Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
23. april 2010ØkonomikontoretCecilie MaarbjergQvist2010-0035-00035659
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsen af
spørgsmål AT, AU og AV fra Folketingets Retsudvalg
torsdag den 29. april 2010.
Spørgsmål AT
”Hvad gør regeringen i dag for at forhindre at stærke bande-medlemmer reelt kontrollerer alt, hvad der foregår i fængsler-ne i Nyborg, Horsens, Vestre og Vridsløselille?”Spørgsmål AU
”Hvad er ministerens strategi for bekæmpelse af bandekrimi-nalitet i fængslerne?”Spørgsmål AV
”Hvordan vil ministeren løse problemet med de stærke indsat-te set i lyset af de seneste nedskæringer i antallet af ansatte ikriminalforsorgen?”1.
De spørgsmål, som skal drøftes i dette samråd, vedrører allede indsatte fra rocker- og bandemiljøet, og hvordan kriminal-forsorgen håndterer de udfordringer, som disse indsatte giverSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]for sikkerheden i kriminalforsorgens institutioner. Jeg vil der-for give en samlet besvarelse af spørgsmålene.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at negativt stærke indsattegenerelt er en udfordring at håndtere, ikke mindst når de harrelationer til organiserede kriminelle netværk. Den verserendebandekonflikt kan derfor også mærkes i kriminalforsorgen.
For at dæmme op for bandekonflikten vedtog Folketinget sombekendt i 2008 og i foråret 2009 lovændringer vedrørende enstyrket indsats mod våben- og bandekriminalitet. Dette indebarblandt andet markante strafskærpelser for våbenbesiddelse ogvoldskriminalitet.
Politiets omfattende indsats over for bandekonflikten kombi-neret med blandt andet disse strafskærpelser har ført til enstigning i antallet af indsatte med tilknytning til rocker- ogbandemiljøet.
De indsatte fra rocker- og bandemiljøet giver udfordringer forsikkerheden i kriminalforsorgens institutioner. Den forråelse,der i de seneste år er set i det kriminelle miljø i samfundet,findes i stigende grad også i fængslerne. De indsattes adfærd –både indbyrdes og over for personalet – er blevet mere rå ogaggressiv end tidligere. Denne forråelse skyldes blandt andetden store tilgang af indsatte med rocker- eller banderelationer.
Det skal således ikke benægtes, at det store antal indsatte medrelation til rocker- og bandemiljøet er en stor udfordring for2
kriminalforsorgen. Disse indsatte har en adfærd, der gør, at de”fylder” meget og kan være ødelæggende for det almindeligefællesskab.
Jeg er derimod ikke enig i antagelsen om, at stærke bandemed-lemmer kontrollerer alt, hvad der foregår i nogle af fængsler-ne. Tværtimod arbejder kriminalforsorgen løbende med for-skellige tiltag for at sikre, at disse indsattes negativt stærke ad-færd imødegås, så alle indsatte i kriminalforsorgen har ordent-lige afsoningsforhold.
2.
En vigtig del af dette arbejde er at overvåge og udpege desåkaldt negativt stærke indsatte, som placeres på særlige afde-linger i de lukkede fængsler. Disse afdelinger er helt adskilt frade øvrige afdelinger, og dermed har disse indsatte ikke mulig-hed for at påvirke de øvrige ikke-banderelaterede indsatte ogheller ikke mulighed for at rekruttere nye medlemmer blandtde øvrige indsatte. Placeringen tager samtidig hensyn til, at af-soningsvilkårene – også for de negativt stærke indsatte – leverop til kravene i straffuldbyrdelsesloven.I 2002 blev forvaltningsloven ændret, så der ikke er ret til akt-indsigt i blandt andet sager om valg af afsoningsinstitution ogsager om overførsel til anden afsoningsinstitution eller afde-ling. Det vil altså sige, at der ikke er ret for den indsatte til atblive gjort bekendt med baggrunden for anbringelse på en af-deling for negativt stærke indsatte.
3
Årsagen til, at regeringen tog initiativ til denne ændring, var,at kriminalforsorgen ikke fik de oplysninger fra medindsatte,der var nødvendige for at opretholde ro og orden i fængslerne.Risikoen for repressalier fra stærke indsatte er så betydelig, atkriminalforsorgen normalt kun modtager belastende oplysnin-ger fra medindsatte, hvis de pågældende kan garanteres ano-nymitet.
