Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DEJURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TILSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB OGOFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅRÅDGIVNING OG STØTTE

SOCIALMINISTERIET OG JUSTITSMINISTERIETJUNI 2010

Af den tværministerielle arbejdsgruppe, der blev nedsat i april 2010 for at beskrive dejuridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes muligheder for at fårådgivning og støtte.Juni, 2010SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KT: 33 92 93 00JustitsministerietSlotholmsgade 101216 København KT: 72 26 84 00

INDHOLD1.INTRO............................................................................................................ 42. FØLGER AF SEKSUELLE OVERGREB BEGÅET I BARNDOMMEN............................ 62.1. Risikoen for senfølger ved seksuelle overgreb begået i barndommen.... 62.2. Hvad er senfølger af seksuelle overgreb? .............................................. 62.3. Tegn på at et barn eller en ung bliver udsat for seksuelle overgreb........ 72.4. Hvordan hjælpes personer, der har været udsat for seksuelle overgreb?93. STRAF OG ERSTATNING................................................................................ 113.1. Straf ..................................................................................................... 113.1.1. Bestemmelser om straf for seksuelle overgreb .............................. 113.1.2. Forældelse af strafansvaret ........................................................... 133.2. Erstatning............................................................................................. 143.2.1. Krav på erstatning ved seksuelle overgreb .................................... 143.2.2. Forældelse af erstatningskrav........................................................ 153.3. Gennemførelse af sager om straf og erstatning ................................... 163.3.1. Anmeldelse af et seksuelt overgreb til politiet................................. 163.3.2. Behandling af erstatningskrav ved retten ....................................... 173.3.3. Erstatning via staten ...................................................................... 183.3.4. Advokathjælp mv. .......................................................................... 204. UNDERRETNINGSPLIGTEN............................................................................. 234.1. Den skærpede underretningspligt ........................................................ 234.2. Den almindelige underretningspligt ...................................................... 254.3. Underretningspligt og tavshedspligt ..................................................... 254.4. Afværgepligten i straffeloven................................................................ 265. RÅDGIVNING,HJÆLP OG STØTTE EFTER SERVICELOVEN................................. 275.1. Børn og unge ....................................................................................... 275.1.1. Rådgivning til børn og unge og deres familier ................................ 275.1.1.1. Anonym rådgivning ..................................................................... 285.1.2. Særlig støtte til børn og unge......................................................... 285.2. Voksne................................................................................................. 325.2.1. Rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne .......................................................................................... 325.2.2. Tilbud af behandlingsmæssig karakter........................................... 335.3. Hvor kan man henvende sig for at få hjælp? ........................................ 345.3.1. Børn og unge ................................................................................. 345.3.2. Voksne........................................................................................... 355.4. VISO .................................................................................................... 375.5. Behovet for oplysning om mulighederne for støtte og hjælp................. 376. SAMMENFATNING......................................................................................... 38

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

1. INTROSeksuelle overgreb begået mod børn kan være meget traumatiserende oplevelser, derofte kan sætte dybe spor gennem offerets opvækst og i voksentilværelsen. Bliver manudsat for et seksuelt overgreb, er det vigtigt, at man kender sine rettigheder ogmuligheder for at modtage hjælp.

Med den megen omtale af seksuelle overgreb begået i den katolske kirke blev det klart,at der ikke var tilstrækkelig viden og klarhed over de gældende regler på området samtoverblik over ofrenes muligheder for at få rådgivning og hjælp. Socialministeren ogjustitsministeren nedsatte derfor den 7. april 2010 en tværministeriel arbejdsgruppe for atafdække disse områder.

Arbejdsgruppen fik til opgave at beskrive de erstatningsretlige og strafferetlige regler iforbindelse med seksuelle overgreb og redegøre for omfanget af underretningspligten iserviceloven. Arbejdsgruppen skulle herudover afdække de muligheder, som ofre forseksuelle overgreb har for at få hjælp ifølge Serviceloven.1Denne rapport indeholderarbejdsgruppens redegørelse.

Kapitel 2indeholder en beskrivelse af de følger, som et seksuelt misbrug begået ibarndommen kan have på et offers ungdoms- og voksenliv. En række signaler ogsymptomer, som kan indikere, at et barn eller en ung bliver seksuelt misbrugt, beskrives,og der redegøres kort for de behandlingsbehov, som personer med senfølger kan have. Ikapitel 3gennemgås reglerne om straf og erstatning i anledning af seksuelle overgrebmod navnlig børn og unge, herunder hvornår strafansvar og erstatningskrav forældes.Kapitlet indeholder endvidere oplysninger om gennemførelsen af sager om straf ogerstatning, herunder om anmeldelse til politiet, muligheder for advokathjælp mv.Kapitel 4indeholder en beskrivelse af dels den skærpede underretningspligt for bl.a. offentligtansatte, dels den almindelige underretningspligt, som alle borgere er underlagt. Sidst ikapitlet beskrives borgernes pligt efter straffeloven til at afværge forbrydelser, dermedfører farer for bl.a. menneskers liv eller velfærd.Kapitel 5omhandler kommunernesforpligtelse til at tilbyde både rådgivning og hjælp til børn, unge og voksne. Kapitletindeholder herudover en kort beskrivelse af nogle af de forskellige tilbud, bl.a.kommunale og private, der er til ofre for seksuelt misbrug.Kapitel6 indeholder ensammenfatning af redegørelserne i kapitel 2-5.

Rapporten omhandler således ikke de muligheder for rådgivning og behandling, der findes isundhedssystemet.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Bilag I indeholder en oversigt over de frivillige og private rådgivnings- ogbehandlingstilbud til børn og voksne udsat for seksuelle overgreb. Bilag II indeholder enoversigt over de relevante myndigheder, som man kan kontakte, hvis man har væretudsat for et seksuelt overgreb.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

2. FØLGER AF SEKSUELLE OVERGREBBEGÅET I BARNDOMMEN2.1. Risikoen for senfølger ved seksuelle overgreb begået ibarndommenUndersøgelser viser, at ca. 60 pct. af ofre for seksuelle overgreb i barndommen, viludvikle senfølger, dvs. følger, der indtræder efter, at den periode, hvor det/de seksuelleovergreb har stået på, er ovre.2Der er mange faktorer, der har betydning for, hvorvidt enperson, der har været udsat for et seksuelt overgreb i sin barndom, udvikler senfølger.Særligt tre faktorer spiller en stor rolle:3••

Overgrebets karakter.Jo mere alvorligt et overgreb barnet udsættes for, jo størreer risikoen for, at barnet eller den unge udvikler senfølger.Tilknytningen til krænkeren.Risikoen for at udvikle senfølger stiger, hvisovergrebene begås af en person, der har en tæt relation til barnet. Et overgrebbegået af en nær slægtning vil ofte medføre en større risiko for udvikling afsenfølger end et overgreb begået af en person, som offeret ikke kender.

•

Varigheden.Jo længere perioden, hvor barnet bliver krænket, er, jo større errisikoen for at udvikle senfølger.

2.2. Hvad er senfølger af seksuelle overgreb?Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, kan ikkekarakteriseres med en bestemt diagnose eller sygdom. Ofre for seksuelle overgreb kanudvikle mange forskellige former for senfølger, der har stor betydning for deres psykiskeog sociale velbefindende.

Blandt de hyppigst forekommende senfølger kan nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), herunder angst og depression. Herudover kan nævnes lavtselvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, spiseforstyrrelser,selvskadende eller seksualiseret adfærd, stofmisbrug og selvmord/selvmordsforsøg.4Derer tale om meget alvorlige lidelser, som kan have meget indgribende konsekvenser for depågældendes familie- og arbejdsliv.

Fergusson & Mullen 1999, p. 89.Fergusson & Mullen 1999, p. 89.4Fergusson & Mullen 1999, p. 92.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Mange ofre for seksuelle overgreb beskytter sig selv psykisk ved at fortrænge deubehagelige, smertefulde og ydmygende oplevelser, som de seksuelle overgreb harmedført. Erindringerne vil dog sjældent fuldstændig forsvinde og kan dukke op, nårofferet mindst venter det. Fortrængningen er en forsvarsreaktion, som på længere sigtkan påføre offeret psykiske lidelser.Personer, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb, er ofte socialt isoleret.5Mangehar som led i de seksuelle krænkelser oplevet svigt i barndommen og har derfor sværtved at etablere, opretholde og udvikle sociale relationer. Følgevirkningerne efterseksuelle overgreb i barndommen kan ofte give vanskeligheder med at opretholde enstabil arbejdsmarkedstilknytning og med at indgå i almindelige familiære relationer til enpartner/ægtefælle/børn. Hvis overgrebene har fundet sted inden for familien, kan offerettillige have et dårligt forhold til forældre, søskende og andre slægtninge, der kan havereageret negativt på ’afsløringen’, eller som, offeret føler, har svigtet ved ikke at havegrebet ind over for det seksuelle overgreb. Senfølger fra seksuelle overgreb ibarndommen giver således ofte ofrene problemer med at opretholde en normal tilværelsemed arbejde, familie og venner.6

2.3. Tegn på at et barn eller en ung bliver udsat for seksuelleovergrebSom nævnt oplever ca. 60 procent af alle, der har været udsat for seksuelle overgreb ibarndommen, senfølger på grund af overgrebet. Det er derfor vigtigt, at der gribes hurtigtind, hvis man står med en mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for seksuelleovergreb, så barnet eller den unge kan få den nødvendige hjælp og behandling ogdermed de rette værktøjer til at bearbejde sine oplevelser.

Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, udviser ikke en bestemt typesymptomer eller en bestemt adfærd, og det kan derfor være svært at se, om et barn elleren ung bliver seksuelt misbrugt. Det er ofte forbundet med skyld og skam for barnet atafsløre de seksuelle overgreb, og derfor vælger mange børn og unge at tie omovergrebene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de signaler, børnene via deresopførsel og væremåde udviser. Videnscenter for Sociale Indsatser ved SeksuelleOvergreb mod børn (SISO) har udarbejdet følgende liste over tegn og signaler, som kan

Barlach 2007.Eriksen 2010, s. 18.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

indikere, at et barn er eller har været udsat for seksuelle overgreb.7Det skal nævnes, atsignalerne ikke er entydige, og at de kan have andre årsager end seksuelle overgreb.

Ændring af adfærd og påfaldende seksuel adfærdHar man kendt barnets tidligere adfærd, og oplever man pludselig ændringer, derbekymrer en, bør man reagere. Hvis det seksuelle overgreb har stået på i årevis, vil mandog ikke nødvendigvis opleve nogen ændring i barnets adfærd.

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan vise det ved avanceredeseksuelle lege og ved at sende seksuelle signaler til voksne. Årsagen hertil er bl.a., atdisse børn blander kontakt og seksuel kontakt sammen, fordi de ikke kender forskellen.

Angstreaktioner og søvnløshedEt barn, der er udsat for seksuelle overgreb, og som føler, at det ikke kan tale med andreom det, lever i en følelsesmæssig spænding. Det kan vise sig ved pludselig ogtilsyneladende ubegrundet gråd eller angstreaktioner. Søvnløshed kan herudover være etsymptom, som den voksne bør reagere på, hvis barnet ikke tidligere har lidt afsøvnløshed.Fysiske symptomerDet er samtidig vigtigt, at man er opmærksom på de fysiske symptomer, da disse kanvære en direkte følge af et seksuelt misbrug. Disse symptomer kan bl.a. væremærker/irritation/blødninger ved kønsorganer, munden eller endetarmsåbning, ubehagnår barnet tisser eller har afføring, underlivssmerter eller ufrivillig vandladning ellerafføring.

Depression og selvdestruktiv adfærdEt barn, der har været udsat for seksuelle overgreb kan opleve stor ensomhed, der kanresultere i depressive reaktioner, hvor det lukker af for omverdenen og er ked af det. Hosde lidt større børn vil man nogle gange kunne se depressionen føre til selvmordstankereller anden selvdestruktiv opførsel, hvor barnet f.eks. skærer i sig selv med kniv, brændersig selv og lignende. Det er derfor vigtigt, at den voksne er opmærksom på, om barneteller den unge virker depressiv og lukker sig inde i sig selv.

Listen over signaler på børns mistrivsel pga. seksuelle overgreb stammer fra pjecen ”Seksuelle overgreb ogfysisk/psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab” (SISO, 2010).

Socialministeriet og Justitsministeriet

Aggressivitet og hyperaktivitetNogle børn vil reagere på overgrebet ved at blive aggressive over for andre børn ogvoksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiskeangreb på andre. Andre børn reagerer med hyperaktivitet, hvor det ustandselig skifteraktivitet i et meget højt og uligevægtigt tempo.

Regression - stemmeføring - adfærdRegression vil sige, at barnet "går tilbage i udvikling" og pludselig får nogle adfærdstræk,det ellers var vokset fra. Et signal om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb,kan således være, at barnet tisser i sengen, har afføring i bukserne, taler med(over)barnlig stemme eller går helt i baglås i ellers kendte situationer.

Manglende selvværdsfølelse og spiseforstyrrelserEt barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, synes dårligt om sig selv og får enmindre selvværdsfølelse. Udvikling af en spiseforstyrrelse kan ligeledes være et signalom, at barnet bliver seksuelt misbrugt.

2.4. Hvordan hjælpes personer, der har været udsat for seksuelleovergreb?Seksuelle overgreb er ubehagelige, smertefulde og ydmygende for dem, der er ofre fordem. Derfor er det vigtigt, at personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, fårtilbudt behandling for på den måde at få hjælp til at ændre eventuelle uhensigtsmæssigetanke- og handlemønstre, der er opstået som følge af de seksuelle krænkelser.Omverdenens reaktioner har stor betydning for barnet. Det er derfor vigtigt, at barnetsnærmeste pårørende modtager rådgivning og eventuel krisebehandling, så de styrkes ogkan hjælpe barnet med at takle dets traumatiske oplevelser.

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, er som nævnt ikke en gruppe meden fælles diagnose eller med et sæt fælles problemer. Både den tidsmæssige afstand tilovergrebet, overgrebets karakter, tilknytningen til krænkeren samt varigheden afkrænkelsen har betydning for, hvilken situation ofrene står i. Ofrene lider således afforskellige sammensatte problemer, og det er derfor vigtigt, at der eksisterer flereforskellige typer af behandlingstilbud.

Under alle omstændigheder er det helt essentielt, at der i alle tilfælde sker en behandlingog bearbejdning af de seksuelle overgreb. Hvis der er tale om børn, kan det ligeledes

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

være aktuelt med krisehjælp for hele familien. De, der lider af nogle af de typiskesenfølger så som posttraumatisk stress, angst, depression og seksualiseret adfærd, harofte brug for en periode med professionel terapi hos en psykiater, psykolog eller psyko-terapeut, før andre indsatser som gruppeterapi, selvhjælpsgrupper mv. vil have nogenpositiv effekt.

Det er herudover helt essentielt, at personer, der har været udsat for seksuelle overgreb,bliver oplyst og får rådgivning om, hvor de kan henvende sig for at få hjælp til deresproblemer. Det er samtidig vigtigt, at de pårørende tilbydes støtte, da de kan lide underderes partners, forældres eller barns senfølger. Hjælpeforanstaltningerne bør derfor inogle tilfælde have et bredt perspektiv og ikke udelukkende have fokus på behandling afden krænkede person.

Se bilag I for en oversigt over de private og frivillige tilbud, hvor man kan henvende sig ogmodtage rådgivning og støtte.

Socialministeriet og Justitsministeriet

3. STRAF OG ERSTATNING3.1. Straf3.1.1. Bestemmelser om straf for seksuelle overgrebStraffeloven8indeholder i kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden en rækkebestemmelser, som sigter til at beskytte bl.a. børn og unge mod seksuelle overgreb.

Nedenfor følger en gennemgang af de bestemmelser i straffeloven, som er særligtrelevante i denne forbindelse.

Straffelovens § 216:Voldtægt er, hvis en person tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffenfor voldtægt er fængsel i indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilkenden pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (f.eks. bedøvelse afofferet).

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt særligtskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i indtil 12 år. Skærpendeomstændigheder kan f.eks. være, at der er brugt våben i forbindelse med voldtægten, atvoldtægten er begået af flere i forening, eller at offeret er blevet påført (betydelige)skader.

Straffelovens § 217:En person, der har skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trussel omvold, straffes med fængsel i indtil 4 år.

Anden ulovlig tvang (jf. straffelovens § 260) kan f.eks. være trusler om betydeligtingsskade, frihedsberøvelse, offentliggørelse af forhold, der hører privatlivet til, elleranmeldelse af et strafbart forhold.

Straffelovens § 222:Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel i indtil 8 år.

Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvangeller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel i indtil 12 år.

Lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1107 af 1. december 2009.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

Straffelovens § 219:En person, der er ansat eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, straffesmed fængsel i indtil 4 år, hvis den pågældende har samleje med nogen, der er optaget iinstitutionen.

Straffelovens § 223:En person, som har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendesadoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisningeller opdragelse, straffes med fængsel i indtil 4 år.

En person, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhedforfører en person under 18 år til samleje, straffes ligeledes med fængsel i indtil 4 år.

Samlet gælder for alle de ovennævnte bestemmelser, at der ved samleje forståsindførelse af mandens penis i kvindens skede.

Straffelovens §§ 224 og 225:Det følger af straffelovens §§ 224 og 225, at alle de bestemmelser om voldtægt mv., somer nævnt ovenfor, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønsligomgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgængelse med en person afsamme køn.

Anden kønslig omgængelse end samleje kan f.eks. være analt samleje, oralsex ellerindførelse af en finger eller genstand i skede eller anus. Der vil normalt være tale omsituationer, hvor der har været direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel ogden andens legeme.

Straffelovens § 232:Ud over muligheden for at straffe visse tilfælde af samleje og anden kønslig omgængelseend samleje er der i medfør af § 232 mulighed for at straffe en person, der ved uterligtforhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse. Et sådant forhold straffesmed bøde eller fængsel i indtil 4 år.

Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at forholdet skal haverelation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis grovhed, uden at det nødvendigvisskal være utugtigt. Ved utugtigt forstås typisk samleje eller samlejelignende forhold meden eller flere partnere.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Der stilles efter retspraksis ikke noget krav om, at nogens blufærdighed rent faktisk erkrænket. Det anses for tilstrækkeligt, at handlingen har været egnet til at krænkeblufærdigheden.

Bestemmelsen omfatter bl.a. visse befølinger, fotografering eller beluring af afklædtepersoner, uterlige opfordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Forældelse af strafansvaretDer gælder ingen egentlige frister for anmeldelse af strafbare forhold, men en forbrydelsevil på et tidspunkt blive forældet. Hvis der indtræder forældelse, medfører det, atforbrydelsen ikke længere kan straffes.

Forældelsesfristen fremgår af straffelovens § 93, der lyder således:

Straffelovens § 93”§

93.

