Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
Notat
VandJ.nr. BLS-405-00029Ref. cberg/jbjDen 25. juni 2010
Notat om høringssvar vedr. ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav m. fl.1Udkast til bekendtgørelserne blev udsendt i ekstern høring 6. april 2010 med høringsfrist 27. april2010. Bekendtgørelserne er hovedsagelig implementering af EU-direktiv om miljøkvalitetskrav,herunder gennemførelse af definitioner og metode til fastlæggelse af miljøkvalitetskrav som vand-rammedirektivet forpligter til. Herudover er der foretaget visse administrative ændringer, særligt iform af kortvarigere sagsgang ved tilladelser til udledning, hvori der indgår stoffer, for hvilke derendnu ikke er fastsat kvalitetskrav og mulighed for kortvarig overskridelse af miljøkvalitetskraveneved tiltag til forbedring på længere sigt af miljøet. Endeligt er der fastsat miljøkvalitetskrav for enrække nye stoffer.Nedenfor gennemgås de væsentligste høringssvar fra følgende høringsparter:- KL- DANVA- DI- Kystdirektoratet- FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører- Danske HavneØvrige høringsparter har ikke haft bemærkninger.Kortfattet resumé:Overordnet har der i høringssvarerne især været fokus på følgende:Der efterlyses en definitionen af farlige stoffer, hvorfor henvisningen gøres mere konkret til den delaf bilag 1 til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav, der omfatter identifikation af ’farlige’ stoffer.Vedr. blandingszoner efterlyses en uddybning af de anvendte skønsbegreber. By- og Landskabs-styrelsen afventer en vejledning i EU-regi, som forventes at komme til efteråret 2010, og By- ogLandskabsstyrelsen vil på baggrund af denne give nogle vejledende udmeldinger om kriterierne forblandingszoner.Endvidere har KL påpeget et behov for en vejledning. By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at der erbehov for en form for vejledning. BLST vil overveje den mest hensigtsmæssige form herfor. I øvrigtgiver By- og Landskabsstyrelsen som hidtil løbende generel vejledning om reglerne ved henven-delse fra kommunerne.
Bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bekendtgørelse nr. 1434 af 12. juni 2009 om overvågningaf overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttel-sesområder mv., og bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster,opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.
1
I forhold til kortvarig overskridelse af miljøkvalitetskrav er der efterlyst en uddybning af skønsbegre-berne. Her vil By- og Landskabsstyrelsen snarest vejlede om, hvad der nærmere skal forstås vedbegreberne.Der er efterlyst en klargøring af, hvad der gælder, når der er fastsat kvalitetskrav for både vand,sediment og biota. Det er tydeliggjort, at i disse tilfælde skal alle kravene kunne opfyldes.Der er spurgt til, at ændringerne gælder for verserende sager. For verserende sager er der tale omflere forenklinger, som vil kunne komme ansøger til gode. Dels ved at der vil kunne træffes afgørel-ser på et tidligere tidspunkt, i situationer hvor der skal fastsættes nye miljøkvalitetskrav, og dels vedat der medtages miljøkvalitetskrav for flere stoffer i bekendtgørelsen, hvorved ansøger fritages forat skulle tilvejebringe oplysninger om disse stoffers økotoksikologiske egenskaber.By- og Landskabsstyrelsen har den 31. maj 2010 haft møde med KL om KL’s høringssvar.Konklusionen på mødet var i øvrigt, at der ikke med bekendtgørelsen er sket ændringer i den gæl-dende tilladelses- og tilsynsmyndighedskompetence, og hermed ikke ændringer i kommunerneseksisterende forpligtelser til at udstede tilladelser eller som tilsynsmyndighed. Ændringerne er ale-ne et administrationsgrundlag. I det omfang der måtte fremkomme nye opgaver for kommunerneaffødt af de kommende vandplaner vil dette blive søgt klarlagt under arbejdet i arbejdsgruppen omvandplanernes indsats vedrørende miljøfarlige forurenende stoffer og arbejdsgruppen om havne.Gennemgang af høringssvar:By- og Landskabsstyrelsens kommentarer til bemærkningerne og eventuelle ændringer som følgeaf høringssvarene er anført i kursiv.KL:Arbejdsgruppe om miljøfremmede stofferKL anfører, at der på området om miljøfremmede stoffer er nedsat en arbejdsgruppe, og at ar-bejdsgruppen bl.a skal. afklare omfanget af kommunernes forpligtigelser. KL forbeholder sig derforret til at vende tilbage efter arbejdsgruppens afslutning.By- og Landskabsstyrelsen’s kommentarer:By- og Landskabsstyrelsen har til hensigt snarest muligt at iværksætte arbejdet i arbejdsgruppen.Denne arbejdsgruppe er dog nedsat i forbindelse med arbejdet med vandplanerne og udspringerikke af denne ændring til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav.RegionplanerneKL anfører: ”KL forstår det som, at det forhold at de direktivfastsatte (nye) krav tilsidesætter ret-ningslinjer i regionplanerne, betyder at disse ikke skal indarbejdes i kommuneplanerne. Kommu-nerne må dog forvente at skulle gennemføre en ekstra vurdering af data og konkret indsats,i forhold til de nye krav.”By- og Landskabsstyrelsen’s kommentarer:Der er ikke med bekendtgørelsen sket ændringer i kommunernes gældende tilladelses- og tilsyns-myndighedskompetence, og hermed ikke ændringer i kommunernes eksisterende forpligtelser til atudstede tilladelser eller som tilsynsmyndighed. Ændringerne er alene et administrationsgrundlag.
