskrav,som var indeholdt i domstolsreformen, blev annulleret fra2010 og frem”.
I forbindelse med domstolsreformen var det således forudsat,at der ville være en række effektiviseringsgevinster.
Når der foretages effektiviseringer, er der grundlæggende tovalg: Man kan vælge at lade de penge, der spares, blive i or-4
ganisationen for dermed eksempelvis at skabe mulighed for enøget sagsproduktion. Eller man kan vælge at lade besparelsentilfalde statskassen, så de kan bruges til andre formål.
Ved domstolsreformen valgte man i første omgang, at de pen-ge, som blev sparet ved de forudsatte effektiviseringer, skulleafleveres til statskassen.
I lyset af den sagspukkel, som opstod i domstolsreformensførste implementeringsår, aftalte regeringen og Dansk Folke-parti imidlertid, at effektiviseringskravene blev annulleret fra2010 og frem.
Det betyder ikke, at de forudsatte effektiviseringer ikke skalgennemføres. Det betyder derimod, at domstolene får lov til atbeholde de gevinster, som effektiviseringerne medfører. An-nulleringen bidrager således til, at domstolene kan fastholdedet nuværende høje produktionsniveau med henblik på at ned-bringe sagspuklen.
Domstolsstyrelsen følger løbende udviklingen på området. Ogsom nævnt viser byretternes nøgletal for 1. kvartal 2010, at an-tallet af verserende sager – for første gang efter domstolsre-formen – falder på næsten alle sagsområder.
Det tyder med andre ord på, at de ekstra ressourcer virker efterhensigten.
4.Nu handler samrådet i dag jo om sagsbehandlingstiderne i5
de særlige voldssager. Og jeg vil derfor dykke lidt længere nedi tallene for straffesagerne.
Niveauet for antal modtagne straffesager lå – før domstolsre-formen trådte i kraft den 1. januar 2007 – på omkring 142.000sager pr. år. Dette tal faldt i 2007 og 2008 til henholdsvis ca.131.000 og 135.500 sager – blandt andet på grund af faldet ipolitiets og anklagemyndighedens produktion.
I 2009 modtog byretterne over 147.000 straffesager, hvilket ernoget over niveauet fra før reformen. I 1. kvartal 2010 modtogbyretterne ca. 37.500 straffesager, hvilket indikerer et fortsathøjt niveau for antal modtagne straffesager i 2010.
Samtidig viser byretternes nøgletal for 1. kvartal 2010, at an-tallet af verserende straffesager falder for første gang sidendomstolsreformen.
Antallet af verserende straffesager faldt således samlet set medca. 10 pct. i løbet af 1. kvartal 2010, mens antallet af verseren-de domsmandssager – som de særlige voldssager i hovedsagener en del af – er faldet med 3,2 pct.
Den foreløbige bearbejdning og analyse af tallene for 1. halvår2010 viser et yderligere fald i antallet af verserende straffesa-ger fra udgangen af 1. kvartal 2010 til udgangen af 2. kvartal2010. Blandt andet tyder de foreløbige tal på et fald på knap11 procent i de verserende domsmandssager, som de fleste al-vorlige voldssager som nævnt typisk falder ind under.6
Da der som nævnt fortsat modtages et øget antal straffesager,er faldet i antallet af verserende straffesager således udtrykfor, at byretterne afslutter flere sager end tidligere.
Domstolsstyrelsen vurderer, at denne øgede sagsproduktionkan tilskrives de ekstraressourcer, som domstolene har fået til-ført.
5.Men nedgangen i antallet af verserende sager afspejles des-værre endnu ikke i faldende sagsbehandlingstider. Tværtimoder sagsbehandlingstiderne fortsat stigende.
Denne udvikling er imidlertid svær at komme uden om. I taktmed at sagsbunker nedbringes, vil de gennemsnitlige sagsbe-handlingstider nemlig ofte stige. Det skyldes, at der under enkraftig sagsophobning opstår en større mængde ældre sager,som – når de afsluttes – forøger den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid for det samlede antal afsluttede sager.
Denne mekanisme afspejler sig også i udviklingen i de gen-nemsnitlige sagsbehandlingstider for de særlige voldssager.
I 1. halvår 2009 havde 38 ud af 804 afsluttede særlige volds-sager – svarende til 5 procent – en sagsbehandlingstid på over200 dage.