Forældelsesfristen er1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år forovertrædelsen.2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.Stk. 2. …Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, og §§ 224 og 225, jf.§ 223, stk. 1, er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, forhvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længsteaf disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.”

Udgangspunktet er, at forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbarevirksomhed (dvs. overgrebet/misbruget) er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Men foralle de typer af overgreb, som er omtalt ovenfor – undtagen blufærdighedskrænkelse, jf.§ 232 – gælder, at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Det betyder f.eks., at forældelsesfristen for samleje eller anden kønslig omgængelse medet barn under 15 år (hvor loven giver mulighed for at straffe med fængsel i op til 8 år) er10 år regnet fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år. Forældelsesfristen for voldtægt(hvor loven også giver mulighed for at straffe med fængsel i op til 8 år) er også 10 år, og

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

hvis forurettede er under 18 år på det tidspunkt, hvor voldtægten bliver begået, løber de10 år fra den dag, hvor forurettede fylder 18 år.

Forældelsesfristen afbrydes, når gerningsmanden gøres bekendt med en sigtelse modvedkommende for den pågældende forbrydelse.

3.2. Erstatning3.2.1. Krav på erstatning ved seksuelle overgrebEt offer for en sædelighedsforbrydelse (dvs. et seksuelt overgreb) kan afgerningsmanden kræve erstatning for skader, der er en følge af forbrydelsen, efter danskrets almindelige regler om erstatning. Det betyder bl.a., at erstatningen udmåles efterreglerne i erstatningsansvarsloven.

Det følger af erstatningsansvarsloven, at der kan tilkendes erstatning for tabtarbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samtgodtgørelse for svie og smerte. Hvis skaden har haft varige følger, kan der tilligetilkendes godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse aferhvervsevne. Herudover kan der tilkendes godtgørelse for tort.

I praksis vil der i sager om sædelighedsforbrydelser typisk være tale om tilkendelse afgodtgørelse for tort.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for en retsstridigkrænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale den forurettede godtgørelsefor tort. Overtrædelse af en af de straffelovsbestemmelser, der er nævnt under afsnit3.1.1, vil være en retsstridig krænkelse, hvis forholdet er af en vis grovhed.

Størrelsen af godtgørelsen for tort i anledning af seksuelle overgreb blev forhøjet ved enlovændring i 20019med virkning for forhold begået efter den 1. januar 2002. Det fremgåraf lovens forarbejder, at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en fordobling afgodtgørelsesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau.

For så vidt angår voldtægt var udgangspunktet for tilkendelse af tortgodtgørelse førlovændringen i 2001, at forurettede ved forsøg på voldtægt blev tilkendt en godtgørelse istørrelsesordenen 15.000-20.000 kr., og at forurettede ved fuldbyrdet voldtægt blevtilkendt en godtgørelse for tort i størrelsesordenen 30.000-35.000 kr., der i ganske9

Lov nr. 463 af 7. juni 2001.

Socialministeriet og Justitsministeriet

særlige tilfælde kunne stige op til 40.000-45.000 kr. Udgangspunktet efter lovændringen i2001 er, at forurettede ved forsøg på voldtægt tilkendes en godtgørelse istørrelsesordenen 30.000-40.000 kr., og at forurettede ved fuldbyrdet voldtægt tilkendesen godtgørelse for tort i størrelsesordenen 60.000-70.000 kr., der i ganske særligetilfælde kan stige op til 80.000-100.000 kr. Det fremgår i øvrigt af lovens forarbejder, atfastsættelsen af tortgodtgørelse fortsat skal ske ud fra en samlet vurdering af de konkreteomstændigheder i den enkelte sag.

Anden kønslig omgængelse end samleje omfatter en meget forskelligartet gruppe afsager, og godtgørelse for tort fastsættes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af sagenskonkrete omstændigheder.

For så vidt angår godtgørelse for tort til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb,fremgår det af retspraksis, at der ved fastsættelsen af godtgørelsen bl.a. lægges vægt påovergrebenes grovhed, barnets alder, aldersforskellen mellem gerningsmanden ogbarnet, de psykiske og fysiske følger for barnet og varigheden af den periode, hvorovergrebene har fundet sted.

3.2.2. Forældelse af erstatningskravKrav på erstatning og godtgørelse forældes (dvs. bortfalder) efter reglerne iforældelsesloven10, der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen som udgangspunkt er 3år. Forældelsesfristen for krav på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt ved bl.a.seksuelle overgreb regnes fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. lovens § 2, stk. 4.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, kan forældelsesfristen suspenderes ved utilregnelig(dvs. undskyldelig) ukendskab til kravet eller skyldneren. Forældelseslovens § 14indeholder endvidere en tillægsfrist for fordringshaveren (dvs. den person, der har etkrav) på 1 år i tilfælde, hvor den pågældende på grund af forskellige typer af hindringerhar været afskåret fra at afbryde forældelsen. Forældelse indtræder dog senest 30 årefter den skadevoldende handlings ophør for krav på erstatning eller godtgørelse ianledning af personskade, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 1.

Forældelsesfristen kan afbrydes på flere måder. Afbrydelse kan f.eks. ske ved, atfordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren, jf. lovens § 16, stk. 1. Når10

Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

forældelsen afbrydes, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efterforældelseslovens regler, jf. lovens § 19, stk. 1.

Forældelseslovens § 13 indeholder særlige regler for så vidt angår krav, der udspringeraf strafbart forhold. Udløb af forældelsesfristen er således ikke til hinder for, at det underen straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale erstatning ellergodtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare forhold. Et sådant krav kan ogsågøres gældende under et særskilt søgsmål, der anlægges inden 1 år efter endeligafgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden 1 år efter skyldnerensvedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 1, at forældelseslovens regler ikke kun omfatterkrav opstået efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2008, men også krav, der er opståetforud herfor, medmindre kravet allerede før lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtilgældende regler (se straks nedenfor). Der gælder dog en overgangsperiode på 3 år, dvs.indtil den 1. januar 2011, hvor forældelse kun indtræder, hvis dette tillige følger af dehidtidige regler. I denne overgangsperiode anvendes det seneste af de tidspunkter forforældelsens indtræden, der følger af henholdsvis forældelsesloven og de hidtilgældende regler.

Efter de hidtil gældende regler er forældelsesfristen for krav på erstatning for skade, derer tilføjet ved et seksuelt overgreb, og hvor gerningsmanden under offentlig straffesagpålægges straf, 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor skadelidte har fået sådan kundskab,at vedkommende bliver i stand til at gøre sit krav gældende ved dansk domstol, jf. § 16 ilov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. Hvis gerningsmanden ikke pålæggesstraf, er forældelsesfristen 5 år.

3.3. Gennemførelse af sager om straf og erstatning3.3.1. Anmeldelse af et seksuelt overgreb til politietI Danmark findes der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser til politiet. Se dogafsnit 4.4 om afværgepligten efter straffelovens § 141.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Hvis man vælger at anmelde et seksuelt overgreb til politiet, iværksætter politietefterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold (som forfølges afdet offentlige) er begået, jf. retsplejelovens11§ 742, stk. 2.

Efter en sag er anmeldt til politiet, er det politiet, der træffer afgørelse om sagens videreforløb, jf. bl.a. retsplejelovens §§ 721, 722 og 749. Politiet kan f.eks. afvise en indgivetanmeldelse, hvis politiet ikke finder grundlag for at indlede efterforskning, eller indstilleefterforskning, hvis politiet ikke finder grundlag for at fortsætte en påbegyndtefterforskning. Politiet underretter i givet fald den forurettede (dvs. offeret for detseksuelle overgreb) om det.

Hvis efterforskningen medfører, at der er grundlag for at føre sagen som en straffesag forretten, vil anklagemyndigheden også underrette den forurettede herom, jf. retsplejelovens§ 741 f.

3.3.2. Behandling af erstatningskrav ved rettenPolitiet og anklagemyndigheden skal i fornødent omfang vejlede den forurettede, bl.a. omvedkommendes retsstilling, straffesagens gang og om muligheden for at få påkendtborgerlige (civile) krav – navnlig erstatningskrav – under straffesagen.12

Den forurettede kan som udgangspunkt vælge mellem, om et erstatningskrav skal gøresgældende under selve straffesagen eller under en civil sag (se dog afsnit 3.3.3 omerstatning via staten). De fleste vælger at gøre erstatningskravet gældende understraffesagen. Både anklagemyndigheden og retten kan imidlertid afvise at forfølge kravetunder straffesagen, bl.a. hvis kravet ikke kan forfølges uden væsentlig ulempe, eller hvisretten finder, at oplysningerne er ufuldstændige. Hvis anklagemyndigheden eller rettenafviser at forfølge kravet, står det den forurettede frit for at anlægge en civil sag omkravet.

Under enstraffesaghar forurettede ikke partsstatus, men er omfattet af andre regler,navnlig reglerne om vidner. Retsplejeloven tillægger dog forurettede en række særligebeføjelser, bl.a. har forurettede adgang til at få beskikket en advokat, jf. afsnit 3.3.4 omadvokathjælp mv.

Lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009 om rettens pleje med senere ændringer (retsplejeloven).Jf. retsplejelovens § 741 e, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktpersonfor forurettede.12

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

I encivil saghar den forurettede partsstatus (som sagsøger). Blandt de væsentligeforskelle i forhold til forurettedes status under en straffesag kan nævnes, at en part i encivil sag ikke har en egentlig pligt til at afgive forklaring for retten, jf. retsplejelovens §168.13Herudover kan nævnes, at en part har ret til selv at føre bevis i sagen, f.eks. ved atafhøre vidner og ved at fremlægge dokumenter14, jf. retsplejelovens §§ 183, 351, 353,355 og 365.