2
Tydeliggørelse af konsekvenserKL mener, at det ikke fremgår klart, hvilke konsekvenser de forelagte udkast til bekendtgørelser vilfå. By- og Landskabsstyrelsen bør i lighed med anden lovgivning foretage en sådan vurdering afbekendtgørelsens praktiske og økonomiske konsekvenser.By- og Landskabsstyrelsen’s kommentarer:By-Landskabsstyrelsen har holdt møde med KL den 31. maj 2010 om en uddybning af konsekven-ser af ændringerne, hvor ændringsbestemmelserne blev gennemgået.KL forventer øgede administrative omkostningerKL anfører: ”Økonomisk må der forventes øgede administrative omkostninger når kravene stram-mes. En nærmere opgørelse er ikke lavet og det er uklart hvilket omfang det vil betyde for kommu-nerne.”By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der er generelt ikke tale om strammere krav i forhold til den eksisterende forpligtelse og administra-tion der er forbundet med kommunernes sagsbehandling. Tværtimod er der tale om en forenkling ikravene til administrationen på flere punkter. Bemærkningen er ikke relateret til konkrete dele afbekendtgørelsen.PrøvetagningKL anfører: ”KL finder det uklart, hvordan sagsbehandleren skal komme frem til antallet af prøver,til prøvetagningen, til analysematerialets omfang og beskaffenhed, til hvilke stoffer, der skal analy-seres for, osv. Det åbner mulighed for uens krav. Undersøgelser er dyre og tidskrævende, og derskal derfor kun undersøges for relevante stoffer og i et relevant omfang. ”By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:I ansøgninger om udledningstilladelse er det virksomhedens ansvar og pligt at oplyse om stoffer,der forekommer i spildevandet, og at oplyse om stoffernes koncentration og mængde. I forhold tilde stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen, er det kun de relevante stoffer i udledningen, derforudsættes oplysninger om.VejledningKL anfører: ”KL ser et behov for, at der udarbejdes en tilhørende vejledning, som skal sikre et no-genlunde ensartet og rimeligt grundlag på dette komplicerede område.”By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:BLST er enig i, at der er behov for en form for vejledning vedrørende flere aspekter i bekendtgørel-sen, fx i form af FAQ eller lignende.Vedr. bek. om miljøkvalitetskrav:§ 12. KravværdierKL anfører: ”Generelt er det godt, at der fastsættes kravværdier til flere stoffer fra centralt hold, dadet betyder at kommunerne som myndighed er fri for at bruge tid på at lave individuelle vurderingeraf hvilke stoffer de skal undersøge/lede efter i forbindelse med tilladelser.Til gengæld medfører udvidelse af listerne over forurenende stoffer og indførelse af kravværdier foren række nye stoffer, at det må forventes at en række eksisterende tilladelser vil skulle revideres,efterhånden som der dukker dokumentation op for at disse stoffer findes i vandmiljøet.”
3
By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Uanset om miljøkvalitetskrav for de pågældende stoffer er med i bekendtgørelsen eller ej, er der eneksisterende forpligtelse (generelt i miljøbeskyttelsesloven og siden 1996 specifikt i bekendtgørelseherom) til at revidere eksisterende tilladelser, hvis det viser sig, at et eller flere stoffer udledes væ-sentlig over der forudsatte. Udvidelse af listen af stoffer i bekendtgørelsen medfører derfor ikke i sigselv et udvidet behov for revision af tilladelser.Afklaring af behovet for at revidere eksisterende tilladelser vil imidlertid komme til at indgå i arbejdeti arbejdsgruppen mellem KL og BLST om vandplanernes indsats i relation til miljøfarlige forurenen-de stoffer med henblik på at prioritere behovet for indsats med revision af tilladelser.§12 stk. 2. Kortvarig overskridelseKL anfører: ”Det er en klar forbedring af mulighederne for at lave oprensningsprojekter mhp. for-bedrede miljøtilstande i vandområder, at der åbnes mulighed for lempelse af kravene under op-rensninger, når der efterfølgende vil opnås en forbedret tilstand. Det er uklart, hvordan sagsbe-handleren skal komme frem til antallet af prøver, til prøvetagningen, til analysematerialets omfangog beskaffenhed, til hvilke stoffer, der skal analyseres for, osv. Det åbner mulighed for uens krav.Undersøgelser er dyre og tidskrævende, og der skal derfor kun undersøges for relevante stoffer ogi et relevant omfang. ”By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Se bemærkninger til ”Prøvetagning.”§§ 12 og 12a. Præcisering af begreberKL vurderer at den kommunale sagsbehandling kompliceres unødigt ift. skøn i sagsbehandlingenmed ord som, ”begrænset varighed”, ”kortvarig overskridelse” og ”væsentlig forbedring” (§12,stk.2), samt ”umiddelbare nærhed” (§12a, stk.2, punkt 1). Disse begreber bør præciseres.By- og Landskabsstyrelsen’s kommentarer:Se bemærkninger til ”Vejledning”Bilag 2 og 3 Nye stofferVedr. stofferne i Bilag 2 og i Bilag 3 konstaterer KL, at der er kommet ca. 70 nye stoffer, og anførerendvidere, at det er stoffer, som ingen kender indholdet af i deres spildevand. Både nogle af stof-ferne i bekg. nr. 1669 samt mange af de nye kan ikke analyseres eller ikke kan analyseres medtilstrækkelig lav detektionsgrænse. KL fremfører at tolkningen af Bekg. nr. 1669 har været, at allestoffer, der kan analyseres skal analyseres, og dem der ikke kan, skal der godtgøres for, at de ikkeforekommer i spildevandet, der ønskes udledt til en recipient. Det sidste kan være ret omstændigt,for det kræver en grundig gennemgang af alle virksomheder i oplandet m.h.p. alle produkters ind-hold af alle de mange stoffer. Spørgsmålet er om laboratorierne skal udvikle nye og bedre analy-semetoder? Sker dette, medfører dette endnu flere bekostelige analyser.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der er kun pligt til at få oplysninger om stoffer, der kan henføres til konkrete punktkilder, og somviden eller som indikation på forekommer i en spildevandsudledning. Der vil derfor i de fleste tilfæl-de kun være behov for at analysere for en lille delmængde af de stoffer, der er optaget i bekendtgø-relsen med konkrete krav.Der henvises i øvrigt til ovennævnte arbejdsgruppe om prioritering af vandplanernes indsats vedrø-rende miljøfarlige forurenende stoffer.
