Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
886897_0001.png
886897_0002.png
886897_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
6. september 2010Civil- og Politiafde-lingen2010-150-1853JEE43424
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1398 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. august 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1398 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for atorientere kommunen, så der eventuelt kan iværksættes psyko-loghjælp efter servicelovens § 11, stk. 3 i tilfælde, hvor etbarn er blevet offer for en seksuel krænkelse, der er anmeldttil politiet. Er det politiets opgave eller forældrenes opgave atorientere kommunen om det passerede, så den nødvendigehjælp kan stilles til rådighed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Politiet skal underrette kommunen, når en person under 15år som forurettet eller vidne skal afhøres i en sag om seksuel-le overgreb, idet kommunen i disse tilfælde har pligt til atsende en repræsentant til afhøringen, jf. § 4 i Socialministeri-ets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunensbistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenret-lig afhøring. Repræsentantens rolle er at støtte barnet underafhøringen og sikre, at afhøringen foregår med en skånsom-hed, der er afpasset sagens karakter og barnets alder, jf. be-kendtgørelsens § 5.Når kommunen modtager den nævnte underretning, skalkommunen snarest vurdere, om der er behov for iværksættel-se af hjælpeforanstaltninger for den pågældende, jf. bekendt-gørelsens § 6.I øvrigt kan jeg oplyse, at det følger af Socialministeriets be-kendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 om underret-ningspligt over for kommunen efter lov om social service, atoffentligt ansatte – herunder ansatte i politiet – skal underret-te kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forholdfor et barn eller en ung under 18 år, der må give formodningom, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, jf.bekendtgørelsens §1.Det bemærkes, at de ovennævnte regler om underretnings-pligt over for de sociale myndigheder er beskrevet i rigsad-vokatmeddelelse nr. 2/2007 om behandling af sager om sek-suelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sa-ger, afsnit 4.1.”Der kan i tilknytning hertil henvises til Socialministeriets og Justitsmini-steriets fælles rapport fra juni 2010 om de juridiske aspekter i forhold tilsager om seksuelle overgreb og ofrenes muligheder for at få rådgivningog støtte. Rapporten – der er oversendt af socialministeren den 3. juni2
2010 som svar på spørgsmål nr. 1081 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-valg – indeholder bl.a. en nærmere beskrivelse af reglerne om underret-ningspligt efter servicelovens § 153 og § 154 samt bekendtgørelsen omunderretningspligt over for kommunen efter lov om social service.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Socialministeriet, hvorunder sociallovgivningenhører. Socialministeriet har bl.a. oplyst følgende:”Børn, unge og deres forældre har efter servicelovens § 11,stk. 1, mulighed for at henvende sig til kommunen for at bedeom rådgivning. Det gælder også i de tilfælde, hvor et barn harværet udsat for en seksuel krænkelse.Kommunerne har således en generel forpligtelse til at ydegratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskelighe-der i familien. Rådgivningen kan ydes til hele familien ellertil enkeltpersoner, herunder til barnet eller den unge selv.Hvis rådgiveren vurderer, at barnets oplevelser bringer bar-nets eller den unges udvikling eller sundhed i fare, er rådgive-ren forpligtet til at underrette familieafdelingen herom. I dissesituationer skal kommunen således vurdere, om barnet ellerden unge kan have behov for yderlige støtte end rådgivningefter servicelovens § 11, jf. servicelovens § 50 og 52.”
3