REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 1560: Spm. om, hvor mange indsatte er under behandling for deres hashmisbrug og hvor mange indsatte vurderes at være i et hash-misbrug, til justitsministeren

1. IndledningIndsatsen mod stofmisbrug i de danske fængsler afspejler indsasten mod stofmisbrug i detøvrige samfund, jævnfør regeringens ”Kampen mod Narko II”. Det vil sige, at regeringensnul-tolerancepolitik overfor narkotika føres sideløbende med en omfattende behandlingsind-sats.I forbindelse med flerårsaftalen for Kriminalforsorgen for perioden 2004-2007 blev det be-sluttet, at nul-tolerance politikken over for narkotika også skulle indføres i Kriminalforsor-gens institutioner. Hovedelementerne i denne politik er, at indsmugling af narkotika skal van-skeliggøres, at kontrolindsatsen i forhold til de indsatte skal intensiveres (urinprøver), der skalreageres konsekvent på stofmisbrug, og at behandlingsmulighederne for misbrugere skal øges.

De testplader der bruges, kan spore kokain og amfetaminer i urinen i en til to dage efter ind-tagelsen og hash i op til otte uger efter indtagelsen, hvorfor man først efter disse tidsperioderer overskredet kan være sikker på, at stofferne er indtaget i Kriminalforsorgens institutioner.De positive tests, der ligger inden for disse tidsperioder, opgøres ikke som positive, medmin-dre indsatte undtagelsesvis erkender at have indtaget stofferne i institutionen.Figur 2 viser, at andelen af positive test har været faldende i perioden fra juni 2005 til juni2007. Efter juni 2007 har niveauet varieret omkring 8 % positive test. I 2005 var den samledeandel af positive test knap 16 %, og denne andel er altså faldet til godt 8 % i 2008-09. I detførste kvartal 2010 synes andelen af positive test at være steget en smule. I 2009 var andelen8,3 %, mens den i første kvartal 2010 var 9,1 %.

Opdeler man, som i figur 2, den samlede andel af positive urinprøver i prøver positive forhash og prøver positive for hårde stoffer, ses det, at udviklingen for de to stoftyper er ganskeparallel over tid. Andelen af test positive for hash har siden slutningen af 2007 ligget rimeligtkonstant på omkring 6-8 % og andelen positive for hårde stoffer på omkring 3 %.Af figur 2 kan det også ses, at der ikke er nogen umiddelbar ’substitutionseffekt’. Der er altsåingen tendens til, at andelen af test positive for hårde stoffer stiger, som konsekvens af at kli-enterne i større omfang erstatter hash med hårde stoffer.Bekymringen for en substitutionseffekt bunder bl.a. i det forhold, at sandsynligheden for atblive testet positiv for hårde stoffer er mindre end sandsynligheden for at blive testet positivfor hash, på grund af den længere såkaldte halveringstid for hash (den tid, det tager fra indta-gelse af et givent stof, til man ikke længere kan spore det ved en test). De indsatte skulle der-for være tilbøjelige til at erstatte brug af hash med brug af hårde stoffer for at minimere risi-koen for at blive testet positiv. Selv om substitution kan ske i enkelte tilfælde, er der altså ikkestatistisk belæg for, at det sker i et større omfang.

Generelt kan det siges, at hash, benzodiazepin, opiater og metadon, der tilsammen udgør 90 %af alle de positive test i 2009, kan karakteriseres som ’downers’, altså sløvende stoffer, menskokain, amfetamin og metamfetamin, der udgør de sidste 10 % af de positive test, kan karak-teriseres som ’uppers’, eller stimulerende stoffer.Af figur 4 kan det ses, at der siden 2005 og frem til 2009 har været et fald i andelen af positi-ve test for alle de stoffer der testes for. Kun for benzodiazipin har der, fra 2005 til 2006, væreten stigning.Figur 4: Procent positive prøver fordelt på stoftypeHele Kriminalforsorgen, juni 2005 – marts 201014,0%

