Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
891402_0001.png
891402_0002.png
891402_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. september 2010Strafferetskontoret2010-792-1400RAJ41568
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1383 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. august 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1383 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren angive konsekvenserne af at fjerne racisme-paragraffen samt tilkendegive sin egen holdning til at fjerneeller ændre den og oplyse de eventuelle menneskeretlige for-pligtigelser, der er til at opretholde den.”

Svar:

1.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller medforsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller andenmeddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-se, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Vedstraffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.Straffelovens § 266 b, stk. 1, blev oprindeligt indsat i straffeloven vedlov nr. 87 af 15. marts 1939. Bestemmelsen fik sin nuværende formule-ring ved lov nr. 288 af 9. juni 1971 med henblik på at sikre Danmarksopfyldelse af artikel 4 i FN’s konvention af 21. december 1965 om af-skaffelse af enhver form for racediskrimination.1Den nævnte artikel for-pligter bl.a. de deltagende stater til at kriminalisere al udbredelse af ideer,der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til dis-krimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne hand-linger imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etniskoprindelse samt ydelse af enhver bistand til raceforfølgelser, herunderderes finansiering.Med bestemmelsen i straffelovens § 266 b opfylder Danmark desuden enrække andre internationale forpligtelser.Det gælder artikel 20, stk. 2, i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder af 16. december 1966, hvorefter enhver tilskyndelse tilhad, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling,fjendtlighed eller vold, skal være forbudt ved lov.Hertil kommer artikel 3, stk. 1, i tillægsprotokol om racisme og frem-medhad (ETS 189) til Europarådets konvention om IT-kriminalitet (ETS185) af 23. november 2001, som forpligter de deltagende stater til at gøreKriteriet om ”seksuel orientering” blev dog først tilføjet ved lov nr. 357 af 3. juni1987.21
det strafbart at distribuere racistisk eller fremmedfjendsk materiale ellerpå anden måde gøre det tilgængeligt for offentligheden gennem et com-putersystem.Endelig betyder straffelovens § 266 b, at Danmark opfylder minimums-forpligtelsen efter artikel 1 i EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse afracisme og fremmedhad af 28. november 2008 til at kriminalisere offent-lig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer, der erdefineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller na-tional eller etnisk herkomst, når dette sker ved en adfærd, der er truende,nedværdigende eller forhånende.

2.

Som det fremgår, er straffelovens § 266 b med til at sikre Danmarksopfyldelse af en række internationale forpligtelser i forhold til både FN,Europarådet og EU. En ophævelse af bestemmelsen vil efter Justitsmini-steriets opfattelse derfor være i strid med disse forpligtelser.På den baggrund vil jeg ikke kunne støtte en ophævelse af straffelovens §266 b.Bestemmelsen i straffelovens § 266 b tilgodeser hensynet til at undgåtruende, forhånende eller nedværdigende udtalelser, der hviler på f.eks.race eller tro. Samtidig er hensynet til ytringsfriheden naturligvis også ethelt centralt hensyn i et demokratisk samfund. I det lys bør man efter minopfattelse ikke på forhånd afvise en debat om forholdet mellem ytrings-friheden og straffelovens § 266 b.Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det imidlertid min opfattelse, atder ikke er anledning til at ændre bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
3