Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
ØkonomikontoretRikke Ørum Petersen2010-0035-00059352
UDKAST TIL TALE
Til ministeren til brug ved besvarelse af samrådsspørgsmål BLog BM fra Folketingets Retsudvalg fredag den 25. juni 2010kl. 11.00.Spørgsmål BL:
”Ministeren bedes redegøre nærmere for antallet af uekspede-rede matrikulære sager hos Tinglysningsretten og den tilsyne-ladende forskel i opfattelsen af antallet af uekspederede matri-kulære sager, jf. artiklen "København undsiger Tinglysnings-retten" fra dr.dk den 8. juni 2010 og redegøre for, hvornår oghvordan antallet af uekspederede matrikulære sager vil værenedbragt til et acceptabelt niveau i hele landet?”
Spørgsmål BM:
”Ministeren bedes på baggrund af, at Københavns Kommune,der er myndighed på linie med Kort- og Matrikelstyrelsen iforhold til matrikulære sager, har udtalt, at man har mistet til-
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
liden til Tinglysningsretten, redegøre for, om kritikken vil føretil nærmere undersøgelser af antallet af ubehandlede sager, jf.artiklen "København undsiger Tinglysningsretten" fra dr.dkden 8. juni 2010?”
En sag har jo sjældent kun én side. Og den ”sag”, som jegtænker på her, er den ”sag”, som er genstand for samråds-spørgsmålene i dag, nemlig Københavns Kommunes undsigel-se af Tinglysningsretten den 8. juni 2010.
Som den årvågne læser måske allerede ved, lå der, få dage ef-ter historien blev bragt, på Tinglysningsrettens hjemmeside ennoget andet udlægning af ”sagen”, som gav anledning til histo-rien på dr.dk. Det vil jeg vende tilbage til.
I samrådsspørgsmålet spørges der bl.a. til, hvornår og hvordanantallet af uekspederede matrikulære sager vil være nedbragttil et acceptabelt niveau.
Som alle her i rummet ved, så har der siden januar været ar-bejdet med at nedbringe antallet af uekspederede sager udtagettil manuel behandling, og dermed også nedbringe ekspediti-onstiden for de omkring 35 pct. af tinglysningsdokumenterne,som altså ikke behandles automatisk og inden for få minutteraf systemet selv. Målsætningen har været, at 95 pct. af alle sa-ger – på nær de matrikulære ændringer – skulle tinglyses indenfor 10 dage fra den 6. april 2010, og at de matrikulære sager2
skulle følge trop ca. en måned senere den 10. maj 2010. Dennefrist blev som bekendt skubbet til den 31. maj 2010.
Der er blevet arbejdet rigtig hårdt for at komme i mål medhandlingsplanen – ikke mindst den sidste del i forhold til dematrikulære sager. Kurven var for de matrikulære sager lidtlængere om at ”knække”. Det var også baggrunden for, at detoprindelige slutmål blev skudt fra den 10. til den 31. maj 2010.
Kigger man på Tinglysningsrettens statistikker fremgår det, atder fra slutningen af marts hver uge generelt blev behandletflere matrikulære sager, end der kom ind. Det helt store synli-ge knæk i kurven kom dog hen mod slutningen af april og star-ten af maj, hvor frugten af oplæringen af de ekstra medarbej-dere, som Tinglysningsretten havde oplært siden 1. januar2010, og som så småt siden marts havde kunnet arbejde selv-stændigt med denne sagstype, rigtig kunne ses. På dette tids-punkt begyndte indsatsen også at afspejle sig i den dagligeoversigt på tinglysning.dk, hvor det er muligt at se, hvor langtTinglysningsretten er nået på "datoer" – altså hvilken dag ret-ten aktuelt behandler sager fra.
Særligt fra midten af maj kunne man på ”daglig status” se, atder skete markante hop i datoerne. Det begyndte at gå stærkt,og den 31. maj 2010 kunne Tinglysningsretten faktisk medde-le, at retten nu også havde nået handlingsplanens mål, og at 95pct. af alle tinglysningssager nu blev afsluttet inden for tihverdage.
