Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. august 2010Strafferetskontoret2009-792-1106BRJ40110
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november2009.
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 105 fra Folketingets Retsudvalg
(Alm. del):
”I forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. delsamrådsspørgsmål F, G, H, I og J bedes ministeren redegørefor reglerne i Holland, Tyskland, England og Polen vedrø-rende kriminel lavalder, herunder reglernes historik og tilbli-velse samt om der i de nævnte lande er debat om aldersgræn-ser for den kriminelle lavalder.”Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet via de dan-ske ambassader i henholdsvis Holland, Polen, Storbritannien og Tysklandanmodet de relevante myndigheder i de pågældende lande om oplysnin-ger vedrørende den kriminelle lavalder. Justitsministeriet har den 26.april 2010 ved delvis besvarelse af spørgsmålet til Retsudvalget gengivetde svar, som Justitsministeriet havde modtaget fra de tyske og polskemyndigheder. Ministeriet har nu modtaget svar fra myndighederne iStorbritannien og Holland, som gengives nedenfor i uautoriseret oversæt-telse.Myndighederne i Storbritannien har oplyst følgende:”Den kriminelle lavalder i England, Wales og Nordirland er 10 år.Den første lov om kriminel lavalder i Storbritannien blev gennem-ført i 1933 (Children and Young Persons Act), her var alderen 8 år.Senere i 1963 blev den kriminelle lavalder hævet til 10 år.Motivet i forhold til valget af den kriminelle lavalder har hele tidenværet, at lovgiver valgte den alder, hvorved personer mentes atkunne kende forskel på dårlig opførsel og seriøse ulovligheder.Enkeltsager, der omtales i pressen, sætter med mellemrum spørgs-målet om valg af rette kriminel lavalder på spidsen, herunder senesten voldtægtssag, hvor to drenge, en på 10 år og en på 11 år, blevdømt.Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt konkrete politiskeplaner om at ændre på lavalderen for England, Wales og Nordir-lands vedkommende.Regeringen finder, at 10-årige er gamle nok til at skelne mellemdårlig opførsel og seriøse ulovligheder. Regeringen mener på denanden side, at straf af børn under 10 år ikke er passende. Argumen-tet for regeringens holdning er følgende:2
”Setting the age of criminal responsibility at age 10 al-lows frontline services to intervene early and robustly,preventing further offending and helping young peopledevelop a sense of personal responsibility for their be-haviour.In practice, the majority of young people are not prose-cuted in court and there are rehabilitative processes inplace, which include interventions to tackle offendingbehaviour and underlying problems.”Den kriminelle lavalder i Skotland har siden 1932, hvor den førsteChildren and Young Persons Act blev vedtaget, været 8 år, men nylovgivning, der p.t. er under behandling i det skotske parlament(The Scottish Executive), foreslår alderen hævet til 12 år.Med hensyn til motivet for valg af 8 år som den kriminelle lavalderkan det oplyses, at ”Morton Komiteen”, der blev nedsat i 1928 forat se på behandlingen af unge kriminelle, anbefalede, at man hæve-de den kriminelle lavalder, der indtil 1932 ikke var et lovfæstet be-greb, fra 7 til 8 år.Komiteens beskrivelse af den kriminelle lavalder er som følger:”A child under seven years of age is regarded as doliincapax - in other words, the child is presumed to beunable to appreciate the real nature of the offence. InScotland this age stands as a matter of common law,and no child under seven is brought before the juvenilecourt, or, as it is put in the legal text books, a child un-der seven years of age is not liable to punishment as acriminal."Problemstillingen omkring den kriminelle lavalder blev i Skotlandtaget op igen i forbindelse med ”Kilbrandon komiteen” i 1964.Denne komite rapporterede, at den kriminelle lavalder stort set varmeningsløs, og man anbefalede, at den blev fjernet fra loven. Den-ne anbefaling blev dog ikke implementeret, i stedet fulgte man ko-miteens anden anbefaling. Ithe Social Work (Scotland) Act 1968blev følgende implementeret: Intet barn under 16 skulle retsforføl-ges i en retssal for voksne, med undtagelse ved alvorlige forbrydel-ser, og man indførte derfor en særlig ”børnedomstol”, det såkaldte”Childrens Hearing System”, hvor sager for de 8-16-årige herefterblev behandlet efter særlige sanktionsregler med større fokus påbørneforsorg end på straf.Skotland er ved at hæve den kriminelle lavalder fra 8 til 12 år (TheCriminal Justice and Licensing Bill). ”Childrens Hearing” systemetvil bestå og nu gælde for de 12-16-årige. Dette er ifølge den skot-ske regering på linje med FN’s børnerettigheder. Den skotske rege-ring mener derudover, at ”Childrens Hearing System” er den bedste3
måde at håndtere unge kriminelle på, det pointeres, at kun ét barnunder 12 år er blevet retsforfulgt inden for de seneste 6 år.De hollandske myndigheder har oplyst følgende:”I Nederlandene gælder ungdomsstraffeloven for unge mellem 12og 18 år. Børn kan strafforfølges fra de er 12 år gamle. Grundtan-ken bag denne aldersgrænse er, at unge menneskers kognitive ud-vikling, når de er under 12 år, stadig er på et niveau, hvor børneneikke kan forventes at være i stand til at danne sig et udførligt over-blik over resultaterne af deres opførsel. Derfor kan de ikke holdesfuldt ansvarlige for deres handlinger. Alderen svarer til den alder,som børn har, når de går ud af grundskolen. Den øvre aldersgrænsepå 17 år svarer til den alder, man har, når man bliver myndig, nem-lig 18 år. Det er barnets alder på tidspunktet, hvor den strafbarehandling blev begået, som er afgørende for, om en strafbar hand-ling er omfattet af ungdomsstraffeloven eller ej.Den nederlandske ungdomsstrafferet har eksisteret siden 1901. Dennedre aldersgrænse på 12 år stammer fra 1965, hvor den nugælden-de lov trådte i kraft. Der har i de senere år været en del debat omdisse aldersgrænser i Nederlandene. Det lader til, at videnskabsfolkog (visse) politikere har diametralt modsatte synspunkter på områ-det. Videnskabsfolk taler for at hæve den nedre aldersgrænse til 14endda 15 år i lyset af den øgede viden om hjernens udvikling. Vissevidenskabsfolk foreslår, at der indføres en særlig ungdomslov, for-di den nuværende viden på området viser, at hjernen anses for atvære fuldt udvokset, når man er 23 til 25 år gammel. Desuden hen-vises der også ofte til lande, hvor den nedre aldersgrænse er højereend 12 år.På den anden side mener visse politikere, at den øvre aldersgrænseskal sænkes fra 18 år til 15 eller 16 år – dog kun for meget alvorli-ge forbrydelser. De hævder også ofte, at den nedre aldersgrænse på12 år burde være endnu lavere, fordi yngre børn også begår strafba-re handlinger.”
4