Spørgsmål nr. 1409 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. juli 2010fra Mille Porsgaard, jf. REU alm. del – Bilag 655.”

Svar:

1.

Der henvises i spørgsmålet til en henvendelse af 21. juli 2010 fra Ca-milla Storgaard til justitsministeren. Henvendelsen vedrører hundeloven,herunder navnlig det forbud mod besiddelse mv. af visse hunde, der blevindført ved lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde ogdyreværnsloven.

2.

I henvendelsen fremsættes en række bemærkninger vedrørendespørgsmålet om, hvorledes en hunds ophav dokumenteres.Det anføres iden forbindelse bl.a., at en konsekvens af lovændringen eventuelt vil væ-re, at samtlige blandingshunde uden stamtavle vil blive omfattet af for-buddet. Camilla Storgaard spørger desuden om, hvorvidt ministeren viloprette et sagkyndigt nævn eller lignende, som skal vurdere sager vedrø-rende hunde uden stamtavle, og om klage over en afgørelse om aflivningeller indbringelse for domstolene af en sådan afgørelse vil have opsæt-tende virkning.Justitsministeriet kan oplyse, at hvis en hund er erhvervet efter den 17.marts 2010, kan politiet – hvis der er tvivl om, hvorvidt hunden tilhøreren af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudt – stille krav om, atbesidderen dokumenterer hundens race eller type, jf. hundelovens § 1 b,stk. 2. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at det forudsættes,at politiet kun kræver sådan dokumentation for hundens raceforhold, hvispolitiet har rimelig grund til formode, at der kan være tale om en hund,der er omfattet af forbuddet, på baggrund af hundens udseende eller op-lysninger fra besidderen eller andre.Der er ikke i hundeloven fastlagt nærmere krav til, hvordan besidderendokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kanf.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kanfremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens af-stamning.Hundelovens § 1 b, stk. 2, finder ikke anvendelse for så vidt angår hunde,der er erhvervet senest den 17. marts 2010, og som efter ændringslovens2

§ 3, stk. 4, skal føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukketmundkurv. Det er således i disse tilfælde politiet, der skal bevise, at hun-den tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af kra-vene.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der ikke er oprettet et særligtnævn, som skal behandle klager over politiets afgørelser efter hundelo-vens § 1 b, stk. 1, om aflivning af hunde omfattet af forbuddet. Disse af-gørelser kan derimod påklages til Rigspolitiet, jf. hundelovens § 6 c, stk.1. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet be-stemmer andet, jf. § 6 c, stk. 2.Indbringelse for domstolene har som udgangspunkt ikke opsættendevirkning, jf. grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., når en sådan retsvirkningikke er fastsat i medfør af loven. Domstolene har dog mulighed for und-tagelsesvis at tillægge et søgsmål en sådan virkning.

3.

I henvendelsen fremsættes desuden en række synspunkter vedrørendespørgsmålet om, hvornår hunde udviseraggressiv adfærd.Camilla Stor-gaard efterspørger i den forbindelse en definition af begrebet skambid-ning.Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at politiet kan give besidde-ren forskellige pålæg, herunder f.eks. at hunden altid skal føres i bånd, jf.hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1-3, eller træffe afgørelse om at lade hundenaflive, hvis den har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentligskade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, atden er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller der i øvrigt ergrundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sineomgivelser, jf. lovens § 6, stk. 2, nr. 4.Det vil i det konkrete tilfælde i første omgang være politiet, der vurderer,om en hund har udvist en sådan adfærd, at § 6, stk. 2, kan finde anven-delse. At en hund ved bid eller aggressiv adfærd har forsvaret sig mod etangreb, vil ikke automatisk indebære, at hunden omfattes af bestemmel-sen. Et bid eller en udvist aggressiv adfærd vil dog kunne være momenteri politiets samlede bedømmelse af hundens adfærd, men spørgsmålet vilaltid afhænge af en samlet og konkret vurdering.Besidderen af en hund kan forlange, at der foretages en sagkyndig vurde-ring af en hunds adfærd, inden politiet træffer afgørelse om aflivning af3

