Spørgsmål nr. 1438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere debatindlægget "Et bedresamfund uden racisme" fra JP den 20. august 2010, herunderbe- eller afkræfte centerleder for DRC, Niels-Erik Hansensudtalelser om, at anmeldelser om jøder, der "trues, forhåneseller nedværdiges" ikke kan retsforfølges, fordi rigsadvokatenafviser den enkelte jøde og jødiske organisationer som klage-berettiget.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Det følger af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der of-fentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds frem-sætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en grup-pe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund afsin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro ellerseksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2år.Efter straffelovens § 266 b, stk. 2, skal det ved straffens ud-måling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, atforholdet har karakter af propagandavirksomhed.Politiet iværksætter – som i andre straffesager – efterforsk-ning i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b efteranmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig formodningom, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af detoffentlige, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Enhver – herunderenkeltpersoner og interesseorganisationer mv. – kan indgiveanmeldelse til politiet.En anmeldelse kan afvises, hvis der ikke findes grundlag forat indlede efterforskning, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1.Endvidere kan en påbegyndt efterforskning indstilles i med-før af retsplejelovens § 749, stk. 2, hvis der ikke findesgrundlag for at fortsætte efterforskningen, og der ikke harværet rejst sigtelse.I de tilfælde, hvor sigtelse er rejst, kan påtale helt eller delvistopgives, f.eks. når sigtelsen har vist sig grundløs, eller nårvidere forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigte-de findes skyldig, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1.

2.

Afgørelser om at afvise anmeldelse, indstille efterforsk-ningen eller opgive påtale kan påklages til den overordnedeanklagemyndighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel 10af personer, der efter almindelige forvaltningsretlige regler2

kan anses for klageberettigede, hvilket vil sige personer, derkan anses for at være parter i sagen.Ved afgørelsen af spørgsmål om partsstatus skal der navnliglægges vægt på, hvor væsentlig den pågældendes interesse isagen er, og hvor nært denne interesse er knyttet til sagensudfald. Anmeldere, forurettede, vidner mv. i straffesager vilalmindeligvis kun kunne opnå partsstatus, hvis der foreliggeren væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagensudfald.Det bemærkes i den forbindelse, at interesseorganisationer,foreninger mv., der varetager andres, gruppers eller mere al-mene interesser på idealistisk, faglig, organisatorisk, ar-bejdsmæssig eller lignende basis normalt ikke kan anses forklageberettigede i en straffesag.

3.

I den sag, der er omtalt i det debatindlæg, som har affødtspørgsmålet, havde Dokumentations- og Rådgivningscenteretom Racediskrimination (DRC) på vegne af Det MosaiskeTrossamfund og en person af jødisk herkomst indgivet an-meldelse til politiet i anledning af, at en person på Rådhus-pladsen i København havde råbt ”vi vil gerne dræbe jøderneverden over” og ”alle jøder skal slagtes”.Københavns Politi forsøgte herefter at identificere gernings-manden, der optrådte på et videoklip i sagen. Dette lykkedesimidlertid ikke, og Statsadvokaten for København og Born-holm besluttede herefter at indstille efterforskningen i medføraf retsplejelovens § 749, stk. 2.DRC klagede herefter på vegne af såvel Det Mosaiske Tros-samfund som den ovennævnte person af jødisk herkomstover statsadvokatens afgørelse.Rigsadvokaten fandt i overensstemmelse med de ovenfor be-skrevne regler, at DRC i sin egenskab af interesseorganisati-on eller Det Mosaiske Trossamfund i sin egenskab af tros-samfund ikke kunne anses for klageberettigede med hensyntil statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten fandt endvidere,at personen af jødisk herkomst ikke kunne anses for klagebe-rettiget.Rigsadvokaten fandt heller ikke, at der var oplyst sådanneomstændigheder, at der var anledning til at give pålæg vedrø-rende behandling af sagen efter retsplejelovens § 99, stk. 2,hvorefter Rigsadvokaten kan meddele statsadvokaten og poli-tidirektøren pålæg vedrørende behandlingen af konkretestraffesager. Som anført ovenfor havde det således beklage-ligvis ikke været muligt som led i politiets efterforskning atidentificere gerningsmanden.3

Rigsadvokatens afgørelse blev påklaget til Folketingets Om-budsmand, der efter en nærmere gennemgang af de forvalt-ningsretlige regler om, hvem der kan anses for parter og der-med klageberettiget, afviste at iværksætte en nærmere under-søgelse af sagen, idet han bl.a. anførte:”På den baggrund mener jeg ikke, at jeg har grundlag for atkritisere at Rigsadvokaten ved sin afgørelse af 18. februar2010 nåede frem til at DRC ikke var klageberettiget somrepræsentant for x. Jeg har ved vurderingen lagt vægt på, atx’s tilstedeværelse under demonstrationen den 10. januar2009 – og det forhold at hun overhørte udtalelserne der blevfremsat – ikke i sig selv gør at hun har en direkte, væsentligog individuel interesse i udfaldet af anklagemyndighedenssag, uanset om hun måtte anses for at være forurettet.”

4.

Som det fremgår af ovenstående, indgav DRC i den sag,der er omtalt i debatindlægget, på vegne af såvel Det Mosai-ske Trossamfund som på vegne af en person af jødisk her-komst anmeldelse til politiet. Der blev herefter indledt efter-forskning i sagen, men efterforskningen blev efterfølgendeindstillet, fordi det ikke var muligt at identificere gernings-manden.Der er således ikke tale om, at DRC eller andre skulle væreafskåret fra at indgive politianmeldelse om mulige overtræ-delser af straffelovens § 266 b rettet mod bestemte grupper,f.eks. jøder. Når politiet modtager en sådan anmeldelse,iværksættes der naturligvis en nærmere efterforskning, hvisder er grundlag for det – hvilket som nævnt også skete i densag, der omtales af DRC.Hvis efterforskningen i sagen f.eks. indstilles, beror det påalmindelige forvaltningsretlige regler, hvem der kan anses forklageberettiget. En interesseorganisation som DRC kan i denforbindelse normalt ikke anses for at have en sådan interesse isagens udfald, at organisationen kan anses for klageberetti-get.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at politi og ankla-gemyndighed har stor fokus på sager om overtrædelse afstraffelovens § 266 b, og Rigsadvokaten har bl.a. fastsat sær-lige retningslinjer på dette område med henblik på at sikre enensartet behandling af sagerne, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr.9/2006. Det er selvsagt uden betydning, hvilken religiøs elleranden herkomst den pågældende anmelder eller forurettedehar.”