Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt

Dok.:

MNJ40789

UDKAST TIL TALE

Udkast til tale til brug for mødet den 27. maj 2010 i Folketingets Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010

[Indledning]

Der afholdes torsdag og fredag i næste uge rådsmøde i Luxembourg. Udvalget harmodtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet, og jeg kan oplyse, atalle punkterne forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt nævne, at dagsordenenspunkt 5, der vedrører et forslag om seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ertaget af dagsordenen for rådsmødet.Rådsmødet er det sidste under det spanske formandskab, og der er derfor ganskemange punkter på dagsordenen. Det skal dog bemærkes, at en del af punkterne aleneer sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en statusorientering.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udvalget ernaturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

[Generelt om forbeholdet]

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, blev samarbejdet om politi og straf-feret med Lissabon-traktaten en del af det overstatslige samarbejde. Det indebærerbl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det danske retsforbe-hold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagelsen af nyEU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder f.eks., at Danmark ikke vil kunnedeltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 2 til 4.

[Handlingsplan om Stockholm-programmet]

Dagsordenens

punkt 1a

drejer sig om handlingsplanen om det såkaldte Stockholm-program. Sidste efterår blev der under det svenske formandskab opnået enighed om etnyt arbejdsprogram for perioden 2010-2014 vedrørende retlige og indre anliggender.Arbejdsprogrammets formelle titel er ”Stockholm-programmet – Et åbent og sikkertEuropa i borgernes tjeneste”, men går i daglig tale blot under betegnelsen ”Stock-holm-programmet”.Stockholm-programmet bygger videre på de resultater, der er opnået med Tammer-fors-programmet fra 1999 og Haag-programmet fra 2004, og understreger prioriterin-gen af, at man bør fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed i borgernes tjeneste.Nu har Kommissionen fremsat en handlingsplan, der mere konkret udmønter Stock-holm-programmet. Handlingsplanen indeholder et betydeligt antal initiativer – om-kring 170, hvis man tæller det hele med – som Kommissionen påtænker at iværksættede kommende fem år. Det er bestemt ikke alle 170 initiativer, der er lovgivningsiniti-ativer. En hel del af initiativerne er således meddelelser, rapporter, årsberetninger,evalueringsrapporter, grønbøger, håndbøger, praktiske vejledninger og lignende.I overskriftsform kan det nævnes, at der lægges op til initiativer, som skal beskyttegrundlæggende rettigheder, styrke tilliden til det europæiske retlige område, garanteresikkerheden i Europa og bidrage til et globalt Europa.På den baggrund foreslås der tiltag inden for områder som f.eks. menneskehandel,børnepornografi, it-kriminalitet, økonomisk kriminalitet og narkotikahandel. Det erogså lagt op til, at der inden for de næste fem år skal iværksættes initiativer i forholdtil nogle af EU’s institutioner som f.eks. Eurojust og Europol.

Jeg skal ikke trætte udvalget med en slavisk gennemgang af handlingsplanen, idet jegi stedet vil tillade mig at henvise til beskrivelsen i samlenotatet, side 6 og frem.Jeg vil gerne fremhæve, at vi ikke på nuværende tidspunkt kender det nærmere ind-hold af handlingsplanens mange initiativer. Der er alene tale om en præsentation af etomfattende katalog. Når Kommissionen fremsætter et konkret initiativ, vil forslagetnaturligvis på helt sædvanlig vis blive behandlet i EU og i de nationale parlamenter.Udvalget vil således løbende få forelagt de enkelte forslag i takt med, at de blivefremsat.Hvad betyder det danske retlige forbehold i forhold til handlingsplanen? Det kortesvar er, at forslag til retsakter inden for RIA-området stort set alle vil være omfattet afretsforbeholdet. Danmark vil således ikke kunne medvirke til vedtagelsen af den EU-lovgivning om politi og strafferet, som der med handlingsplanen lægges op til.Danmark vil imidlertid fortsat være bundet af EU-retsakter vedrørende politi og straf-feret, der blev vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden. Danmark vil ogsåfortsat deltage i det politisamarbejde, der fandtes inden Lissabon-traktatens ikrafttræ-den.I det omfang de gældende EU-retsakter erstattes af ny EU-lovgivning, vil Danmarkdog ikke længere være bundet af de pågældende retsakter.