3
For så vidt angår antallet af uekspederede matrikulære sagerhos Tinglysningsretten – som jeg jo også er blevet anmodetom at redegøre for – har retten oplyst, at der var omkring6.500 sager, da bunken af sager var på sit højeste. Det var deni slutningen af marts.
Antallet af uekspederede sager er, som anført, blevet nedbragthen over foråret, og Tinglysningsretten har oplyst, at der den31. maj 2010 var 1.114 uafsluttede matrikulære sager. At dervar 1.114 uafsluttede sager, er ikke det samme som, at der var1.114 uekspederede sager, som havde overskredet handlings-planens målsætning om, at 95 pct. af sagerne skal behandlesinden for 10 dage. Her skal man også huske på, at målsætnin-gen aldrig har gået på selve sagsantallet men på ekspeditions-tiden. I forhold til de 1.114 sager har Tinglysningsretten op-lyst, at en stor del var modtaget i ugen op til den 31. maj 2010.Herudover var der en del af sagerne, som afventede tinglys-ning af et andet dokument vedrørende den pågældende ejen-dom. Endvidere var en del af de resterende sager under be-handling. At en sag er under behandling betyder, at en sagsbe-handler er påbegyndt tinglysningsekspeditionen, men at sagenendnu ikke har kunnet lukkes. Enten fordi behandlingen af sa-gen strækker sig over længere tid, eller fordi der har vist sigbehov for yderligere oplysning af sagen, uden dog at dette kanbegrunde en afvisning, eller at der kan ske tinglysning medfrist.
Arbejdet med at reducere antallet af matrikulære sager er i øv-rigt også fortsat efter den 31. maj og sidste fredag den 18. juni4
2010 var tallet således nede på 323 uafsluttede matrikulæresager.
Tinglysningsretten modtager normalt mellem 50-100 matriku-lære sager pr. arbejdsdag. Med et mål om en ekspeditionstid påhøjest 10 arbejdsdage, vil der derfor kunne være i størrelsesor-den 1.000 uafsluttede matrikulære sager i Tinglysningsretten,såfremt det forudsættes, at retten på en dag kan behandle, hvadder svarer til et normalt dagsindtag af sager, og som jeg allere-de har sagt, har Tinglysningsretten siden marts på ugentligt ba-sis behandlet flere matrikulære sager, end der er kommet ind.Ser man derfor på det samlede antal anmeldte matrikulære sa-ger, som her og nu afventer Tinglysningsrettens behandling, såligger det faktisk på et meget lavt niveau. Derfor er vi ogsåder, hvor vi skulle være.
Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske en udvik-ling, f.eks. kan antallet af verserende sager stige, hvis antalletaf modtagne sager pr. dag stiger, men det er ikke forventnin-gen, at det vil føre til stigende ekspeditionstider, daTinglysningsretten vil kunne tage højde herfor i forbindelsemed allokering af medarbejderressourcer.
Når det er sagt, så vil jeg dog straks i den forbindelse sige, atTinglysningsretten rent faktisk lige for tiden er i en situation,hvor antallet af afventende sager udtaget til manuel behandlinger vokset. Det skyldes, at retten for tiden får rigtig mange sa-ger ind, som vedrører påtegninger eller ændringer til konverte-rede pantebreve – altså gamle papirbaserede pantebreve, som5
er blevet digitaliseret. En del af disse sager udtages til manuelbehandling, og det kan selvfølgelig mærkes, når der ikke bareer tale om, at der en dag eller to bliver udtaget flere sager endnormalt til manuel behandling, hvorefter det igen ”flader ud”,men at presset er mere konstant. Og det har det altså væretover de sidste uger. Grunden til at der kommer så mange sageraf denne type ind, er at finanssektoren for alvor er begyndt atbenytte sig af muligheden for at digitalisere de gamle papirba-serede pantebreve.
Tinglysningsretten bruger naturligvis alle tilgængelige res-sourcer på at komme i bund med denne særlige sagsgruppe,men der vil nok i de næste uger kunne opleves en lidt længereekspeditionstid for disse sagstyper. Men sådan har det altidværet, når tinglysningen i en periode har haft et ekstraordinærtsagsindtag, sådan var det også i det gamle system f.eks. i for-bindelse med store konverteringsbølger, og sådan vil det ogsåfortsat kunne være.