Den forurettede skal i en civil sag selv foreløbig betale for de omkostninger, der erforbundet med processuelle skridt (dvs. rettergangsskridt), som forurettede har foretageteller anmodet om, jf. retsplejelovens § 311, stk. 1. Hvis den forurettede ønsker bistand afen advokat, må forurettede også selv (foreløbig) betale omkostningerne hertil, jf. dogafsnit 3.3.4 nedenfor. Den tabende part skal som hovedregel erstatte de udgifter,retssagen har påført modparten. Bestemmelse herom træffes af retten – som regel iforbindelse med sagens afgørelse, jf. retsplejelovens §§ 312-314.

3.3.3. Erstatning via statenStaten udbetaler erstatning og godtgørelse til personer, der har lidt personskade iforbindelse med en overtrædelse af straffeloven, hvis skaden ikke godtgøres af andre(f.eks. skadevolderen eller et forsikringsselskab), jf. offererstatningslovens §§ 1 og 7. Deter Erstatningsnævnet, som behandler ansøgninger om erstatning efteroffererstatningsloven.

Politiet skal vejlede en skadelidt om retten til at få erstatning efter denne lov, jf. lovens §10, stk. 3.

Erstatningens størrelse fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven, jf.offererstatningslovens § 6 a. Se nærmere om erstatningsansvarsloven i afsnit 3.2.1.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at staten kan udbetale erstatning:

Anmeldelse til politiet uden unødigt opholdStaten udbetaler som udgangspunkt alene erstatning, hvis forbrydelsen uden unødigtophold (dvs. inden for 24 timer) er anmeldt til politiet, jf. offererstatningslovens § 10, stk.1.13

Ved bevisbedømmelsen kan retten dog tillægge en parts undladelse af at udtale sig virkning til fordel formodparten (processuel skadevirkning), jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.14I praksis får forurettede også adgang til at føre særskilt dokumentbevis for kravet under en straffesag.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Erstatningsnævnet har mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis forholdene taler fordet. Efter praksis ser nævnet f.eks. i almindelighed bort fra, at en anmeldelse ikke erindgivet uden unødigt ophold, hvis det – trods den sene anmeldelse – lykkes at pågribeog retsforfølge gerningsmanden. Herudover ser nævnet – i sager hvor en mindreårigudsættes for et seksuelt overgreb – som regel bort fra 24-timersreglen, hvis blotpolitianmeldelse foretages inden for rimelig tid efter, at den mindreåriges forældre, andrenærtstående eller ansvarlige voksne har fået kendskab til overgrebet.

Påstand om erstatning under en eventuel straffesagDet er endvidere udgangspunktet, at der i forbindelse med en eventuel straffesag modskadevolderen skal nedlægges påstand om erstatning, jf. offererstatningslovens § 10,stk. 1. Erstatningsnævnet har dog også her mulighed for at fravige udgangspunktet, hvisforholdene taler for det.

Det bemærkes, at det er Erstatningsnævnets opfattelse, at hvis skadelidte ikkenedlægger påstand om erstatning (eller tager forbehold herfor) under straffesagen, så ernævnet som udgangspunkt afskåret fra efter straffesagens afslutning at tilkendeskadelidte erstatning, uanset at skadelidte efterfølgende opnår en civil dom omerstatning. Dette gælder dog ikke, såfremt skadelidte ikke har været repræsenteret af enadvokat under straffesagen. I disse tilfælde dispenserer nævnet efteroffererstatningslovens § 10, stk. 2, og behandler skadelidtes krav.

Det er derimod ikke en betingelse for, at Erstatningsnævnet kan tilkende erstatning, atkravet er fastslået ved dom, hvis sagen ikke har ført til en straffesag.

Erstatningsnævnet kan i øvrigt godt tilkende skadelidte erstatning, selv omanklagemyndigheden eller retten har afvist at forfølge kravet under en straffesag, jf. afsnit3.3.1 ovenfor. Det afgørende er, at skadelidte har nedlagt påstanden om erstatning.

Frist for indgivelse af ansøgning til ErstatningsnævnetErstatningsnævnet kan ikke behandle en ansøgning om erstatning, der er indgivet over 2år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde, jf.offererstatningslovens § 13.

Efter nævnets praksis regnes fristen normalt først fra det tidspunkt, hvor der foreliggerendelig dom i sagen eller, hvis sagen ikke har været behandlet ved domstolene, fraefterforskningen er afsluttet. Hvis ansøgeren var mindreårig, da lovovertrædelsen blev

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

begået, er Erstatningsnævnet mere tilbøjelige til at se bort fra 2-årsfristen, som så i vissetilfælde først regnes fra den dag, hvor den skadelidte fyldte 18 år.

3.3.4. Advokathjælp mv.I straffesager om bl.a. de straffelovsbestemmelser, der er nævnt i afsnit 3.1.1, har denforurettede som udgangspunkt mulighed for at få beskikket en advokat, der kan bistå denpågældende under sagen, jf. retsplejelovens § 741 a. Politiet vejleder den forurettede ommuligheden for at få beskikket en advokat, jf. retsplejelovens § 741 b.

I civile sager om erstatning i anledning af seksuelle overgreb kan den forurettede søgeadvokathjælp efter reglerne om offentlig retshjælp eller fri proces. Det er også i nogletilfælde muligt at føre sagen efter særlige procesregler, hvor der ikke – eller i mindre grad– er behov for advokatbistand. De forskellige muligheder er beskrevet nærmere nedenfor.

Offentlig retshjælpDer opereres med tre trin for offentlig retshjælp.15Enhver har ret til at få heltgrundlæggende (og gratis) mundtlig rådgivning om juridiske spørgsmål af betydning foren tvist og om de praktiske og økonomiske muligheder for at gå videre med en sag (trin1).

Forurettede, som opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces (se heromnedenfor), har endvidere ret til delvis gratis retshjælp i form af rådgivning og udfærdigelseaf enkelte skriftlige henvendelser, herunder ansøgning om fri proces mv. (trin 2). Udgiftentil advokater for retshjælp på trin 2 udgør 930 kr. (inkl. moms) i 2010. Heraf betaler staten75 procent, mens den forurettede betaler resten.

Når der foreligger en tvist, og der skønnes at være udsigt til, at sagen ved yderligerebistand fra en advokat vil kunne afsluttes forligsmæssigt, har den forurettede endvidereret til delvis gratis retshjælp ved advokat (trin 3). Udgiften til advokater for retshjælp påtrin 3 udgør 2.130 kr. (inkl. moms) i 2010. Heraf betaler staten og den forurettede hverhalvdelen.

Staten betaler dog hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om friproces.

Jf. retsplejelovens § 323 og bekendtgørelse nr. 1250 af 14. december 2009 om offentlig retshjælp vedadvokat.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Der kan som udgangspunkt ikke ydes tilskud fra staten til retshjælp på trin 2 og 3, hvisdet på forhånd er klart, at sagen ikke kan afsluttes inden for de beløbsmæssige rammerpå henholdsvis 930 kr. og 2.130 kr. Endvidere omfatter tilskud fra statskassen tilretshjælp på trin 2 og 3 alene vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring elleranden form for forsikring.

Ved henvendelse til retten kan man få oplyst, hvilke advokater i retskredsen der tilbyderoffentlig retshjælp.

Privat retshjælpI langt de fleste større danske byer er der mulighed for at få gratis privat retshjælp. Detkan enten ske via Advokatvagten, hvor advokater yder hjælpen, eller via privateretshjælpsinstitutioner, hvor en række frivillige yder juridisk rådgivning, f.eks. advokater,jurastuderende eller andre med en relevant viden.

I Advokatvagten tilbydes der udelukkende mundtlig rådgivning. I de privateretshjælpsinstitutioner er der også i begrænset omfang mulighed for skriftlig bistand,f.eks. i forbindelse med klage over opsigelse af bolig eller ansættelsesforhold.

På Advokatsamfundets hjemmeside (www.advokatsamfundet.dk) er der en oversigt overAdvokatvagtens åbningstider og adresser. Kontaktoplysninger på de privateretshjælpsinstitutioner vil kunne findes på internettet.

Fri procesHvis den forurettede opfylder nogle nærmere angivne økonomiske kriterier16og ikke haren forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen, kan parten få fri proces til at føresagen, hvis den pågældende skønnes at have en rimelig grund hertil.17Fri proces kanbl.a. medføre beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassenog fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 331, stk.1.

Når særlige grunde taler for det, kan den forurettede få fri proces, selvom de almindeligebetingelser i retsplejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager,som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig16

Indtægtsgrænsen udgør som udgangspunkt 275.000 kr. (i 2010) eller mindre for enlige. For samlevende ergrænsen for parrets samlede indtægtsgrundlag som udgangspunkt 350.000 kr. (i 2010) eller mindre.Indtægtsgrænsen forhøjes med 48.000 kr. for hvert barn under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller iovervejende grad forsørges af denne. Indtægtsgrænserne reguleres årligt, senest i bekendtgørelse nr. 1236 af9. december 2009 om fri proces.17Jf. retsplejelovens §§ 325 og 328 og bekendtgørelse nr. 1236 af 9. december 2009 om fri proces.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation, jf. retsplejelovens §329.

Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter retsplejelovens §§328 og 329.