2.3 Udviklingen for de enkelte institutionstyperSer man generelt på andelen af positive test for de enkelte institutionstyper kan det siges, atder konstateres flest positive test i arresthusene og i de åbne fængsler. Fra 2008 og frem harandelen her ligget på omkring 10 %. I de lukkede fængsler er andelen omkring 6 %, i Køben-havns fængsler også knap 6 % og i pensionerne knap 8 %. I Københavns fængsler og pensio-nerne varierer andelen af positive test dog betydeligt fra år til år.For alle institutionstyper ses et væsentligt fald i andelen af positive test fra 2005 til 2007 ogherefter for åbne og lukkede fængsler samt arresthusene en mindre stigning fra 2007 frem til2010. Stigningen er lille og i flere tilfælde insignifikant, men da den er rimelig konsekvent forde fleste institutionstyper, kan der ikke ses helt bort fra den.Figur 5: Procent positive prøver fordelt på institutionstypeHele Kriminalforsorgen, juni 2005 – marts 2010*25%20%15%10%5%0%Lukkede fængslerÅbne fængsler2005Københavnsfængsler200620072008Arresthuse20092010Pensioner

Behandlingsgarantien i fængslerne trådte i kraft den 1. januar 2007. Den er forankret i straf-fuldbyrdelsesloven og svarer stort set til behandlingsgarantien i serviceloven (dog er der ikkefrit institutionsvalg af indlysende fængselsspecifikke grunde).Hovedelementet i garantien er den såkaldte 14-dages regel, som betyder, at Kriminalforsorgenså vidt muligt skal have afklaret behandlingsbehovet, foretaget en visitation og iværksat be-handlingen inden udløbet af 14 dage fra den dag, den indsatte har udtrykt ønske om at kommei behandling. Den indsatte skal have 3 måneders forventet reel afsoning foran sig på ansøg-ningstidspunktet og skal i øvrigt af personalet være erklæret egnet til og motiveret for behand-ling. Behandlingsgarantien gælder ikke for varetægtsarrestanter. Det betyder dog ikke, at va-retægtsarrestanter og afsonere med kortere domme ikke tilbydes behandling, men blot at deikke er omfattet af garantien.Det har fra starten været intentionen, at alle skal kunne tilbydes behandling, uanset status somkorttidsindsat eller varetægtsarrestant. Derfor er alle, der har ønsket behandling, blevet vurde-ret i relation til egnethed og motivation. For så vidt angår de korttidsindsatte er der i vidt om-fang blevet iværksat en behandling, som har kunnet fortsættes i kommunalt (eller privat) regiefter løsladelse. For varetægtsarrestanter består behandlingen af arresthusprojekterne, somtager sigte mod at forberede de indsatte på at indgå i et egentligt behandlingsforløb efterdomsafsigelse, hvad enten behandlingen skal gives i frihed eller under afsoning.De første år efter indførelsen af garantien har Kriminalforsorgen opfyldt garantien i knap niud af ti tilfælde, og i en meget stor del af de tilfælde, hvor fristen på 14 dage er blevet over-skredet, er behandlingen blevet iværksat ganske kort tid efter. I den samme periode er fleretusind indsatte kommet i kortere eller længere behandlingsforløb.I 2010 er udviklingen nogenlunde den samme som de foregående år. Resultatet for førstehalvår viser, at overholdelsesprocenten ligger mellem 86 og 92 %. Den eksakte procentviseoverholdelse er det ikke muligt at oplyse, da der er tvivl om et mindre antal sager, hvor det vilvære nødvendigt at skaffe supplerende oplysninger fra institutionerne.