På de særlige afdelinger for de negativt stærke indsatte er derdesuden iværksat en rokeringsordning for personalet, der skalbegrænse de indsattes mulighed for at påvirke og intimiderepersonalet.
I tilfælde af vold eller trusler om vold mellem de indsatte rea-geres med disciplinære sanktioner og eventuelt fremadrettetmed udelukkelse fra fællesskab eller overførsel af de involve-rede indsatte til andre afdelinger eller andre institutioner. Derforetages tillige politianmeldelse af de forhold, som kan væreen overtrædelse af eksempelvis straffeloven.
I 2004 blev det – i forbindelse med en række stramninger afafsoningsforholdene for de negativt stærke indsatte – endvide-re besluttet at etablere en særlig arrestafdeling i PolitigårdensFængsel, hvor der er et særligt restriktivt regime og meget be-grænset fællesskab for indsatte, der har en voldelig eller truen-de adfærd.
4
3.
Kriminalforsorgens Sikkerhedsenhed følger nøje med i ud-viklingen på rocker- og bandeområdet og har et tæt samarbej-de med politiet herom.De forskellige grupperinger af indsatte med tilhørsforhold tilrocker- og bandegrupperinger adskilles, så vidt det overhove-det er muligt. Når og hvis der opstår problemer eller konflikteri hverdagen, reageres der naturligvis relevant og omgående iforhold til den konkrete situation.
Jeg kan også nævne, at det i forbindelse med kriminalforsor-gens flerårsaftale for 2008-2011 blev besluttet, at der skaletableres et IT-baseret efterretningssystem til brug for syste-matisk opsamling og strukturering af oplysninger. Når dettesystem er fuldt udbygget, og når relevante oplysninger er lagtind i systemet, vil det give kriminalforsorgen et løbende ogopdateret overblik over indsatte med rocker- og bandegruppe-ringer og også et overblik over fordelingen på de enkelte grup-peringer.
Der er spurgt til strategien for bekæmpelse af bandekriminali-tet i fængslerne.
Til dette spørgsmål vil jeg indledningsvis understrege, at ban-dekriminaliteten i fængslerne er en logisk følge af den kon-flikt, der pågår i rocker- og bandemiljøet i Danmark. En be-kæmpelse af bandekriminaliteten kan derfor ikke alene foregåi kriminalforsorgen.
5
Det skal ikke benægtes, at det store antal indsatte med relationtil rocker- og bandemiljøet er en stor udfordring for kriminal-forsorgen. Disse indsatte har en adfærd, der gør, at de ”fylder”meget og kan være ødelæggende for det almindelige fælles-skab.
Hvis det skal sikres, at både indsatte og ansatte har acceptableafsonings- og arbejdsvilkår, er det nødvendigt, at kriminalfor-sorgen har sit primære fokus på at overvåge, udskille og place-re indsatte med relation til rocker- og bandemiljøet på den rig-tige måde.
Bandekonflikten stiller store krav til kriminalforsorgens over-vejelser om placeringen af de indsatte på de enkelte afdelinger.Det er et stort og komplekst arbejde, som vanskeliggøres af debygningsmæssige rammer i de gamle lukkede fængsler, mensom nødvendigvis må være på plads, inden andre tiltag vilkunne gennemføres og være udbytterige.
Som eksempler på, hvordan dette arbejde med placeringen ipraksis gribes an i kriminalforsorgen, kan jeg nævne følgende:Der gennemføres i tæt samarbejde med politiet enkortlægning af, hvilke indsatte som måtte have etreelt tilhørsforhold til rocker- eller bandemiljøet.Domfældte, der er medlem af rocker- og bande-grupperingerne, placeres i et lukket fængsel eller iet arresthus.6
For at imødegå og forhindre voldelige konfronta-tioner mellem de forskellige grupperinger udar-bejder og ajourfører kriminalforsorgen løbenderetningslinjer til fængsler og arresthuse vedrøren-de fordeling og placering af varetægtsarrestanterog afsonere, som har tilknytning til rocker- ogbandemiljøet. Således er der netop i lyset af denseneste udvikling på området udarbejdet nye ret-ningslinjer for fordeling af disse grupperinger,som er ved at blive sat i værk.
