Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
PØU Alm.del
Offentligt
Tale til brug for samråds besvarelse afspørgsmål D vedr. Danmarks eksamina-tion i CEDAW stillet af Julie Rademacher(S)
2. december 20092009-0021069AMSKIA
Samrådsspørgsmål D: Hvordan forholder ministeren sig til CE-DAW’s kritik af ligestillingen i Danmark, herunder anmodes bl.a.om ministerens kommentar i forhold til:-koordination, overvågning og fremme af mainstreaming iden offentlige sektor-CEDAW som en bindende konvention for den danske lov-givning på ligestillingsområdet-Hvordan ministeren vil sikre, at udenlandske og gifte kvin-der udsat for vold ikke mister deres opholdstilladelse, hvisde ønsker at blive skilt fra den voldelige mand-ligeløn, hvor CEDAW peger på behovet for jobevalue-ringssystemer, og en lov der virker for virksomheder medunder 35 ansatte. Herunder om ministeren endnu en gangvil overveje at rykke på denne grænse-hvad ministeren vil gøre for at få flere kvinder repræsente-ret i lokal politik.Tale:Udvalget har bedt mig kommentere, hvordan jeg forholder migtil CEDAW’s kritik af ligestillingen i Danmark, herunder på enrække konkrete områder.Lad mig indledningsvis slå fast, at komitéens konklusioner fraeksaminationen i sommer både indeholder ros og ris. Danmarkfår ros på en række helt centrale områder som for eksempel voldmod kvinder og menneskehandel. Komitéen pointerede da også,at anbefalingerne skal ses i det lys, at Danmark, ligesom de andrenordiske lande, ligger helt i front på ligestillingsområdet globalt.Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, og det agter jeg naturlig-vis heller ikke at gøre. Tværtimod ligger Komitéens anbefalingergodt i tråd med mine egne prioriteringer. Jeg er derfor ganskeenig med Komitéen i mange af de problemstillinger, de rejser.
Hvad jeg ikke altid er enig i, er hvilke midler, der skal til for sik-re fremskridt på ligestillingsområdet. Og jeg kan allerede numelde ud, at vi i regeringen ikke har planer om hverken at ophæ-ve 24-års reglen eller indføre kvoter for flere kvinder i ledelse.Der har allerede været afholdt et opfølgende møde på embeds-mandsplan for samtlige ministerier for at udbrede kendskabet tilKomitéens anbefalinger og sikre en ansvarsfordeling mellem deforskellige ressortområder, sådan at de anbefalinger, som er rele-vante i en dansk kontekst, bliver implementeret hurtigst muligt.Lad mig nu kommentere udvalgets mere specifikke spørgsmål.MainstreamingDer bliver spurgt om tre ting i forhold til mainstreaming: Koor-dination, overvågning og fremme af mainstreaming i den offent-lige sektor. Der foregår et stort arbejde på alle tre områder.I staten varetager styregruppen for det tværministeriellekønsmainstreamingprojekt koordinationen og arbejdet med atfremme mainstreamingsarbejdet. Der er aftalt en handlingsplan,som strækker sig frem til 2011. Handlingsplanen følges nøje.Initiativer og aktiviteter drøftes løbende på de møder der holdesflere gange om året.Gruppen skal netop nu til at drøfte 2010 og 2011 aktiviteterne forat sikre, at alle handlingsplanens mål opfyldes.Overvågningen af indsatsen i staten sker i ligestillingsredegørel-serne, som netop er afleveret og jeg venter spændt på resultater-ne. I forbindelse med redegørelserne er der spurgt detaljeret omimplementering af mainstreamingsindsatserne. Der er spurgt tilligestillingsvurdering af love, ligestillingsarbejdet i de daglige ru-tiner, adgang til data, og hvor arbejdet er forankret. Der er spurgttil resultater af initiativer og projekter, monitorering og evalue-ring.Som I ved sender alle mine ministerkollegaer mig en rapportover de samlede resultater indenfor de sidste 2 år af ligestillings-arbejdet generelt. Jeg har i år opfordret til, at ministrene beskri-ver arbejdet med deres mål for ligestilling, og deres arbejde medat indarbejde køn i den daglige planlægning og forvaltning, her-under opbygning af kompetencer i ministerierne til atkønsmainstreame.
