PØU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådsspørgsmål J-L (ministeriernes budgetoverskridelser), til finansministeren

Mener ministeren, at regeringens håndtering af ministeriernes økonomi, hvor der ersket overskridelser i 11 ud af 19 departementer, fremstår som et godt eksempel tilefterfølgelse f.eks. i kommunerne?Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at kommunerne under ét har over-skredet deres budgetter med 5 mia. kr. i 2009.Departementerne har samlet set haft et mindreforbrug på 150 mio. kr. iforhold til årets bevillinger i 2009.Derfor er der intet grundlag for nogen sammenligning af situationen ikommunerne og i Departementerne.Samtidig vil jeg gerne skitsere reglerne for det statslige bevillingssystem.De statslige driftsudgifter er rammestyret. Det betyder, at de enkelte res-sortministerier fordeler midlerne på styrelser, institutioner og Departemen-ter i forbindelse med budgetlægningen for et givet år.Denne fordeling ligger til grund for det statslige budget i både finanslovs-forslaget og den endelige finanslov.

For at sikre den bedste udnyttelse af bevillingerne og f.eks. undgå ”benzin-afbrænding” sidst på året er der indbygget stor fleksibilitet i systemet.Med mindre der findes særlige påbud eller aftaler, er det derfor muligt forde statslige institutioner - herunder Departementerne - både at spare op ogforbruge af opsparing i et givet år.Det er således tilladt for et Departement at have underskud i op til 3 år itræk, så længe underskuddet holder sig indenfor de definerede udsvings-grænser. Reglerne er klare, og bl.a. statsrevisorerne og Rigsrevisionen sikrer,at de overholdes.Det medfører at de statslige institutioner i nogle år vil bruge mindre end debevilligede midler og dermed overføre overskud og opbygge opsparing,mens de i andre år vil bruge mere end de bevilligede midler og dermed for-bruge af den opbyggede opsparing.Det sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af bevillingerne, og at uheldige inci-tamentsstrukturer undgås.Så lad mig gøre det helt klart, at det er sædvanligt og indenfor reglerne, atministerier og Departementer i nogle år sparer midler op og i andre år for-bruger af tidligere opsparede midler.I 2009 var der ikke bestemmelser om, at de enkelte statslige Departementer,styrelser og institutioner ikke måtte bruge opsparing fra tidligere år.Alle Departementer havde primo 2009 opbygget en opsparing, de såledesvar i deres gode ret til at bruge af.Primo 2010 var der fortsat en opsparing, og den var forøget i løbet af 2009.Der er dermed ingen Departementer, der har overtrådt hverken regler elleraftaler. Der er heller ingen Departementer, der har opført sig uansvarligt el-ler usædvanligt.Departementerne har samlet set brugt ca. 150 mio. kr. mindre end afsat iårets bevillinger svarende til 3 pct. af de samlede bevillinger i 2009.I 2008 og 2007 var der samlet set et mindreforbrug på henholdsvis godt 4og knap 1 pct. af Departementernes samlede bevilling.Ugebrevet A4 - eller andre - vil kunne gå tilbage i regnskaberne og se fuld-stændig samme billede som det der tegnes af 2009. Nogle Departementer vil