4
DANVAGenerelle bemærkningerDANVA noterer sig de fastsatte nationale miljøkvalitetskrav for ca. 80 stoffer og stofgrupper samtden forenklede procedure for miljømyndighedernes meddelelse af tilladelse til udledning af forure-nende stoffer.Miljøkvalitetskrav – diffuse kilderForeningen har ingen kommentarer til værdien af de aktuelle miljøkvalitetskrav, men det bemær-kes, at det for en række stoffer gælder, at miljøkvalitetskravet ikke vil kunne opfyldes ved et vilkår tiludleder i henhold til ovenstående bekendtgørelse. Dette gælder særligt for stoffer fra diffuse kildersom forekommer i separate regnvandsudledninger, men også for stoffer fra diffuse kilder som tilfø-res renseanlæg, som skal håndteres ved produktregulering dels på nationalt niveau og på EU fæl-lesskabsniveau.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Regulering af udledninger fra diffuse kilder, som DANVA omtaler, er ikke omfattet af bekendtgørel-sens bestemmelser vedr. udledningstilladelser. Det er korrekt, at en eventuel indsats over for diffu-se kilder skal ske på nationalt niveau eller på EU fællesskabsniveau.Miljøkvalitetskrav på By- og Landskabsstyrelsens hjemmesideDANVA vil gerne benytte lejligheden til at efterspørge en synliggørelse af fastsatte miljøkvalitets-krav på Styrelsens hjemmeside. Hvis en sådan offentliggørelse findes pt. er den svært tilgængelig.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Det er BLSTs hensigt at gøre databladene, der ligger til grund for de fastsatte miljøkvalitetskrav,tilgængelige på styrelsens hjemmeside. Indtil videre kan databladene fås ved henvendelse til sty-relsen, som beskrevet i høringsbrevet.Til § 10, stk. 3:DANVA forudsætter vedr. sætningen ”…udsender styrelsen et forslag til kvalitetskriterium sammenmed et forslag til miljøkvalitetskrav for det konkrete vandområde i høring til de parter, der er nævnt i§ 11.”, at DANVA iht. § 11 indgår under betegnelsen de nærmest interesserede landsomfattendeerhvervs- og miljøorganisationer.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:By- og Landskabsstyrelsen kan bekræfte, at DANVA er omfattet af § 11.
DI§ 10 Procedure forenkling – usikkerhed med midlertidigt kravAf høringsbrevet fremgår det, at revisionen medfører en forenkling af proceduren for miljømyndig-hedernes meddelelse af tilladelse til udledning af forurenende stoffer. DI har fået oplyst, at forenk-lingen består af, at en kommunal godkendelse til udledning ikke skal afvente en fastsættelse afmiljøkvalitetskrav fra en central myndighed, men kan anvendes med et midlertidigt miljøkvalitets-krav fra kommunen. DI finder administrative forenklinger meget positive, men gør opmærksom påat et midlertidigt krav kan afstedkomme en vis usikkerhed.