2
Rapporterne vil blive offentliggjort i begyndelsen af det nye årsammen med ligestillingsredegørelserne på hjemmesiden ligestil-lingidanmark.dk.Resultaterne af ligestillingsarbejdet, som beskrevet i redegørel-serne, vil også i år blive benchmarket, så det tydeligt fremgår,hvem der klarer sig godt, og hvem der klarer sig mindre godt.Jeg håber derfor, at det tydeligt fremgår, at der er masser af over-vågning af indsatsen.Det daglige tværministerielle arbejde sker i et tæt og konstruktivtsamarbejde mellem Ligestillingsafdelingen og kontaktpersoner ide enkelte fagministerier.At kønsmainstreame og at ligestillingsvurdere kræver særligekompetencer. Også dét arbejder ministerierne seriøst med. Mini-sterierne har hver deres plan for, hvordan medarbejdere og ledel-se uddannes til at arbejde med køn og ligestilling.Ligestillingsafdelingen har udviklet et kursus, der ligger på Inter-nettet, som er et værktøj for centraladministrationens medarbej-dere til at lære, hvordan man arbejder med kønsmainstreaming.Erfaringerne indtil videre viser, at det bliver brugt bredt.Alt i alt arbejder staten altså meget med at fremme mainstrea-mingstrategien, og koordinationen er sikret gennem styregruppenog kontaktpersoner.På det regionale og kommunale område går udviklingen ikke ligeså hurtigt fremad som i staten. Men der foregår også i noglekommuner et effektivt arbejde med mainstreaming. Disse kom-muner arbejder med koordination, overvågning og fremme afindsatsen, og enkelte har specialister ansat på området.Som sagt venter jeg spændt på resultaterne af både kommunerneog regionernes ligestillingsredegørelser. I dem er der også blevetspurgt til indstillinger til kommunalbestyrelser og regionsråd, li-gestillingsarbejdet i de daglige rutiner, adgang til data, hvor ar-bejdet er forankret. Og også i forhold til kommunerne og regio-nerne er der spurgt til initiativer om kompetenceopbygning.Kommuner og regioner er altså overvåget tæt. Hvis der er grundtil bekymring over fremdriften i arbejdet, vil jeg kontakte Kom-munernes Landsforening og Danske Regioner, når resultaterneforeligger.
3
CEDAW som bindende konvention for dansk lovgivning(Bidrag fra Justitsministeriet)Regeringen tager Danmarks internationale forpligtelser meget al-vorligt. Regeringen har ved flere lejligheder understreget, at in-ternationale menneskerettighedskonventioner, der er ratificeret,naturligvis skal overholdes.Desuden vil jeg gerne understrege, at Danmark har ratificeretCEDAW-konventionen, og at konventionen dermed er gennem-ført i dansk lovgivning.CEDAW-komitéen har imidlertid spurgt til, hvordan Danmarkhar inkorporeret konventionen i dansk ret.Som anført i forbindelse med både Danmarks 6. og 7. periodiskerapport til CEDAW-komitéen anbefalede Inkorporeringsudvalgeti 2001, at konventionen ikke blev inkorporeret i national ret. Re-geringen noterede sig denne anbefaling og besluttede ikke at in-korporere konventionen. Denne beslutning byggede på flere hen-syn.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at spørgsmålet ominkorporering af konventionen ikke er et spørgsmål om opfyldel-se eller ej af konventionen, men et spørgsmål om hvordan kon-ventionen er implementeret i dansk ret.For det førsteindebærer konventionen ikke i sig selv nogen for-pligtelse for Danmark til at inkorporere konventionen i dansk ret.Konventionen forpligter naturligvis Danmark til at sikre, at be-stemmelserne i konventionen er fuldt implementeret i dansk ret,men det kan ske på andre måder end ved implementering.I forbindelse med ratifikationen af konventionen fulgte regerin-gen standardproceduren og vurderede, om national lovgivning ogpraksis var i overensstemmelse med bestemmelserne i konventi-onen, eller om det var nødvendigt at foretage ændringer af lov-givning og praksis forud for ratifikationen. Desuden har regerin-gen efterfølgende løbende været opmærksom på, at dansk lov-givning og praksis er i overensstemmelse med konventionen.Regeringen er dermed af den opfattelse, at Danmark fuldt ud op-fylder forpligtelserne i konventionen.For det andeter konventionen en relevant retskilde i Danmark.Konventioner, som ikke er særskilt implementeret, fordi der erkonstateret regelharmoni med dansk ret, kan påberåbes for oganvendes af danske domstole og andre retsanvendende myndig-
4
heder – og bliver det også i praksis. Det gælder også denne kon-vention.Jeg vil dermed gerne understrege, at regeringen lægger stor vægtpå konventionen, som er bindende for Danmark.Udenlandske voldsramte kvinders ophold i DanmarkFor så vidt angår udenlandske voldsramte gifte kvinders ophold iDanmark har CEDAW-komiteen anmodet Danmark om at sikre,at der er fleksible løsninger, klar lovgivning og administrativevejledninger til beskyttelse af udenlandske kvinder med tidsbe-grænset opholdstilladelse i Danmark, som er her på baggrund afægtefællesammenføring.