Spørgsmål nr. 1167 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I deadline mandag den 31. maj 2010 hævdede ministeren, at40 pct. af Kriminalforsorgens budget gik til resocialisering.Hvad regner ministeren med til resocialisering og er der for-skelle på åbne og lukkede fængsler?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraDirektoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende:”Det kan bekræftes, at knap 40 pct. af kriminalforsorgensomkostninger i 2009 kan henføres til resocialisering.Resocialisering er defineret som de opgaver, der falder indenfor kriminalforsorgens hovedområder støtte, motivation, fri-tid og sundhed. Støtte og motivation omfatter de omkostnin-ger i såvel fængsler, arresthuse, pensioner og kriminalfor-sorgens afdelinger, herunder lønomkostninger, der er for-bundet med de aktiviteter, der skal medvirke til, at den ind-satte kan leve en tilværelse uden kriminalitet. Hovedsageligtdrejer det sig om omkostninger til undervisning, arbejde ogbehandling i fængsler og arresthuse. Fritidsområdet omfatterde omkostninger, der er forbundet med, at den dømte fårmulighed for at udvikle ansvarlighed, selvtillid og kompe-tencer, så de støttes og motiveres til at leve et liv uden kri-minalitet. Sundhedsomkostninger følger af de indsattes ret tillægebehandling og sundhedsmæssig bistand, således at deindsatte i videst muligt omfang sidestilles med andre borgerei samfundet.Opgøres udgifterne til resocialisering for henholdsvis de åb-ne og lukkede fængsler, kan udgifterne til resocialisering ide åbne fængsler opgøres til knap 40 pct. og i de lukkedefængsler til knap 35 pct.”