Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen af

spørgsmål BR fra Folketingets Retsudvalg tirsdag den 7.

september 2010

Spørgsmål BR

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i indsattes voldmod fængselsfunktionærer indenfor de seneste tre år, samthvilke overvejelser ministeren gør sig om årsagerne til denvold og trusler om vold. Endvidere bedes ministeren redegørefor og vurdere om kriminalforsorgens hidtidige tiltag for atreducere volden samt redegøre for, hvilke initiativer ministe-ren agter at iværksætte for at mindske antallet af voldeligeepisoder og trusler om vold i fremtiden.”

1.

Medarbejderne i kriminalforsorgen varetager en væsentligsamfundsopgave i et råt miljø. Et af kriminalforsorgens vigtig-ste fokuspunkter er derfor – i sagens natur – de ansattes sik-kerhed og arbejdsmiljø i øvrigt.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

2.

Retsudvalget har for det første bedt mig redegøre for udvik-lingen i indsattes vold mod kriminalforsorgens ansatte gennemde seneste tre år.

I kriminalforsorgens statistikker registreres både antal episo-der og antal medarbejdere, der har været udsat for vold ogtrusler.

Disse statistikker viser desværre, at både antallet af episoderog antallet af medarbejdere i kriminalforsorgen, der har væretudsat for vold og trusler, har været stigende i perioden 2007 til2009.

Dette er selvfølgelig en meget beklagelig udvikling. Og det ersærligt ærgerligt i lyset af, at kriminalforsorgen i perioden fra2004 til 2007 faktisk oplevede et gradvist fald på området.

Hvor der i 2007 var 338 medarbejdere, som havde været udsatfor vold og trusler, steg tallet i 2008 til 382 medarbejdere og i2009 til 472 medarbejdere.

Og hvor der i 2007 var 256 episoder med vold og trusler, stegdette tal i 2008 til 295 episoder og i 2009 til 358 episoder.

Ud fra det statistiske materiale er det ikke muligt at kommekarakteren af de konkrete episoder meget nærmere. Men kri-minalforsorgen har oplyst, at tallene dækker over ”stort ogsmåt”, og at det heldigvis hører til sjældenhederne, at medar-bejderne udsættes for egentlige planlagte overfald.

Men det ændrer naturligvis ikke på, at stigningen er bekym-rende. Institutionerne har derfor fra slutningen af maj 2010skullet registrere, hvorvidt episoderne fremkommer i forbin-delse med modstand mod magtanvendelse. På denne mådeskulle man gerne få et mere præcist billede af udviklingen.

3.

Det er svært at komme med en entydig forklaring på årsa-gerne til, at der har været denne stigning i vold og trusler modkriminalforsorgens medarbejdere.

Man må jo desværre nok erkende, at det ikke helt kan undgås,at man kommer ud for nogle ubehagelige oplevelser, når manvaretager de opgaver, som kriminalforsorgen gør. Opgaverneindebærer som bekendt, at medarbejderne blandt andet skalsørge for orden og sikkerhed. En opgave, der skal varetagesblandt indsatte, som mildest talt ikke altid er kendt for at opfø-re sig ordentligt.

Man skal altså have for øje, at mange af de indsatte netop erhos kriminalforsorgen, fordi de har en kort lunte og til tiderreagerer impulsivt. Samtidig skal medarbejderne løfte opgavenmed at støtte og motivere de indsatte. Også i den forbindelsekan der opstå situationer, hvor der er risiko for en udadreage-rende adfærd fra de indsattes side.

Der er særligt én meget væsentlig ting, jeg vil påpege, når detkommer til håndteringen af de indsatte i landets fængsler –nemlig den dynamiske sikkerhed. Det betyder, at de ansatte eri meget tæt kontakt med de indsatte og derved generelt lærerde indsatte bedre at kende. Hermed bliver det muligt for de3

ansatte at tage ting i opløbet, inden der opstår egentlige kon-flikter. Men samtidig er der en risiko for, at de ansatte kan bli-ve udsat for vold og især trusler, når de er tæt på de indsatte,og der ikke er en fysisk adskillelse. Den dynamiske sikkerheder suppleret af forskellige tekniske løsninger med overvågningog alarmer, der skal skabe tryghed og sikkerhed for medarbej-derne.

Efter kriminalforsorgens opfattelse kan udviklingen i klientel-lets karakter være en del af forklaringen på, at der er sket enstigning. Politiets omfattende indsats over for bandekonfliktenkombineret med blandt andet de markante strafskærpelser forvåbenbesiddelse har ført til en stigning i antallet af indsattemed tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

De indsatte fra rocker- og bandemiljøet giver udfordringer forsikkerheden i kriminalforsorgens institutioner. Den forråelse,der i de seneste år er set i det kriminelle miljø i samfundet,findes i stigende grad også i fængslerne. De indsattes adfærd –både indbyrdes og over for personalet – er blevet mere rå ogaggressiv end tidligere. Denne forråelse skyldes blandt andetden store tilgang af indsatte med rocker- eller banderelationer.

Der er således konflikter blandt de indsatte, som personalet mågribe ind i med deraf følgende risiko for at udsætte sig forvold og trusler. Samtidig er de mest uproblematiske afsonererykket ud af fængslerne som følge af fodlænkeordningen ogmulighederne for tidlig prøveløsladelse efter den såkaldte”noget for noget”-ordning. Alt sammen forhold der må anta-ges at medvirke til et hårdere miljø i fængslerne.4

Samtidig har der været et øget pres på kapaciteten i kriminal-forsorgens fængsler og arresthuse i hele 2009. Det kan for ek-sempel gøre det nødvendigt at inddrage besøgslokaler medhenblik på belæg. Et højt belæg kan endvidere have betydningfor, om der er mulighed for at beskæftige de indsatte, idet ogsådisse faciliteter kan være inddraget til belæg. Alt det kan væremedvirkende til at skabe frustrationer blandt de indsatte, ogdisse frustrationer kan udvikle sig til vold eller trusler mod deansatte.

