REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 1555: Spm. om, ministeren bedes forholde sig til den kritik, der rejses i artiklen "FN: For få racismesager", jf. Jyllands-Posten den 26. august 2010, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1555 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Ministeren bedes forholde sig til den kritik, der rejses i artik-len "FN: For få racismesager", jf. Jyllands-Posten den 26. au-gust 2010, 1. sektion, side 6., og vil ministeren undersøge omder kunne rejses flere sager?”Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet ombidrag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Efter straffelovens § 266 b straffes den, der offentligt eller medforsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller an-den meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhåneseller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller et-niske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Det skal efter bestemmel-sens stk. 2 betragtes som en særligt skærpende omstændighed vedstraffens fastsættelse, hvis forholdet har karakter af propaganda-virksomhed, dvs. udøvelse af en vis systematisk, intensiv eller ved-varende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen.Straffelovens § 266 b omfatter således udtalelser mv., som frem-sættes offentligt eller – hvis det ikke er tilfældet – med forsæt tiludbredelse i en videre kreds. Udtalelsen skal være rettet mod engruppe af personer på grund af dens race, hudfarve, nationale elleretniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Udtalelsen skalendvidere indebære, at den pågældende gruppe trues, forhånes ellernedværdiges på grund af sin race, hudfarve mv.Det antages, bl.a. på baggrund af forarbejderne til straffelovens §266 b, at forhold af mindre grovhed skal holdes uden for det straf-bare område. Dette er navnlig begrundet i hensynet til ytringsfrihe-den.Det er i den juridiske litteratur anført, at kerneområdet for bestem-melsen er udtalelser, der går ud på, at den pågældende gruppe gene-relt mangler værdi som mennesker, herunder ligestilling med dyr.Det samme gælder generaliserende påstande om grov kriminalitet,negative personlige egenskaber og umoralsk eller anstødelig leve-vis, jf. f.eks. Greve m.fl.: Kommenteret straffelov – speciel del (9.udgave, 2008), s. 442.2.Der er i Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006 fastsat nærmere ret-ningslinjer for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelo-vens § 266 b.2

Det følger således af Rigsadvokatmeddelelsen, at der i alle sager,hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b,skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten med henblik på afgørelseaf tiltalespørgsmålet. Det er således Rigsadvokaten, der beslutter,om der i en given sag skal rejses tiltale, eller om påtale skal opgi-ves.Derudover skal Rigsadvokaten underrettes om anmeldelser omovertrædelse af straffelovens § 266 b, hvor statsadvokaten efterindstilling fra politidirektøren afviser at indlede efterforskning ellerindstiller en påbegyndt efterforskning.Statsadvokatens afgørelse om at afvise at indlede efterforskning el-ler indstille en påbegyndt efterforskning kan påklages til Rigsadvo-katen, mens Rigsadvokatens afgørelse om at opgive påtale kan på-klages til Justitsministeriet.For sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er der endvidereetableret en ordning, hvorefter endelige domme mv. er tilgængeligepå Rigsadvokatens hjemmeside i anonymiseret form. Oversigtenopdateres løbende og indeholder oplysninger om fældende afgørel-ser samt frifindende domme vedrørende overtrædelse af straffelo-vens § 266 b i perioden fra 2000 til seneste opdatering den 30. juli2010.3.Rigsadvokaten har til brug for FN’s Racediskriminationskomitéseksamination af Danmark tidligere udarbejdet opgørelser over af-gørelser i de sager, der har været forelagt for eller indberettet tilrigsadvokaturen i perioden 2004-2009.Oplysningerne er gengivet i nedenstående tabeller:Tabel 1omfatter sager, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse afstraffelovens § 266 b. Sagerne indgår i tabellen i det år, hvor der ertruffet afgørelse af Rigsadvokaten om tiltalerejsning. Antallet afdomfældelser/antallet af sager afgjort med bødeforelæg refererer tilde tiltaler, der er rejst i årets løb, men domfældelsen/afgørelsenmed bødeforelæg er ikke nødvendigvis sket i samme år, som tilta-len er rejst.Tabel 1ÅrAntal sa- Antal til- Antal

