Spørgsmål nr. 1308 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af svar på REU alm. del spørgsmål 1226 bedesministeren fremsende de retningslinier, der var givet for,hvem der skulle præventivt anholdes, herunder hvilke kriteri-er, der skulle lægges til grund, - og redegøre for om det ind-gik - som det fremgår af forklaring i Københavns Byret, refe-reret i Politiken den 16. juni 2010, at alle sortklædte, venstre-orienterede og medlemmer af Enhedslisten kunne tilbagehol-des uden nogen grund?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det angår de admini-strative frihedsberøvelser, som blev foretaget af politiet den 12. decem-ber 2009 under en demonstration i forbindelse med FN’s klimatopmøde.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigspolitiet, der har henvist til en udtalelse fra Københavns Politi. Afudtalelsen fra Københavns Politi fremgår bl.a. følgende:”Som anført i svaret på spørgsmål nr. 1225 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg behandles spørgsmålet om lovlighe-den af en række af de administrative frihedsberøvelser, derfandt sted under klimatopmødet, i øjeblikket i KøbenhavnsByret, hvorfor Københavns Politi af principielle grunde ikkefinder at kunne udtale sig nærmere om de konkrete sager.Københavns Politi kan dog oplyse, at der ikke på forhånd varudfærdiget generelle retningslinjer for, hvem der skulle ad-ministrativt frihedsberøves, og hvilke kriterier der skullelægges til grund for vurderingen heraf, idet dette måtte beropå de konkrete omstændigheder i de enkelte tilfælde.Københavns Politi havde imidlertid på forhånd besluttet, atmulighederne i politiloven for at iværksætte administrativefrihedsberøvelser ville blive benyttet, såfremt der opstod situ-ationer, hvor betingelserne herfor var opfyldt, og hvor dette iøvrigt skønnedes nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikreden offentlige orden og afværge fare for enkeltpersoners ogden offentlige sikkerhed.Der forelå i forbindelse med de enkelte demonstrationer ogaktioner forskellige efterretninger, og der havde fundet enforudgående målrettet efterforskning sted med henblik på atafdække mulige strafbare forhold i forbindelse hermed. Dettekunne medføre, at politiet på forhånd havde særlig opmærk-somhed rettet mod bestemte aktioner eller dele af demonstra-tionerne, når disse fandt sted.”2

Københavns Politi har tilføjet, at politiet den 12. december 2009 havdesærlig fokus på den såkaldte ”sorte blok” af demonstranter, idet der iføl-ge politiet netop forelå efterretninger og efterforskningsoplysninger om,at denne del af demonstrationen ikke havde fredelige hensigter. Køben-havns Politi har i den forbindelse anført, at det var politimændene på ste-det, der skulle foretage skønnet om, hvem der deltog i den ”sorte blok”.Ved dette skøn blev der ifølge politiet – foruden sort påklædning – lagtvægt på den pågældendes måde at agere på, retorikken og eventuel ma-skering.Københavns Politi har herudover henvist til Justitsministeriets besvarelseaf 27. juni 2010 af spørgsmål nr. 1226 (Alm. del) fra Folketingets Rets-udvalg, hvori der er henvist til ministeriets besvarelse af spørgsmål nr.1225 (Alm. del) fra Retsudvalget. Sidstnævnte besvarelse indeholder ennærmere beskrivelse af betingelserne for frihedsberøvelse efter politilo-ven. Som det fremgår af besvarelsen, kan der naturligvis ikke ved vurde-ringen af, om der er grundlag for frihedsberøvelse af en person efter poli-tiloven, lægges vægt på den pågældendes politiske overbevisning, herun-der medlemskab af et politisk parti.Som det i øvrigt fremgår af udtalelsen fra Københavns Politi, verserersagerne om de omtalte frihedsberøvelser fortsat ved Københavns Byret.Af principielle grunde finder Justitsministeriet herefter ikke at burde ud-tale sig nærmere om den problemstilling, der rejses i spørgsmålet.