Man må således samlet erkende, at problemstillingen er retkompleks. At komme med et entydigt svar vedrørende årsagentil udviklingen er derfor næppe muligt.

4.

Retsudvalget har for det andet bedt mig om at redegøre forkriminalforsorgens tiltag for at reducere vold og trusler modde ansatte.

Jeg vil indledningsvis understrege, at kriminalforsorgen harstor fokus på området og løbende gør en stor indsats for atnedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder. Men jeg erogså klar over, at det er en vanskelig opgave, der kan væresvær at håndtere.

Kriminalforsorgen har også fokus på den indsats, der sker, nårepisoderne er indtruffet, ligesom der gøres en indsats i forholdtil at blive klogere på, hvorfor episoderne opstår. Indsatsen påområdet fordeler sig således på en forebyggende, en opfølgen-de og en erfaringsopsamlende indsats.5

På det forebyggende område vil jeg lægge ud med at henvisetil den nye grunduddannelse for fængselsbetjentene. Uddan-nelsen trådte i kraft i januar 2010. Med den nye uddannelse erder sat endnu mere fokus på konflikthåndtering, herunderhvordan man forebygger vold og trusler mod personalet. Deter håbet, at de styrkede kompetencer på den lange bane ned-bringer antallet af episoder.

Den forebyggende indsats arbejdes der også hårdt med påkriminalforsorgens tjenestesteder. Tjenestestederne har såledesudarbejdet lokale voldspolitikker og beredskabsplaner, sombeskriver, hvordan medarbejderne skal forholde sig ved episo-der med vold og trusler. Dette har været et krav til tjenesteste-derne siden 2005, hvor kriminalforsorgen lavede et større op-følgningsarbejde i forhold til en rapport fra Socialt udviklings-center om vold og trusler i kriminalforsorgen.

I samme anledning udsendte Direktoratet for Kriminalforsor-gen en række forslag til forbedringer, som tjenestestederne hararbejdet videre med lokalt. Samtidig er emnet på dagsordeneni forbindelse med ’arbejdspladsvurderingerne’, og emnet bli-ver også drøftet i de lokale samarbejdsfora og sikkerhedsfora,hvor tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er tilstede. Alt sammen med henblik på forebyggelse af lignendeepisoder.

Når skaden så er sket, er der iværksat initiativer for at minime-re skadevirkningerne. Der iværksættes debriefing af involve-rede medarbejdere. Endvidere har kriminalforsorgen i flere år6

haft aftale med Falck Healthcare om krisehjælp til udsattemedarbejdere – en ordning som bruges i vidt omfang. På detmere kollega-nære plan er der etableret kolleganetværk overalti kriminalforsorgen, bl.a. med henblik på at støtte kolleger,som har været udsat for ubehageligheder fra de indsatte.

På et mere overordnet plan prøver man at samle erfaring ogblive klogere på området. Trivselsmålinger, hvor man hørermere indgående til medarbejdernes trivsel, er et redskab, deranvendes til dette. I løbet af 2010 har kriminalforsorgen ogsåiværksat et samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Her-ning om forskningsprojektet ”Vold på Arbejdspladsen”. Pro-jektet forventes at kunne bidrage med relevante oplysninger,som kriminalforsorgen kan anvende i arbejdet med at nedbrin-ge antallet af volds- og trusselsepisoder.

Sideløbende med denne proces har kriminalforsorgen indgiveten ansøgning til Branchearbejdsmiljørådet om et projekt omvold og trusler mod medarbejderne. Formålet med dette pro-jekt er at udvikle redskaber for medarbejderne, så volds- ogtrusselsepisoder undgås.

Endelig vil jeg nævne, at det som bekendt i januar 2010 blevbesluttet at igangsætte et analysearbejde med henblik på atfastlægge kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikker-hedsbehov.

Analysen skal bl.a. tage udgangspunkt i de aktuelle sikker-hedsproblemer, herunder stigningen i antallet af voldelige epi-soder mellem indsatte og ansatte, men også bandeadskillelses-7

problematikken, episoder med indtrængen i fængslerne mv. ogde deraf afledte sikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer.

Analysen gennemføres af repræsentanter fra kriminalforsor-gen, Justitsministeriet og Finansministeriet og forventes afslut-tet i slutningen af denne måned.

5.

Det er samlet set mit indtryk, at kriminalforsorgen gør etgodt stykke arbejde for at reducere antallet af volds- og trus-selsepisoder. Men jeg synes også, at det er vigtigt at være op-mærksom på, at medarbejderne i kriminalforsorgen løser enhelt særlig opgave. Det vil aldrig helt kunne undgås, at der op-står episoder med vold og trusler i et fængsel.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal gøre vores yder-ste for at begrænse sådanne episoder mest muligt. Derfor giverstigningen i antallet af episoder med vold og trusler naturligvisanledning til bekymring, og jeg har derfor bedt kriminalfor-sorgen følge udviklingen nøje og løbende overveje, om der erbehov for nye tiltag.

Jeg har fuld tillid til, at man i kriminalforsorgen gør sit yderstefor at passe på de medarbejdere, som gør så stor en indsats ilandets fængsler og arresthuse.