Spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om man kan anvende udleverings-lovens regler om udlevering af personer til stater uden forDen Europæiske Union, hvis der er en udleveringsaftale, jf.udleveringslovens § 2, stk. 1, med det land, som den pågæl-dende skal udleveres til, og i givet fald under hvilke betingel-ser udleveringslovens bestemmelser finder anvendelse fremfor en udleveringsaftales bestemmelser.”

Svar:

1.

Udlevering af personer fra Danmark til strafforfølgning eller straffuld-byrdelse i en stat uden for Den Europæiske Union skal ske efter reglernei udleveringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005 somændret senest ved lov nr. 99 af 10. februar 2009.Efter udleveringslovens § 2, stk. 1, kan justitsministeren på grundlag afen overenskomst med en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte,at danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågælden-de stat, hvis kravet om dobbelt strafbarhed og kriminalitetskravet i lovens§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt.Bestemmelsen i udleveringslovens § 2, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 378af 6. juni 2002 (antiterrorpakken) i forbindelse med, at det blev muligt atudlevere danske statsborgere til strafforfølgning i lande uden for Norden.Bestemmelsen giver justitsministeren bemyndigelse til på grundlag af engensidig overenskomst med et andet land at fastsætte, at udlevering afdanske statsborgere kan ske til den anden stat. Denne bemyndigelse for-udsætter, at gennemførelse af den pågældende gensidige overenskomst idansk ret ikke kræver ændringer af udleveringsloven.Justitsministeren har endnu ikke udnyttet bemyndigelsen i udleveringslo-vens § 2, stk. 1, til at indgå overenskomster med en anden stat om udle-vering af egne statsborgere.

2.

Gælder der i forhold til en stat uden for Den Europæiske Union ikkeen overenskomst som nævnt i udleveringslovens § 2, stk. 1, kan justits-ministeren træffe beslutning om udlevering af en dansk statsborger tilstrafforfølgning, hvis særlige hensyn til retshåndhævelsen taler derfor, oghvis kravet om dobbelt strafbarhed og kriminalitetskravet i lovens § 2,stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt, jf. § 2, stk. 2.

3.

Udlevering af en dansk statsborger til retsforfølgning i en stat uden forDen Europæiske Union forudsætter endvidere – uanset om der er indgåeten overenskomst som nævnt i udleveringslovens § 2, stk. 1 – at betingel-serne i udleveringslovens kapitel 2 og 3 er opfyldt.Det indebærer bl.a., at udlevering ikke må finde sted, hvis det er uforene-ligt med humanitære hensyn, eller hvis der er fare for, at den pågældendeefter udleveringen vil blive udsat for tortur eller politisk forfølgelse.

4.

Det bemærkes, at Danmark kun har indgået bilaterale udleveringsafta-ler med Canada (bekendtgørelse nr. 138 af 21. december 1979 af traktataf 30. november 1977 med Canada om udlevering) og USA (bekendtgø-relse nr. 80 af 12. august 1974 af traktat af 22. juni 1972 med AmerikasForenede Stater om udlevering).Danmark har endvidere indgået en supplerende udleveringsaftale medUSA, der træder i kraft den 1. februar 2010, jf. aftale om udlevering mel-lem Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Danmark undertegnet den23. juni 2005.Om forholdet mellem udleveringsloven og udleveringsaftalen mellemDanmark og USA kan der henvises til Østre Landsrets kendelse i en sagom udlevering af en dansk statsborger til USA med henblik på straffor-følgning, som er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 2652.I den nævnte sag udtalte Østre Landsret, at spørgsmålet om, hvorvidt derefter dansk ret kunne ske udlevering af den pågældende danskestatsborger til strafforfølgning i USA, skulle afgøres efterudleveringsloven og ikke efter traktaten af 22. juni 1972 om udleveringmellem Danmark og USA.