Spørgsmål nr. 1162 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 544 og redegøre for hvilke konkrete initiati-ver ministeren har taget.”

Svar:

I henvendelsen omtales en konkret straffesag, hvor det i en politirapportangiveligt var anført, at den sigtede erkendte sig skyldig, hvilket den sig-tede bestred at have oplyst til politiet. Endvidere anføres det i henvendel-se, at forhold, som den sigtede anmodede om at få ført til politirapport,ikke fremgik af politirapporten. På den baggrund foreslås det i henven-delsen at give politiet mulighed for at lydoptage afhøringer, alternativt atgive mistænkte og vidner mulighed for at anmode om at få afhøringenlydoptaget, således at optagelsen eventuelt kan afspilles i retten medhenblik på dokumentation af, hvad der blev sagt under afhøringen.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer. Ingener dog forpligtet til at oplyse andet end navn, adresse og fødselsda-to til politiet.Efter retsplejelovens § 751 skal det væsentlige indhold af de afgiv-ne forklaringer tilføres politirapporter, og særlig vigtige dele afforklaringerne skal så vidt muligt gengives med den afhørtes egneord. Efter stk. 2 skal den afhørte gives mulighed for at gøre sig be-kendt med gengivelsen af forklaringen, ligesom den afhørtes even-tuelle rettelser og tilføjelser skal medtages. Endelig skal den afhør-te gøres bekendt med, at vedkommende ikke har pligt til at under-skrive rapporten.Politirapporter anvendes under politiets fortsatte efterforskning afdet strafbare forhold samt ved anklagemyndighedens vurdering af,om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen. Politirapporter vedrø-rende afgivne forklaringer kan derimod i almindelighed ikke an-vendes som bevismiddel i retten.Ved en straffesags behandling i retten gælder der således et principom bevisumiddelbarhed og mundtlighed, jf. herved retsplejelovens§ 880, hvorefter der ved afgørelsen af, om noget er bevist, aleneskal tages hensyn til de beviser, som er ført under hoved-forhandlingen.

Til disse beviser hører de forklaringer, som tiltalte og eventuellevidner afgiver under hovedforhandlingen. Den altovervejende ho-vedregel er således, at tiltalte og vidner afgiver forklaring i retten,og at det er den forklaring, der afgives i retten, der indgår i rettensbevisbedømmelse.Der er dog mulighed for i forbindelse med tiltaltes eller et vidnesforklaring i retten – med rettens tilladelse – at foreholde tiltalte el-ler vidnet den forklaring, som vedkommende angives at have afgi-vet til politirapport. Dette vil navnlig kunne komme på tale i tilfæl-de, hvor den forklaring, der afgives i retten, på væsentlige punkteradskiller sig fra den forklaring, der fremgår af politirapporten. Til-talte eller vidnet vil i disse tilfælde blive gjort bekendt med forkla-ringen, som den er gengivet i politirapporten, og få mulighed for atkommentere den, herunder be- eller afkræfte den.Der er endvidere mulighed for i visse tilfælde i medfør af bestem-melsen i retsplejelovens § 871, stk. 4, at anvende politirapportervedrørende afhøringer som bevismidler, hvis retten undtagelsesvistillader dette.Anklagemyndigheden kan således med rettens tilladelse oplæse(dokumentere) dentiltaltesforklaring til politirapport, hvis dennenægter at udtale sig i retten. Dokumentation af tiltaltes forklaringkan således som altovervejende hovedregel ikke anvendes i stedetfor afhøring af tiltalte i retten. Det er endvidere en betingelse fordokumentation, at den tiltalte har været afhørt til politirapportenmed en sigtets rettigheder og – bortset fra når der alene er tale ombødestraf – i forbindelse med afhøringen er blevet gjort bekendtmed muligheden for at få en forsvarer beskikket.Der kan også i visse tilfælde ske dokumentation af et vidnes forkla-ring til politirapport i stedet for afhøring af vidnet i retten. Det gæl-der f.eks., hvis vidnet er død, alvorligt syg eller bosat i et fjerntlig-gende land.Herudover kan etvidnesforklaring til politirapport efter retspleje-lovens § 871, stk. 5, efter rettens bestemmelse benyttes som bevis-middel, hvis parterne er enige om det, og hvis vidnet ville væreforpligtet til at afgive forklaring, hvis den pågældende var blevetindkaldt som vidne i retten. Endelig kan der undtagelsesvis ske do-kumentation af et vidnes forklaring til politirapport, hvis vidnetnægter at udtale sig i retten.Afslutningsvis bemærkes, at rettens bevisvurdering i en straffesagberor på en samlet konkret vurdering af de beviser, som er fremlagtunder hovedforhandlingen. I tilfælde, hvor der sker foreholdog/eller dokumentation af tiltaltes eller et vidnes forklaring til poli-tirapport i retten, vil det, der fremgår af politirapporten, herunderden pågældendes eventuelle bemærkninger hertil, således indgå irettens samlede bevisvurdering i sagen. Det afhænger af de konkre-3

te omstændigheder i sagen, hvilken vægt politirapporten mv. i givetfald må tillægges ved bevisbedømmelsen.”Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at politiet har mulighed for atlydoptage forklaringer. Det er dog en betingelse, at den afhørte er gjortbekendt hermed, jf. retsplejelovens § 751, stk. 3. Det væsentlige indholdaf de afgivne forklaringer skal – uanset eventuelle lydoptagelser – tilførespolitirapporter som beskrevet i Rigsadvokatens udtalelse ovenfor.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at tage initiativ til ændringer påområdet.