4. Hvad viser resultaterneDer er ikke ført konsekvent statistik over udviklingen i antallet af årlige behandlingsforløb førde seneste år. Kriminalforsorgens vurdering er, at der i 1998 og 1999 i alt blev påbegyndtomkring 40 behandlingsforløb, hvoraf 25 blev afsluttet planmæssigt.Til sammenligning påbegyndtes i alt 2200 behandlingsforløb i perioden 1. september – 31.august 2009 (hvoraf 150 forløb var for alkoholmisbrugere). Heraf er 1300 enten fortsat i gangmed eller har gennemført den planlagte behandling. Omkring 250 er blevet ekskluderet frabehandlingen p.g.a. fortsat stofindtagelse, manglende motivation, et behandlingsmæssigt skøneller lignende. Færre end 100 har forladt behandlingen efter eget ønske.Der er beklageligvis en mangelfuld registreringspraksis i en del af Kriminalforsorgens institu-tioner, som bevirker, at en betragtelig del af de forløb, som afsluttes planmæssigt, ikke afslut-tes korrekt i det elektroniske klientsystem. Dette er tilfældet i omkring 20- 25 % af sagerne.Med henblik på at sikre datakvaliteten fremover vil Kriminalforsorgens institutioner bliveorienteret om de sager, hvor der ikke er udført korrekt og tilstrækkelig registrering. I øvrigt vildet blive indskærpet overfor institutionerne, at de skal styrke deres registreringspraksis.

Udbyttet af behandlingen på kort sigt må siges at være høj. De behandlingsforløb, hvor måleter stoffrihed, og som er afsluttet planmæssigt, er med sikkerhed mundet ud i, at den indsattevar stoffri ved behandlingens afslutning.Det dokumenterede antal sager, der er afsluttet planmæssigt er 1300 forløb ud af de i alt 2000gennemførte forløb. Ud over de 1300 dokumenterede forløb er et endnu ukendt antal forløbdesuden afsluttet planmæssigt.Et højt antal behandlingsforløb er således mundet ud i stoffrihed, og de indsatte har desudenudviklet redskaber til at holde sig stoffri (såkaldt tilbagefaldsforebyggende værktøjer). Her-udover er det vigtigt at understrege, at det ikke er en falliterklæring at forlade en behandling.Forskning viser, at der ofte skal mange behandlinger til, før det virker. Den behandling manfår er ikke spildt og kan være medvirkende til, at det lykkes næste gang. Tilsvarende gælderfor tobaks- og alkoholafvænning.Det er ikke muligt for tiden at registrere, hvorvidt de indsatte, som har gennemført behandlin-genforbliverstoffri 1, 2, 3 eller 5 år senere.Til gengæld ved vi, at den behandling, Kriminalforsorgen tilbyder har engenerelthøj kvalitetjævnfør afsnit 6. om akkreditering.Siden implementeringen af behandlingsgarantien har fokus været rettet mod selve etablerin-gen af behandlingstilbuddene samt det at få indsatte motiveret til at indgå i behandlingen.Herudover er der blevet udviklet og etableret et it-understøttet registreringsværktøj (rusmid-delmodulet), ligesom der er blevet arbejdet intensivt med uddannelse af brugerne til systemetog med at sikre en høj datakvalitet i arbejdet. Endelig er kvalitetssikringen ved akkredite-ringsarbejdet blevet prioriteret meget højt.Arbejdet med at sikre et godt datagrundlag er afgørende for, at behandlingsindsatsen nu kanbelyses nærmere, og udbyttet af behandlingen kan dokumenteres. Undersøgelserne af behand-lingsindsatsen skal – for at give et validt resultat – løbe over nogle år, og det forventes derfor,at de første resultater af behandlingsudbyttet vil foreligge i 2012.

5. National strategiFør 1997 var der ingen misbrugsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner. Et fåtal kunnefå behandling i institutioner uden for fængslerne jævnfør straffuldbyrdelseslovens § 78 (tidli-gere straffelovens § 49, stk. 2), men den langt overvejende population af indsatte var afskåretfra behandling. I dag er det ikke et spørgsmål,omman kan tilbydes behandling, men snarerehvilkenbehandling man skal tilbydes.Den nationale strategi for stofbehandling for Kriminalforsorgens klientel baserer sig på et afhovedprincipperne for hele Kriminalforsorgens virksomhed:normaliseringsprincippet,somtilsiger, at forholdene i fængslerne skal ligne det øvrige samfund mest muligt i alle forhold, ogat de indsatte så vidt det er muligt skal have adgang til de samme tilbud som i det øvrige sam-fund.Konkret betyder det, at Kriminalforsorgens klientel i videst muligt omfang skal benytte detøvrige samfunds misbrugsbehandlingstilbud. For løsladte klienter og betinget dømte gælderdet, at de på linje med ustraffede personer kan søge behandling via opholdskommunen, og forindsatte er udgangspunktet, at der finder en overførsel sted fra fængslet til en egnet behand-