5
By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Forenklingen ligger i, at kommunen kan træffe afgørelse, når By- og Landskabsstyrelsen har ud-meldt et forslag til kvalitetskriterium. Dette er i langt de fleste tilfælde også den værdi, der bliverfastsat som miljøkvalitetskrav. Der er ikke tale om, at miljømyndigheden (kommunen) selv harhjemmel til at fastsætte en midlertidig værdi.§ 12 - BlandingszoneDI finder, at det er en fornuftig ændring af regelsættet der giver mulighed for at udpege blandings-zoner i overensstemmelse med direktivets muligheder. DI finder derimod ikke, at reglerne i stk. 2om zonernes størrelse er entydigt beskrevet. F.eks. finder DI ikke, at formuleringen ”begrænset tiludledningspunktets umiddelbare nærhed” er tilstrækkelig tydelig. I stedet burde skrives, at størrel-sen af zonens fastsættes på baggrund af en individuel vurdering.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Formuleringern er i overensstemmelse med direktivet. Det bemærkes, at fastsættelse af en blan-dingszone altid vil bero på en konkret vurdering.§ 15, stk.4 - NærzoneUnder punkt 11 fremgår, at der indsættes et nyt § 15 stk. 4. DI finder, at det er uklart, om det bety-der, at begrebet nærzone udgår af bekendtgørelsen, og om der dermed er tale om reel stramningaf bekendtgørelsen.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der sker ingen stramning med de nye bestemmelser. I den eksisterende bekendtgørelse skelnesmellem ’blandingszone’ og ’nærområde’ omkring en udledning. Dette ændres der ikke på. Der ind-føres blot regler for, hvordan en blandingszone skal udpeges. Udpegning af en blandingszone kanske i forbindelse med afgørelser i konkrete sager. Ved udpegning af nærområder er der derimodtale om at udpege et vandområde af større udstrækning end en blandingszone, hvor der fastsættes’mindre strengt miljømål’, eller hvor tidsfristen for opfyldelse af miljømålene udskydes. Dette skalderfor ske i vandplanen eller i tillæg til vandplanen i overensstemmelse med bestemmelse om an-vendelse af direktivets undtagelsesbestemmelser.§ 15, stk. 4 - BATDI finder, at kravet i § 15, stk. 4 om foranstaltninger til at mindske udstrækningen af blandingszo-nen er overflødigt, idet det,jf. § 13 i den eksisterende bekendtgørelse kræves, at stofferne begræn-ses ved hjælp af den bedste tilgængelige teknologi. DI finder, at den tidligere bekendtgørelses §15, stk. 4 indeholder en mere operationel afgrænsning af effekten i nærområdet end det nye for-slag.DI anfører desuden, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000(vandrammedirektivet) ikke foreskriver højeste vandkvalitet for alle vandområder, men åbner for, atdette kan fraviges, såfremt vandområdet er påvirket af menneskelig aktivitet, eller vandområdetsnaturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelige eller forbundet med ufor-holdsmæssigt store omkostninger. Der ses således ingen lovmæssig baggrund for at afskaffe be-grebet nærområde, hvor der er mindre strenge miljømål.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Bestemmelsen i § 15, stk. 4, gengiver direktivets ordlyd og kan derfor ikke fraviges. Der henvises iøvrigt til ovenstående kommentar til begreberne ”blandingszone” og ”nærområde”
6
De bestemmelser om fravigelse af miljømålene, som DI henviser til, indgår i miljømålsloven, og dekan bringes i anvendelse i relation til vandplanlægningen. Der findes retningslinjer herfor i By- ogLandskabsstyrelsens ’Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer’ der findes på styrel-sens hjemmeside. Bekendtgørelsens § 15, stk. 4 indeholder bestemmelser om nærområder. Dissebestemmelser ændres ikke.Bilag 2 - forurendende stoffer/ kvalitetskravUnder bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav punkt 16 tilføjes en lang række stoffer til bekendtgørel-sens bilag 2: Forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for vand. DI savner en henvis-ning til den faglige baggrund for, at netop disse stoffer tilføjes. Specielt undrer det, at LAS optagespå bilaget samtidig med, at LAS netop er blevet fjernet fra listen over uønskede stoffer (LOUS).By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Begrundelsen for, at LAS er medtaget i bekendtgørelsen er, at der har været behov enten relaterettil ansøgning om en udledningstilladelse, eller at der har været behov for et miljøkvalitetskrav til atkunne vurdere overvågningsresultater.
KYSTDIREKTORATETBekendtgørelsens formKystdirektoratet finder, at det er positivt at der nu kommer en revision af BEK 1669 af 14/12/2006.Kystdirektoratet finder dog, at bilagene 1 og 2 i den nye ændringsbekendtgørelse bør revideressåledes, at der fremkommer 2 nye bilag, i tråd med bilag 3. Begrundelsen for dette er, at det ersærdeles vanskeligt at overskue bilagene som ligeledes er rettet i BEK: nr. 1016 af 15/08/2007.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:By- og Landskabsstyrelsen er enige i, at der på baggrund af et stort omfang af ændringer er behovfor en samlet ny bekendtgørelse.Bekendtgørelsen vil blive udstedt som en samlet ny bekendtgørel-se.§ 3 - Definition farlige stoffer m.v.”Farligestoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakumulerbare.”Kystdirektoratet henstiller til, at der henvises til et bilag eller en liste, som viser disse stoffer. Alter-nativt kan der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan man fastslår, at stofferne er toksiske, per-sistente eller bioakumulerbare.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Henvisningen gøres mere konkret til den kolonne i bilag 1, del B, der omfatter identifikation af ’farli-ge’ stoffer.§ 10, stk. 3 - Frist for udarbejdelse af miljøkvalitetskravDer bør fastlægges frister for udarbejdelsen af miljøkvalitetskrav, således at ansøger har en ideom, hvor lang sagsbehandlingstiden vil være.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Udarbejdelse af miljøkvalitetskrav er meget afhængig af hvilke data, der er tilvejebragt og den tiddet tager at tilvejebringe data som Miljøstyrelsen skal bruge for at fastsætte et kvalitetskriterium,der skal ligge til grund for kravet. Det har derfor ikke været muligt at opnå tilkendegivelser fra Miljø-styrelsen, som grundlag for at fastsætte en tidsfrist for fastlæggelsen.
