Spørgsmål nr. 1091 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Har ministeren i øvrigt kendskab til sager og hvor mangegange har religion været årsag til, at der ikke kan fastsættessamvær – og hvilke religioner har det været tale om?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det er et grundlæggende princip i foræl-dreansvarsloven, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der bedst forbarnet, jf. lovens § 4. Afgørelser om samvær skal således altid træffes udfra en konkret og individuel vurdering af, hvad der i den pågældende si-tuation findes at være bedst for det enkelte barn.Det følger endvidere af lovens § 34, at barnet skal inddrages i alle sagerom samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme tiludtryk.Afgørelser om samvær træffes således ud fra en samlet vurdering af sa-gens konkrete omstændigheder og det enkelte barn. Der lægges i den for-bindelse bl.a. vægt på forhold som barnets alder og udvikling, barnetshidtidige kontakt med samværsforælderen, barnets egen holdning tilsamværet, forældrenes samarbejdsevne mv. Der henvises til Familiesty-relsens vejledning nr. 9860 af 6. september 2007 om samvær pkt. 5.2.At en forælder praktiserer sin religion indebærer ikke, at vedkommendemister retten til samvær med barnet. Finder statsforvaltningen imidlertid,at samværsforælderens religionsudøvelse i en konkret sag har betydningfor, hvad der er bedst for barnet i relation til samværet, kan dette forholdindgå i den samlede vurdering af, om der skal være samvær.Justitsministeriet foretager imidlertid ikke en opgørelse over sager, hvoren samværsforælders religionsudøvelse har haft betydning for vurderin-gen af, hvad der er bedst for barnet i relation til samværet, og ministerietforetager heller ikke en opgørelse over, i hvilke sager om samvær der harforeligget oplysninger om de berørtes religiøse tilhørsforhold.Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 1090 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.