Høring over udkast til bekendtgørelse ommiljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledningaf forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet(ændring af BEK 1669 / 2006)Bekendtgørelsens overordnede formål er at sikre et bedre vandmiljø. Det er etgodt og rigtigt formål, som Danske Havne støtter helhjertet. Den foreliggendebekendtgørelse skal være med til at sikre det, men den anvender desværre forbrede begreber til at sikre ensartet sagsbehandling og retstilstand.De danske havne hjælper på flere områder med til at løse miljøproblemer, fx iforhold til at skabe rammen for klimavenlig transport eller – som udkastet tilbekendtgørelse anerkender – ved at fjerne havbundsmateriale (sediment), somindeholder skadelige stoffer.Havnene står for vedligehold af den samfundsmæssigt vigtige infrastrukturunder vandet, dvs. havnebassiner og sejlløb. Strøm, sejlads og udvaskning afmateriale via vandløb gør, at sedimentet hober sig op i sejlrender og bassiner.Der er tale om ganske naturlige processer og naturlige materialer primært sandog organisk materiale. Konsekvensen er at havnene ikke har den vanddybde, derer nødvendig for, at skibene kan komme i havn. Derfor skal havnene med jævnemellemrum rense op, så skibstrafikken kan ske effektivt og sikkert. Detoverordnede mål skal derfor være, at havnene fortsat kan rense op og uddybevandveje og havnebassiner.Oprensning og håndtering af sedimentet er reguleret og lever op til strengemiljøkrav - også selv om det i sig selv kun i yderst begrænset omfang er en kildetil forurening af havmiljøet, og faktisk er med til at forbedre det ved at fjerneforurenet sediment.Sediment i vandHvis det oprensende sediment er tilstrækkeligt uproblematisk – dvs.indeholdende helt små mængder skadelige stoffer under diverse grænseværdier -flyttes det til særligt udpegede områder på havbunden. Denne proces kaldes”klapning”. Ved oprensning og klapning kan det ikke undgås, at en del materiale

hvirvles op i vandet, selv om det naturligvis søges begrænset. Det kan påvirkehavmiljøet midlertidigt. De eksisterende regler sikrer, at det sediment, derklappes, ikke er forurenet og ikke påvirker miljøet mærkbart på den længerebane. De nye vandkvalitetskrav må ikke hindre, at oprensning og klapningfortsat kan foregå.Klapning er en god løsning, der sikrer, at sedimentet forbliver i havmiljøet ogstore mængder ikke skal på land. Danske Havne er bekymret for, atvandkvalitetskravene vil gøre det for svært at få tilladelse til klapning. Der skalsikres en overensstemmelse mellem vandkvalitetskravene og klapvejledningen,så klapning er en reel mulighed. Det er også vigtigt, at klapning ikke opfattessom en udledning eller en tilførsel af skadelige stoffer. Eventuelle stoffer findesjo allerede i havmiljøet.Målet må fortsat være, at mest muligt materiale skal kunne klappes på den mestbæredygtige og hensigtsmæssige måde, så sedimentet i størst muligt omfangføres tilbage og kan blive i havmiljøet, hvor det hører hjemme.Sediment på land (og konsekvenser for vand)Hvis sedimentet indeholder for mange skadelige stoffer, eller hvis det er rentmen for langt væk fra en egnet klapplads, bliver det lagt på særlige, kystnærelanddepoter, kaldet spulefelter eller –bassiner (i det efterfølgende anvendesførstnævnte betegnelse til at dække begge former).Spulefelterne er inddæmmede områder, hvor sedimentet bundfældes, mens detoverskydende vand ledes tilbage i havet eller fordamper. Der sker kun i yderstbegrænset omfang udsivning gennem spulefelternes volde og/eller spunser, ligesom felterne ligger helt uden for grundvandsinteresser.Selv om der således kan ske et meget lille tilbageløb af skadelige stoffer tilvandmiljøet, forbliver hovedparten inde på spulefeltet, hvor de bliver nedbrudteller isoleret.Denne fremgangsmåde er altså samlet set en gevinst for havmiljøet. Derfor erdet også glædeligt, at bekendtgørelsens ny §12, stk.2 siger:”Dog kan der ved aktiviteter af begrænset varighed, herunder fjernelse afsediment fra et vandområde, fastsættes vilkår, jf. stk. 1, som giver tilladelse tiltidsbegrænset kortvarig overskridelse af et generelt kvalitetskrav, når denaktivitet, der forårsager udledningen, bidrager til en væsentlig forbedring afmiljøtilstanden i det pågældende vandområde”.Som Danske Havne forstår det, sigter bestemmelsen på selve oprensningensamt tilbageløb af vand ved indspulingen af sediment på et felt.Endvidere forstår Danske Havne den ny §12a om udpegning af blandingszoner,som noget, der kan dække området uden for spulefeltet (udsivning ogregnvandsoverløb) og eventuelt hele havnen eller dele af den (bassiner).

