Spørgsmål nr. 1205 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til, at det stadig går langsommere med atfå dømt gerningsmændene i de såkaldt grove voldssager, me-ner ministeren ikke, at der dermed er en stigende risiko for, atvoldsofre møder deres gerningsmand på gaden og mener mi-nisteren ikke, at det strider mod retsfølelsen i samfundet ogrespekten for ofret?”

Svar:

Justitsministeriet er enig i, at der bør tilstræbes kortest mulige sagsbe-handlingstider i straffesager, og ikke mindst i sager om vold.Det indgår som et element i voldspakkerne fra 1994 og 1997, at sager omgrov vold skal fremmes mest muligt. Baggrunden herfor er bl.a., at straf-fens præventive virkning er størst, når den iværksættes kort tid efter, atforbrydelsen er begået, og at det kan virke stødende for retsfølelsen, hvisder ikke reageres hurtigt over for alvorlige voldsforbrydelser. En hurtigforfølgning er endvidere med til at markere en afstandstagen fra samfun-dets side.Med henblik på at sikre en hurtigere retsforfølgning af voldssager blevder i forbindelse med voldspakkerne fastsat målsætninger for sagsbe-handlingstiden i disse sager. Målsætningerne indebærer forpolitiet,at detsamlede tidsforbrug, fra voldsanmeldelsen modtages (gerningsmanden eridentificeret), til sagen bringes for retten, ikke bør overstige 30 dage.Målsætningen for behandlingstiden veddomstoleneer angivet til 37 da-ge. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten,til hovedforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der er afsat 7 dage tilhovedforhandling og domsafsigelse. Forstrafafsoningenaf voldsdommeer målsætningen fastsat således, at afsoningen for dømte, som ikke er va-retægtsfængslede, skal iværksættes senest 30 dage efter, at der foreliggerfuldbyrdelsesordre. Det er samtidig forudsat, at politiet giver fuldbyrdel-sesordre umiddelbart efter, at der er afgivet ankeafkald, efter ankefristensudløb eller efter, at ankedom er afsagt.Ordningen omfatter sager om vold efter straffelovens §§ 244-246, somefter et konkret skøn ventes afgjort med ubetinget frihedsstraf, uden atder heri indgår andre lovovertrædelser af væsentligt betydning for straf-udmålingen.

Justitsministeriet har siden 1998 årligt orienteret Folketinget om statusmed hensyn til de opstillede målsætninger, og ministeriet har senest den2. juli 2010 sendt en sådan orientering til Folketinget.Orienteringen indeholder – udover statiske oplysninger om målopfyldel-sen – også oplysninger om de konkrete initiativer, der er taget med hen-blik på en øget målopfyldelse, herunder at Justitsministeriet i 2009 ned-satte en arbejdsgruppe med repræsentanter for domstolene, politiet, an-klagemyndigheden, kriminalforsorgen, forsvarerne og Justitsministeriet.Arbejdsgruppen skal overveje behovet og mulighederne for en ændretudformning og/eller anvendelse af målsætninger for sagsbehandlingsti-derne i visse straffesager, herunder om det eventuelt vil være hensigts-mæssigt i højere grad at fokusere på det samlede tidsforbrug under helesagsforløbet fra opklaring til afsoning med henblik på yderligere atfremme samarbejdet mellem de berørte myndigheder. Det er Justitsmini-steriets forventning, at arbejdsgruppen vil færdiggøre sit arbejde indenårsskiftet.Justitsministeriet skal endeligt bemærke, at det i en række tilfælde vil væ-re muligt at varetægtsfængsle en person, der har gjort sig skyldig i enovertrædelse af straffelovens §§ 244-246 af hensyn til retshåndhævelsen.Det følger således af retsplejelovens § 762, stk. 2, at en sigtet bl.a. kanvaretægtsfængsles, når der foreligger særlig bestyrket mistanke om, atden pågældende har begået en overtrædelse af straffelovens §§ 244-246,såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed kanventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage oghensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den sigtede ikke er påfri fod.