Spørgsmål nr. 1411 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren iværksætte en undersøgelse af årsagerne tilfærre udgange og mere straf til indsatte, alternativt redegørefor årsagerne hertil, såfremt de er kendte, jf. artiklen "Fængs-ler har strammet kursen over for fanger" fra Politiken den 13.august 2010. Ministeren bedes ligeledes oplyse, om han fin-der udviklingen tilfredsstillende, og hvilke initiativer hanmener, der bør tages.”

Svar:

I artiklen nævnt i spørgsmålet er det anført, at antallet af udgange frafængslerne er på sit laveste i ti år, og at antallet af disciplinærstraffe overfor de indsatte samtidig er mere end fordoblet i samme periode.

1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det er korrekt, at an-tallet af udgange i 2009 ligger noget lavere end i 2000. I nedenståendetabel ses udviklingen i antallet af udgange for hele perioden 2000-2009.Tabel 1: Antal udgange, 2000-20092000Antal udgan-ge58.076200156.090200253.511200359.609200455.338200564.075200661.958200762.042200854.194200952.528

Som det fremgår af tabellen, har der været en del udsving i antallet afudgange i perioden.Der kan ikke gives en entydig forklaring på de udsving, der har været,idet der er mange forskellige faktorer, der har indvirkning på antallet afudgange.En af faktorerne kan være belæggets størrelse. Der ses således en vissammenhæng mellem det gennemsnitlige belæg og antallet af udgange,jf. tabellen nedenfor om det gennemsnitlige belæg af fængselsafsonere iperioden 2000-2009.Tabel 2: Gennemsnitlig belæg af fængselsafsonere, 2000-20092000200120022003200420052006200720082009Gns. belægfængselsafs. 2.252,9 2.168,9 2.321,8 2.464,6 2.582,4 2.892,0 2.733,9 2.513,8 2.230,7 2.286,3

En anden faktor, der kan have indflydelse på antallet af udgange, er kli-enternes fordeling mellem åbne og lukkede fængsler, da langt de flesteudgange gives i de åbne fængsler. Andelen af det gennemsnitlige belægaf fængselsafsonere, der afsoner i åbne fængsler, er faldet i perioden2000 til 2009, idet andelen i 2000 udgjorde omkring 60 pct. mens det i2009 udgjorde omkring 50 pct. af alle fængselsafsonere.Herudover er der i perioden iværksat forskellige tiltag m.v., der har haftindflydelse på udgangsområdet.Af regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd – fornyelse” fra 2001 fremgikdet blandt andet, at regeringens målsætning er, at afsoning i landetsfængsler skal være effektiv. I tilknytning hertil trådte nye skærpede ud-gangsregler i kraft i marts 2002. Disse regler betød først og fremmestskærpede tidsmæssige betingelser for ledsaget og uledsaget udgang forindsatte i lukkede fængsler med længere straffe. Endvidere blev kredsenaf udgangsadressater begrænset, så den indsatte som hovedregel kun kanfå udgang til at besøge nærstående personer, og der skete en skærpelsemed hensyn til varigheden af udgangskarantæne ved udeblivelse fra ud-gang.Som led i regeringens handlingsplan ”Kampen mod narko” blev der i lø-bet af 2004 iværksat forskellige tiltag for at begrænse stofmisbruget iKriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Blandt andet blev der i straf-fuldbyrdelsesloven indført en generel adgang til at foretage stikprøvevisurinprøvekontrol af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner uden kravom forudgående mistanke. Udgangsreglerne blev samtidig skærpet, idetdet blev fastsat, at det ved vurderingen af risikoen for misbrug af ud-gangstilladelsen skal tillægges særlig vægt, at den indsatte har indtageteuforiserende stoffer under afsoningen, og det blev samtidig tilkendegi-vet, at såfremt det på baggrund af en urinprøve må lægges til grund, atden indsatte har indtaget euforiserende stoffer, vil dette typisk medføreen formodning for, at der også er risiko for, at den indsatte vil indtageeuforiserende stoffer under udgang og dermed misbruge sin udgang.Som følge af en ændring i straffuldbyrdelsesloven i 2006 blev udgangs-reglerne endvidere skærpet med henblik på at gribe ind over for fæng-selsdømte, der udebliver efter tilsigelse til afsoning. En indsat, der udenlovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, skal i et tidsrum af 3måneder fra indsættelsen fratages muligheden for at kunne meddeles til-3