Vi er usikre på, om klappladser kan udpeges som blandingszoner, og om det igivet fald vil løse denne problemstilling.Danske Havne ønsker om nogen at finde realiserbare løsninger forsedimenthåndtering og vandkvalitet. Vi bakker op om de principper, der liggertil grund for de foreslåede regler i bekendtgørelsen. Problemet er, at det ermeget usikkert, hvordan reglerne vil blive administreret i praksis.Ensartet sagsbehandling ønskesFor store skøn vil blive overladt til den enkelte sagsbehandler med ord som,”begrænset varighed”, ”kortvarig overskridelse” og ”væsentlig forbedring” (§12,stk.2), samt ”umiddelbare nærhed” (§12a, stk.2, punkt 1).Hvad betyder sådanne begreber?Danske Havne har svært ved at se, hvordan der kan foretages en ensartetsagsbehandling på dette administrationsgrundlag. Det foreliggende udkast erupræcist og frygtes at føre til usikkerhed og vilkårlighed - og dermed tilklagesager.Det bør præciseres i §12, stk.2, at aktivitetens ”begrænsede varighed” erkampagneperioden, som skal kunne gentages med nødvendige mellemrum.”Tidsbegrænset kortvarig overskridelse” af et generelt kvalitetskrav skalindebære, at overskridelsen omfatter hele aktiviteten – for et spulefeltsvedkommende ikke bare selve indspulingen, men også i den periode, der eroverløb. Og endelig er det vanskeligt at se, hvorfor der skal være tale om en”væsentlig forbedring” og ikke blot en forbedring af miljøet. Hvis noget er enforbedring af miljøet, bør aktiviteten tillades. Ordet ”væsentlig” bør udgå afbekendtgørelsen, for derved løses usikkerheden omkring administrations-grundlaget samtidig med, at der sikres en miljøforbedring.Hvad angår den ”umiddelbare nærhed” af blandingszoner, jf. §12a, stk.2, punkt1, bliver det uklart, hvordan sådanne zoner fastlægges, og hvilken udstrækningde skal have. Her kan der naturligvis være behov for større grad af individuelvurdering – fx i forhold til strømforhold etc. Der synes at være behov for enklarere definition af begrebet ”umiddelbar nærhed”. Også i forhold til hvis flereforskellige kilder påvirker den samme blandingszone.Krav til indskrænkning af en eventuel blandingszone, jf. §12a, stk.4 kan ogsåvære problematisk i forhold til en havn eller et havnebassin, der er af en fastafgrænset størrelse, som ikke kan indskrænkes. Derfor er det hensigtsmæssigt attilføje, at en indskrænkning af blandingszonen skal finde sted, med mindre degivne fysiske rammer gør det umuligt.Det er endvidere uklart, hvordan blandingszonerne forholdes tilfortyndingszonerne, jf. deponeringsbekendtgørelsen. De kunne med fordelsamkøres, men bekendtgørelsen bør præcisere dette.Det står heller ikke klart hvilke krav, der vil blive stillet til sedimentet, jf.udkastets bilag 3C, stk.2. Ej heller i hvilke situationer, der skal anvendes krav til3