lingsinstitution. En sådan overførsel kræver, at den indsatte ikke er flugttruet, ikke kan beteg-nes som værende farlig, eller at retsfølelsen ikke stødes i øvrigt.Siden 1997 er der gradvis opbygget behandlingstilbud i fængslerne møntet på dem, som ikkekan overføres til behandling udenfor fængslet. Den nationale strategi har endvidere bygget påden såkaldteimport-model,altså en model hvor private og offentlige behandlingsinstitutionerudenfor Kriminalforsorgens regi tilbyder behandling i fængslerne i et tæt samarbejde medKriminalforsorgens eget personale.Målgruppen for importmodellen er således den gruppe afindsatte, som ikke kan benytte detøvrige samfunds tilbud.

5.1 Flere typer behandlingMed henblik på at sikre behandling til denne gruppe er normaliseringsprincippet også i fokus.Som et spejl på det øvrige samfunds behandlingstilbud har en udvalgt række behandlingsinsti-tutioner, som repræsenterer forskellige metoder indenfor stofmisbrugsbehandling, etableretbehandling på de fleste fængsler i landet.I 1993 blev der etableret et antal såkaldte kontraktafdelinger, hvis formål var at tilbyde enstoffri afsoning under frivillig skærpet kontrol. Der foregik som udgangspunkt ikke egentligbehandling, men der blev arbejdet med at motivere de indsatte til at søge behandling i forbin-delse med løsladelsen.Som nævnt blev det første rigtige behandlingstilbud etableret i 1997 under relativ stor bevå-genhed fra medier og eksperter. Mange stillede spørgsmålstegn ved, hvordan det ville funge-re, når behandling og straf skulle gå hånd i hånd. Det var på dette tidspunkt, at importmodel-len blev indført, og Kriminalforsorgen indledte et samarbejde med den private behandlingsin-stitution Kongens Ø om en særlig behandlingsafdeling i Statsfængslet i Vridsløselille. Atdømme efter efterspørgslen var det en ubetinget succes, og efter kun ét år måtte behandlings-kapaciteten udvides fra 18 til 30 pladser (i dag 24).Med flerårsaftalen 1999-2003 blev der etableret tilsvarende behandlingstilbud i Statsfængsleti Jyderup og Statsfængslet Midtjylland med andre eksterne samarbejdspartnere, og med finan-siering af satspuljeaftalen i 2003 (gældende fra 2004) blev der etableret yderligere behand-lingsafdelinger i 4 fængsler.Med satspuljeaftalen i 2006 gik det for alvor stærkt med udbygningen af det samlede behand-lingstilbud. Behandlingstilbuddet blev blandt andet udvidet til at omfatte dagbehandling i lig-hed med behandlingspraksis i det øvrige samfund.I satspuljeaftalerne de følgende år er det samlede behandlingstilbud blevet suppleret med”hjørner”, som var vanskelige at forudse, herunder behandling af særlige målgrupper.Samlet set er der fra 1997 til i dag sket udvidelser i kapaciteten fra 18 til knap 250 pladser påegentlige behandlingsafdelinger. Dertil kommer kontraktafdelingspladserne og et skiftendeantal indsatte, som er i dagbehandling.Alt i alt er der anslået 550 personer ud af 4000 indsatte i gang i et af Kriminalforsorgens be-handlingstilbud primo oktober 2010 svarende til, at 15 % af alle indsatte pt. er i gang med etbehandlingsforløb.

