Spørgsmål nr. 1025 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren overveje helt at afskaffe forældelsesfrister ipædofili-sager?”

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 93 afhænger forældel-sesfristens længde som udgangspunkt af strafferammen for den pågæl-dende forbrydelse.Baggrunden for denne sammenhæng mellem forældelsesfristen og lov-overtrædelsens grovhed er, at jo grovere en lovovertrædelse er, destostørre behov vil der typisk være for at forfølge den, selv om der er gåetlængere tid, efter at den er begået, og desto svagere vil de hensyn, derkan tale imod en sådan forfølgning, typisk være.Ved overvejelser om, hvilke regler om forældelse der bør gælde, er detefter Justitsministeriets opfattelse vigtigt at være opmærksom på, at enændret forældelsesfrist ikke indebærer en ændring af kravene til beviser-nes styrke. Der kan derfor være betydelige bevismæssige vanskelighederforbundet med at retsforfølge forbrydelser, der er begået mange år forin-den. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der ikke foreligger tekniskebeviser, men hvor beviserne i det væsentlige eller udelukkende består afofferets vidneudsagn.De nuværende forældelsesregler i sager om seksuelt misbrug af børn erudtryk for en samlet afvejning af på den ene side at vise hensyn til offeretog samfundets interesse i, at disse forbrydelser bliver anmeldt, og på denanden side hensynet til at undgå omfattende efterforskning af sager, derikke vil kunne gennemføres på grund af utilstrækkelige beviser, og hvorden forurettede formentlig vil opleve en frifindelse som en yderligerekrænkelse.Den aktuelle debat om seksuelt misbrug af børn kan imidlertid give an-ledning til at overveje, om de gældende regler fortsat er tidssvarende.Som anført i Justitsministeriets svar af 29. spril 2010 på spørgsmål nr. S1819 fra medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF) vil Justitsministe-riet derfor anmode Straffelovrådet om i forbindelse med rådets gennem-gang af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden2