Spørgsmål nr. 1416 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for lovgivningsmæssige initiati-ver vedrørende boliggaranti til løsladte frem for de nuværen-de, uforpligtende målsætninger.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvortil der henvi-ses:”Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med be-svarelsen af 29. april 2010 af spørgsmål nr. 755 fra Folketin-gets Retsudvalg beskrevet den bistand og vejledning, krimi-nalforsorgen efter straffuldbyrdelsesloven er forpligtet til atyde indsatte på områder som bolig, beskæftigelse og uddan-nelse.Det fremgår af denne beskrivelse, at den generelle forpligtel-se til vejledning og efterfølgende formidling af kontakt til re-levante samarbejdspartnere i forhold til nødvendige indsats-områder er reguleret af straffuldbyrdelseslovens § 44, stk. 1og 2. Forpligtelsen til at udarbejde handleplaner – hvorspørgsmålet om manglende bolig vil være et afgørende ind-satsområde – er beskrevet i straffuldbyrdelseslovens § 31,stk. 2.Såfremt en indsat er uden bolig ved løsladelsen, vil der uan-set straffens længde altid skulle udarbejdes en handleplan.Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2006 ombegrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejdehandleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøve-løsladte og betinget dømte.Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst, at kri-minalforsorgen i henhold til § 10 i cirkulære nr. 16 af 27. fe-bruar 2009 om udarbejdelse af handleplaner efter straffuld-byrdelsesloven m.m. (handleplanscirkulæret) endvidere erforpligtet til at tage initiativ til koordinering af handleplanermed kommunerne. I samme cirkulære fremgår det af § 13,stk. 1 og 2, at det er kommunens ansvar at følge op på enhenvendelse fra kriminalforsorgen samt forestå den viderekoordinering.I de tilfælde, hvor en indsat efter løsladelse ikke skønnes atvære sikret passende ophold eller bolig ved løsladelse, vil detsåledes som nævnt være kriminalforsorgens opgave dels isamarbejde med den indsatte at formidle kontakt til relevante2

samarbejdspartnere, dels at tage initiativ til koordinering medkommunen. Som beskrevet er det herefter kommunens pligtat følge op på og koordinere den videre indsats.Kriminalforsorgen har med de nuværende regler og udslus-ningsmæssige muligheder ikke anvisningsret til boliger ogkan derfor ikke på egen hånd sikre indsatte bolig ved løsla-delse. Under afsoningen indebærer vejledningsarbejdet og bi-standen i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 44, stk. 1 og2, samt handleplansarbejdet, at der i kriminalforsorgens insti-tutioner ydes et stort stykke arbejde eksempelvis i forhold til,at den indsatte under afsoningen skrives op til bolig i bolig-selskaber, og at der tages kontakt til kommunerne med hen-blik på opskrivning og indstilling til bolig m.m.Endvidere er der på kriminalforsorgens pensioner mulighedfor, at enkelte løsladte kan have ophold i en kortere periode,såfremt de står uden bolig. Pensionerne råder imidlertid kunover 180 pladser og er som udgangspunkt rettet mod at mod-tage udstationerede i den sidste del af afsoningen.Af relevans for en øget indsats for at sikre løsladte passendebolig efter løsladelsen kan det oplyses, at det igangværendearbejde med opfølgning på Servicestyrelsens rapport fra 2009”Projekt God Løsladelse” i form af indgåelse af samarbejds-aftaler med kommunerne netop tilsigter et øget samarbejdeog koordinering mellem kriminalforsorgen og kommunerneomkring den løsladtes situation, hvor boligspørgsmålet natur-ligt vil være i fokus.Der er i øvrigt i fængslernes og pensionernes resultatkontrak-ter fokus på, hvorvidt institutionernes arbejde med den ind-sattes løsladelsessituation indebærer, at der sker en løsladelsetil passende bolig.For fængslerne er resultatkravet for 2010, at 50 pct. af de ind-satte med domme på 4 måneder og derover skal have en pas-sende bolig ved løsladelse. Når kravet kun er sat til 50 pct. afløsladelser for denne gruppe, skyldes dette bl.a. at eksempel-vis løsladelse til forældrenes adresse ikke tæller som en gyl-dig løsladelsesadresse i statistikken.”