5.2 Konkrete behandlingstyperDer er tale om flere typer af behandlingstilbud i fængslerne:Der ermotivations- og forbehandlingsprojekteri arresthuse i hele landet. Disse erhelt overvejende baseret på de stedlige kommuners misbrugscentre, og formålet er, atforberede varetægtsarrestanterne på den behandling, de kan få i fængslerne ved afso-ning eller efter løsladelse fra varetægtsfængsling. Motivations- og forbehandlingspro-jekter er ikke en del af behandlingsgarantien.Der er en pendant til den traditionelle døgnbehandling, som langt overvejende rettersig mod total stoffrihed, i de såkaldtebehandlingsafdelinger(i modsætning til fælles-skabsafdelinger, som er navnet på de afdelinger, hvor indsatte almindeligvis placeres,hvis de ikke har særlige behov, er særligt svage eller negativt stærke). Behandlingsaf-delingerne er som udgangspunkt helt isoleret fra det øvrige fængselsmiljø og defineresdermed som døgnbehandling, idet de indsatte hele tiden befinder sig i et terapeutiskbehandlingsmiljø. Disse tilbud er også udvalgt efter normaliseringsprincippet, idet derer indgået kontrakter med en vifte af de behandlingsinstitutioner, som kommunernetypisk anvender enterprisepuljemidler til, når deres borgere skal placeres i døgnbe-handling. Sådanne afdelinger findes i dag i næsten alle fængsler.Kun én behandlingsafdeling, ”Mælkebøtten” på Statsfængslet Midtjylland”, har ikkeet primært mål om total stoffrihed, idet der her er tale om en målgruppe af indsatte,som har behov for en særlig støtte i forbindelse med en medicinsk understøttet be-handling (substitutionsbehandling).Der er enefterbehandlingsafdelingi et enkelt fængsel til indsatte, som har længeredomme, og som har gennemført primærbehandlingen. Primærbehandling kan sjældentstå alene, og indsatte, som har gennemført en sådan behandling, har almindeligvis be-hov for efterbehandling i et miljø, hvor man gradvis giver den indsatte mere ansvar, oghvor frihedsgraden øges. Efterbehandlingen har stor fokus på uddannelse / beskæfti-gelse og udslusning og sker også efter importmodellen.Der er tilbud om psykosocialstøtte i forbindelse med substitutionsbehandling(medi-cinsk behandling med metadon/subotex) på tværs af de eksisterende afdelinger i allefængsler. En del indsatte er i substitutionsbehandling, men medicinsk behandling børikke stå alene og følges derfor op af støttende samtaler.Der er lignende projekter, som tilbyder behandling modhashmisbrugi alle fængsler-ne. Både hash- og substitutionsprojekterne tilbydes som dagbehandling (ambulant be-handling), hvor de indsatte er placeret på fællesskabsafdelinger og i dagtimerne delta-ger i behandling i kortere eller længere tid som supplement til eller i stedet for egentligundervisning/anden beskæftigelse. Disse tilbud er ligeledes baseret på importmodel-len, og der anvendes både kommunale og private aktører til opgaven. Hash- og substi-tutionsprojekterne er primærbehandling, men er mindre intensive tilbud end den be-handling, som foregår i de særlige og dertil indrettede behandlingsafdelinger.

Der erkontraktafdelingerpå få udvalgte fængsler. Der er tale om afdelinger, som ik-ke er baseret på importmodellen, men hvor den daglige kontakt med de indsatte alenesker via fængslets eget personale. Formålet er ikke nødvendigvis permanent stoffrihed,men i højere grad en afsoning, hvor man kan holde sig helt fri af stoffer og dermedskabe motivation for at søge behandling efter løsladelsen.Der ersærlige afdelinger,hvor der som udgangspunkt ingen behandling finder sted,men hvor indsatte, som ikke ønsker at afsone sammen med misbrugere kan sikres enstoffri afsoning. Forskellen på en sådan afdeling og en kontraktafdeling er primært, atmålgruppen for de stoffri afdelinger ikke er misbrugere. På nogle af disse afdelingerkan dog tilbydes plads til færdigbehandlede stofmisbrugere. Der tilbydes i begrænsetomfang efterbehandling.Kriminalforsorgen råder desuden over otte 8 udslusningspensioner, hvoraf én tilbyderefterbehandling til misbrugere ved Kriminalforsorgens eget personale.