7
§ 12, stk. 2 - Definition af skønsbegreberKystdirektoratet savner definitioner af begreberne begrænset varighed, tidsbegrænset kortvarigoverskridelse, og væsentlig forbedring af miljøtilstanden. Disse begreber bør defineres enten i be-kendtgørelsen eller i en vejledning som Kystdirektoratet gerne vil være behjælpelig med.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der henvises til bemærkning til KLs høringssvar.§ 12 a - vejledning/præcisering, blandingszone -udledningDet er Kystdirektoratets opfattelse, at der er behov for en vejleding eller præcisering af §12a. Der erpå baggrund af teksten usikkerhed om, hvordan blandingszonerne defineres. Det bør f.eks. væremuligt at benytte et havnebassin som opblandingszone især i de tilfælde, hvor det kan påvises, atder ikke sker en miljøbelastning uden for havnen. Det er endvidere uklart, hvordan udledning skaltolkes. Er klapning udledning, eller er der kun tale om udledning, når der foretages oprensning elleruddybning, der kræver en tilladelse efter § 27 stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:For så vidt angår klapning er dette ikke omfattet af bestemmelserne om vilkår til udledninger. Derfindes særskilte regler herfor. Der henvises i øvrigt vedr. § 12 a til punktet ”Vejledning” under KL’shøringssvar.§ 15, stk. 4 - Mindske udstrækning af blandingszoneKystdirektoratet er usikre på, hvad der menes med § 15, stk. 4 med hensyn til at mindske udstræk-ningen af blandingszonen. Hvis belastningen med miljøfarlige stoffer i et havnebassin er så høj, atsedimentet ikke kan klappes men skal optages og landdeponeres, vil blandingszonen naturligt ved-blive med at være af samme størrelsesorden. Kun i det tilfælde at belastningen falder, kan blan-dingszonen nedbringes. Kystdirektoratet foreslår, at dette f.eks. sker ved, at der foretages kildeop-sporing i havnene.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Formuleringern er i overensstemmelse med direktivet. I tilfælde hvor en forurening skyldes udled-ninger til havnen, bør disse opspores og reguleres efter gældende bestemmelser.Bilag 2I fodnote til tabel: Bilag 2, Forurenede stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for vand:”Miljøkvali-tetskravet er denne stofkoncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration”.Da alle vand-områder i Danmark er mere eller mindre påvirkede af de aktiviteter, der foregår eller har foregået,er det i dag ikke muligt at måle en baggrundskoncentration, der er upåvirket. Den naturlige bag-grundskoncentration bør defineres som prøver udtaget af vandmyndigheden over en længere år-række. Endvidere kan der for visse stoffer være en naturlig variation fra lokalitet til lokalitet, hvorforden tilføjede værdi bør være forskellig fra vand-område til vandområde. Vandprøveudtagning ereller kan være meget vanskelig især i områder med strøm eller tidevand. I disse områder vil dervære forskel på ind- og udgående strøm, og der bør derfor udarbejdes en vejledning om, hvilkemålinger der kan indgå i beregningen af den naturlige baggrundskoncentration.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:I vandrammedirektivets forstand er baggrundskoncentrationen det naturlige baggrundsniveau udenmenneskeskabt påvirkning. Derfor er Kystdirektoratets forslag til definition af baggrundskoncentra-tionen ikke brugbar, for vandområder hvor den er under påvirkning fra menneskelige aktiviteter.