Småsagsprocessen og den forenklede inkassoprocesI situationer hvor forurettedes erstatningskrav er på højst 50.000 kr., kan det overvejes, atlade sagen behandle efter reglerne om den særlige småsagsproces18eller den forenkledeinkassoproces. Anvendelse af disse regler kan f.eks. være aktuelt, hvis den forurettedeikke har fået fri proces til at føre sagen.

Reglerne om småsagsprocessen fremgår af retsplejelovens kapitel 39. Retten har enudvidet vejledningspligt i sager, der behandles efter småsagsprocessen, og detteindebærer, at behovet for advokatbistand reduceres.

Reglerne om den forenklede inkassoproces fremgår af retsplejelovens kapitel 44 a.19Udover betingelsen om at erstatningskravet højst udgør 50.000 kr., er det en betingelse, atden forurettede ikke forventer, at kravet bestrides af krænkeren. Den forenkledeinkassoproces indebærer også, at behovet for advokatbistand eller anden juridiskassistance reduceres.

Hvis erstatningskravet er større end 50.000 kr., kan parterne dog aftale, at det er reglerne ismåsagsprocessen, der skal finde anvendelse, jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 2.19Den forenklede inkassoproces går ud på, at erstatningskravet (et betalingspåkrav) forkyndes for skyldneren,hvorefter skyldneren har en frist til at gøre indsigelse mod kravet. Fremsætter skyldneren ikke rettidigtindsigelser mod kravet, kan betalingspåkravet både tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og i øvrigt havesamme bindende virkning som en dom.

Socialministeriet og Justitsministeriet

4. UNDERRETNINGSPLIGTENServiceloven indeholder to typer af underretningsforpligtelser. Den skærpedeunderretningspligt og den almindelige underretningspligt. Hensigten med reglerne, somer beskrevet nedenfor i afsnit 4.1 og 4.2, er at sikre, at kommunen bliver opmærksom på,at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

Når kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov forsærlig støtte, skal kommunen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningensende en bekræftelse på modtagelsen.

Hvis kommunen på baggrund af underretningen må antage, at barnet eller den unge harbehov for særlig støtte, skal kommunen iværksætte en undersøgelse af barnets eller denunges forhold, jf. servicelovens § 50.

4.1. Den skærpede underretningspligtServicelovens § 153Stk. 1.Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler,hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrettekommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold,der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særligstøtte.Stk. 2.Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler omunderretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhvervfår kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltningerefter denne lov.…Servicelovens § 153 og den tilhørende bekendtgørelse om underretningspligt over forkommunen efter lov om social service20giver bl.a. personer, der udfører offentlig tjenesteeller offentligt hverv, en skærpet underretningspligt. Det betyder, at de er forpligtet til atunderrette kommunen, hvis de under deres arbejde får kendskab til forhold, der giverformodning for, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Disse personer harsåledes et særligt ansvar over for børn og unge.

I den nævnte bekendtgørelse er der fastsat nærmere regler om underretningspligten. Afbekendtgørelsen fremgår det, at alle offentligt ansatte og folk med offentligt hverv samtvisse andre grupper er omfattet af den skærpede underretningspligt.20

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

Personer, der er i offentlig tjeneste, er personer, der er ansat til at udfylde offentligeopgaver på vegne af offentlige myndigheder, bl.a. ministerier, politi, sundhedsvæsenet,domstole, folkekirken og kommunale forvaltninger med tilhørende institutioner someksempelvis dagpleje, daginstitutioner, skoler, klubber og fritidstilbud. Personer, derfungerer i offentligt hverv, er ikke ansat til at udfylde offentlig tjeneste, men udøveralligevel tjeneste for en offentlig myndighed. Det kan eksempelvis være etkommunalbestyrelsesmedlem.

Herudover er privatpraktiserende læger, ansatte ved frie grundskoler, frie kostskoler, dag-, fritids- og klubtilbud, privatinstitutioner, privat dagpleje, opholdssteder, familiepleje,krisecentre, behandlingstilbud eller andre tilbud, der udfører opgaver rettet mod personermed sociale eller andre særlige problemer for det offentlige, omfattet af den skærpedeunderretningspligt i servicelovens § 153.21

De personer, der er omfattet af underretningspligten i servicelovens § 153, skalunderrette kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giverformodningfor, at etbarn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Begrebet ”særlig støtte”henviser til den støtte, der følger af servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn ogunge. Underretningspligten indtræder bl.a. i situationer, hvor barnet eller den ungeudsættes for vold eller seksuelle overgreb, har vanskeligheder i forhold til dagligdagen,skolen, sine omgivelser i øvrigt eller lever under utilfredsstillende forhold.Bekendtgørelsen indeholder ikke nogen udtømmende opremsning af, hvornår kommunenskal underrettes om et barns eller en ungs forhold.22

Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt, der påhviler den enkelte offentligtansatte mv. Enhver person omfattet af § 153 er derfor forpligtet til at reagere og handle,når pågældende har formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.Som det fremgår af formuleringen af § 153, er det ikke den person, som overvejer atunderrette, der skal afgøre, om barnet eller den unge i den konkrete situation har behovfor ”særlig støtte”. Det afgørende er, om den, der overvejer at underrette, harenformodning om,at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. En person,Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af de personer, der er omfattet af den skærpedeunderretningspligt i servicelovens § 153.22Med Barnets Reform, som efter planen træder i kraft den 1. januar 2011, tydeliggøres den skærpedeunderretningspligt i servicelovens § 153. Det vil fremgå af bestemmelsen, at personer omfattet af § 153 skalunderrette kommunen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år erudsat for vold eller andre overgreb. Det vil ligeledes fremgå af bestemmelsen, at den person, der underretterefter servicelovens § 153, med mindre særlige forhold gør sig gældende efter anmodning kan få oplyst, omunderretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven vedrørende detpågældende barn eller den pågældende unge, som underretningen vedrørte.21

Socialministeriet og Justitsministeriet

som har været forpligtet til at underrette efter bestemmelsen, vil ikke kunne straffes for atbryde sin tavshedspligt, selvom det efterfølgende viser sig, at barnet eller den unge ikkehavde behov for særlig støtte.

4.2. Den almindelige underretningspligtDen almindelige underretningspligt fremgår af servicelovens § 154 og handler om, atenhver borger,

…”der får kendskab til, at et barn eller en ung fra forældres elleropdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigendebehandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhedeller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.”

Alle borgere har således efter servicelovens § 154 pligt til at underrette kommunen isituationer, hvor defår kendskabtil, at et barn eller en ung lever under forhold som nævnti bestemmelsen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, atbarnet eller den unge udsættes for vold, seksuelle overgreb eller anden mishandling.

Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal være udformet – det kan såledesbåde gøres telefonisk, per brev, via e-mail etc. Den, der underretter, bliver ikke part isagen, og vedkommende vil derfor heller ikke kunne få en tilbagemelding fra kommunenom, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Der er ikke nogetkrav om, at borgeren kan dokumentere sit kendskab, når han eller hun underretterkommunen.

4.3. Underretningspligt og tavshedspligtMange personer er via lovgivning underlagt tavshedspligt i forbindelse med deresarbejde. Det gælder f.eks. læger, folkeskolelærere og præster. De nævnte faggrupper erimidlertid forpligtet til at underrette kommunen i overensstemmelse med servicelovens §§153 og 154 selv i tilfælde, hvor de har tavshedspligt.23

Andre kan være underlagt tavshedspligt efter interne regler i f.eks. en virksomhed ellerorganisation, herunder en klausul om tavshedspligt i en ansættelseskontrakt.For så vidt angår læger henvises der til sundhedslovens §§ 40 og 43. For så vidt angår folkeskolelærerehenvises der navnlig til forvaltningslovens § 27 og straffelovens §§ 152 og 152 e. Hvad angår præster henvisesder til Justitsministeriets svar af 5. maj 2010 på spørgsmål nr. 827 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvorafdet bl.a. fremgår, at folkekirkens præster på trods af den udvidede tavshedspligt i Danske Lov 2-5-20 erunderlagt den skærpede underretningspligt i servicelovens § 153 – også når de udøver sjælesorg.23

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

Servicelovens regler om underretning vil altid gå forud for interne regler om tavshedspligt,da underretningspligten er fastsat ved lov og derfor har forrang. Der kan derfor ikkehenvises til interne regler om tavshedspligt som begrundelse for ikke at underrettekommunen efter serviceloven.

4.4. Afværgepligten i straffelovenDer findes ingen generel pligt til at afværge eller anmelde truende eller begåedeforbrydelser i Danmark. Visse steder i lovgivningen er der imidlertid konkret fastsatbestemmelse herom.

Et af de steder, hvor der er fastsat en sådan særlig pligt, er i straffelovens § 141, der harfølgende ordlyd:

Straffelovens § 141”Den, som er vidende om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og113 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller enanden forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller forbetydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hansmagt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse tiløvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med bøde ellerfængsel indtil 3 år.”

Pligten i straffelovens § 141 indebærer, at en person skal gøre, hvad der står i hans magtfor at afværge forbrydelser, han er vidende om, som medfører farer for f.eks. menneskersliv og velfærd. Vedkommende straffes dog ikke for at undlade sådanneforebyggelseshandlinger, hvis deres foretagelse ville medføre fare for liv, helbred ellervelfærd for ham selv eller hans nærmeste.

Der er ikke særlige krav til, hvordan forbrydelsen afværges. Der er således ikke pligt til atanmelde en truende forbrydelse til politiet eller en anden offentlig myndighed, medmindredet er nødvendigt for en effektiv afværgelse.

Det er en betingelse for at ifalde strafansvar efter § 141, at den fremtidige forbrydelserent faktisk bliver begået eller bliver forsøgt begået.

