Spørgsmål nr. 1464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Beskæftigelsesministeren har i svar på AMU alm. del - spm.nr. 409 angivet, at politiet i perioden 2001-2010 har rejst bø-dekrav mod arbejdsgiver 25 gange på grund af for sent an-meldte arbejdsulykker. Antallet af sager, hvori politiet harrejst bødekrav forekommer umiddelbart relativt beskedent,idet der i samme periode har været mere end 10.000 for sentanmeldte arbejdsulykker, jf. beskæftigelsesministerens svarpå spm. 407 (AMU alm. del). På den baggrund bedes mini-steren oplyse, hvor mange sager omhandlende for sent an-meldte arbejdsulykker, som politiet i perioden 2001 - 2010har modtaget fra Arbejdsskadestyrelsen, herunder hvor man-ge af disse (angivet i såvel antal som pct. for hvert år), derhar ført til, at politiet har rejst bødekrav mod arbejdsgiver, oghvor mange der ikke har ført til bødekrav mod arbejdsgiver.Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorfor tal-lene forholder sig, som de gør.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan oplyse, at rigsadvokaturen ikke er i besiddelse afstatistiske oplysninger, som kan belyse antallet af anmeldel-ser om for sent anmeldte arbejdsulykker, som politiet harmodtaget fra Arbejdsskadestyrelsen i perioden 2001-2010, ogudfaldet af disse sager. Fremskaffelse af oplysninger heromvil forudsætte en omfattende og ressourcekrævende manuelgennemgang af de enkelte sager i politikredsene om overtræ-delse af arbejdsskadesikringsloven.Jeg kan mere generelt oplyse, at en arbejdsgiver, der ikke ret-tidigt anmelder en arbejdsskade eller ikke medvirker vedsagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, kan straf-fes med bøde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 82, stk. 3. NårArbejdsskadestyrelsen indgiver politianmeldelse mod en ar-bejdsgiver i sådanne sager, foretages der - som i andre straf-fesager - en nærmere vurdering af, om der er grundlag for atindlede en straffesag mod den pågældende arbejdsgiver. I gi-vet fald søges sagen afgjort ved bødeforelæg, eller sagen ind-bringes for domstolene med påstand om, at arbejdsgiverenidømmes en bøde. Det bemærkes i den forbindelse, at straffor overtrædelse af arbejdsskadesikringslovens § 82, stk. 3,bl.a. forudsætter, at arbejdsgiveren har handlet uagtsomt, dvs.at den pågældende vidste eller burde vide, at der var sket enarbejdsskade, som skulle være anmeldt.2

Det fremgår i øvrigt af Beskæftigelsesministeriets besvarelseaf 11. juni 2010 af spørgsmål nr. 409 (Alm. del) fra Folketin-gets Arbejdsmarkedsudvalg, at Arbejdsskadestyrelsen aleneforetager politianmeldelse i en begrænset del af de sager, somstyrelsen modtager om arbejdsskader, der ikke er rettidigtanmeldt. Der sker således efter det oplyste alene politianmel-delse, hvis den for sene eller manglende anmeldelse har bety-det, at den skadelidte er gået glip af en erstatning. Dette for-hold kan have sammenhæng med et muligt begrænset antalsager i politi og anklagemyndighed, der f.eks. er resulteret ibødeforelæg eller tiltalerejsning.Jeg kan tilføje, at Rigsadvokaten i lyset af spørgsmålene fraFolketingets Retsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg vil tagepolitiets og anklagemyndighedens behandling af sager om forsent anmeldte arbejdsskader op i anklagemyndighedens fag-udvalg om særlovskriminalitet, herunder med henblik på at fåbelyst, om disse sager måtte give anledning til særlige pro-blemer. Jeg lægger naturligvis vægt på, at også disse sagerbehandles med den fornødne hurtighed og opmærksomhed.”