6. AkkrediteringAlle tilbud om intensiv behandling er i løbet af de sidste 5 år blevet kvalitetssikret via en om-fattende akkrediteringsproces. Sideløbende med dette er der sket en kvalitetsudvikling af denregistrering, der finder sted.Akkrediteringen er en kvalitetssikring af tilbuddene og udføres af et eksternt ekspertpanel.Panelet vurderer behandlingsprogrammerne efter en række relevante kriterier, som hver i særskal ”bestås”. Der er blandt andet tale om, at institutionerne skal kunne redegøre for, at der erevidens for behandlingsmetoden, at behandlingspersonalet rent faktisk er uddannet til formå-let, at de har en hensigtsmæssig dokumentationspraksis m.m.Behandlingsinstitutionerne bliver vurderet på et formuleret skriftligt materiale, som de forsva-rer mundtligt overfor panelet. Udover at fungere som kontrol- og kvalitetsinstans, yder pane-let vejledning til institutionerne, og ofte bliver man ikke fuldt akkrediteret i første forsøg, menmå arbejde på at forbedre enkelte områder, før en ny akkreditering tager endelig stilling. Så-ledes kan en enkelt akkrediteringsproces i nogle tilfælde tage mellem et og to år.Akkrediteringspanelet har i perioden vurderet to af vore samarbejdspartnere til ikke at leve optil kriterierne, hvilket har medført at Kriminalforsorgen efterfølgende har opsagt samarbejdetmed de pågældende. Panelet har ingen kompetence i den forbindelse men fungerer alene sområdgivere for direktoratet.

7.Narkotikabekæmpelse på det sikkerhedsmæssige område.Personalet i Kriminalforsorgens institutioner udgør et af de vigtigste elementer i bekæmpelsenaf narkotika. Det tjenestegørende personale gennemfører dagligt undersøgelser af indsattebåde på deres person og i deres opholdsrum. Dette sker både som led i de daglige rutiner ogefter konkret mistanke rettet mod en eller flere indsatte. Dette er en del af det sikkerhedsmæs-sige arbejde og dermed en del af den dynamiske sikkerhed. Da bekæmpelse af narkotika er etstort og vanskeligt problem, kan det ikke løses alene ved personalets foranstaltninger, men månødvendigvis løbende suppleres med yderligere tiltag, jfr. nedenfor.

I 2008 konstaterede man en markant stigning i mængden af fund af hash. I 2009 var der etfald i forhold til fund af hash, kokain, heroin og anabolske steroider, men en stigning i amfe-tamin, ecstacy og piller. Årsagen til dette fald i fund af hash er vanskeligt at belyse. Det kanvære begrundet i den præventive indsats og/eller en ændring i sammensætningen af de indsat-te.I 2009 blev der fundet 7.068,2 gram hash. Hashen blev fortrinsvis – godt 5 af de 7 kg - fundeti de åbne fængsler. Hash i de åbne fængsler findes ofte nedgravet på de store områder, somomgiver fængslerne, og som der er relativ uhindret adgang til – både for uvedkommende, somskal aflevere stofferne og for indsatte, som skal afhente dem. Denne måde at skjule og opbe-vare stofferne, forudsætter narkotikahundes assistance.

Kriminalforsorgen har opfyldt behandlingsgarantiens 14-dages regel i de første 3 år med knap90 % - et niveau, som ser ud til at være uforandret i 2010. Dertil kommer, at en meget stor delaf de, som ikke fik tilbudt behandling indenfor 14 dage, fik tilbuddet indenfor 1-14 dage efter.Godt 2000 behandlingsforløb er blevet iværksat fra 1. september til 31. august i år, og 1300 erenten fortsat i gang eller er afsluttet planmæssigt. Antallet af planmæssigt afsluttede forløb erhelt sikkert større, men en mangelfuld registreringspraksis i institutionerne gør, at ganskemange velafsluttede forløb ikke figurerer som sådan. Institutionerne bliver fremadrettet ind-skærpet at styrke deres registreringspraksis.