8
Fodnoten vil imidlertid bliv ændret således, at der for stoffer, hvor miljøkvalitetskravet er en ’tilføjet’værdi, i mindre grad bliver behov for at inddrage baggrundskoncentrationer i vurderingen af ommiljøkvalitetskrav kan opfyldes. Derved bliver der overensstemmelse med hvordan vurderingengennemføres for prioriterede stoffer (bilag 3), og der bliver mindre behov for at fastlægge bag-grundskoncentrationen i alle situationer,Bilag 2 – fodnote – beregningKystdirektoratet efterspørger en definition af, hvordan focberegnes. I fodnote til tabel: Del B: Miljø-kvalitetskrav for sediment og biota, står der:”(d)focer fraktion af organisk stof i sediment”.I litteraturen benyttes focsom udtryk for fraktionen aforganisk kulstof, TOC. Det vil være formålstjenligt, at teksten blev ændret til:” focer fraktion af orga-nisk kulstof i sediment, dvs. TOC målt i % af tørstof, da TOC opgives i g/kg tørstof. Endvidere vildet være fornuftigt, at der angives en omregningsfaktor fra glødetab til TOC, da det skal bemærkes,at TOC er markant dyrere at beregne end glødetabet.Det bør endvidere beskrives, hvordan tørvægt eller vådvægt beregnes i analyserne, da disse ermeget afhængige af, hvordan selve prøvetagningen foretages. Endvidere har behandlingen af prø-ven i laboratoriet betydning. For at homogenisere prøven mest muligt foretages der ofte frysetørringaf prøven før analyse, og da vil tørstofindholdet ikke være sammenligneligt med andre prøver, derblot tørres i ovnen ved 500 grader.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der henvises til KL’s høringssvar under ”Vejledning”Bilag 3I fodnote til tabel: Del A: Miljøkvalitetskrav (EQS) for vand, står der:”(k) Hvis miljøkvalitetskravene for biota ikke anvendes til vurdering af tilstand, skal der anvendesstrengere miljøkvalitetskrav for vand for at opnå samme beskyttelsesniveau som miljøkvali-tetskravene for biota i dette bilags del C. Når denne fremgangs-måde benyttes, underrettes By- ogLandskabsstyrelsen om årsagerne til, at denne fremgangsmåde benyttes, og oplyses om grundla-get herfor, om de alternative miljøkvalitetskrav for vand, der er fastsat, herunder de data og denmetode, de alternative miljøkvalitetskrav bygger på, og om hvilke kategorier af overfladevand, definder anvendelse på.”Kystdirektoratet spørger, hvordan disse strengere miljøkvalitetskrav bestemmes, og angiver, at derbør udarbejdes en vejledning eller et bilag, der beskriver retningslinjer for dette.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:By- og Landskabsstyrelsen fastsætter sådanne kvalitetskrav.Teksten i bekendtgørelsen vil blivejusteret, så opgaveforpligtelsen står tydeligere.Bilag 3, del BAnvendelse af de i del A anførte miljøkvalitetskrav (EQS)1. Kolonne 4 og 5 i tabellen: …. der er målt på forskellige tidspunkter af året…De tekniske specifikationer bør overveje:- Hvilke vejrforhold prøvetagningen skal ske under?- Dybdeforholdene og det frie stræk i et vandområde vil få betydning for bølgeaktiviteten,der igen vil have betydning for hvor stor turbiditet, der kan skabes under naturlige forhold.
9
- Ligeledes vil stor skibstrafik i f.eks. et havnebassin skabe turbiditet.Under punkt 3b står der: ”Vedvurdering af overvågningsresultater i forhold til miljøkvalitetskravene,tage der tages hensyn til:”Her skal ”tage” skiftes ud med ”skal ”.Det er uklart, hvad punkt 3 medfører og hvilke tiltag og grænseværdier, ansøger skal leve op til imedfør heraf.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Specifikation af, hvordan der skal tages prøver, reguleres ikke i bekendtgørelsen. Dette henhører tilde tekniske specifikationer i relation til overvågningsprogrammet.Under punkt 3b bliver ”tage” skiftet ud med ”kan”, da der i direktivet er tale om en mulighed.Der skal leves op til den kravværdi, der fremgår af tabellen. Det vil sige, at en udledning ikke mågive anledning til en koncentrationsføgelse på mere end denne værdi. Bemærkningen er såledesmere rettet mod vurdering af overvågningsresultater, hvor baggrundskoncentrationen for visse na-turligt forekommende stoffer kan være forskellig i forskellige vandområder. Hvor den målte koncen-tration er højere end miljøkvalitetskravet er det derfor tilladt at vurdere om miljøkvalitetskravet eropfyldt når baggrundskoncentrationen fratrækkes den målte værdi.Bilag 3, del CMiljøkvalitetskrav for biota:Under punkt 2: Det er uklart, hvad der menes med, at By- og Landskabsstyrelsen anvender andremiljøkvalitetskrav. Alle eller hvilke miljøkvalitetskrav, der skal anvendes for sediment og biota, børfremgå af denne bekendtgørelse.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der er her tale om en hjemmel til By- og Landskabsstyrelsen til at fastsætte andre miljøkvalitetskravend de, der fremgår af tabellerne. Når sådanne bliver fastsat, vil de løbende blive optaget i be-kendtgørelsen.§23, stk. 2:Kystdirektoratet finder det uheldigt, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på verserende klage-sager, da ansøger ikke har været bekendt med lovgivningen på ansøgningstidspunktet.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Ændringerne i bekendtgørelsen medfører ikke skærpende regler i forhold til de gældende regler.Tværtimod er der tale om flere forenklinger, som vil kunne komme ansøger til gode. Dels ved at dervil kunne træffes afgørelser på et tidligere tidspunkt, i situationer hvor der skal fastsættes nye miljø-kvalitetskrav, og dels ved at der medtages miljøkvalitetskrav for flere stoffer i bekendtgørelsen,hvorved ansøger fritages for at skulle tilvejebringe oplysninger om disse stoffers økotoksikologiskeegenskaber.