[Den europæiske beskyttelsesordre]

Dagsordenens

punkt 2

drejer sig om den europæiske beskyttelsesordre.Jeg nævnte også sagen i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for det senesterådsmøde i april.

Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttelsesfor-anstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstaltning, selvom personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttelsesforanstaltningvil kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chikane eller lignende fra en an-den person.Vi synes fra dansk side, at idéen med forslaget er god, men der udestår stadig en ræk-ke juridiske og tekniske spørgsmål. Det væsentligste spørgsmål er, hvorvidt der itraktatens artikel 82 er dækning for, at forslaget også kan omfatte nationale beskyttel-sesforanstaltninger, der er truffet i civile eller administrative sager. Artikel 82 drejersig strafferetligt samarbejde, og en række medlemslandene og Kommissionens juridi-ske tjeneste har fundet, at forslaget derfor ikke kan angå foranstaltninger, som ikkeudstedes som følge af en strafbar handling. Heroverfor står en række medlemsstater,herunder formandskabet, som mener, at der i medfør af artikel 82 kan fastsættes så-danne foranstaltninger.Fra dansk side mener vi, at det er helt afgørende, at dette spørgsmål afklares, indenforslaget vedtages. Vi mener også, at hvis der er tvivl om rækkevidden af en bestem-melse, bør man anlægge en forsigtig linje og ikke gå videre end, hvad der med sik-kerhed er dækning for i traktaten.

[Forslaget om tolke- og oversætterbistand]

Punkt 3

på dagsordenen drejer sig om et direktivforslag om retten til tolke- og over-sætterbistand.Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til tolkning og til oversættelse af væsentli-ge dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og oversæt-telse samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at der tilbydes tolkning til enmistænkt eller tiltalt, som ikke forstår det sprog, der anvendes i straffesagen.Den pågældende har endvidere krav på oversættelse af alle væsentlige dokumenter,hvilket efter forslaget bl.a. omfatter kendelser om varetægtsfængsling og frihedsbe-røvelse, anklageskrifter og domme.Der blev sidste efterår opnået politisk enighed om forslaget i rådet, men efter Lissa-bon-traktatens ikrafttræden er Europa-Parlamentet som bekendt også medlovgiver,når det gælder retlige og indre anliggender.Europa-Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag, der bl.a. angår retten tiltolkning mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat samt begrænsning afmuligheden for mundtlig oversættelse af væsentlige dokumenter. Der er endnu ikkeopnået enighed mellem rådet og Europa-Parlamentet, og der er alene lagt op til, atformandskabet på det kommende rådsmøde orienterer om status i sagen.

[Forslaget om menneskehandel]

Dagsordenens

punkt 4

er et forslag til et nyt direktiv om bekæmpelse af menneske-handel. Forslaget har tidligere været fremsat som et forslag til en rammeafgørelse, ogder blev i efteråret stort set opnået enighed om forslaget. På grund af Lissabon-traktaten bortfaldt forslaget, der nu er genfremsat som et direktivforslag.Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lov-givning på området. Det gælder i forhold til retsforfølgning af personer, der begårmenneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneske-handel og forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder bestemmelser om strafbare handlinger, sanktioner, straffemyn-dighed, efterforskning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand tilofre samt forebyggelse.5

Forslaget indeholder også en række bestemmelser, der tager sigte på at styrke ofretsstilling bl.a. med henblik på at sikre, at et offer ikke udsættes for nye krænkelse understraffesagen.Jeg vil tillade mig at henvise til samlenotatets side 36 og frem, hvor forslaget nærme-re er gennemgået.