Pligten til at afværge de i § 141 nævnte forbrydelser gælder, uanset om man er omfattetaf regler om tavshedspligt.

Socialministeriet og Justitsministeriet

5. RÅDGIVNING, HJÆLP OG STØTTE EFTERSERVICELOVENDette kapitel beskriver mulighederne for at få rådgivning, hjælp og støtte efterserviceloven, hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb.

Der er forskel på de tilbud, der henvender sig til børn, der har været udsat for seksuelleovergreb, og på de tilbud, der retter sig mod voksne med senfølger af seksuelle overgrebbegået i barndommen. Første del af kapitlet handler om mulighederne for at yderådgivning og hjælp til børn og unge under 18 år og deres familier. Den anden del afkapitlet beskriver de regler, der vedrører rådgivning og støtte til voksne med senfølgerefter seksuelle overgreb. I rapportens bilag I er vedlagt en oversigt over de eksisterendeprivate og frivillige tilbud.

5.1. Børn og ungeEn af de nyeste undersøgelser af omfanget af seksuelle overgreb mod børn og unge iDanmark24er foretaget blandt ca. 4000 elever i 9. klasser. Undersøgelsen viser, at 5 pct.af drengene og 22 pct. af pigerne har oplevet uønskede seksuelle erfaringer medjævnaldrende og/eller med voksne. Andelen af de unge, der rapporterer om seksuelkontakt eller erfaring med voksne (som er mindst 5 år ældre end dem selv) er samlet set2 pct. af drengene og knap 8 pct. af pigerne, svarende til 5 pct. af de unge.

5.1.1. Rådgivning til børn og unge og deres familierServicelovens § 11Stk. 1.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge ellerandre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få gratis familieorienteretrådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet tilved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund afsærlige forhold må antages, at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal ogsåomfatte vordende forældre.Stk. 2.Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skalkunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse ogbehandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejdemed andre kommuner.…

Statens Institut for Folkesundhed ”Unges trivsel År 2008”

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

Kommunerne har efter servicelovens § 11, stk. 1, en generel forpligtelse til at yde gratisfamilieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Det er ikke enforudsætning for at modtage rådgivning efter § 11, at der er iværksat andreforanstaltninger over for barnet eller den unge, da der er tale om et åbent tilbud, hvor allehar mulighed for at henvende sig. Rådgivningen kan ydes til hele familien eller tilenkeltpersoner, herunder til barnet eller den unge selv.

Børn og unge under 18 år har ret til rådgivning på lige fod med alle andre. Derfor er derikke noget krav om, at forældremyndighedsindehaveren skal give tilladelse til, at barnethenvender sig til rådgivningen, og der stilles heller ikke krav om, at barnet har en bestemtalder.

5.1.1.1. Anonym rådgivning.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde anonym rådgivning til familier med børn – herunder tilbørn og unge selv. Et barn eller en ung må aldrig presses til at opgive sin anonymitet, ogrådgiveren må heller ikke oplyse andre om dets identitet

Hvis et navngivent barn eller ung fortæller rådgiveren, at han eller hun har været udsatfor seksuelle overgreb, og rådgiveren vurderer, at disse traumatiske oplevelser bringerbarnets eller den unges udvikling eller sundhed i fare, er rådgiveren forpligtet til atunderrette familieafdelingen herom. I disse situationer skal kommunen vurdere, ombarnet eller den unge kan have behov for yderlige støtte end rådgivning efterservicelovens § 11.

5.1.2. Særlig støtte til børn og ungeRådgivning efter servicelovens § 11 er ofte ikke tilstrækkeligt til at hjælpe et barn eller enung, der har været udsat for et seksuelt overgreb. I de tilfælde, hvor der er behov foryderligere støtte, skal kommunen iværksætte foranstaltninger efter f.eks. servicelovens §52. Kommunen har efter denne bestemmelse mulighed for at iværksættelængerevarende foranstaltninger, der skal hjælpe barnet eller den unge.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Servicelovens § 52Stk. 1.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nårdet må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungssærlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og§ 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der erfyldt 15 år.

…Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold.Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søgedagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet ellerden unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendtopholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf.§ 107 eller § 144.5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på etgodkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for helefamilien.8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted,jf. § 66.9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for denunge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk ogpædagogisk støtte.Hvis kommunen på baggrund af oplysninger om barnet eller den unge, som kommunenf.eks. har modtaget via en underretning fra barnet eller den unges skolelærer, må antage,at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, skal kommunen foretage enundersøgelse af barnet eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50. Undersøgelsenskal være afsluttet senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at etbarn eller en ung kan have behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 50, stk. 7.

Efter servicelovens § 50 skal kommunen bl.a. se på barnets udvikling og adfærd, familie-,skole-, sundheds- og fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold, hvilket f.eks.kan være, at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb. Ved at foretage en sådanundersøgelse får kommunen et indgående kendskab til barnets behov og kan dermediværksætte de nødvendige foranstaltninger. Har barnet eller den unge akut behov for

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

hjælp, kan kommunen iværksætte en foranstaltning efter servicelovens § 52 og foretageundersøgelsen efter § 50 efterfølgende.

Kommunen har mulighed for at iværksætte flere typer foranstaltninger efter § 52, stk. 3.Forældremyndighedsindehaveren skal samtykke til alle foranstaltninger efter dennebestemmelse, mens unge over 15 år skal give samtykke til anbringelse uden forhjemmet. Afgørende for, hvilken foranstaltning der vælges, er, om den imødekommerbarnets behov, som det er beskrevet i undersøgelsen efter § 50. Her nævnes nogle af deforanstaltninger, som kommunerne kan vælge at iværksætte:•

Behandling, jf. § 52, stk. 3, nr. 3.Et eksempel på behandlingstilbud efter § 52, stk. 3, nr. 3, til en familie kan væreindividuel psykologisk behandling til barnet, som – afhængig af barnets alder ogmodenhed – kan være legeterapi eller bearbejdende og støttende samtaler, hvorbarnet får skabt mening i det, der er sket, og hvor barnets skyld og skambearbejdes. Behandlingen kan endvidere også handle om, at barnet får styr påsine oplevelser og følelser og får opbygget selvværd og tillid til voksne og acceptaf eventuelle ambivalente følelser i forhold til krænkeren.

Et andet eksempel kan være støttende og rådgivende samtaler til forældre medudgangspunkt i behandlingen af barnet og med henblik på at styrkeforældrerollen. Det er almindeligt, at forældre til børn, der udsættes for seksuelleovergreb, kommer i krise og får vanskeligheder med forældrerollen. Forældrenesog omverdenens reaktioner på det, barnet har været udsat for, har betydning forbarnets oplevelse af traumet. Der kan derfor være af stor betydning, at der givesstøttende samtaler til forældrene ved siden af den psykologiske behandling,barnet har behov for, således at forældrene kan få bearbejdet deres chok ogfølelser af vrede, magtesløshed, skyld og hævnlyst - følelser, der hæmmer deresevne til at drage omsorg for barnet.

Et tredje eksempel på behandlingstilbud kan være familiesamtaler, hvor bådebarn og forældre deltager i behandlingen.•

Personlig rådgiver, jf. § 52, stk. 3, nr. 6.§ 52, stk. 3, nr. 6, giver mulighed for at udpege en personlig rådgiver for barneteller den unge.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Som nævnt under afsnittet om behandling (§ 52, stk. 3, nr. 3), sker der iforbindelse med et seksuelt overgreb ofte det, at hele familien rammes, og detkan være svært for barnet at få den omsorg og støtte i familien, som der er behovfor. En personlig rådgiver kan være med til at sikre, at barnet eller den unge får enekstra voksen at tale med - en voksen, som barnet eller den unge har tillid til, ogsom kan hjælpe og vejlede denne i dagligdagen. Der er ikke tale om enpsykologisk behandlingsindsats.

Støtte fra en personlig rådgiver retter sig direkte mod barnet eller den unge, derhar behov for hjælp, og ikke mod familien som sådan. En personlig rådgiver vilofte være en voksen, som barnet har en god relation til og dermed er tryg ved.Det kan f.eks. være en klasselærer, pædagog eller andre, som barnet eller denunge kender i forvejen.

Nogle kommuner har ansat personlige rådgivere, som barnet eller den unge ogfamilien tildeles. Andre kommuner finder en person, som barnet, den unge ogfamilien har en god relation til, og som vurderes at kunne støtte barnet eller denunge og familien.•

Kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.§ 52, stk. 3, nr. 7, giver mulighed for at udpege en fast kontaktperson for barneteller den unge og for hele familien.

En fast kontaktperson for et barn eller en ung retter sig mod situationer, hvorbarnet eller den unge skønnes at have behov for en fast og stabil voksenkontakt,som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne give. En kontaktpersonsopgave er mere omfattende end en personlig rådgivers, idet kontaktpersonenforventes at forholde sig til barnet eller den unges totale livssituation på linje med,hvad der normalt ville være forældrenes opgave.

En kontaktperson kan også ydes til hele familien med henblik på at støtte familieni den krise og det kaos, som familierne ofte oplever i forbindelse med, at barneteller den unge har været udsat for overgreb. Kontaktpersonens rolle er ofte atguide og støtte i forhold til at få hverdagen til at fungere igen og dermed sikre, atbarnet eller den unge får den støtte og omsorg, det har behov for. Der er ikke taleom en psykologisk behandlingsindsats.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

Som beskrevet i afsnittet om personlig rådgiver, har nogle kommuner ansatkontaktpersoner, mens andre finder en kontaktperson, som barnet eller den ungei forvejen har en god relation til.25•

Anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8.

