Spørgsmål nr. 1115 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I lyset af en sag, som sagen om 4-årige Adam, hvor faren fårsamvær hver anden weekend, selvom faren tidligere har bort-ført sønnen og hvor Udenrigsministeriet har været inde i sa-gen, bedes ministeren redegøre for myndighedernes rolle isager af den karakter og hvilke kriterier, der ligger til grundfor at vurdere, om et barn skal have samvær med en forælder,der tidligere har bortført barnet.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det er statsforvaltningerne, der træfferafgørelse om samvær, og at statsforvaltningernes afgørelser om samværkan påklages til Familiestyrelsen.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere. Det bemærkes i den forbindelse, at Familiestyrelsen har oplyst,at sagen for tiden er under behandling i statsforvaltningen.Det følger af forældreansvarslovens § 19, at et barn har ret til samværmed den forælder, som det ikke har bopæl hos. En afgørelse om samværskal træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn, jf. forældrean-svarslovens § 4. Det betyder, at der skal ske en konkret afvejning af om-stændighederne i hver enkelt sag, ligesom barnet skal inddrages i sagen,sådan at dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.Statsforvaltningen kan ved afgørelsen om samvær fastsætte de nødvendi-ge bestemmelser i forbindelse hermed, jf. forældreansvarslovens § 21,stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af sagens konkreteomstændigheder. Statsforvaltningen kan således som vilkår for et sam-vær bestemme, at samværet skal være overvåget. Overvåget samvær eralene tænkt som et vilkår, når der efter en konkret vurdering ikke er an-dre muligheder for at fastsætte samvær, og det samtidig vurderes at værebedst for barnet, at der er samvær. I en situation, hvor en samværsforæl-der tidligere har bortført barnet, eller hvor der er en bortførelsesrisiko, vilder således kunne fastsættes vilkår om overvågning. Et eventuelt vilkårom overvågning må dog ikke blive mere indgribende end nødvendigt iden konkrete situation.