[SIS II]

Herefter vil jeg gerne nævne dagsordenens

punkt 6,

som drejer sig om anden genera-tion af Schengen-informationssystemet, det såkaldte ”SIS II”.Som det er udvalget bekendt, har der været teknisk problemer med at udvikle SIS II,og rådet har derfor fastsat forskellige tests – såkaldte milepælstests – som skal bestås.På rådsmødet i april blev der opnået enighed om, at den første milepælstest er bestået.Nu skal man så i gang med den anden milepælstest. Det er desuden forventningen, atKommissionen på rådsmødet vil forelægge en overordnet tidsplan og et samlet bud-getoverslag. Denne tidsplan og budgetoverslaget skal vedtages på det første rådsmødei efteråret, og i den forbindelse vil udvalget endnu en gang høre om sagen.Jeg kan sige, at vi fra dansk side tillægger udvikling af SIS-II projektet stor betyd-ning, og vi er glade for, at det nu ser ud til, at der er fremdrift i projektet.

[Europæisk Pagt om narkosmugling]

Jeg vil også nævne dagsordenens

punkt 9,

der drejer sig om en europæisk narkotika-pagt. Sagen blev også forelagt forud for det seneste rådsmøde, men blev i sidste øje-blik taget af rådsmødedagsordenen. Det er baggrunden for, at punktet igen optræderpå dagsordenen, men når det drejer sig om substansen i forslaget, er der ingen æn-dringer i forhold til sidst.6

[Forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og se-

paration (Rom III)]

Under dagsordenens

punkter 11 og 12

kommer vi til en sag, som udvalget er blevetorienteret om flere gange. Det drejer sig om et forslag om indførelse af lovvalgsregleri skilsmissesager. Forslaget kaldes populært Rom III.

Kommissionen fremsatte oprindeligt forslag herom i 2006. På rådsmødet i juni 2008viste det sig, at forslaget ikke kunne vedtages, da vedtagelsen krævede enstemmig-hed, og enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Herefter meddelte 9medlemsstater Kommissionen, at de ønsker at indføre et forstærket samarbejde omlovvalgsregler i skilsmissesager.

Det er første gang, at Kommissionen fremsætter et forslag om forstærket samarbejde.Et forstærket samarbejde indebærer, at nogle medlemsstater vedtager et regelsæt, derkun skal gælde for deres indbyrdes forhold. Disse regler vil derfor ikke gælde for demedlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Det forstærkede samarbejde foreslås indført ved to retsakter: Først en rådsafgørelseom bemyndigelse til de medlemsstater, der ønsker det, til at etablere det forstærkedesamarbejde om lovvalgsregler i skilsmissesager. Dernæst en forordning, der inde-holder selve lovvalgsreglerne.

Forordningsforslaget forventes at blive forelagt på rådsmødet med henblik på politiskenighed om visse dele af forslaget. Fra dansk side agter vi at tage en eventuel vedta-gelse af forslaget til efterretning.

Bemyndigelsesforslaget forventes også at blive forelagt på rådsmødet med henblik påpolitisk enighed. Bemyndigelsesforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Dan-mark vil derfor formelt set kunne deltage i vedtagelsen af bemyndigelsesforslaget. Daforordningsforslaget er omfattet af forbeholdet, agter vi imidlertid fra dansk side ikkeat deltage i en eventuel afstemning om forslaget.

[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]

Punkt 13

på dagsordenen drejer sig om at give Kommissionen mandat til at indledeforhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention.

Det spanske formandskab har lagt op til vedtagelse af forhandlingsmandatet på detkommende rådsmøde. Forhandlingsmandatet er den retsakt, som bemyndiger Kom-missionen til på EU’s vegne at forhandle med Europarådet om EU’s tiltrædelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forhandlingsmandatet udstikkerend-videre rammerne for Kommissionens ageren under disse forhandlinger.

Der er ingen tvivl om, at formandskabet vil gøre sig store bestræbelser på at få vedta-get mandatet. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, om der kan opnås enighedom de forhandlingsdirektiver, der er knyttet til mandatet, på det kommende rådsmøde.

Som bekendt følger det af Lissabon-Traktaten, nærmere betegnet artikel 6, stk. 2, iEU-Traktaten, at EUtiltræderDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Trak-tatgrundlaget indeholder således ikke blot en bemyndigelse, men en forpligtelse forEU til at tiltræde konventionen.

