Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Dok.:
LBI40764
til brug ved besvarelsen den 6. maj 2010 af samrådsspørgs-
mål AW og AX stillet af Folketingets Retsudvalg til justits-
ministeren og kirkeministeren efter ønske fra Karina Lorent-
zen Dehnhardt (SF) (Alm. del)
Samrådsspørgsmål AWMener ministrene, at det i et retssamfund er i orden, at præster ianerkendte trossamfund ikke mener de er forpligtet til at indbe-rette overgreb mod børn, herunder overgreb der foretages afgejstlige i trossamfundet og som præsterne eventuelt er videndeom.Samrådsspørgsmål AXMener ministrene, at de anerkendte trossamfund er hævet overindberetningspligt og almindelig anstændighed og at ”hensynettil barnet må komme først”-princippet ikke gælder for kirkensansatte?Svar:
1.
Retsudvalget har stillet to samrådsspørgsmål om præsters ind-beretningspligt i forbindelse med overgreb mod børn. Jeg vil til-lade mig at besvare spørgsmålene samlet.Jeg vil gerne starte med at sige, at overgreb mod børn, herunderseksuelt misbrug af børn, er en forfærdelig forbrydelse, og det erderfor et område, der ligger mig meget på sinde. Både som bor-ger, som justitsminister og som en del af regeringen.
1
I lyset af de sager, der har været fremme i medierne om overgrebmod børn i den katolske kirkes regi, har regeringen ønsket at bi-drage til at sikre ofre den relevante hjælp og sikre kendskab til derelevante rettigheder og pligter på området.
Regeringen har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppemed medlemmer fra Socialministeriet og Justitsministeriet. Ar-bejdsgruppen skal bl.a.:- beskrive de gældende regler på området, herunder reglerneom underretningspligt, straf og erstatning, og- beskrive og sikre kendskabet til de eksisterende mulighe-der for, at ofre for seksuelle overgreb får støtte.
2.
Som Retsudvalget ved, har jeg umiddelbart før dette samrådbesvaret Retsudvalgets spørgsmål 827, som også vedrører for-holdet mellem præsters underretningspligt og tavshedspligt.Som det fremgår af besvarelsen, er reglerne om præsters under-retningspligt og tavshedspligt navnlig reguleret i lovgivning påSocialministeriets og Kirkeministeriets områder. Min besvarelse idag bygger derfor – ligesom den lidt mere detaljerede skriftligebesvarelse – i vidt omfang på oplysninger fra Socialministerietog Kirkeministeriet.
Jeg vil starte med at redegøre for tavshedspligten for præster. Jegvil derefter beskrive den underretningspligt, der gælder i henholdtil lov om social service, og til sidst vil jeg sammenholde tavs-hedspligten og underretningspligten.
2
3.
Der gælder en almindelig tavshedspligt for personer i offentligtjeneste. Den gælder også for folkekirkens præster, men er ikketil hinder for underretning i medfør af servicelovens regler, sådenne almindelige tavshedspligt vil jeg ikke komme nærmere indpå her.Herudover gælder der for folkekirkens præster en særlig tavs-hedspligt efter Danske Lov, som blev til i 1683.
Med nutidig sprogbrug siger Danske Lov, at en præst ikke uden,at det får ansættelsesretlige konsekvenser, må sige, hvad han harfået at vide under en sjælesorgssamtale, medmindre han på denmåde kan forhindre en forbrydelse mod staten eller en ulykke,dvs. en forbrydelse af en vis grovhed mod f.eks. liv og legeme.
En sjælesorgssamtale skal forstås som en fortrolig samtale mel-lem en præst og et sognebarn.
Præster fra andre trossamfund end folkekirken er ikke omfattet aftavshedspligten i Danske Lov og vil i praksis heller ikke væreomfattet af den almindelige tavshedspligt for personer i offentligtjeneste.
Men der kan i det enkelte trossamfund følge en tavshedspligt fortrossamfundets præster af f.eks. internt fastsatte regler.
4.
Over for tavshedspligten står så reglerne i lov om social ser-vice, som foreskriver, at der i visse situationer skal ske underret-3
ning til kommunen om forhold vedrørende børn og unge under18 år.
Servicelovens underretningsregler er delt op i to.
