Spørgsmål nr. 1349 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er lovmæssige for-hindringer, der spærrer for, at Lisbeths efterladte kan få ordeni økonomi, som redegjort for i artiklen ”Regningestrøm tilforsvunden kvinde”, jf. dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/AarhusBy/2010/07/11/091233.htm, og om ministeren mener, atdet kan have sin rigtighed, at familien ikke kan gøre nogetved sagen samt hvilke initiativer ministeren vil tage på bag-grund af historien.”

Svar:

Det anføres i den artikel, der omtales i spørgsmålet, at det giver LisbetNielsens familie problemer, at skifteretten i Århus ikke vil erklære LisbetNielsen, som er forsvundet, for død, idet regninger fra hendes kreditorerikke bliver betalt.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at en persons død normalt fastslåsved, at der udstedes en dødsattest, hvilket forudsætter, at der findes et lig,som kan identificeres. Er dette ikke tilfældet, kan domstolene undernærmere betingelser træffe afgørelse ved dødsfaldskendelse eller døds-formodningsdom om, at personen skal anses for død.Reglerne om dødsfaldskendelse findes i dødsboskiftelovens § 5. Detfremgår heraf, at hvis det kan anses for sikkert, at en person er afgået veddøden, uden at dødsattest kan udstedes, afsiger skifteretten efter anmod-ning fra enhver, der har retlig interesse deri, kendelse om, at den pågæl-dende skal anses for død.Henset til, at sagen vedrørende Lisbet Nielsen efter det oplyste behandlesved skifteretten, må det antages, at der er tale om en sag efter dødsboskif-teloven.I tilfælde, hvor det ikke er sikkert, at en person er død, men hvor den på-gældende er forsvundet under sådanne omstændigheder, at der er grundtil virkelig tvivl om, hvorvidt den pågældende er i live, kan der imidlertidafsiges dødsformodningsdom efter lov om borteblevne, jf. lovbekendtgø-relse nr. 766 af 4. august 2005. En sådan sag behandles ikke ved skifte-retten, men ved en retsafdeling for civile sager.Det fremgår således af lovens § 5, at det efter offentlig indkaldelse veddom kan bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.2

Efter § 6, stk. 1, kan anmodning om offentlig indkaldelse indgives, nårder er gået 5 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i live.Hvis den borteblevne dengang var i livsfare, eller der i øvrigt efter ensamlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er en særdeles højgrad af sandsynlighed for, at den pågældende er død, er fristen kun 6 må-neder, jf. § 6, stk. 2.Borteblevneloven er senest ændret i 2005, hvor begge frister i lyset afbl.a. nutidens stærkt forøgede kommunikationsmuligheder og genereltforbedrede muligheder for eftersøgning og efterforskning blev halveret iforhold til de tidligere gældende frister på hhv. 10 år og 12 måneder.Bl.a. for at imødekomme de ofte væsentlige økonomiske og juridiskevanskeligheder, som den borteblevnes pårørende kan stå over for, inde-holder borteblevneloven regler om bl.a. beskikkelse af en værge for denborteblevne og om særlige dispositioner over den borteblevnes ejendele,indtægt og formue mv.Efter § 1, stk. 1, i lov om borteblevne kan der – eventuelt på foranledningaf de interesserede – om fornødent beskikkes en værge for den borte-blevne. For værgemålet gælder værgemålslovgivningens regler om særli-ge værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 8. Værgen vil i nærmere angi-vet omfang kunne tillægges beføjelse til at varetage eksempelvis den bor-teblevnes økonomiske anliggender og vil i den forbindelse i givet faldkunne træffe beslutning om f.eks. at opsige aftaler på vegne af den borte-blevne, herunder løbende aftaler om forsikring, leje af bolig mv.Det bemærkes, at selvom der beskikkes en værge, bestemmer skifterettenefter § 2, stk. 2, i lov om borteblevne, hvorvidt den borteblevnes ejendeleskal bevares for den pågældende indtil videre, eller om de skal sælges ogdet indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling.Efter lovens § 2, stk. 3, afgør justitsministeren, i hvilket omfang den bor-teblevnes indtægt og formue må bruges til underhold og uddannelse forden pågældendes børn eller ægtefælle. Når særlige grunde taler herfor,kan det endvidere tillades, at indtægten anvendes til underhold og uddan-nelse for andre, som helt eller delvis blev forsørget af den pågældende.Som det fremgår, indeholder lovgivningen en række yderligere mulighe-der for de pårørende i tilfælde som det foreliggende, hvor der efter det3

oplyste ikke kan afsiges dødsfaldskendelse efter dødsboskifteloven. Derkan således i første række anlægges sag til dødsformodningsdom efterborteblevneloven. Omstændighederne i forbindelse med den borteblev-nes forsvinden vil være afgørende for, om fristen er 5 år eller 6 måneder.Hertil kommer, at der for den borteblevne kan beskikkes en værge, somkan varetage den borteblevnes økonomiske anliggender i fornødent om-fang, hvilket vil kunne være særlig relevant, hvis dødsformodningsdom-men ikke kan afsiges efter lovens korte frist.Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at reglerne iborteblevneloven, der giver mulighed for at kunne disponere på vegne afden borteblevne, indtil der kan afsiges dødsformodningsdom, sammen-holdt med fristerne i loven, der senest er ændret i 2005, sikrer en hen-sigtsmæssig balance mellem hensynet til den borteblevne og hensynet tilde pårørende, der kan have behov for en juridisk, økonomisk og følel-sesmæssig afklaring. Justitsministeriet finder således ikke, at der på nu-værende tidspunkt er anledning til at overveje initiativer på området.