Tiltrædelsen af Menneskerettighedskonventionen vil ikke medføre nogen ændringer iEU’s beføjelser. Tiltrædelsen vil derimod betyde, at borgere og virksomheder vilkunne indbringe klager over EU til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det forventes, at EU til sin tid vil tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention ved en såkaldt tiltrædelsestraktat, der skal indgås mellem EU og Europarådet.Tiltrædelsestraktaten vil skulle ratificeres af alle 27 EU-medlemslande og de øvrige20 Europarådslande, der ikke er medlem af EU, i overensstemmelse med deres forfat-ningsmæssige bestemmelser. Også Europa-Parlamentet vil til sin tid skulle godkendeEU’s tiltrædelse af konventionen. EU’s endelige tiltrædelse af Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention vil derfor realistisk set først kunne finde sted om et par år.

EU’s tiltrædelse af konventionen rejser en række spørgsmål – hvoraf nogle er megetteknisk-juridiske – som det er nødvendigt allerede nu at tage hensyn til i de forhand-lingsdirektiver, der er knyttet til Kommissionens mandat.

Som jeg nævnte før, indebærer EU’s tiltrædelse, at EU vil kunne indklages for DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol. Det skal derfor sikres, at både EU og deneller de berørte medlemsstater vil få mulighed for at kunne forsvare sig i en klagesagved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når klagesagen f.eks. vedrørermedlemsstaternes anvendelse af en EU-retsakt, som klager påstår er i strid med DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention.

Fra dansk side støttes, at der i forbindelse med vedtagelsen af forhandlingsmandatet igivet fald vedtages en rådserklæring, som fastlægger grundelementerne for en sådanprocedure.

Europa-Parlamentet støtter også indførelsen af en sådan procedure.

EU’s tiltrædelse af konventionen nødvendiggør derudover, at der skal tages stilling til,om der er behov for en mekanisme, som kan sikre, at EU-Domstolen får adgang til atudtale sig om de EU-retlige aspekter af klagesagerne, inden sagen behandles af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol, i de tilfælde hvor EU-Domstolen ikke harhaft lejlighed til at tage stilling til, om en EU-retsakt er i overensstemmelse med DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention. Spørgsmålet er med andre ord, om detnuværende EU-system, hvor nationale domstole kan forelægge spørgsmål præjudicieltfor EU-Domstolen, og hvor borgeren eller virksomhederne kan anlægge annullations-søgsmål ved EU-Domstolen, udgør en tilstrækkelig kontrol i EU af EU-retsakters for-enelighed med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fra dansk ser vi ikke umiddelbart behov for en yderligere mekanisme, bl.a. underhensyn til, at en sådan uundgåeligt vil forlænge sagsgangen for klagerne betydeligtved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Jeg vil tilføje, at når forhandlingerne indledes med Europarådet, vil EU skulle tagestilling til, om EU alene skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, eller om EU også skal tiltræde en eller flere tillægsprotokoller til konventionen.

Europa-Parlamentet har i sin rapport om dette spørgsmål tilkendegivet, at det støttertiltrædelse i forhold til alle protokoller, også dem der ikke er ratificeret af alle stater.

Fra dansk side har vi imidlertid valgt at støtte den linje, at EU i hvert fald for tidenkun skal tiltræde de tillægsprotokoller, som alle medlemsstater har ratificeret. Detskyldes hensynet til at sikre, at tiltrædelsen ikke berører medlemsstaternes situation iforhold til konventionen.

Bliver forhandlingsmandatet stående på dagsordenen til vedtagelse, har vi fra danskside til hensigt at stemme for, forudsat at der forinden er taget hensyn til de nævnteproblemstillinger.

Lad mig endelig for god ordens skyld fremhæve, at en række af de punkter, jeg harnævnt, i sidste ende forudsætter, at der under forhandlingerne kan opnås enighed medEuroparådets medlemslande om, hvordan EU's tiltrædelse til Konventionen skal ud-møntes. En sådan ændring vil som nævnt skulle ratificeres af alle Europarådets med-lemmer.

Tak.