Hvis vi går tilbage til de matrikulære sager, som er dem sam-rådsspørgsmålene beskæftiger sig med, så kan man spørgehvorfor det er, at oplevelsen af hvor lang tid, det tager at be-handle en sag, kan afhænge af øjnene, der ser?
For det må jeg jo sige, at sådan kan det unægtelig virke. Jegfår selv ikke så få henvendelser fra berørte borgere, så jeg harda også stillet mig selv det spørgsmål.
6
Først og fremmest tror jeg, at det er meget væsentligt at gøresig klart, hvad målsætningen var. Nemlig at der på intet tids-punkt har været tale om, at alle sager skal kunne ekspederesstraks. Endvidere har målsætningen om behandling indenfor10 dage vedrørt 95 pct. – men altså ikke 100 pct. – af sagerne.Så når Stadskonduktøren melder ud, at det bekymrer, atTinglysningsretten skilter med, at de ikke har flere uekspede-rede sager, ja så er der bare at sige til det, at det har retten hel-ler ikke gjort, og det har i øvrigt heller aldrig været det, somhar været målsætningen.
Herudover synes jeg, at det er væsentlig at holde sig for øje, atbrugernes oplevelse af ekspeditionstiden i rigtig mange tilfæl-de ikke altid skelner mellem, hvad der hører den egentligetinglysningsekspedition til, og hvad der vedrører andre skridt iprocessen, f.eks. indhentelse af dommerattest. Endvidere er detmin oplevelse, at det ganske ofte forholder sig sådan, at flere itinglysningsmæssig henseende enkeltstående ekspeditionerbliver opfattet som ét samlet forløb. F.eks. skal der som ho-vedregel flere ekspeditioner til, for at en hushandel er endelig.Der skal lyses skøde, sælgers lån med pant i ejendommen skalaflyses, der er måske et ejerpantebrev, som skal overtages afkøber, og der skal lyses nye lån med pant i ejendommen tilkøber. Målsætningen om behandling inden for 10 dage vedrø-rer ikke den samlede pakke men altså alene den enkelte ekspe-dition.
Men ét er, at der kan være forskellige opfattelser af, hvor langtid en sag ved Tinglysningsretten tager, når man snakker om7
den ”endelige” brugers opfattelse, hvor der ganske ofte også erflere mellemled, f.eks. i form af rådgivere, og hvor det som an-ført altså ikke sjældent er sådan, at flere isolerede tinglys-ningsdispositioner opfattes som et hele.
Lidt anderledes stiller det sig, når den forskellige opfattelse afantallet af uekspederede matrikulære sager opstår mellem tomyndigheder – som her mellem Tinglysningsretten og Stads-konduktøren.
Af artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, fremgår det, atStadskonduktøren i Københavns Kommune udtaler, at en stik-prøvekontrol i forhold til Stadskonduktørens sager viser, at derer langt flere uekspederede matrikulære sager, end det somTinglysningsretten oplyser.
Som jeg nævnte tog Tinglysningsretten til genmæle i forholdtil kritikken fra Københavns Kommunes Stadskonduktør i enpressemeddelelse af 11. juni 2010.
Af pressemeddelelsen fremgår det bl.a., at Tinglysningsretten– med henvisning til at anmeldelser skal foretages gennem ret-tens internetportal eller via en af retten godkendt systemløs-ning – har afvist at behandle ændringer til tingbogen fremsendtaf Stadskonduktøren ved brug af e-mails.
Endvidere fremgår det, at Tinglysningsretten ekstraordinærthar besluttet at hjælpe Stadskonduktøren med opgaven med atanmelde de matrikulære ændringer, som har været sendt til ret-8
ten via e-mails, med henvisning til, at der er tale om en korttidshorisont, indtil Stadskonduktørens opgaver overgår til Kort& Matrikelstyrelsen pr. den 1. oktober 2010. De 24 sager fraStadskonduktøren, det drejer sig om, er derfor blevet genfrem-sendt til retten.