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har oplyst,at dette allerede er sikret i dansk lovgivning.En udenlandsk kvinde, der har opholdstilladelse i Danmark påbaggrund af ægtefællesammenføring, og som forlader sin ægte-fælle på grund af vold, førend hun har opnået tidsubegrænset op-holdstilladelse, vil – alt efter graden af pågældendes tilknytningtil Danmark – ikke få inddraget sin opholdstilladelse, jf. udlæn-dingelovens § 26.Det fremgår udtrykkeligt af udlændingelovens § 19, stk. 8, at deri denne vurdering skal tages hensyn til, at kvinden har forladt sinægtefælle på grund af vold, når spørgsmålet om inddragelse afkvindens opholdstilladelse skal vurderes.For så vidt angår vurderingen af tilknytningen til Danmark gæl-der der efter praksis en positiv formodningsregel.Efter denne praksis antages en voldsramt kvinde, som har haftopholdstilladelse i mere end to år, og som har gjort en indsats forat blive integreret i det danske samfund, at have opnået en sådantilknytning her til landet, at der ikke vil ske inddragelse af hendesopholdstilladelse.Hvis udlændingen kun har haft opholdstilladelse i kort tid vilforholdet ligeledes skulle vurderes efter udlændingelovens § 26,jf. § 19, stk. 8. Der vil altid skulle foretages en konkret og indivi-duel vurdering af, om inddragelse af den pågældendes opholdstil-ladelse vil virke særligt belastende.De gældende regler om inddragelse af opholdstilladelse tilgode-ser således allerede de særlige hensyn, der bør tages i forhold tiludenlandske kvinder – og mænd – der måtte være udsat for vold i
5
deres ægteskab, herunder muligheden for at blive uafhængig afen voldelig ægtefælle.LigelønIndsatsen for at begrænse lønforskellene mellem mænd og kvin-der er et langt sejt træk, ikke bare i Danmark, men overalt i ver-den. Også de øvrige nordiske lande kæmper med lige så storelønforskelle som Danmark.CEDAW- kommiteen er naturligt nok optaget af, hvorledes løn-forskellene mellem mænd og kvinder kan reduceres. Og vi har daogså over for komiteen gjort rede for vores initiativer på lige-lønsområdet og på arbejdsmarkedet. Danske kvinders høje be-skæftigelsesfrekvens og dens betydning for kvinders økonomiskeuafhængighed lagde komiteen stor vægt på.Men jobevalueringssystemer og udformningen af den kønsopdel-te lønstatistik ser komiteen og jeg ikke ens på.Jeg vil gerne understrege, at CEDAW- konventionen slet ikkenævner jobevalueringssystemer, og at virksomheder skulle væreforpligtede til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Det måstå for komiteens egen regning.JobevalueringssystemerI New York har regeringen da også gjort CEDAW-komiteen be-kendt med, at lønfastsættelsen i Danmark foretages ved forhand-ling mellem arbejdsmarkedets parter. Parterne har deres egenforpligtelse til at til at påse, at ligestillingsprincippet bliver over-holdt. Hvis jobevalueringssystemer skal anvendes, må det væreparternes valg.
Krav om 35 ansatte i den kønsopdelte lønstatistikRegeringen har valgt alene at stille krav til større virksomhedermed mere end 35 ansatte om at udarbejde kønsopdelt lønstatistik,fordi disse virksomheder har bedst mulighed for at håndtere ensådan forpligtelse.Ordningen er stadig ny, og vi vil se nærmere på, hvad virksom-hederne får ud af den kønsopdelte lønstatistik.Jeg vil lige minde om, at den kønsopdelte lønstatistik er et sam-arbejdsprojekt mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter isamarbejdsudvalgene. Statistikken er ikke tænkt som et redskabtil at føre ligelønssager.6
I det hele vil jeg gerne understrege, at regeringen mener, at ind-satsen for ligeløn på virksomhederne er en af nøglerne til at redu-cere lønforskellene. Derfor forsøger vi også på forskellig måde atinspirere virksomhederne til at arbejde med ligeløn og beslægte-de temaer, som også har betydning for lønforskellene. Her tænkerjeg især på det kønsopdelte arbejdsmarked og forældrenes forde-ling af barselorlov.Kvinder i kommunalpolitikNu fandt eksaminationen jo sted før vi havde nået at afholdekommunalvalg, og derfor er noget af den kritik, de er kommetmed allerede forældet.Antallet af kvinder i kommunalpolitik i Danmark er nu 32 % oghøjere end nogensinde før. Det er en stigning på 5 % fra 2001,hvor der blev valgt 27 % kvinder til byrådene.I 2008 gennemførte min forgænger, Karen Jespersen, en størreindsats for at få flere kvinder i kommunalpolitik. Hun udgav pub-likationen ”Kvinder styrker det lokale demokrati” med gode rådtil både partiforeninger, potentielle kvindelige kommunalpoliti-kere og konkrete eksempler på rollemodeller.8. marts i år afholdt Karen Jespersen ligeledes en stor konferencemed kvindelige kommunalpolitikere og potentielle kandidater fraalle partier, som satte fokus på behovet for at få flere kvinder ikommunalpolitik.Det er op til de enkelte partier og partiforeninger at stille kandi-dater op til valgene, men jeg mener i høj grad, at regeringen harbidraget til at sætte fokus på udfordringen. Og det ser jo heldig-vis også ud til at have hjulpet.AfslutningJeg håber min redegørelse har klargjort for udvalget, hvordan vifra regeringens side konstruktivt og seriøst forholder os til CE-DAW kritikken.Det er altid godt at få eksperter udefra til at se på, hvordan vi kanblive endnu bedre i arbejdet. Jo flere sten vi får vendt - jo flereløsningsmuligheder viser sig, og derfor er jeg også glad for, atudvalget har indkaldt til samrådet, så vi kan få lejlighed til atdrøfte CEDAW eksaminationen.
7
8
