PØU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om Danmarks overholdelse af handicapkonventionen i forbindelse med blindes mulighed for at stemme uden overvågning af myndighedsperson, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Indenrigs- og Socialministeriet lægger til grund for besvarelsen af spørgsmå-let, at spørgsmålet refererer til et indslag i TV-Avisen den 3. november 2009,hvor det blev fremført, at de danske regler om hjælp til stemmeafgivningskulle være i strid med FN’s handicapkonvention, idet FN skulle have givetudtryk for denne opfattelse.Indenrigs- og Socialministeriet skal i den anledning oplyse, at de danskeregler om hjælp til stemmeafgivning, hvorefter alle med behov for hjælp tilstemmeafgivningen kan forlange at få hjælp hertil af en person, de selv harvalgt under den forudsætning, at der samtidig medvirker en valgstyrer ellertilforordnet vælger, efter regeringens opfattelseikkeer i strid med FN’s han-dicapkonvention.Danmark har ikke på noget tidspunkt modtaget en tilkendegivelse fra FN om,at Danmarks implementering af bestemmelserne i handicapkonventionen omhandicappedes deltagelse i valg skulle være i strid med konventionen.Ministeriet skal endvidere bemærke, at det pågældende indslag i TV-Avisen,herunder med interview af en person med tilknytning til FN, ikke kan tages

som udtryk for, at FN har tilkendegivet, at Danmarks implementering af han-dicapkonventionen er i strid med konventionen.Sekretæren for FN’s Handicapkomite har således efterfølgende oplyst overfor den danske FN-repræsentation i Genève, at den pågældende personikke udtalte sig på vegne af komiteen, ligesom den pågældende person eftereget udsagn – uanset hvordan det måtte fremstå i det pågældende indslag –ikke kommenterede den danske lovgivning specifikt, men alene kommente-rede reglerne i konventionen generelt.Ministeriet har på den baggrund via den danske FN-repræsentation i Genè-ve rettet henvendelse til FN, idet ministeriet over for FN har tilkendegivet, atde danske regler om hjælp til stemmeafgivning efter Danmarks opfattelse eri fuld overensstemmelse med handicapkonventionen, idet ministeriet samti-dig har udbedt sig FN’s bemærkninger hertil.For så vidt angår indholdet af de danske regler kan følgende oplyses:Folketinget vedtog i folketingsåret 2008/09 nye regler i valglovgivningen forhjælp til stemmeafgivning på valgdagen og ved brevstemmeafgivning, somtrådte i kraft den 1. april 2009. Formålet med lovændringen var at bringe dedanske regler i overensstemmelse med handicapkonventionen for at banevejen for, at Danmark kunne ratificere konventionen i 2009.De nye regler indebærer, at alle vælgere med behov for hjælp til stemmeaf-givning fremover har ret til at forlange, at hjælpen ydes af en person, de selvhar valgt. Det er dog en betingelse, at der samtidig medvirker en valgstyrereller tilforordnet vælger (eller en stemmemodtager ved brevstemmeafgiv-ning) for at sikre, at vælgeren ikke udsættes for utilbørlig påvirkning. Ønskervælgeren ikke at udpege en personlig hjælper, ydes hjælpen som hidtil af tovalgstyrere eller tilforordnede vælgere (eller to stemmemodtagere ved brev-stemmeafgivning).Samtidig ophævede man den hidtidige særordning for blinde og svagsynedevælgere, der ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen i stedet for to valg-styrere og tilforordnede vælgere tidligere kunne nøjes med at få hjælp af enperson, de selv havde valgt uden krav om tilstedeværelse af en myndigheds-person. Netop blinde og svagsynede har ikke selv mulighed for at kontrolle-re, om den tillid, de udviser den personligt valgte hjælper, rent faktisk bliveroverholdt, dvs. hvor hjælperen afkrydser stemmesedlen uden at have sikretsig, at de afkrydsede valg er i overensstemmelse med vælgerens vilje. Blin-de og svagsynede vælgere kan heller ikke kontrollere, om hjælperen ved enfejl krydser stemmesedlen forkert af. Myndighedspersonens tilstedeværelseer således vælgerens garanti for, at krydset bliver sat der, hvor vælgeren harønsket det.

Endvidere sikres, at der gælder de samme regler for hjælp til stemmeafgiv-ningen til de vælgere, der har behov herfor, uanset om de er blinde, svagsy-nede eller af andre grunde ikke er i stand til at gennemføre stemmeafgivnin-gen på den foreskrevne måde. Det har bl.a. været et ønske fra en rækkehandicaporganisationer i en årrække.Angående de danske reglers forhold til handicapkonventionen kan ministeri-et oplyse, at det følger af handicapkonventionen artikel 29, at handicappedeskal sikres deres politiske rettigheder samt muligheden for at gøre brug afdisse rettigheder på lige fod med andre vælgere, herunder tillige en ret til atgive udtryk for deres vilje som vælgere. Med henblik herpå skal de deltagen-de stater bl.a. tillade, at handicappede vælgere om nødvendigt og efter an-modning kan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deresstemme.Det centrale i bestemmelsen er ifølge dens ordlyd, at deltagerstaterne skaltillade, at handicappede vælgere, såfremt de ønsker det, kan få hjælp til atafgive deres stemme af en person, de selv udpeger, hvilket de danske reglernetop giver mulighed for. Handicapkonventionen udelukker ikke, at der ideltagerstaternes lovgivning samtidig stilles krav om, at der herudover skalmedvirke en myndighedsperson for at yde hjælp ved stemmeafgivningen.Endvidere finder ministeriet, at den foreslåede ordnings sigte mod at sikrevælgeren mod utilbørlig påvirkning ved en myndighedspersons medvirkenbl.a. er med til at garantere handicappedes ret til at give udtryk for deres viljesom vælgere, som Danmark har forpligtet sig til i henhold til handicapkon-ventionens artikel 29.Efter ministeriets opfattelse er der således ikke grundlag for at antage, at derved myndighedspersonens medvirken sker et indgreb i vælgerens rettighe-der efter handicapkonventionen, herunder heller ikke for så vidt angår blindeog svagsynede vælgere.