sediment hhv. biota hhv. vand. Det er desuden uklart, hvad der sker, hvis enansøger skal forholde sig til to sæt kravværdier, og kan overholde det ene, menikke det andet.En yderligere uklarhed består i, hvordan sagsbehandleren skal komme frem tilantallet af prøver, til selve prøvetagningen, til analysematerialets omfang ogbeskaffenhed, til hvilke stoffer, der skal analyseres for, osv. Det åbner storemuligheder for uens krav.Undersøgelser er dyre og tidskrævende, og der bør derfor kun undersøges forrelevante stoffer og i et relevant omfang.Danske Havne ser et klart behov for, at der udarbejdes en tilhørende vejledning,som skal sikre et rimeligt og ensartet grundlag.Udarbejdelsen af en vejledning vil dog kun løse noget på den længere bane.Eftersom bekendtgørelsen forventes at træde i kraft hurtigt og få virkning påeksisterende sager, bør bekendtgørelsen også tilrettes, så der kan sikres enensartet sagsbehandling.Den generelle retstilstand.Vandkvalitetskravene hænger uløseligt sammen med vandplanerne, og beggerummer det problem, at der både er tale om relativ mængde i det, der kanaccepteres udledt, og en acceptabel absolut mængde af forurening i et områdesom helhed. For den enkelte havn betyder vandplaner og vandkvalitetskravene,at hvor man før har kunnet forholde sig til egne aktiviteter, kan man nu risikereat blive påvirket af andres aktiviteter inden for samme vandområde.Der er hverken anført i den eksisterende eller udkast til ændringer afbekendtgørelse, hvad der skal ske, hvis recipienten allerede overstigermiljøkvalitetskravene. Det er en usikkerhed, som bør præciseres.Danske Havne henviser her til vedlagte bilag - et konkret eksempel fraudledningen fra Frederikshavn Havns spulefelt. Her kan vandkvaliteten irecipienten ikke overholde de ny kvalitetskrav – endda inden tilførslen afstoffer fra spulefeltet, som ses at påvirke vandområdet minimalt. Det ervurderingen, at dette vil være tilfældet mange steder i landet.Danske Havne kan ikke acceptere en retstilstand, hvor en havn forhindres ellerforsinkes i at foretage en given aktivitet, fx en for havnen og skibsfarten heltnødvendig oprensning, fordi et vandområde har en dårlig generel kvalitet, somer forårsaget af andre aktiviteter, havnen ikke selv har (haft) indflydelse på.For vandkvaliteten i og omkring havne, må det være den enkelte aktivitet ogdens relative miljøpåvirkning, der er afgørende for, om der kan gives entilladelse eller ej. Ikke en vurdering af et områdes samlede kvalitet. Ellers kanman komme i groteske situationer, hvor intet kan lade sig gøre, eller hvordiffuse kilder eller de aktiviteter, der først fik udledningstilladelse i et bestemtområde, kan fortsætte, mens nye og muligvis mere miljøvenlige ellersamfundsøkonomisk relevante aktiviteter ikke kan få tilladelse.4

Noget sådant må ikke ske, og det bør sikres – hvad enten den fornødnesikkerhed indføres i denne bekendtgørelse eller i forbindelse med vandplanerne.KonsekvenserDet er hævet over enhver tvivl, at de foreslåede vandkvalitetskrav – og devandplaner, de er en del af - vil få stor betydning for mange aktiviteter på og veddanske havne. Også for aktiviteter, der er miljømæssigt uproblematiske eller somligefrem er en forbedring af miljøet.Imidlertid står det ikke klart, hvilke konsekvenser det forelagte udkast tilbekendtgørelse vil få, for der er ikke udarbejdet nogen analyser afkonsekvenserne.By- og Landskabsstyrelsen bør i lighed med anden lovgivning foretage en sådanvurdering af bekendtgørelsens praktiske miljømæssige og økonomiskekonsekvenser.Uden en indikation af hvilke krav, bekendtgørelsen kan forventes at stille tilnuværende og fremtidige aktiviteter, anlæg og arbejdsgange, og hvilkekonsekvenser dette kan få for havnene, er det heller ikke muligt for DanskeHavne at forholde sig til de konkrete, foreslåede værdier, mål, etc.Danske Havne ønsker først og fremmest, at bekendtgørelsen præciseres, så mankan begrænse vilkårlighed og forskelle i den daglige sagsbehandling. Detforeliggende udkast rummer desværre for mange muligheder for noget sådant.Danske Havne bistår gerne i et konstruktivt arbejde hen imod dette mål.Venlig hilsenJakob SvaneDanske Havne