Udover disse tiltag arbejder kriminalforsorgen også med pla-ner om en mere målrettet indsats for at få indsatte ud af ban-derne. Dette tema indgår også i arbejdet med at etablere etexitprogram for rocker- og bandemedlemmer. I forbindelsemed behandlingen i næste uge af beslutningsforslaget B 162om exit-programmer vil jeg komme nærmere ind på, hvad re-geringen ser for sig på dette område.
Desuden besluttede regeringen som bekendt i januar i år sam-men med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at tilføre kri-minalforsorgen 37,5 mio. kr. i 2010 med henblik på, at der kaniværksættes en række tiltag for at styrke sikkerheden og tilve-jebringe mere kapacitet. Det indebærer bl.a., at antallet af luk-kede pladser øges – 30 åbne pladser konverteres til lukkede iStatsfængslet ved Horserød – og at de åbne fængsler sikresyderligere mod indtrængen udefra. Det blev samtidig besluttet
7
at iværksætte en analyse for fremadrettet at kortlægge kapaci-tets- og sikkerhedsbehovet.
Der er endelig spurgt til, om kriminalforsorgen har ressourcer-ne til at håndtere de indsatte fra rocker- og bandemiljøet.
Som bekendt indgik regeringen, Dansk Folkeparti og LiberalAlliance i marts 2008 en fireårig aftale om kriminalforsorgensøkonomi. Aftalen omfatter perioden 2008-2011.
Den nuværende flerårsaftale indeholder midler til en rækkenye initiativer, og kriminalforsorgen har en årlig bevilling påca. 2,8 mia. kr. Det er en god flerårsaftale for kriminalforsor-gen, og det er min opfattelse, at kriminalforsorgen allerede haret solidt grundlag for at håndtere også udfordringerne medindsatte fra rocker- og bandemiljøet.
Det er forudsat i aftalen, at kriminalforsorgen frigør midlergennem perioden. I alt skal kriminalforsorgen over fire år fri-gøre ca. 100 mio. kr., blandt andet ved frasalg af bygninger.
Kriminalforsorgen er desuden som andre offentlige myndighe-der underlagt de effektiviseringskrav, som følger af blandt an-det centrale statslige indkøbsaftaler.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der forestår dendaglige drift på kriminalforsorgens område. Direktoratet forKriminalforsorgen foretager i den forbindelse blandt andet den
8
løbende prioritering af opgaverne med henblik på at sikre, atressourcerne anvendes så effektivt som muligt.
Direktoratet har oplyst over for mig, at man i 2010 og 2011har udmeldt en besparelse på 2 pct. i alle kriminalforsorgensinstitutioner som led i den løbende prioritering og effektivise-ring af opgavevaretagelsen. Besparelserne er udtryk for, atkriminalforsorgen vil sikre, at forbruget også i 2010 og 2011svarer til bevillingen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har forsikret mig om, atdisse besparelser ikke vil betyde, at der bliver afskediget uni-formeret personale, og at direktoratet vil have særligt fokus på,at sikkerheden i fængslerne ikke kommer i fare.
Som nævnt blev det i januar 2010 besluttet at igangsætte etanalysearbejde med henblik på at fastlægge kriminalforsorgensfremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov.
Analysen skal bl.a. tage udgangspunkt i de aktuelle sikker-hedsproblemer, herunder bandeadskillelses-problematikken,stigningen i antallet af voldelige episoder mellem indsatte ogansatte, episoder med indtrængen i fængslerne mv. og de herafafledte sikkerheds- og kapacitetsmæssige problemer.
Analysen vil som et element forholde sig til sikkerheden om-kring de negativt stærke indsatte.
9
Analysen vil blive gennemført af repræsentanter fra kriminal-forsorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet og forventesafsluttet i september 2010.
Jeg vil naturligvis ikke foregribe resultatet af dette arbejde,men blot slutte med at forsikre, at kriminalforsorgen løbendeog hver dag gør en stor indsats for at løse den vanskelige op-gave med at håndtere afsoningen for de rocker- og banderela-terede personer på den bedst mulige måde.
Jeg synes, at kriminalforsorgen gør et godt og stort arbejde. Degør alt, hvad de kan, for at sikre en tidssvarende og sikker af-soning for langt hovedparten af de indsatte i Kriminalforsor-gens institutioner – herunder også i relation til de problemer,der måtte opstå med forskellige kategorier af indsatte.
10
