Spørgsmål nr. 146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om politikere og ministre har haftkendskab til det interne notat, der gav PET lov til at fortsætteregistreringer af personer alene på grund af politisk tilhørs-forhold i strid med regeringserklæringen og i givet fald,hvem der har haft kendskab til det interne notat, og hvem derhar haft ansvaret for udformningen af det interne notat.”

Svar:

Justitsministeriet antager, at spørgsmålet sigter til det notat af 14. sep-tember 1968, som omtales i PET-kommissionens beretnings bind 3, bl.a.på side 46 ff.I forhold til notatets tilblivelse ses Justitsministeriet ikke at være i besid-delse af materiale, der kan tjene til belysning af de rejste spørgsmål udover det, der følger af PET-kommissionens beretning.Det fremgår bl.a. af kommissionens beretning, at det omhandlede notat af14. september 1968 er udarbejdet i Justitsministeriet og i forlængelse afudarbejdelsen bl.a. forelagt Regeringens Sikkerhedsudvalg.I forhold til spørgsmålet om hvem, der har haft kendskab til det pågæl-dende notat, anfører PET-kommissionen bl.a., at skiftende justitsministreoverfor Wamberg-udvalget forsvarede de registreringer, som PET havdeforetaget, under henvisning til principperne i det pågældende notat (omend de ikke nævnte notatet eksplicit) og at Justitsministeriet og skiftendeministre således ikke alene sanktionerede det i notatet anførte, men ogsågodkendte PET’s praksis på baggrund af det i notatet anførte (beretnin-gens bind 3, side 49).Justitsministeriet kan i den forbindelse supplerende oplyse, at ministerieti det materiale, som blev modtaget retur fra PET-kommissionen i augustmåned 2009, i et omslag med påskriften ”Justitsministeren” har identifi-ceret et dokument dateret den 4. juli 1988 med titlen ”Notat om regelsæt-tet vedrørende Politiets Efterretningstjeneste”.Notatet indeholder bl.a. et afsnit med følgende ordlyd:”2.3.3.3. Justitsministeriets FORTROLIGE notat af 14. sep-tember 1968.2

I notatet gennemgår justitsministeriet hvilke følger det villefå, såfremt regeringen besluttede, at ingen danske statsborge-re måtte registreres alene på grundlag af lovlig politisk virk-somhed.Ifølge notatet kan registrering af danske statsborgere efter ensådan beslutning finde sted i følgende tilfælde:»1) Personer, der har forbindelse med en efterforskningssag,hvori der er spørgsmål om eventuelle overtrædelser af straffe-lovens bestemmelser om forbrydelser mod rigets selvstæn-dighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, herunderi første række de i straffelovens kap. 12 og 13 omhandledeforbrydelser,2) personer, der har forbindelse til de under pkt. 1) nævntepersoner, til udlændinge, der formodes at udøve virksomhedsom nævnt under pkt. 1), eller til områder, hvorfra sådanvirksomhed erfaringsmæssigt udøves,3) personer, der enkeltvis eller som medlemmer af gruppereller organisationer udøver virksomhed, der har til formål el-ler er egnet til at forårsage uroligheder eller at omstyrte ellerundergrave den lovlige samfundsorden,4) personer, hvis forhold i anledning af forespørgsler fra an-dre myndigheder har været gjort til genstand for nærmere un-dersøgelse i Efterretningstjenesten, og hvorom disse myndig-heder er blevet underrettet,5) de under pkt. 2-4 nævnte registreringer slettes, hvis der ik-ke i en periode af 10 år har foreligget registreringsværdigeoplysninger.«Endvidere er der i notatet nogle bemærkninger om beslutnin-gens betydning for PET’s videregivelse af oplysninger i sik-kerhedsgodkendelsessager.”Justitsministeriet ses ikke i øvrigt at være i besiddelse af materiale, derkan tjene til belysning af det rejste spørgsmål.