forbruge af opsparingen, mens andre vil opspare midler. Det er der intetusædvanligt, forkert eller uansvarligt i.Spørgsmål KMener ministeren, at ministerens egen opsang til kommunerne på grund af budgetoverskridelserfremstår som troværdig taget i betragtning, at 11 ud af 19 ministeriers departementer overskredderes budgetter i 2009?Ja helt klart. Departementerne har samlet set brugt ca. 150 mio. kr. mindreend afsat i årets bevillinger, mens kommunerne har haft en budgetoverskri-delse på godt 5 mia. kr.Lad mig skitsere det kommunale aftalesystem.For at sikre en fornuftig koordinering af den offentlige økonomi er detnødvendigt at styre de samlede offentlige udgifter i staten, regionerne ogkommunerne.I Danmark har vi valgt at styringen af den kommunale økonomi skal byggepå en aftalebaseret model. Det har fordele for både staten og kommunerne.Staten opnår en overordnet styring af den samlede offentlige økonomi.Samtidig har kommunerne mulighed for at diskutere relevante problemstil-linger med regeringen.Alternativet til det kommunale aftalesystem er, at staten dikterer kommu-nernes økonomiske rammer. Gennem aftalesystemet sikres det, at kommu-nernes ønsker bliver hørt og efterlevet i det omfang det er muligt.Men aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på en grundlæg-gende forudsætning om, at de indgåede aftaler mellem regeringen og KLoverholdes. Ellers kan aftalesystemet ikke fungere.Aftalen om den kommunale økonomi i 2009 er ikke blevet overholdt.Kommunerne har samlet set haft en budgetoverskridelse på 5,1 mia. kr. sva-rende til godt 2 pct. af de samlede kommunale budgetter i 2009.Det er et klart aftalebrud, som kommunerne skal og har taget ansvaret for.Regeringen ønsker at bevare det kommunale aftalesystem. I lyset af kravettil konsolidering af de offentlige finanser er det særligt i de kommende årcentralt, at kommunerne lever op til de indgåede aftaler og overholder deaftalte budgetter.

Derfor har vi med genopretningsaftalen taget initiativ til en justering af afta-lesystemet for at understøtte, at kommunerne fremover lever op til de fast-lagte økonomiske rammer både i budgetter og i regnskaber.Justeringen består blandt andet i, at det betingede bloktilskud udover aftale-overholdelse i budgetlægningen også gøres betinget af efterfølgende over-holdelse af budgetterne.Kommunerne får dermed et incitament til i fællesskab at leve op til de aftal-te rammer for den kommunale økonomi både i budgetterne og i regnska-berne.Samtidig forhøjes det betingede bloktilskud fra det nuværende niveau på 1mia. kr. til 3 mia. kr. fremover.Jeg mener ikke, at budgetoverskridelserne i 94 ud af landets 98 kommunerpå nogen måde kan sammenlignes med økonomien i de statslige Departe-menter i 2009:For det første bygger kommunernes økonomi som nævnt på et afta-lesystem, hvor det er essentielt, at kommunerne overholder de ind-gåede aftaler.For det andet er der ingen regler, aftaler eller andet der tilsiger, at destatslige Departementer - hverken individuelt eller som helhed - ikkemå spare midler op eller bruge af deres opsparing.For det tredje havde kommunerne samlet set en budgetoverskridelsepå godt 5 mia. kr. eller godt 2 pct. af de samlede kommunale bud-getter i 2009. De statslige Departementer havde samlet set et min-dreforbrug i forhold til årets bevilling i 2009.

Spørgsmål LHvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at imødegå budgetoverskridelser i departemen-terne fremover?Ministerierne har i april redegjort for deres forventninger til udgiftsudviklin-gen i2010.På baggrund heraf skønnes der markant større statslige driftsud-gifter end budgetteret på finansloven for 2010.Ministerierne har – helt i tråd med reglerne – lagt op til at dække merfor-bruget ved opsparede midler.

Der er således ikke tale om, at de enkelte ministerier handler forkert, men atder samlet bruges massivt af opsparingen. Det er usædvanligt fordi op- ognedsparingen normalt modsvarer hinanden under ét på ministerområderne.I Finansministeriets Budgetoversigt fra maj er det derfor lagt til grund at destatslige merudgifter i 2010 bringes ned.Og det er besluttet, at de enkelte ministerier og Finansministeriet i fælles-skab skal drøfte ministeriernes anvendelse af opsparing i 2010.Herudover er det besluttet at reducere den statslige driftsramme med 1 pct.i 2010. Den konkrete udmøntning af reduktionen forestås af de enkelte mi-nisterier.Regeringen har således taget skridt til at bringe de forventede højere statsli-ge driftsudgifter ned så de samlet set lander omkring det budgetterede ni-veau i 2010.De grundlæggende principper i det statslige bevillingssystem er der dog in-gen planer om at ændre.Der vil derfor også fremover være ministerier, Departementer og statsligeinstitutioner, der i nogle år viderefører uforbrugte midler og dermed opbyg-ger opsparing og i andre år forbruger af denne opsparing.Og Finansministeriet vil også fremover have fokus på budgetopfølgningen,som led i styringen af den samlede offentlige økonomi.