§ 52, stk. 3, nr. 8 giver mulighed for anbringelse af barnet uden for hjemmetenten i f.eks. familiepleje, socialpædagogisk opholdssted eller på døgninstitution.Når en anbringelse kommer på tale i forbindelse med seksuelle overgreb, kan detbl.a. være fordi, barnet er blevet seksuelt misbrugt af et familiemedlem, og atbarnet derfor må bringes i sikkerhed for yderligere overgreb. Der kan ligeledesvære tale om, at barnet eller den unge misbruges af en uden for familien, og atdette medfører så store problemer for hele familien, at barnet eller den unge ikkekan hjælpes tilstrækkeligt, hvis ikke det anbringes uden for hjemmet. Disseanbringelser kan være af såvel frivillig som tvangsmæssig karakter, jf.servicelovens § 58, stk. 1. På tilbudsportalen, www.tilbudsportalen.dk, kankommunerne finde en samlet oversigt over de anbringelsessteder, der harkompetencer til at tage sig af børn og unge med sociale problemer pga. f.eks.seksuelt misbrug.

5.2. Voksne5.2.1. Rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Servicelovens § 12Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

Kommunen skal efter servicelovens § 12 tilbyde rådgivning til personer med særligesociale problemer, herunder til personer der har været udsat for seksuelle overgreb.Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og skal ske på et så sagligt grundlagsom muligt.

Med Barnets Reform, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2011, bliver de to foranstaltningstyper –personlig rådgiver og kontaktperson – slået sammen under en funktion.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Kommunens forpligtelse gælder både den almindelige og den mere specialiserederådgivning, og den retter sig mod mangeartede, komplicerede og ofte længerevarendeproblemstillinger. Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov, og det vil ofte værerelevant, at disse behov bliver afdækket for at vurdere, om der også er behov for andresociale ydelser eller tilbud.

Rådgivningen kan bestå af enkeltstående rådgivningssamtaler, men der kan også værebehov for længerevarende forløb. Kommunerne er herudover forpligtet til at rådgive depårørende – som f.eks. ægtefælle og forældre. Hvis kommunen ikke selv råder over dennødvendige faglige viden, kan kommunen søge denne i f.eks. VISO.26

Mange seksuelt misbrugte og deres pårørende oplever, at følgevirkningerne efter detseksuelle misbrug gør det svært for dem at komme videre i deres liv. Rådgivning har idisse situationer stor betydning, da det kan hjælpe offeret og dets pårørende og give demnogle redskaber til at komme videre. Det er vigtigt, at rådgivningen ydes af fagpersoner,der kan hjælpe dem med at få nye redskaber til at bryde ud af gamle destruktive mønstre.

5.2.2. Tilbud af behandlingsmæssig karakter

Servicelovens § 102Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssigkarakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt medhenblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner,og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efteranden lovgivningUdgangspunktet for behandling efter servicelovens § 102 er, at det sædvanligebehandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes. Der kan dog være borgere medså alvorlige sindslidelser, misbrug eller lignende, at det kræver en særlig indsats eller ensærlig indretning af behandlingstilbuddet.

Kommunalbestyrelserne har efter § 102 hjemmel til at yde hjælp til specielbehandlingsmæssig bistand, hvilket bl.a. kan være behandling af psykologisk,psykoterapeutisk eller sygeplejemæssig karakter. Kommunerne kan give tilbud ombehandling efter § 102, når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgernes26

Der henvises til afsnit 5.4 om VISO.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

fysiske, psykiske eller sociale funktioner. Behandling efter § 102 kan dog kun gives, nården rette hjælp ikke kan opnås ved brug af det sædvanlige behandlingssystem.Kommunerne kan bl.a. anvende § 102 som hjemmel til at give behandling til menneskermed senfølger af seksuelt misbrug i barndommen.

5.3. Hvor kan man henvende sig for at få hjælp?Der findes mange forskellige muligheder for at få hjælp, hvis man selv eller enspårørende har været udsat for et seksuelt overgreb. Bilag I indeholder en oversigt overde eksisterende tilbud med en beskrivelse af tilbuddenes målgruppe samt dereskontaktoplysninger. Her skal kort nævnes nogle af de muligheder, børn, unge og voksnehar for at få hjælp og rådgivning. Den sociale indsats over for voksne med senfølger er ividt omfang forankret gennem en række tilbud i frivilligt regi. Indsatsen over for børn ogunge, der har været udsat for et seksuelt overgreb er ikke på samme måde forankret ifrivilligt regi, da hjælpen til børn og unge primært ydes ved initiativer og foranstaltningeriværksat af kommunen på baggrund af en undersøgelse og efterfølgendebehandlingsmæssig foranstaltning jf. servicelovens §§ 50 og 52, stk. 3.

5.3.1. Børn og ungeSom nævnt i afsnit 5.1.1 kan man rette henvendelse til sin kommune, som er forpligtet tilat tilbyde gratis og anonym rådgivning til børn og unge og deres forældre. Herudover skalkommunen, hvis barnet eller den unge har behov for særligt støtte, iværksætteforanstaltninger over for barnet. Børn og unge kan også henvende sig til f.eks. dereslærer eller pædagog i dag- eller fritidstilbud, der derefter har pligt til at underrette derelevante personer i kommunen.

Kommunale tilbudÅrhus, Odense og Københavns kommune har i dag et specialiseret rådgivnings- ogbehandlingstilbud til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Eteksempel på et specialiseret rådgivnings- og behandlingstilbud er bl.a. Sct. StefansRådgivningscenter i København, hvor der tilbydes ambulant rådgivning, undersøgelse ogbehandling.

Kommuner, der ikke selv råder over kommunale psykologer med særlig viden om børnudsat for seksuelle overgreb, kan henvise til privatpraktiserende psykologer medautorisation samt specialviden og erfaring på området.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Flere kommuner har forskellige tilbud til børn og unge med særlige vanskeligheder ogbehov og til deres familier. Mange kommuner har undersøgelses- og behandlingstilbudsamlet i familiehuse, familiecentre o.lign. Et eksempel herpå er Psykologisk center forbørn og unge i Esbjerg Kommune, hvor der tilbydes undersøgelse og behandling af børnog unge og deres familier.

SISO(Videnscentret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn)SISO har en landsdækkende anonym telefonrådgivning, der henvender sig tilfagpersoner, børn og unge samt deres pårørende. SISO’s telefonrådgivning tilbyderanonym rådgivning om alle problemstillinger inden for temaet seksuelle overgreb modbørn. Det kan f.eks. dreje sig om, hvor og hvordan man kan få relevant behandling iforbindelse med et seksuelt overgreb. SISO kan herudover yde faglig sparring, givekonkrete råd og være behjælpelig med at henvise til de relevante instanser. SISO kan isin telefonrådgivning samtidig oplyse barnet eller dets familie om den støtte og debehandlingsmuligheder og forpligtelser, som kommunerne har.

Tilbud inden for sundhedssektorenDer findes flere tilbud inden for sundhedssektoren til børn og unge, der har været udsatfor seksuelle overgreb. Som eksempel kan nævnes Rigshospitalet, der har oprettet etteam for seksuelt misbrugte børn og unge, hvor der tilbydes behandling med et særligtfokus på at bearbejde den krise barnet eller den unge befinder sig i. Tilbuddet påRigshospitalet er baseret på et samarbejde mellem børnelæger, sygeplejersker,psykologer og socialrådgivere. Skejby Sygehus har oprettet et center for børn udsat forovergreb, hvor der bl.a. er mulighed for at få akut krisehjælp og mulighed for, at familienkan snakke med en socialrådgiver.

Frivillige/private tilbudSom supplement til den offentlige indsats er der en række frivillige organisationer, deryder rådgivning og støtte til børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb. Eteksempel herpå er bl.a. Børnetelefonen (Børns Vilkår), hvor børn og unge, kan ringe indog modtage telefonrådgivning. Herudover tilbyder Albahus rådgivning og behandling tilbørn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, samt deres pårørende.

5.3.2. VoksneSom nævnt i afsnit 5.2.1 har kommunen en forpligtelse til at yde rådgivning efterservicelovens § 12 til voksne, der lider af senfølger som følge af seksuelle overgreb

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

begået i barndommen. Herudover kan kommunen tilbyde behandling efter § 102, hvisden nødvendige hjælp og behandling ikke kan ydes efter anden lovgivning.

Sygesikringens ordningPersoner, der i deres barndom har været udsat for seksuelle overgreb, har mulighed forvia sygesikringen at få tilskud til psykologbehandling. Her vil der med en egenbetaling på40 procent være mulighed for at modtage op til 12 timers psykologhjælp gennemhenvisning fra egen læge.

PsykologordningenServicestyrelsen administrerer en psykologordning, hvor det er muligt for voksne atmodtage gratis psykologhjælp, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb ibarndommen. Det er muligt at få op til 11 gratis psykologbehandlinger. Man skal ansøgeServicestyrelsen om at komme med i ordningen. Kriterierne for at komme med ipsykologordningen er følgende:•••••Ansøger skal være fyldt 18 år.Ansøger skal kunne huske det konkrete seksuelle overgreb, der er begået, førvedkommende er fyldt 18 år.Ansøger skal beherske dansk i et omfang, der gør det muligt at profitere af endansksproget psykologbehandling.Ansøger er forpligtet til at besvare anonyme spørgeskemaer i forbindelse medordningen.Ansøger må ikke have et behandlingskrævende problem med misbrug af alkohol,euforiserende stoffer, medicin eller lign. uden samtidig at modtagemisbrugsbehandling.••Ansøger med psykiatrisk diagnose skal være afklaret eller i behandling herfor forat kunne modtage tilbuddet.Ansøger må ikke samtidig modtage anden psykoterapeutisk behandlingsideløbende med denne psykologbehandling. Ansøger må gerne være tilknytteten selvhjælpsgruppe.•Ansøger skal selv sørge for eventuelle udgifter til transport, fysisk hjælp til atbesøge psykologen mv. Tilbuddet gives via praktiserende psykologer uden kravom handicapvenlige adgangsforhold.