Tabel 2 omfatter de underretninger, som rigsadvokaturen har mod-taget fra politidirektøren og/eller statsadvokaten om sager, hvoranmeldelsen er afvist eller, hvor efterforskningen er indstillet, jf.retsplejelovens § 749, stk. 1 og stk. 2.Tabellen omfatter endvidere de sager, hvori der har været rejst sig-telse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, men hvor rigsadvo-katuren har opgivet påtale i sagen, jf. retsplejelovens § 721. Sager-ne indgår i tabellen i det år, hvor der er truffet afgørelse af politidi-rektøren efter forelæggelse for statsadvokaten om afvisning af an-meldelsen eller indstilling af efterforskningen, eller i det år, hvorder er truffet afgørelse af Rigsadvokaten om at opgive påtalen.Tabel 2ÅrAntallet

4.Som det fremgår af afsnit 3, træffer anklagemyndigheden i enrække sager vedrørende mulig overtrædelse af straffelovens § 266 bafgørelse om afvisning af anmeldelse, indstilling af efterforskningeller påtaleopgivelse.Dette skyldes det helt grundlæggende princip, at anklagemyndig-heden – som i andre straffesager – ikke rejser tiltale i sager omovertrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der ikke er en rimeligformodning om, at der vil ske domfældelse i retten. Der kan hervedhenvises til retsplejelovens § 96, stk. 2, om anklagemyndighedensobjektivitetsprincip, hvorefter de offentlige anklagere ikke blot skalpåse, at skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning afuskyldige ikke finder sted.Anklagemyndighedens vurdering af, hvorvidt der i en konkret sager grundlag for at gå videre med efterforskningen eller rejse tiltalemod en bestemt person for overtrædelse af straffelovens § 266 b,4

beror – som i andre straffesager – på en samlet vurdering af om-stændighederne i den konkrete sag.I visse tilfælde vil efterforskningen blive indstillet, fordi det ikkehar været muligt at identificere gerningsmanden. I andre tilfældeskønnes det ikke muligt at bevise, at den pågældende har fremsatudtalelser med et indhold som anført af forurettede.Endelig vil afgørelsen om at afvise anmeldelse, indstille efterforsk-ningen eller opgive påtale i visse tilfælde være begrundet i, at an-klagemyndigheden vurderer, at der ikke er tale om en overtrædelseaf straffelovens § 266 b. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis udtalel-sen ikke kan anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt tiludbredelse i en videre kreds. Det vil også være tilfældet, hvis udta-lelsen ikke er af en sådan grovhed, at den kan anses for omfattet afstraffelovens § 266 b, jf. det under afsnit 1 anførte om kravet til ud-talelsens grovhed.Ved vurderingen af, om en konkret udtalelse må anses for at udgøreen overtrædelse af straffelovens § 266 b, inddrager anklagemyn-digheden navnlig forarbejderne til bestemmelsen og retspraksis påområdet.5.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at politi og anklage-myndighed har stor fokus på sager om overtrædelse af straffelovens§ 266 b.Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der bl.a. etableret ensærlig indberetnings- og forelæggelsesordning, som indebærer, atalle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal forelæggesfor den regionale statsadvokat og – hvis der er rejst sigtelse i sagen– tillige for Rigsadvokaten. Denne ordning betyder således, at allesager om overtrædelse af straffelovens § 266 b behandles af mindstto instanser i anklagemyndigheden og dermed undergives en indgå-ende juridisk og bevismæssig vurdering. Herudover kan afgørelser idisse sager om at afvise anmeldelse, indstille efterforskningen elleropgive påtale – afhængig af, hvilken myndighed der har truffet af-gørelsen – påklages til enten Rigsadvokaten eller Justitsministeriet.Den nævnte forelæggelses- og indberetningsordning bidrager sam-men med bl.a. domsoversigten vedrørende straffelovens § 266 bdesuden til at sikre en ensartet praksis for anklagemyndighedensafgørelse af tiltalespørgsmålet i disse sager, ligesom ordningen in-debærer, at der kan føres et særligt tæt og løbende tilsyn med poli-tiets og anklagemyndighedens behandling af sagerne.Det er min opfattelse, at anklagemyndigheden rejser tiltale i de sa-ger om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der er grundlagfor det, og det er efter min opfattelse væsentligt også på dette om-råde at fastholde anklagemyndighedens grundlæggende objektivi-tetsprincip, som er med til at sikre, at der ikke sker strafforfølgning5