DI har den 4. april 2010 modtaget ovenstående bekendtgørelser i høring med hø-ringsfrist den 5. maj 2010. Denne er efterfølgende justeret til den 27. april 2010.Indledningsvist vil vi bemærke, at EU’s kemikalieforordning på sigt vil skabe enmeget større viden om kemikaliers effekt og nedbrydning i miljøet. Det vil reducereanvendelsen af problematiske kemikalier. På længere sigt vil REACH dermed over-flødiggøre dele af den overvågningsindsats, der skitseres i høringsudkastet til be-kendtgørelserne.Af høringsbrevet fremgår det, at revisionen medfører en forenkling af procedurenfor miljømyndighedernes meddelelse af tilladelse til udledning af forurenende stof-fer. DI har fået oplyst, at forenklingen består af, at en kommunal godkendelse tiludledning ikke skal afvente en fastsættelse af miljøkvalitetskrav fra e n centralmyndighed, men kan anvendes med et midlertidigt miljøkvalitetskrav fra kommu-nen. DI finder administrative forenklinger meget positive, men gør opmærksom påat et midlertidigt krav kan afstedkomme en vis usikkerhed.

I bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vand-områder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havetindføres i punkt 10 en § 12a, der giver mulighed for at udpege en blandingszoneomkring et udledningspunkt. DI finder, at det er en fornuftig ændring af regelsæt-tet, og i overensstemmelse med direktivets muligheder. Vi finder derimod ikke, atreglerne i stk. 2 om zonernes størrelse er entydigt beskrevet. F.eks. finder vi ikke , atformuleringen ”begrænset til udledningspunktets umiddelbare nærhed” er tilstræk-kelig tydelig. I stedet burde skrives, at størrelsen af zonens fastsættes på baggrundaf en individuel vurdering.Under punkt 11 fremgår, at der indsættes et nyt § 15 stk. 4. DI finder, at det eruklart, om det betyder at begrebet nærzone udgår af bekendtgørelsen, og om derdermed er tale om reel stramning af bekendtgørelsen. DI skal derfor anmode om endrøftelse af de mulige konsekvenser af ændringen med By- og Landskabsstyrelsen.Ligeledes finder vi, at kravet i § 15, stk. 4 om foranstaltninger til at mindske ud-strækningen af blandingszonen er overflødigt, idet der jf. § 13 i den eksisterendebekendtgørelse kræves, at stofferne begrænses ved hjælp af den bedste tilgængeligeteknologi. DI finder, at den tidligere bekendtgørelses § 15, stk. 4 indeholder en me-re operationel afgrænsning af effekten i nærområdet, end det nye forslag.DI vil gerne anføre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.oktober 2000 (vandrammedirektivet) ikke foreskriver højeste vandkv alitet for allevandområder, men åbner op for at dette kan fraviges såfremt vandområdet er p å-virket af menneskelig aktivitet, eller vandområdets naturlige betingelser er sådan-ne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelige eller forbundet med uforholdsmæssigtstore omkostninger. Der ses således ingen lovmæssig baggrund for at afskaffe b e-grebet nærområde, hvor der er mindre strenge miljømål.Under samme bekendtgørelse punkt 16 tilføjes en lang række stoffer til bekendtg ø-relsens bilag 2: Forurenende stoffer med nationale miljøkvalitetskrav for vand. DIsavner en henvisning til den faglige baggrund for, at netop disse stoffer tilføjes.Specielt undrer det, at LAS optages på bilaget samtidig med, at LAS netop er blevetfjernet fra listen over uønskede stoffer (LOUS).DI står gerne til rådighed for yderligere drøftelser af ovennævnte problemstilli nger,og ser frem til en afklaring af det rejste tvivlsspørgsmål angående nærzo-ne/blandingszone begreberne.

