Spørgsmål nr. 1080 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til ministerens besvarelse af FolketingetsRetsudvalg alm. del - spørgsmål 905, skal svaret forståes så-ledes, at ministeren ikke mener, det vil være relevant at få be-lyst, hvad enkeltsager af en karakter som røveriet mod DanskVærdihåndtering koster af politiressourcer? Er ministeren ik-ke enig i, at en sådan vurdering eller kendskab til ressource-forbruget i sager af den karakter kan forebygge, at f.eks. enenkelt sag ikke kan lægge en hel politikreds ned og gør atman kunne vurdere, om der er behov for en særlig pulje afpenge, som de enkelte kredse kan søge om, når de får størresager en hvad der er sædvanligt.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigspolitiet, som har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til det i besvarelsenaf spørgsmål nr. 905 anførte om, at politiets regnskabsmæssi-ge registreringer ikke umiddelbart kan danne grundlag for enskønsmæssig opgørelse af udgifterne i forbindelse med be-handlingen af enkeltsager.I flerårsaftalen for politiet for perioden 2000-2003 blev derstillet en række krav til styrkelse af økonomistyringen i poli-tiet, herunder udviklingen og implementeringen af et tidsre-gistreringssystem. Som led i udmøntningen af flerårsaftalenhar Rigspolitiet udviklet og implementeret tidsregistrerings-systemet POLTID. Systemet blev taget i brug i samtlige poli-tikredse i januar 2004.I forbindelse med udviklingen af POLTID har Rigspolitietlagt afgørende vægt på, at systemet ikke skal bruges til detail-styring, hvor enkelte personer eller sager måles og vejes. Ud-gangspunktet for udviklingen af POLTID har derimod væretat udvikle et system, der balanceret måler på samtlige af poli-tiets hovedformål, og hvor medarbejderne kun skal bruge etminimum af tid på at registrere.På den baggrund foretages tidsregistreringen i POLTID (dernu er en integreret del af politiets personaleadministrative sy-stem POLPAI) kun på større sags- og aktivitetsområder, dersamlet dækker hele politiets virksomhed, herunder det samle-de tidsforbrug på røveri, vold, sædelighedsforbrydelser ogindbrud. Det er således muligt for Rigspolitiet og politikred-sene løbende at foretage opfølgning på eksempelvis det sam-lede ressourceforbrug, der anvendes på de enkelte sagsområ-2

der, og på det grundlag foretage de nødvendige prioriteringeraf ressourceanvendelsen, som dette måtte give anledning til.Det vil efter Rigspolitiets opfattelse ikke være hensigtsmæs-sigt at basere ressourcestyringen i politikredsene på enkeltsa-ger. Dette skal særligt ses i lyset af, at sagerne typisk ikke erens – heller ikke inden for det samme sagsområde – hvilketkan betyde, at det ressourceforbrug, der skal anvendes på atbehandle sagerne, også er forskelligt. Ressourceforbruget påenkeltsager kan således ikke anvendes som fremadrettet bud-getteringsgrundlag, da de ikke vil være repræsentative for detsamlede antal sager. Hertil kommer, at en detaljeret registre-ring af den enkelte medarbejders ressourceanvendelse på en-keltsager vil være meget ressourcekrævende.Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at detailstyring i enså stor og kompleks organisation som politiet kan medføre, atder mistes styringsmæssigt fokus på de strategiske og fagligtvigtige indsatsområder på bekostning af styring af enkeltsa-ger og aktiviteter.For så vidt angår behovet for tildeling af ekstrabevillinger,som de enkelte kredse kan søge om, når de får større sager,end hvad der er sædvanligt, skal Rigspolitiet bemærke, at enaf hovedintentionerne med gennemførelse af politireformenhar været etableringen af fagligt og ressourcemæssige bære-dygtige politikredse, der skal sikre, at politikredsene kan kla-re de fleste opgaver på egen hånd – herunder løse mere kom-plicerede og omfattende sager som eksempelvis røveriet modDansk Værdihåndtering.”