Der er en skærpet underretningspligt i servicelovens § 153 medtilhørende bekendtgørelse, der dels omfatter personer, som ud-øver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, dels visse andre per-songrupper, og der er en almindelig underretningspligt i lovens §154, som omfatter alle borgere.
Den skærpede underretningspligt omfatter som nævnt personer,der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og visse andrepersongrupper som f.eks. læger, der udøver privat virksomhed.Pligten indtræder, når disse personer som et led i deres virke bli-ver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, dermå give formodning om, at barnet eller den unge har behov forsærlig støtte.
Det må – som jeg også har redegjort for i svaret på spørgsmål827 – antages, at folkekirkens præster som offentligt ansatte eromfattet af den skærpede underretningspligt.
Præster fra andre trossamfund end folkekirken er derimod i reg-len ikke offentligt ansatte, og de er derfor i almindelighed ikkeomfattet af den skærpede underretningspligt. Disse præster mv.er derimod omfattet af servicelovens almindelige underretnings-pligt, der som nævnt gælder for alle borgere.
4
Den almindelige underretningspligt pålægger en person at under-rette kommunen, hvis personen får kendskab til, at et barn elleren ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side ud-sættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever un-der forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
5.
Dette er i hovedtræk de tavshedspligtsregler, som gælder forpræster, og de underretningsregler, der følger af serviceloven.Det bringer mig videre til den måde, som reglerne hænger sam-men på.Sammenhængen mellem folkekirkepræsters tavshedspligt og un-derretningspligt kan opdeles i 3 tilfældegrupper.
Den første gruppe vedrører tilfælde, hvor præsten har opnået enviden på anden måde end ved en sjælesorgssamtale. Det kanf.eks. være viden, som præsten har fået i forbindelse med kon-firmationsforberedelse eller sin almindelige varetagelse af præ-stegerningen i øvrigt. Her gælder tavshedspligten efter DanskeLov ikke, og der er derfor ingen tvivl om, at præsten skal under-rette kommunen, hvis de forhold, som præsten får viden om, gi-ver anledning til formodning om, at et barn eller en ung under 18år har behov for særlig støtte.
Den anden tilfældegruppe vedrører situationer, hvor præsten un-der en sjælesorgssamtale bliver bekendt med, at der er risiko foren fremtidig forbrydelse af en vis kvalificeret karakter. I dissetilfælde følger det af Danske Lov, at præsten kan bryde sin tavs-hed, hvis han eller hun på den måde kan forhindre forbrydelsen. I5
så fald er der heller ingen tvivl om, at præsten skal underrettekommunen, hvis forholdet giver anledning til formodning om, atet barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Tilbage står så den tredje tilfældegruppe, der omfatter situationer,hvor en præst under en sjælesorgssamtale bliver bekendt medforhold, som ikke indebærer risiko for fremtidige forbrydelser,men som giver en formodning om, at et barn eller en ung under18 år har behov for særlig støtte. I sådanne tilfælde foreskriverDanske Lov en tavshedspligt og serviceloven en underretnings-pligt.
Jeg kan godt forstå, hvis denne regelkonflikt har skabt tvivl omrækkevidden af folkekirkepræsters tavshedspligt. Selv om anled-ningen er dybt ulykkelig, kan man se det som en positiv ting, atvi er blevet opmærksomme på regelkonflikten og dermed kankomme denne tvivl til livs.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 827 fra Retsudvalget,så er Justitsministeriet på baggrund af almindelige principper forlovfortolkning mest tilbøjelig til at mene, at underretningspligtenefter lov om social service går forud for tavshedspligten efterDanske Lov i de tilfælde, hvor de to regelsæt er i indbyrdes mod-strid.
Det betyder, at en folkekirkepræst i alle tilfælde, hvor den på-gældende via præstegerningen, herunder også sjælesorgssamta-ler, får kendskab til forhold, der giver formodning for, at et barn
6
eller en ung har behov for særlig støtte, skal foretage underret-ning til kommunen.
For så vidt angår samspillet mellem servicelovens generelle un-derretningspligt og tavshedspligten for præster fra andre trossam-fund end folkekirken er retsstillingen klar.
En eventuel tavshedspligt for præster fra andre trossamfund endfolkekirken vil vige for underretningspligten efter lov om socialservice.
Servicelovens almindelige underretningspligt har med andre ordforrang frem for en eventuel tavshedspligt, som måtte følge aff.eks. interne regler i et trossamfund.
Tak.
7
