Spørgsmål nr. 1090 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Mener ministeren, at det, at en forælder praktiserer sin reli-gion bør føre til, at en forælder mister samvær og barnet mi-ster retten til at se den ene forælder, jf. at spørgeren har kend-skab til at en person, der kommer i pinsekirken ikke kan fåsamvær.”

Svar:

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at et af hovedprincipperne i foræl-dreansvarsloven er, at et barn har ret til to forældre. Det følger således afforældreansvarslovens § 19, at barnets forbindelse med begge forældreskal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder,som det ikke har bopæl hos.Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan statsfor-valtningen efter anmodning træffe afgørelse herom, jf. § 21, stk. 1. Stats-forvaltningen kan også afslå at fastsætte samvær eller ophæve et alleredefastsat samvær, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 4.Alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der bedst for barnet,jf. § 4, og i alle sager om samvær skal barnet inddrages, så dets perspek-tiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, jf. § 34. Dette kanske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på an-den måde, der belyser barnets perspektiv.Det følger af forældreansvarslovens § 3, at væsentlige beslutninger ved-rørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, hvis beggehar del i forældremyndigheden. Heraf følger også, at en forælder, der harforældremyndigheden alene, kan træffe de væsentlige beslutninger ved-rørende barnets forhold. Det drejer sig bl.a. om beslutninger vedrørendevalg af skoleretning, barnets flytning til udlandet, væsentlige lægeligeindgreb og barnets religion, jf. Familiestyrelsens vejledning nr. 9859 af 6.september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl pkt. 2.3.1.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til forældreansvarsloven(Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.), at begge forældre ipraksis vil kunne træffe mange af de helt dagligdags beslutninger forbarnet. Det gælder f.eks. mad, tøj, sengetider, fritidsaktiviteter, vennermv. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos.2

Afgørelser om samvær træffes ud fra en konkret og individuel vurderingaf, hvad der i den pågældende situation findes at være bedst for det en-kelte barn. At en forælder praktiserer sin religion indebærer således ikke,at denne mister retten til samvær med barnet. Finder statsforvaltningenimidlertid, at samværsforælderens religionsudøvelse i en konkret sag harbetydning for, hvad der er bedst for barnet i relation til samværet, kandette forhold indgå i den samlede vurdering af, om der skal være samvær.Statsforvaltningen kan i øvrigt fastsætte de nødvendige bestemmelser iforbindelse med samværet, jf. lovens § 21, stk. 1. Statsforvaltningen kansåledes fastsætte vilkår for udøvelsen af samværet, hvis dette må anses atvære bedst for barnet. Der kan fastsættes vilkår om afhentning og afleve-ring af barnet i forbindelse med samvær, overvåget samvær eller andrevilkår. Som eksempler på andre vilkår kan nævnes indtagelse af antabus,pasdeponering, og at samværsforælderen ikke må opholde sig på bestem-te angivne steder under samværet. Der vil således også kunne fastsættesvilkår, som griber ind i samværsforælderens religionsudøvelse i forbin-delse med samværet. Der må dog ikke fastsættes vilkår, som er strengereend nødvendigt af hensyn til barnet.Justitsministeriet kan endelig henvise til Familiestyrelsens vejledning nr.9860 af 6. september 2007 om samvær pkt. 5.2.3, hvoraf det fremgår, atstatsforvaltningen kan fastsætte samvær i forbindelse med jul, nytår ogandre kulturelle og religiøse begivenheder. Statsforvaltningen skal såle-des netop være opmærksom på, at barnet får mulighed for at fejre de reli-giøse begivenheder hos henholdsvis bopæls- og samværsforælderen.