hunden efter § 6, stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 6 a, stk. 2.Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en andenhund, skal politiet lade hunden aflive uden forudgående hundesagkyndigundersøgelse, jf. hundelovens § 6, stk. 5. Politiet skal i sådanne tilfældesåledes alene afdække, om hunden ved et overfald har skambidt et men-neske eller en anden hund, og – hvis dette er tilfældet – træffe afgørelseom aflivning.Ved skambidning forstås ifølge lovforslagets bemærkninger ”at skadeslemt ved bid”. Skade skal forstås i overensstemmelse med brugen af or-det i straffelovens § 245, stk. 2, dog således at skaden kan påføres bådemennesker og hunde. Som skade anses bl.a. sår eller flænger, der kræversyning. Skader på et menneske vil almindeligvis have nødvendiggjortlægehjælp eller længere tids sygeleje eller uarbejdsdygtighed, og skaderpå andre hunde vil almindeligvis have nødvendiggjort dyrlægehjælp.Hvis det er nødvendigt at aflive den angrebne hund på grund af dens ska-der, eller dør hunden i forbindelse med angrebet, vil der ligeledes væretale om skambidning.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at aflivning efter hundelo-vens § 6, stk. 5, ikke kan ske, hvis overfaldet og skambidningen undta-gelsesvis er fremkaldt ved et uretmæssigt og umiddelbart forudgåendeangreb mod den pågældende hund eller dens besidder, sådan at hundensadfærd må betragtes som et naturligt selvforsvar eller forsvar af hundensbesidder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en person begår vold modhundens besidder, eller en person, herunder besidderen selv, slår ellermishandler hunden.

4.

I henvendelsen fremsættes endvidere en række bemærkninger vedrø-rendelovens overgangsregler.Det kritiseres således, at lovændringentrådte i kraft den 1. juli 2010, men at hunde, der er erhvervet forud forlovens ikrafttræden, men efter den 17. marts 2010, omfattes af forbuds-ordningen.Hertil kan justitsministeriet oplyse, at lovforslaget blev fremsat for Fol-ketinget den 17. marts 2010. Personer, der efter denne dato har ønsket aterhverve sig en hund har således haft mulighed for at indrette sig på denkommende lovgivning.

Camilla Storgaard anfører desuden i sin henvendelse, at en person, derhar erhvervet sin hund senest den 17. marts 2010, men som ikke har fåetanmeldt dette til Dansk Hunderegister, ikke vil kunne få hundens oplys-ninger ændret eller registreret i Dansk Hunderegister.Hertil kan Justitsministeriet oplyse, at der intet er til hinder for, at manved henvendelse til Dansk Hunderegister kan få berigtiget ukorrekte op-lysninger i registeret, ligesom man efter den 17. marts 2010 kan anmeldeen hund, der er omfattet af forbuddet, og som er erhvervet den 17. marts2010 eller tidligere, til registrering.

5.

I henvendelsen spørges der endvidere til baggrunden forudformningenaf listen over hunde, der er omfattet af forbudsordningen.Justitsministeriet kan hertil oplyse, at listen over hunderacer, der omfat-tes af forbuddet, svarer til den liste, som opstilles i delbetænkningen omfarlige hunde, som Justitsministeriets udvalg om hunde afgav den 20. ja-nuar 2010. Som begrundelse for, hvilke racer der forslås omfattet, anfø-rer udvalget følgende, jf. delbetænkningens side 109:”Udvalget har ikke noget sikkert statistisk eller erfarings-mæssigt grundlag for at pege på, at et eventuelt forbud børomfatte enten flere eller færre hunderacer, der kan siges attilhøre gruppen af kamp- og muskelhunde, end de fem hunde-racer, der er forbudt i Norge. Skulle et forbud omfatte alle dehunde, som i almindelighed anses som kamp- eller muskel-hunde, og som findes i Danmark, kunne det imidlertid over-vejes yderligere at medtage staffordshire bull terrier, ameri-kansk bulldog og boerboel. Endvidere kunne det overvejes,om racerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovt-charka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac og tornjak indenfor gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropasamt Asien burde medtages for at forebygge, at de bliver næ-ste generation af farlige hunde i Danmark.”

6.

Camilla Storgaard omtaler desuden i sin henvendelse spørgsmålet omtræning af hunde, som ifølge lovens overgangsordning skal føres i båndog være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv. Der henvises i denforbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 26. juli 2010 af spørgsmålnr. S 2543 fra medlem af Folketinget Per Clausen (EL).