Høringssvar vedr. bekendtgørelser-Ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav forvandområder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet,-Ændring af bekendtgørelse om overvågning af over-fladevand, grundvand, beskyttede områder og om na-turovervågning i internationale naturbeskyttelsesom-råder mv., bekendtgørelse om karakterisering afvandforekomster og kortlægning af vandressourcerog bekendtgørelse om miljømål mv. for vandfore-komster og internationale beskyttelsesområder.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at gi-vehøringssvar på ovennævnte bekendtgørelser i henhold til Vandrammedi-rektivet og Miljøkvalitetskravdirektivet.Nedenfor følger kommentarer som FRI, i samarbejde med vores medlems-virksomheder, har udarbejdet til udkastet.Generelle kommentarerFRI har i tidligere høringssvar til bekendtgørelsen om overvågning givet så-vel generelle kommentarer som specifikke anvisninger på forslag til den op-rindelige bekendtgørelse.(FRI’s høringssvar af 4. august 2009). Disse kom-menteringer og forslag er fortsat FRI’s forslag til en konkretisering af be-kendtgørelsen.Dette gælder fortsat, med de i ændringsforslaget til bekendtgørelsen angivnekonkretiseringer, som ikke er tilstrækkelige til at sikre en gennemskuelig ogklar bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyt-tede områder samt naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesom-råder.I relation til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskravfinder FRI det posi-tivt at bekendtgørelser er ændret i retning af større konkretisering af forholdfor henholdsvist forurenende stoffer, farlige stoffer og prioriterede stoffer;

og at disse nu er beskrevet med såvel generelle kvalitetskrav og korttidskva-litetskrav. FRI har ikke forholdt sig til værdierne for kvalitetskravene og til-strækkeligheden i de listede stofferUdpegningen af blandingszoner for operationelt myndighedsarbejde er for-nuftig, under forudsætning af at disse skal begrænses til den umiddelbarenærhed af udledningspunktet.FRI har ikke taget stilling til sikkerhedsfaktorer for fastsættelse af miljøkva-litetskrav.I relation til bekendtgørelsen om overvågningfinder FRI det rigtigt atovervågningen af forurenende, farlige og prioriterede stoffer konkretiseresog sikres at beskrive såvel tilstand som langsigtet udviklingstendenser.Det er specielt rigtigt at sikre overvågningsfrekvenser der beskriver tilstandfor såvel vand, sediment og biota således at de langsigtede udviklingsten-denser kan følges.Det er korrekt at der bør udarbejdes og ajourføres oversigt over prioriteredeog forurenende stoffer i forbindelse med udarbejdelse af basisanalyser. Detskal dog bemærkes at FRI finder det betænkeligt at der kan fastlægges en et-årig referenceperiode, hvilket ikke vil afspejle et gennemsnit i forhold til fo-rekommende variationer. Det er således ikke fornuftigt frit at vælge mellem2008, 2009 og 2010 værdier som referenceperiode, men mere hensigtsmæs-sigt konsekvent vælge de sidste3 års gennemsnitsværdi som referencepe-riodefor såvel 2008-2010 (som foreslået mulighed) som for de efterfølgen-de oversigter i forbindelse med basisanalyser.FRI finder det yderst betænkeligt at miljømål kan anses som opfyldt, i de til-fælde hvor den manglende opfyldelse skyldes grænseoverskridende forure-ning. Det korrekte må være at miljømålenes manglende opfyldelse karakte-riseres som forårsaget af grænseskridende forurening, og dermedikkevilindgå i opgørelse over vandområder som opfylder miljømålene.AfslutningVi ser frem til at følge bekendtgørelsen og det videre arbejde og står gernetil rådighed for evt. drøftelser i forbindelse med arbejdet.Med venlig hilsenPreben BoockChefkonsulent.

