Spørgsmål nr. 1352 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvad kan ministeren oplyse om Rigspolitiets kørelærerprø-ver? I besvarelsen bedes ministeren redegøre for kravene tilbedømmernes uddannelsesmæssige baggrund samt oplyse,hvordan man sikrer en rimelig ensartethed i bedømmelserne,som jo i sidste ende beror på en skønsmæssig vurdering afkandidatens egnethed og derudover bedes ministeren give sinvurdering af, om kørelæreraspiranter har tilstrækkelige mu-ligheder for at anke prøvekommissionens bedømmelse.”

Svar:

Som det fremgår af den foreløbige besvarelse af 26. juli 2010, har Ju-stitsministeriet til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Det følger af færdselslovens § 66, stk. 1, at en aspirant, derønsker at blive kørelærer, skal gennemgå en kørelæreruddan-nelse og bestå en kørelærerprøve. De nærmere bestemmelserom kørelæreruddannelsen og kørelærerprøven fremgår af Ju-stitsministeriets bekendtgørelse om godkendelse af kørelære-re (kørelærerbekendtgørelsen).Det fremgår af kørelærerbekendtgørelsen, at kørelærerprøvenbestår af en skriftlig forprøve og en afsluttende mundtlig ogpraktisk prøve. Kørelærerprøven skal gennemføres i overens-stemmelse med ”Rigspolitiets Retningslinjer for kørelærer-prøver”. Disse retningslinjer er udfærdiget med henblik på atgøre bedømmelsen af kørelærerprøven så ensartet som mu-ligt.Formålet med kørelærerprøven er at sikre, at aspiranten harnået målet med kørelæreruddannelsen. Ved forprøven skaldet bedømmes, om aspiranten har indgående viden om un-dervisningsplanerne for køreuddannelsen, og ved den afslut-tende prøve kontrolleres det, at aspiranten har de fornødneteoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne undervisekøreelever i overensstemmelse med de gældende regler forkøreuddannelsen til den kørekortkategori, der søges godken-delse til.Kørelærerprøven aflægges for en prøvekommission, hvismedlemmer beskikkes af Rigspolitiet. Der er nedsat en prø-vekommission henholdsvis øst og vest for Storebælt. Prøve-kommissionen har 2 medlemmer, en jurist ansat i politiet ogen teknisk sagkyndig med uddannelse som ingeniør eller lig-nende. Rigspolitiet har endvidere udpeget flere suppleanterfor prøvekommissionens medlemmer.2

I Prøvekommission Vest deltager 6 jurister ansat i politiet og5 bilinspektører i arbejdet. Tilsvarende for PrøvekommissionØst er der 5 jurister ansat i politiet og 5 bilinspektører.Det er Rigspolitiets opfattelse, at sammensætningen af prø-vekommissionen med både politimæssige/juridiske og tekni-ske kompetencer gør det muligt objektivt at vurdere aspiran-tens egnethed som kørelærer.Formændene henholdsvis for Prøvekommission Øst og Prø-vekommission Vest har oplyst, at prøvekommissionernes af-gørelser er rimeligt ensartede i deres indhold og skønsmæssi-ge bedømmelser og er uafhængig af den konkrete sammen-sætning af kommissionen.Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at eventuelle variati-oner i afgørelserne kan skyldes, at der er tale om skønsmæs-sige afgørelser.Prøvekommissionernes afgørelser kan i henhold til kørelæ-rerbekendtgørelsen påklages til Rigspolitiet.Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at den gennemsnitligedumpeprocent for kørelærerprøvens afsluttende mundtlige ogpraktiske prøver i 2009 og 2010 er nogenlunde ens for de 2prøvekommissioner. Eksempelvis var dumpeprocenten vedde afsluttende prøver i maj/juni 2009 23,0 for Prøvekommis-sion Øst og 23,7 for Prøvekommission Vest. I 2. halvår 2009var dumpeprocenten for Prøvekommission Øst 23,6, mensden for Prøvekommission Vest var 26,7.Afslutningsvis kan det oplyses, at 374 aspiranter aflagde kø-relærerprøvens forprøve og 265 aspiranter aflagde den afslut-tende mundtlige og praktiske prøve i 2009.”Jeg kan henholde mig til Rigspolitiets udtalelse. Som det bl.a. fremgårheraf, kan prøvekommissionens afgørelser påklages til Rigspolitiet. Kø-relæreraspiranter har således efter min opfattelse tilstrækkelige mulighe-der for at få efterprøvet prøvekommissionens bedømmelse.