FRI – FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRERI bekendtgørelsen om miljøkvalitetskravfinder FRI det positivt, at bekendtgørelser er ændret iretning af større konkretisering af forhold for henholdsvist forurenende stoffer, farlige stoffer og prio-
10
riterede stoffer; og at disse nu er beskrevet med såvel generelle kvalitetskrav og korttidskvali-tetskrav.FRI har ikke forholdt sig til værdierne for kvalitetskravene og tilstrækkeligheden i de listede stoffer.BlandingszonerFRI finder udpegningen af blandingszoner for operationelt myndighedsarbejde fornuftig, under for-udsætning af, at disse skal begrænses til den umiddelbare nærhed af udledningspunktet.FRI har ikke taget stilling til sikkerhedsfaktorer for fastsættelse af miljøkvalitetskrav.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Ingen bemærkningerOvervågningsbekendtgørelse:Generelle kommentarerFRI har i tidligere høringssvar til bekendtgørelsen om overvågning givet såvel generelle kommenta-rer som specifikke anvisninger på forslag til den oprindelige bekendtgørelse.(FRI’s høringssvar af4. august 2009). Disse kommenteringer og forslag er fortsat FRI’s forslag til en konkretisering afbekendtgørelsen. Dette gælder fortsat, med de i ændringsforslaget til bekendtgørelsen angivnekonkretiseringer, som ikke er tilstrækkelige til at sikre en gennemskuelig og klar bekendtgørelse omovervågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder samt naturovervågning af internati-onale naturbeskyttelsesområder.FRI finder det rigtigt at overvågningen af forurenende, farlige og prioriterede stoffer konkretiseresog sikres at beskrive såvel tilstand som langsigtet udviklingstendenser.Det er specielt rigtigt at sikre overvågningsfrekvenser der beskriver tilstand for såvel vand, sedi-ment og biota således at de langsigtede udviklingstendenser kan følges.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Forslag til ændringer i bekendtgørelsen er direktivkrav. FRIs tidligere bemærkninger er der tagetstilling til forud for udstedelsen af bekendtgørelsen i januar 2010.ReferenceperiodeDet er korrekt at der bør udarbejdes og ajourføres oversigt over prioriterede og forurenende stoffer iforbindelse med udarbejdelse af basisanalyser. Det skal dog bemærkes at FRI finder det betænke-ligt at der kan fastlægges en etårig referenceperiode, hvilket ikke vil afspejle et gennemsnit i forholdtil forekommende variationer. Det er således ikke fornuftigt frit at vælge mellem 2008, 2009 og 2010værdier som referenceperiode, men mere hensigtsmæssigt konsekvent vælge de sidste 3 års gen-nemsnitsværdi som referenceperiode for såvel 2008-2010 (som foreslået mulighed) som for deefterfølgende oversigter i forbindelse med basisanalyser.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Fastsættelse af et-årig referenceperiode er et direktivkrav for så vidt angår udledninger fra punktkil-derMiljømålsbekendtgørelsen - Grænseoverskridende forureningFRI finder det yderst betænkeligt, at miljømål kan anses som opfyldt, i de tilfælde hvor den mang-lende opfyldelse skyldes grænseoverskridende forurening. Det korrekte må være, at miljømålenes
11
manglende opfyldelse karakteriseres som forårsaget af grænseskridende forurening, og dermedikke vil indgå i opgørelse over vandområder som opfylder miljømålene.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der er her tale om en direktivbestemmelse. By- og Landskabsstyrelsen har imidlertid fundet detmere relevant at medtage disse bestemmelser i en ændring af bilag 2 til miljømålsloven.
DANSKE HAVNENye vandkvalitetskrav (bilag 2 og 3)Danske Havne fremsætter ønske om, at de nye vandkvalitetskrav ikke må hindre, at oprensning ogklapning fortsat kan foregå. Danske Havne er bekymret for, at vandkvalitetskravene vil gøre det forsvært at få tilladelse til klapning. Der skal sikres en overensstemmelse mellem vandkvalitetskrave-ne og klapvejledningen, så klapning er en reel mulighed. Det er også vigtigt, at klapning ikke opfat-tes som en udledning eller en tilførsel af skadelige stoffer. Eventuelle stoffer findes jo allerede ihavmiljøet.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:By- og Landskabsstyrelsen finder ikke, at bekendtgørelsens miljøkvalitetskrav ændrer grundlagetfor at kunne tillade klapning. Der henvises i øvrigt til arbejdsgruppe mellem KL, Danske Havne,Kystdirektoratet og By- og Landskabsstyrelsen om forståelse af vandplanernes betydning for havneog sejladsrelaterede aktiviteter.§ 12, stk. 2Danske Havne finder det glædeligt, at bekendtgørelsens ny § 12, stk.2 siger:”Dog kan der ved aktiviteter af begrænset varighed, herunder fjernelse af sediment fra et vandom-råde, fastsættes vilkår, jf. stk. 1, som giver tilladelse til tidsbegrænset kortvarig overskridelse af etgenerelt kvalitetskrav, når den aktivitet, der forårsager udledningen, bidrager til en væsentlig for-bedring af miljøtilstanden i det pågældende vandområde”.Som Danske Havne forstår det, sigter bestemmelsen på selve oprensningen samt tilbageløb afvand ved indspulingen af sediment på et felt.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Bestemmelsen sigter på tilbageløb af overskudsvand fra spulefelter.