ladelse til udgang. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, vil der dogvære mulighed for at tillade udgang til særlige formål.Desuden er der i den omhandlede periode iværksat nye tiltag, der har haftindvirkning på sammensætningen af klientellet i Kriminalforsorgens in-stitutioner.I 2004 blev der således indført mulighed for tidlig prøveløsladelse, densåkaldte ”noget for noget”-ordning. Ordningen indebærer for det første,at indsatte, der under afsoningen gør en særlig indsats for ikke på ny atbegå kriminalitet, får mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen afstraffen er udstået. Det drejer sig om tilfælde, hvor den indsatte f.eks. ud-danner sig i fængslet eller deltager i behandling for et alkohol- ellerstofmisbrug. Ordningen indebærer for det andet, at der kan ske prøveløs-ladelse efter udståelse af halvdelen af straffen af dømte med gode person-lige forhold, hvor det efter en samlet vurdering skønnes unødvendigt, atde pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fast-sættes vilkår om samfundstjeneste. I langt de fleste tilfælde sker løsladel-se efter denne ordning fra åbne fængsler.I 2005 blev der indført mulighed for at afsone fængselsstraf i indtil 3 må-neder for overtrædelse af færdselsloven på bopælen under intensiv over-vågning og kontrol (fodlænke-ordningen). Ordningen er siden udvidetflere gange og gælder nu for alle personer, der idømmes fængselsstraf iindtil 5 måneder, uanset forseelsens art. Undtaget er dog visse personer,der er idømt fængsel i op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen omvåben og eksplosivstoffer.Målgruppen for disse to ordninger er dømte, der ved en afsoning i Kri-minalforsorgens institutioner må formodes at ville have fået tilladelse tiludgang. Det må derfor antages at have indvirkning på antallet af udgan-ge, når disse personer ikke længere afsoner i Kriminalforsorgens institu-tioner.

2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at antallet afdisciplinærstraffe er steget i perioden 2000-2009. I nedenstående tabelses antallet af disciplinærstraffe for perioden.Tabel 3: Disciplinærstraffe, 2000-20092000200120022003200420052006200720082009

Som det fremgår af tabellen, er der en markant stigning i antallet af di-sciplinærstraffe fra 2004 til 2005, svarende til en stigning på 35 pct.Stigningen er sammenfaldende med, at der som led i regeringens nultole-rance-politik over for narkotika i Kriminalforsorgens institutioner medvirkning fra 1. juli 2004 blev indført en generel adgang til at foretagestikprøvevis urinprøvekontrol af indsatte i Kriminalforsorgens institutio-ner. Som nævnt ovenfor under pkt. 1 forudsætter iværksættelse af urin-prøvekontrol ikke, at der kan påvises en konkret mistanke mod den ind-satte om misbrug af euforiserende stoffer. Der bliver taget urinprøversvarende til ca. 2 pct. af det daglige gennemsnitlige belæg. I 2009 blevder således taget ca. 38.400 urinprøver, hvoraf ca. 8 pct. blev konstateretpositive.Såfremt det på baggrund af urinprøven lægges til grund, at den indsattehar indtaget euforiserende stoffer, kan der ikendes en disciplinærstraf.Der blev samtidig indført hjemmel til, at der kan ikendes disciplinærstraf,såfremt den indsatte nægter at afgive urinprøve.I 2005, hvor der kun er registreringer for 7 måneder, medførte urinprøve-kontrollen knap 3.000 disciplinærstraffe. I 2009 var det tilsvarende tal forhele året knap 4.800.Herudover kan udviklingen i klientellets karakter være en medvirkendeårsag til stigningen. De to nye ordninger, der er beskrevet under pkt. 1 -henholdsvis tidlig prøveløsladelse og fodlænkeordningen - retter sig beg-ge imod målgrupper, der har haft eller forventes at have en i det væsent-lige problemfri afsoning. At disse personer ikke længere afsoner i fængs-lerne kan derfor antages at have en indvirkning også på antallet af disci-plinærstraffe. Endvidere er antallet af personer med rocker- og bandetil-hørsforhold steget markant, og disses indbyrdes konflikter er videreført ifængslerne. Også dette forhold kan medvirke til et øget antal disciplinær-straffe.

3.

Som det fremgår af ovenstående, har de seneste ti år ikke udelukkendeværet præget af stramninger inden for Kriminalforsorgens område. Der erogså iværksat tiltag med resocialiserende sigte, som f.eks. mulighedenfor tidlig prøveløsladelse og afsoning på bopælen med fodlænke. Ligele-5

des er der som led i regeringens nultolerance-politik over for narkotika iKriminalforsorgens institutioner - udover stikprøvevis urinprøvekontrol -sket en udvidelse af behandlingstilbud til indsatte stofmisbrugere, og derblev den 1. januar 2007 indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere iKriminalforsorgens institutioner.Det er på baggrund af ovenstående min vurdering, at der på Kriminalfor-sorgens område i de seneste ti år har været en fornuftig balance mellempå den en side nødvendige stramninger og på den anden side velbegrun-dede resocialiserende tiltag.