Spørgsmål nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at det, i forhold til den præventive effektaf en dom, er lige så væsentligt at se på størrelsen af konfi-skerede beløb som på størrelsen af bøder og længden af fri-hedsstraf, særligt når der er tale om organiseret kriminalitetog andre typer af forbrydelse, hvor økonomisk gevinst er denprimære motivation?”

Svar:

Jeg er enig i, at det kan have en væsentlig præventiv effekt, at der i allerelevante tilfælde – udover fastsættelsen af en straf – kan konfiskeres etså stort beløb som muligt.Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan i den forbindelse oplyse, at efter straffelovens § 75,stk. 1, kan udbyttet ved en strafbar handling eller et hertilsvarende beløb helt eller delvis konfiskeres. Hvis det fornød-ne grundlag for at fastslå beløbets størrelse ikke er til stede,kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til detindvundne udbytte, jf. § 75, stk. 1, 2. pkt. Begrebet udbytteefter straffelovens § 75, stk. 1, omfatter den økonomiske for-del, som gerningsmanden har opnået ved sin forbrydelse.Anklagemyndigheden foretager i alle straffesager en konkretvurdering af, om der på baggrund af sagens omstændighederer grundlag for at nedlægge påstand om udbyttekonfiskation.Det gælder selvsagt også i sager om organiseret kriminalitetmv.Det skal således i den enkelte sag vurderes, om det er muligtat løfte bevisbyrden for, at gerningsmanden har opnået etøkonomisk udbytte som følge af sine strafbare handlinger.Hvis anklagemyndigheden finder, at der er opnået et udbytte,skal der herefter kunne foretages en vurdering af udbyttetsstørrelse, eventuelt således at der foretages et skøn over stør-relsen.I de sager, hvor det er relevant, søger politiet sideløbendemed efterforskningen af straffesagen som udgangspunkt at fåafdækket, hvilke aktiver en sigtet råder over, idet sådanne ak-tiver eventuelt vil kunne konfiskeres som udbytte eller i øv-rigt inddrages til dækning af krav på bøder, sagsomkostningereller erstatning under straffesagen. Som led i denne efter-forskning kan politiet foretage en række tvangsindgreb, her-2

under bl.a. ransagning, edition og beslaglæggelse. Herudovergiver bestemmelsen i retsplejelovens § 1002 mulighed for be-slaglæggelse af aktiver, som politiet efter dommen bliveropmærksom på, at den domfældte er i besiddelse af, og somikke allerede er beslaglagt eller konfiskeret.Det kan endvidere oplyses, at Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet på baggrund af flerårsaftalen for po-liti og anklagemyndighed for 2007-2010 har oprettet en tvær-faglig enhed (Sporingsgruppen), som står for sporing, beslag-læggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet. Spo-ringsgruppen har siden oprettelsen beslaglagt aktiver til ensamlet værdi af ca. 100 mio. kr.Herudover kan det oplyses, at den økonomiske fordel, der erindvundet eller tilsigtet ved en lovovertrædelse, efter rets-praksis tillige indgår som et væsentligt hensyn ved fastsættel-sen af straffen for den pågældende forbrydelse, jf. herved og-så straffelovens § 80, hvor der ved straffens fastsættelse bl.a.skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed, herunderden med lovovertrædelsen forbundne skade (f.eks. økonomi-ske skade). Herudover indeholder straffelovens § 51 særligeregler om udmåling af bødestraffe, hvorefter der efter denærmere regler, som fremgår af bestemmelsen, bl.a. læggesvægt på den opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst vedlovovertrædelsen. Det kan i den forbindelse eksempelvis op-lyses, at normalbøden for forsætlig overtrædelse af skatte- ogafgiftslovgivningen som udgangspunkt fastsættes til to gangeden samlede unddragelse.”