Spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at der er forhold, som er så bagatelagtige,at de ikke bør medføre opsigelse fra politiet, men som typiskgør det i dag, og kan der angives fordele og ulemper ved atændre det nuværende system, så bagatelagtige sager ikkemedfører, at betjente mister deres job?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Ved underretning om, at en polititjenestemand er blevetdømt for et strafbart forhold, foretager Rigspolitiet en vurde-ring af, hvorvidt den pågældende har handlet i strid med vær-dighedskravet (decorum) i tjenestemandslovens § 10.Tjenestemandslovens § 10 har følgende ordlyd: ”Tjeneste-manden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gæl-der for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sigværdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.”Finder Rigspolitiet på baggrund af det strafbare forhold, atpolititjenestemanden er uskikket til at forblive i stillingen,indstiller Rigspolitiet til Justitsministeriet, at den pågældendeafskediges uden varsel, jf. tjenestemandslovens § 28, stk. 1,2. pkt.Forinden Rigspolitiet indstiller en polititjenestemand til af-sked, foretager Rigspolitiet en konkret vurdering af samtligesagens omstændigheder så som forseelsens karakter, eventu-elle formildende omstændigheder, sagens alder, den idømtestrafferetlige sanktion, mv. Den idømte strafferetlige sanktionindgår således som et element ved vurderingen af sanktions-valget i disciplinærsagen.Rigspolitiet indstiller som udgangspunkt en polititjeneste-mand til afsked, såfremt pågældende er blevet idømt ubetin-get eller betinget frihedsstraf, idet Rigspolitiet vurderer, atpågældende herved er blevet uskikket til at forblive i sin stil-ling. Der har inden for de seneste 10 år dog været nogle gan-ske få ældre sager, hvor dette udgangspunkt er fraveget – i si-tuationer, hvor de pågældende er dømt for vold i forbindelsemed ulovlig magtanvendelse i tjenesten. Der er således altidtale om en konkret vurdering.Når en polititjenestemand er blevet idømt en bødestraf, bliverder navnlig lagt vægt på forseelsens karakter.

Berigelsesforbrydelser indebærer som altovervejende hoved-regel indstilling om disciplinær afsked, også selv om sagenstrafferetligt er afgjort med bøde og henført til straffelovens §287 som mindre strafværdig. Folketingets Ombudsmand harikke fundet grundlag for kritik af denne praksis, jf. FOB99.239, der vedrørte en polititjenestemand, der var blevetidømt tre dagbøder af 100 kr. for butikstyveri og efterfølgen-de var meddelt afsked af Justitsministeriet.Til gengæld medfører idømmelse af dagbøder for vold efterstraffelovens § 244 typisk ikke afsked. De formildende om-stændigheder, der har medført, at pågældende alene er blevetidømt dagbøder og ikke frihedsstraf, gør sig typisk også gæl-dende i relation til den disciplinære straf.Endvidere vil f.eks. overtrædelser af straffelovens § 152(tavshedspligt) og §§ 155-157 (tjenestemisbrug, tjenestefor-sømmelser etc.) normalt ikke medfører afsked, når der aleneidømmes en bødestraf.”