Socialministeriet og Justitsministeriet

Frivillige tilbudLigesom på børneområdet er der på voksenområdet en række frivillige organisationer,som yder rådgivning og støtte til mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb ibarndommen. Den frivillige rådgivning har bl.a. sin styrke i, at den hviler på et fundamentaf interesse, nærvær, anonymitet og kendskab til området. Nogle af disse frivillige tilbudgiver rådgivning og vejledning, mens andre også tilbyder behandling. Som eksempel kannævnes Center for seksuelt misbrugte på Fyn, der tilbyder rådgivning og behandling tilvoksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og til derespårørende. I bilag I oplistes en række frivillige og private tilbud.

5.4. VISOI situationer, hvor kommunen har brug for sparring og rådgivning i forhold til at give børneller voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb, den rette hjælp, er der mulighedfor at kontakte VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgiverorganisation). VISOtilbyder gratis landsdækkende specialrådgivning og bistand i komplicerede enkeltsager.Herudover tilbyder VISO udredning og rådgivning indenfor bl.a. områder omkringseksuelle overgreb på børn og unge samt voksne med senfølger af seksuelle overgreb ibarndommen.27I forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn har både barnetsforældre og barnet selv mulighed for at kontakte VISO for at få rådgivning.

5.5. Behovet for oplysning om mulighederne for støtte og hjælpDet er arbejdsgruppens vurdering, at der i dag eksisterer mange muligheder for atmodtage støtte, hjælp og rådgivning i flere forskellige sammenhænge. Bl.a. erkommunerne forpligtet til at tilbyde gratis og anonym rådgivning til ofre for seksuelleovergreb. Herudover eksisterer der særligt i forhold til voksne med senfølger adskilligetilbud i privat og frivilligt regi. Efter arbejdsgruppens vurdering er der behov for at udbredekendskabet til de private og frivillige tilbud, der i dag er til voksne med senfølger somfølge af seksuelle overgreb begået i barndommen, sådan så det sikres, at ofre forseksuelle overgreb ved, hvor de kan få den nødvendige hjælp og støtte til at kommevidere i deres liv efter deres traumatiserende og ydmygende oplevelser.

Se mere om VISO på servicestyrelsens hjemmeside; http://www.servicestyrelsen.dk.

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

6. SAMMENFATNINGNærværende rapport udspringer af et behov for klarhed og overblik over de gældenderegler med relevans for sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. Samtidig harder været behov for at få kortlagt de muligheder for at få hjælp og rådgivning, som ofrefor seksuelle overgreb har. Vidensbehovet er aktualiseret af sagerne om seksuelleovergreb i den katolske kirke, men rapportens indhold og konklusioner rækker udoverden specifikke problemstilling i forbindelse med disse sager.

Rapportens konklusioner kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

Viden om følger af seksuelle overgrebSeksuelle overgreb i barndommen medfører ofte fortrængning, angst, depression ogproblemer med selvværd og seksualitet. Forskningen anslår, at ca. 60 pct. af alle, der harværet udsat for seksuelle overgreb i barndommen oplever senfølger som følge afovergrebet. Ofre for seksuelle overgreb lever ofte en voksentilværelse præget af socialisolation med lav grad af arbejdsmarkedstilknytning og begrænset eller ikke-eksisterendesocialt netværk.

Viden om tegn på seksuelle overgrebSignaler på mistrivsel som følge af seksuelle overgreb kan være pludseligadfærdsændring og påfaldende seksuel adfærd. Hos nogle børn vil man også seangstreaktioner, ubegrundede grådanfald og søvnløshed, ligesom depressiv ogselvdestruktiv adfærd (f.eks. cutting) kan være tegn på, at et barn har været udsat forseksuelle overgreb. Andre børn reagerer med aggressivitet og hyperaktivitet. Man børsom voksen også være opmærksom på tegn på regression, f.eks. ufrivillig vandladningog afføring, ”babysprog” hos større børn mm.

Straf for seksuelle overgrebStraffeloven indeholder en række bestemmelser om straf for seksuelle overgreb,herunder seksuelle overgreb mod børn. F.eks. følger det af loven, at den, som harsamleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år, straffes med fængsel iindtil 8 år.

Hvis det seksuelle overgreb ikke anmeldes til politiet, så der kan rejses sigtelse modgerningsmanden, forældes strafansvaret (dvs. at muligheden for at straffegerningsmanden bortfalder) efter en årrække. Hvad angår seksuelle overgreb mod børnog unge regnes forældelsesfristen i langt de fleste tilfælde først fra den dag, barnet fylder

Socialministeriet og Justitsministeriet

18 år. F.eks. er forældelsesfristen for så vidt angår samleje eller anden kønsligomgængelse med et barn under 15 år 10 år fra den dag, hvor barnet fylder 18 år.

Erstatning i anledning af seksuelle overgrebEt offer for et seksuelt overgreb kan typisk kræve godtgørelse for tort af gerningsmanden.Desuden kan offeret kræve erstatning for eventuelle helbredelsesudgifter og andreudgifter eller tab som følge af overgrebet.

Der er flere måder at gøre sit krav på erstatning og godtgørelse gældende over forgerningsmanden. Det mest almindelige er at gøre kravet gældende under straffesagen,hvor offeret har adgang til at få beskikket en advokat.

Krav på erstatning og godtgørelse i anledning af seksuelle overgreb forældes (dvs.bortfalder) som udgangspunkt 3 år fra skadens indtræden. Udløb af forældelsesfristenforhindrer dog ikke, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålæggestiltalte (dvs. gerningsmanden) at betale erstatning eller godtgørelse til offeret i anledningaf det strafbare forhold.

Hvis erstatning og godtgørelse i anledning af et seksuelt overgreb ikke betales af andre(f.eks. gerningsmanden), kan offeret ansøge Erstatningsnævnet om udbetaling fra staten.Der udbetales som udgangspunkt alene erstatning og godtgørelse fra staten, hvisforbrydelsen uden unødigt ophold er anmeldt til politiet, hvis der er nedlagt påstand omerstatning under en eventuel straffesag, og hvis ansøgningen er indgivet tilErstatningsnævnet senest 2 år efter, at forbrydelsen er begået. Erstatningsnævnet kandog efter omstændighederne se bort fra disse frister.

Underretningspligt og tavshedspligtServiceloven (med tilhørende bekendtgørelse) pålægger offentligt ansatte og vissesærlige grupper af personer at underrette kommunen, hvis de får formodning om, at etbarn eller en ung har behov for særlig støtte. Serviceloven pålægger endvidere andreborgere, der får kendskab til, at et barn eller en ung fra sine forældres eller andre

RAPPORT MED BESKRIVELSE AF DE JURIDISKE ASPEKTER I FORHOLD TIL SAGER OMSEKSUELLE OVERGREB OG OFRENES MULIGHEDER FOR AT FÅ RÅDGIVNING OG STØTTE

opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever underforhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, at underrette kommunen.

Mange personer er underlagt tavshedspligt i forbindelse med deres arbejde vialovgivning. Det gælder f.eks. læger, folkeskolelærere og præster. De nævnte faggrupperer ikke desto mindre forpligtede til at underrette kommunen i overensstemmelse medservicelovens §§ 153 og 154 selv i tilfælde, hvor de har tavshedspligt.

Andre kan være underlagt tavshedspligt efter interne regler i f.eks. en virksomhed ellerorganisation, herunder en klausul om tavshedspligt i en ansættelseskontrakt.Servicelovens regler om underretningspligt vil altid gå forud for interne regler omtavshedspligt.

Politianmeldelse og afværgelse af forbrydelserI Danmark findes der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, herunderseksuelle overgreb, til politiet. I stedet findes afværgepligten, der indebærer, at en personskal gøre, hvad der står i hans magt for at afværge forbrydelser, som kan medføre farefor andres liv og velfærd. Der er således ikke pligt til at anmelde en forbrydelse til politiet,medmindre det er nødvendigt for en effektiv afværgelse.

Muligheder for hjælp og støtteKommunerne har en lang række forpligtelser i forhold til at tilbyde rådgivning og støtte tilpersoner, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det vil dog altid bero på en konkretvurdering af den enkelte, hvilken støtte der er den mest velegnede i de enkelte tilfælde.Som supplement til det offentlige findes der en række private og frivillige organisationer,der tilbyder rådgivning og behandling.

Indsatsen over for voksne med senfølger som følge af seksuelle overgreb begået ibarndommen er i vidt omfang forankret i frivilligt og privat regi. Det er arbejdsgruppensvurdering, at der er behov for at udbrede kendskabet til disse tilbud for at sikre, at ofre forseksuelle overgreb får den nødvendige hjælp og rådgivning.

Socialministeriet og Justitsministeriet

SocialministerietHolmens Kanal 221060 København KT: 33 92 93 00E: [email protected]www.sm.dk

JustitsministerietSlotholmsgade 101216 København KT: 72 26 84 00E: [email protected][email protected]