§ 12 a. BlandingszoneDanske Havne forstår den ny § 12a om udpegning af blandingszoner, som noget, der kan dækkeområdet uden for spulefeltet (udsivning og regnvandsoverløb) og eventuelt hele havnen eller deleaf den (bassiner). Danske Havne er usikre på, om klappladser kan udpeges som blandingszoner,og om det i givet fald vil løse denne problemstilling.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:En blandingszone skal afgrænses omkring et udledningspunkt til punktets umiddelbare nærhed. Ethelt havneområde kan derfor som udgangspunkt ikke udpeges som en blandingszone.§12, stk.2. Definition af skønsbegreber
12
Danske Havne finder at ord som, ”begrænset varighed”, ”kortvarig overskridelse” og ”væsentligforbedring”(§12, stk. 2), samt ”umiddelbare nærhed” (§12a, stk.2) bør præciseresOrdet ”væsentlig” bør udgå af bekendtgørelsen, for derved løses usikkerheden omkring administra-tions-grundlaget samtidig med, at der sikres en miljøforbedring.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:For så vidt angår begreberne, er der tale om direktivbestemmelser, der ikke kan ændres,jf. i øvrigtbemærkninger til KL og Kystdirektoratets høringssvar.§ 12a, stk. 4 BlandingszoneDanske Havne anfører, at krav til indskrænkning af en eventuel blandingszone, jf. §12 a, stk.4 ogsåkan være problematisk i forhold til en havn eller et havnebassin, der er af en fast afgrænset størrel-se, som ikke kan indskrænkes. Derfor er det hensigtsmæssigt at tilføje, at en indskrænkning afblandingszonen skal finde sted, med mindre de givne fysiske rammer gør det umuligt. DanskeHavne anfører endvidere, at der er uklart, hvordan blandingszonerne forholdes til fortyndingszoner-ne, jf. deponeringsbekendtgørelsen. De kunne med fordel samkøres, men bekendtgørelsen børpræcisere dette.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Krav om at mindske blandingszoner er et direktivkrav, der ikke kan fraviges. Ved blandingszonerforstås det samme som fortyndingszoner under deponeringsbekendtgørelsen.Bilag 3C, stk.2 Sediment/biotaDanske Havne finder det ikke klart hvilke krav, der vil blive stillet til sedimentet, jf. udkastets bilag3C, stk. 2. Ej heller i hvilke situationer, der skal anvendes krav til sediment hhv. biota hhv. vand.Det er desuden uklart, hvad der sker, hvis en ansøger skal forholde sig til to sæt kravværdier, ogkan overholde det ene, men ikke det andet.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:I tilfælde af at der er fastsat kvalitetskrav for både vand, sediment og biota, skal alle kravene kunneopfyldes.PrøvetagningEn yderligere uklarhed består i, hvordan sagsbehandleren skal komme frem til antallet af prøver, tilselve prøvetagningen, til analysematerialets omfang og beskaffenhed, til hvilke stoffer, der skalanalyseres for, osv. Det åbner store muligheder for uens krav. Undersøgelser er dyre og tidskræ-vende, og der bør derfor kun undersøges for relevante stoffer og i et relevant omfang.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der henvises til svar til KL om prøvetagning ovenfor.VejledningDanske Havne ser et klart behov for, at der udarbejdes en tilhørende vejledning, som skal sikre etrimeligt og ensartet grundlag. Udarbejdelsen af en vejledning vil dog kun løse noget på den længe-re bane. Eftersom bekendtgørelsen forventes at træde i kraft hurtigt og få virkning på eksisterendesager, bør bekendtgørelsen også tilrettes, så der kan sikres en ensartet sagsbehandling.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Der henvises til svar til KL ovenfor om vejledning.
13
Den generelle retstilstandDanske Havne finder at, der hverken i den eksisterende i eller udkast til ændringer af bekendtgø-relse er anført, hvad der skal ske, hvis koncentrationen i et vandområde allerede overstiger miljø-kvalitetskravene. Det er en usikkerhed, som bør præciseres.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Vandrammedirektivet forpligter myndighederne til at iværksætte foranstaltninger til forbedring aftilstanden i et vandområde, når miljømålet (herunder miljøkvalitetskravene) for vandområdet ikke eropfyldt. Der er også pligt til at inddrage den samlede påvirkning af et vandområde når virkningerneaf nye påvirkninger skal vurderes.Det vil således fremgå af vandplanen eller opdateringer hertil, om der for et konkret vandområde erkrav om en indsats til at forbedre tilstanden når miljømålet ikke er opfyldt. Nye påvirkninger må hel-ler ikke give anledning til at tilstanden forringes.Der henvises i øvrigt til arbejdsgruppe mellem KL, Danske Havne, Kystdirektoratet og By- og Land-skabsstyrelsen om forståelse af vandplanernes betydning for havne og sejladsrelaterede aktiviteter.KonsekvenserDanske Havne finder, at der er behov for en redegørelse for de konsekvenser det forelagte udkasttil bekendtgørelse vil få.By- og Landskabsstyrelsen bør i lighed med anden lovgivning foretage ensådan vurdering af bekendtgørelsens praktiske miljømæssige og økonomiske konsekvenser.By- og Landskabsstyrelsens kommentarer:Ændringerne i bekendtgørelsen medfører ikke skærpende regler i forhold til reglerne i den gælden-de bekendtgørelse. Tværtimod er der tale om flere forenklinger som vil kunne komme ansøger tilgode. Dels ved at der vil kunne træffes afgørelser på et tidligere tidspunkt, i situationer hvor derskal fastsættes nye miljøkvalitetskrav og dels ved at der medtages miljøkvalitetskrav for flere stofferi bekendtgørelsen, hvorved ansøger fritages for at skulle tilvejebringe oplysninger om disse stoffersøkotoksikologiske egenskaber.
14