Tinglysningsretten har endvidere i en udtalelse til Domstols-styrelsen i anledning af samrådsspørgsmålene supplerende op-lyst, at det er rettens opfattelse, at kravet om, at anmeldelserskal ske ved anvendelse af enten Tinglysningsrettens internet-portal eller en opkobling direkte fra et sagsbehandlingssystemtil tinglysningssystemet er generelt og gældende for alle an-meldelser, bortset fra anmeldelser der kommer fra parter, derikke kan få en dansk digital signatur.
Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at alle anmeldelser ipraksis finder sted på denne måde, herunder også anmeldelserom matrikulære ændringer foretaget af Kort & Matrikelstyrel-sen.
Stadskonduktøren ved Københavns Kommune har imidlertidmeddelt Tinglysningsretten, at han ikke mener, at han som ma-trikelmyndighed er forpligtet til at foretage underretninger aftinglysningsmyndigheden om matrikulære forandringer medhenblik på nødvendig ajourføring af tingbogen ved anvendelseaf ovennævnte anmeldelsesadgange. Derimod er det Stads-konduktørens opfattelse, at sådan underretning kan ske vedfremsendelse af en sikker mail.
9
Tinglysningsretten er ikke enig i Stadskonduktørens betragt-ninger, og har flere gange – senest den 28. april 2010 – med-delt dette. Endvidere har Tinglysningsretten afvist anmeldelserforetaget ved brug af mails, og opfordret Stadskonduktøren tilat indbringe sådanne afvisninger for landsretten, hvilket Stads-konduktøren har valgt ikke at gøre.
Lad mig i den forbindelse erindre om, at Tinglysningsretten eren domstol, og de afgørelser, retten træffer, er judicielle afgø-relser. Det er derfor ikke afgørelser, som jeg kan ændre, ellersom jeg bør udtale mig om eller gå nærmere ind i.
Men for at komme tilbage til der, hvor jeg startede i forhold tilbesvarelse af dette samrådsspørgsmål: En sag har altid fleresider. Det synes jeg med al tydelighed, at Tinglysningsrettensvar i denne sag viser. Jeg synes i øvrigt, at besvarelsen viser,at retten rent faktisk går meget langt i den service som udøvesi denne her sag. Herudover tror jeg, der er behov for at få slåetfast, at retten sådan set har truffet afgørelse i de pågældendesager, og afgørelserne er blevet meddelt Stadskonduktøren.Der er altså ikke tale om sager, som ikke er blevet behandlet,men derimod om sager hvor retten og stadskonduktøren harværet uenig i behandlingen, herunder de krav der kan stilles tilde dokumenter, der sendes til retten.
Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig rigtig ked af den mang-lende tillid til Tinglysningsretten, som historien er udtryk for.Jeg synes selvfølgelig, at det er rigtig uheldigt, når der åben-
10
bart er en sådan forståelseskløft, og det tager jeg selvfølgeligdybt seriøst.
Jeg må dog sige, at jeg ikke kender mange instanser, der harlevet med at være så tæt monitoreret gennem et halvår i for-hold til deres produktivitet og produktion, som Tinglysnings-retten har været siden årsskiftet. Der har været lavet opgørel-ser, udregnet sagsbehandlingsgennemsnit og været udarbejdetstatistikker på baggrund af det statistikværktøj, som er en inte-greret del af systemet. Det er materiale, som er blevet til påbaggrund af de oplysninger, som er tilgængelige i det digitaletinglysningssystem, hvor der ikke er nogen sager, der har mu-lighed for at forputte sig.
Så når jeg bliver spurgt, om kritikken fra Københavns Kom-munes Stadskonduktør vil føre til en nærmere undersøgelse afantallet af ubehandlede sager, så er mit svar, at jeg til brug formin besvarelse af samrådsspørgsmålene selvfølgelig har an-modet Domstolsstyrelsen om en udtalelse. Og jeg har bedt omat få oplyst hvor mange matrikulære sager, som afventer be-handling, hvilket jeg også har videregivet i dag. Jeg mener ik-ke, at der herudover er grundlag for at iværksætte yderligereundersøgelse, idet det er min klare opfattelse, at der faktisk ik-ke er en historie.
11
