Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
26. juli 2010Strafferetskontoret2010-792-1361JAU40687
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1197 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmålnr. 1197 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Med udgangspunkt i sagen om en 13-årige evnesvage pigefra Munkebo, der er blevet seksuelt misbrugt gennem fleremåneder af en 31-årige narkoman fra Odense, bedes ministe-ren redegøre for reglerne om seksuel udnyttelse og varetægts-fængsling i de situationer, hvor ofret er evnesvag eller psy-kisk handicappet og derfor mindre i stand til at gennemskueen seksuel udnyttelse, jf. artiklen "Sexkrænker på fri fod" fratv2fyn.dk den 9. juni 2010.”Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædelighe-den indeholder to bestemmelser, der særligt kriminaliserer sek-suel udnyttelse af sindssyge og mentalt retarderede.Det følger således af straffelovens § 218, at det er strafbart atudnytte en persons sindssygdom eller mentale retardering til atskaffe sig samleje uden for ægteskab med den pågældende.Endvidere er det ifølge straffelovens § 219 strafbart for ansatteog tilsynsførende ved eksempelvis børne- eller ungdomshjem,hospital for sindslidende, institutioner for personer med vidtgå-ende psykiske handicap eller lignende institutioner at have sek-suelle samkvem med personer, som er optaget på disse instituti-oner.De øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24, herunderf.eks. § 216 om voldtægt og § 222 om seksuelle overgreb modbørn, finder generelt anvendelse, og gælder således også i situa-tioner, hvor offeret er mentalt retarderet eller psykisk syg.Det vil dog ved strafudmålingen i sådanne sager kunne tillæggesvægt, at offeret er mentalt retarderet eller psykisk syg. Det føl-ger således af straffelovens § 81, nr. 10, at det i almindelighedskal indgå som skærpende omstændighed ved strafudmålingen,at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling.Det vil således kunne være en strafskærpende omstændighed, atofferet for f.eks. et seksuelt overgreb er psykisk syg eller men-talt retarderet og dermed tilhører en udsat persongruppe.Særligt for så vidt angår seksuelle overgreb mod børn kan detendvidere oplyses, at det følger af straffelovens § 222, stk. 3, atdet i disse sager skal indgå som en skærpende omstændighed, atgerningsmanden har begået misbruget ved udnyttelse af sin fysi-ske eller psykiske overlegenhed. Denne bestemmelse vil ud fra2
en konkret vurdering kunne finde anvendelse også i tilfælde,hvor det forurettede barn er mentalt retarderet eller psykisk syg.For så vidt angår spørgsmålet om varetægtsfængsling kan detoplyses, at det følger af retsplejelovens § 762, stk. 1, at der vilkunne ske varetægtsfængsling af en person, hvis der er en be-grundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovover-trædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-der eller derover, og der er bestemte grunde til at antage, at sig-tede på fri fod vil unddrage sig retsforfølgningen, begå ny li-geartet kriminalitet eller ødelægge efterforskningen.Endvidere vil der efter bestemmelsen i § 762, stk. 2, nr. 1, kunneske varetægtsfængsling, når hensynet til retshåndhævelsen kræ-ver det, såfremt der foreligger en særligt bestyrket mistanke om,at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der efter lovenkan medføre fængsel i 6 år eller derover, eller - efter nr. 2 - hargjort sig skyldig i f.eks. seksuelle overgreb mod børn eller over-trædelse af § 218, såfremt lovovertrædelsen må ventes at medfø-re en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage.Strafferammen i de særlige bestemmelser i straffelovens § 218og § 219 om seksuel udnyttelse af sindssyge og mentalt retarde-rede er fængsel indtil 4 år. Der er således hjemmel i retsplejelo-vens § 762, stk. 1, til at varetægtsfængsle en person, der er sigtetfor overtrædelse af disse bestemmelser, hvis betingelserne her-for i øvrigt er opfyldt.Strafferammen for voldtægt og seksuelle overgreb mod børn erfængsel indtil 8 år eller i særlig grove tilfælde fængsel indtil 12år, hvorfor der for sådanne overtrædelser også vil kunne ske va-retægtsfængsling efter 762, stk. 2, nr. 1, hvis betingelserne i øv-rigt er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det ved vur-deringen af, om retshåndhævelsen skønnes at kræve varetægts-fængsling, i almindelighed vil blive tillagt vægt, hvilken strafden pågældende må antages at blive idømt, således at der nor-malt ikke vil ske varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1,når straffen må antages at blive udmålt til under 10-12 måneder.Endelig vil der som anført kunne blive tale om varetægtsfængs-ling efter § 762, stk. 2, nr. 2, for seksuelle overgreb mod børn el-ler overtrædelse af straffelovens § 218.Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejdernetil bestemmelsen, at den for så vidt angår seksuelle overgrebmod børn navnlig tager sigte på overtrædelser, hvor straffen kanforventes at blive fængsel i 3-5 måneder og derover, og hvor detefter en konkret vurdering af forholdets grovhed må anses forstødende for retsfølelsen, at sigtede er på fri fod. Varetægts-fængsling vil således navnlig kunne komme på tale, hvis foruret-tede er under 12 år. Derimod vil der normalt ikke være grundlag3
for retshåndhævelsesarrest, hvis der er tale om kæresteforholdeller lignende.Afslutningsvis bemærkes, at det altid beror på en konkret vurde-ring af omstændighederne i den enkelte sag, om hensynet tilretshåndhævelsen tilsiger, at en sigtet varetægtsfængsles efterretsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1 eller 2.”Der henvises om varetægtsfængsling i forhold til den konkrete sag, somer omtalt i spørgsmålet, i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarel-se af spørgsmål nr. 1241 og 1242 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4