I 2. halvår 2009 havde 66 ud af 775 afsluttede sager en sags-behandlingstid på over 200 dage – svarende til 9 procent.7
I 1. kvartal 2010 blev der afsluttet 451 sager, hvoraf de 35 sa-ger – svarende til 8 procent – havde en sagsbehandlingstid påover 200 dage.
Der er således afsluttet relativt flere ældre sager i 2. halvår2009 og 1. kvartal 2010 end tidligere. Domstolsstyrelsen vur-derer, at dette kan tilskrives den ”oprydning”, som den aktuel-le merproduktion på domstolsområdet bevirker.
Hvis man ser på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, låden i 1. halvår 2009, 2. halvår 2009 og 1. kvartal 2010 på hen-holdsvis 70 dage, 81 dage og 83 dage. Men hvis man trækkersager med en sagsbehandlingstid over 200 dage ud og bereg-ner den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de resterendesager, ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stabilt påca. 58 dage i alle tre perioder.
7.Årsagen til stigningen i den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid er således netop, at retterne – som led i arbejdet medat nedbringe sagsbunkerne – afslutter flere ældre sager endfør.
Samtidig viser Domstolsstyrelsens opgørelser et fald i andelenaf de særlige voldssager, hvor retten er årsag – eller medvir-kende årsag – til sagens forsinkelse.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at denne udvikling ikke er over-raskende, da byretterne – i endnu højere grad end tidligere –8
reserverer tid til behandling af særlige voldssager og andre ha-stende sager og derved i mindre grad bliver den forsinkendefaktor i forhold til 37-dages fristen.
På baggrund af de oplysninger, Justitsministeriet får fra Dom-stolsstyrelsen, er det således mit klare indtryk, at de særligevoldssager prioriteres højt ved byretterne, og at faldet i antalletaf verserende sager kan tages til udtryk for, at sagsbehand-lingstiden generelt vil falde, hvis den hidtidige indsats for atnedbringe sagsbunkerne fortsætter.
Jeg synes således godt, at jeg kan tillade mig at konstatere, atdet går den rigtige vej. Og jeg har tiltro til, at vi snart – endnutydeligere – vil se resultaterne af det oprydningsarbejde, somnetop nu foregår, i form af faldende sagsbehandlingstider ivoldssagerne.
8.Det er efter min opfattelse særdeles vigtigt, at der er fokuspå løbende at forbedre opfyldelsen af de opstillede målsætnin-ger for sagsbehandlingstiderne i bl.a. voldssager, men også ivoldtægtssager og sager om ulovlig besiddelse af skydevåbenog knive på offentligt tilgængelige steder.
Samtidig skal man holde sig for øje, at de opstillede målsæt-ninger nok aldrig vil kunne opfyldes fuldt ud. Der vil – blandtandet som følge af forhold som de berørte myndigheder ikkehar indflydelse på – altid være en del forsinkede sager, selvomder sker en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.
9
Som et konkret eksempel på en voldssag med lang sagsbe-handlingstid, der blev afsluttet i 1. kvartal 2010, kan nævnesen sag fra Retten i Glostrup.
Den tiltalte var flyttet til Sverige efter udøvelsen af voldsfor-holdet, og der gik meget langt tid, før det svenske politi fandtham og kunne indkalde ham til at møde i retten. Samtidig varder behov for at mentalundersøge den tiltalte, hvilket også varmed til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Den samlede sagsbehandlingstid fra rettens modtagelse af sa-gen til afslutning af denne blev på mere end 1.000 dage. Dettetil trods for, at retten ønskede at prioritere sagen. En sådan sagvil isoleret set betyde en stigning i den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid med ca. 2 dage på landsplan.
Justitsministeriet har som bekendt med tilslutning fra Retsud-valget nedsat en arbejdsgruppe, der overvejer behovet og mu-lighederne for en ændret udformning og anvendelse af mål-sætninger for sagsbehandlingstiderne i visse straffesager.
Arbejdsgruppen overvejer blandt andet, om det eventuelt vilvære mere hensigtsmæssigt i højere grad at fokusere på detsamlede tidsforbrug under hele sagsforløbet fra opklaring tilafsoning.
Jeg vil naturligvis vende tilbage til sagen over for Retsudval-get, når der foreligger en indstilling fra arbejdsgruppen – for-mentlig inden udgangen af 2010.10