Høringssvar på høring af ændringsbekendt-gørelser vedr. miljøkvalitetskrav for vandom-råder og krav til udledning af forurenendestoffer til vandløb, søer eller havet (ændringaf BEK 1669 / 2006 m.fl.)KL har modtaget ovennævnte ændringsbekendtgørelser i høring, med frem-rykket frist fra 5. maj til 27. april 2010.KL støtter bekendtgørelsernes overordnede formål med at sikre et bedrevandmiljø.KL vil indledningsvis henholde sig til at der på området om miljøfremmedestoffer er nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal bl.a. afklare om-fanget af kommunernes forpligtigelser.Grundet arbejdet i arbejdsgruppen og diverse usikkerheder forbeholder KLsig ret til at vende tilbage efter arbejdsgruppens afslutning.KL forstår det som, at det forhold at de direktivfastsatte (nye) krav tilside-sætter retningslinjer i regionplanerne, betyder at disse ikke skal indarbejdes ikommuneplanerne. Kommunerne må dog forvente at skulle gennemføre enekstra vurdering af data og konkret indsats, i forhold til de nye krav.Det fremgår ikke klart, hvilke konsekvenser de forelagte udkast til bekendt-gørelser vil få. By- og Landskabsstyrelsen bør i lighed med anden lovgivningforetage en sådan vurdering af bekendtgørelsens praktiske og økonomiskekonsekvenser.KL vurderer at den kommunale sagsbehandling kompliceres unødigt ift.skøn i sagsbehandlingen med ord som, ”begrænset varighed”, ”kortvarigoverskridelse” og ”væsentlig forbedring” (§12, stk.2), samt ”umiddelbarenærhed” (§12a, stk.2, punkt 1). Disse begreber bør præciseres.

Kommentarer til enkelte paragrafferTil §12 (1669):Generelt er det godt at der fastsættes kravværdier til flere stoffer fra centralthold, da det betyder at kommunerne som myndighed er fri for at bruge tidpå at lave individuelle vurderinger af hvilke stoffer de skal undersøge/ledeefter i forbindelse med tilladelser.Til gengæld medfører udvidelse af listerne over forurenende stoffer og ind-førelse af kravværdier for en række nye stoffer, at det må forventes at enrække eksisterende tilladelser vil skulle revideres, efterhånden som der duk-ker dokumentation op for at disse stoffer findes i vandmiljøet.Til §12 stk. 2(1669):Det er en klar forbedring af mulighederne for at lave oprensningsprojektermhp. forbedrede miljøtilstande i vandområder, at der åbnes mulighed forlempelse af kravene under oprensninger, når der efterfølgende vil opnås enforbedret tilstand.

Nye stofferVedr. stofferne i tabel pkt.16, Bilag 2 og i pkt. 18, Bilag 3. Det er konstate-ret, at der er kommet ca. 70 nye stoffer, d.v.s. stoffer, som ingen kenderindholdet af i deres spildevand. Både nogle af stofferne i bek. 1669 samtmange af de nye kan ikke analyseres eller ikke kan analyseres med tilstræk-kelig lav detektionsgrænse. Tolkningen af 1669 har været, at alle stoffer, derkan analyseres skal analyseres, og dem der ikke kan, skal der godtgøres for,at de ikke forekommer i spildevandet, der ønskes udledt til en recipient. Detsidste kan være ret omstændigt, for det kræver en grundig gennemgang afalle virksonmheder i oplandet m.h.p. alle produkters indhold af alle demange stoffer.

Kystdirektoratets bemærkninger til Bekendtgørelse om æn-dring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandom-råder og krav til udledning af forurenende stoffer til vand-løb, søer eller havetTransportministeriets departement har anmodet KDI om at afgi-ve bemærkninger til udkast til ændring af dels bekendtgørelseBEK 1669 af 14/12/2006.Kystdirektoratet finder, at det er positivt at der nu kommer enrevision af BEK 1669 af 14/12/2006.Kystdirektoratet finder dog, at bilagene 1 og 2 i den nye æn-dringsbekendtgørelse bør revideres således, at der fremkommer2 nye bilag, i tråd med bilag 3. Begrundelsen for dette er, at deter særdeles vanskeligt at overskue bilagene som ligeledes errettet i BEK: nr. 1016 af 15/08/2007.Pkt. 3. ”Farligestoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske,persistente og bioakumulerbare.”Kystdirektoratet henstiller til, at der henvises til et bilag eller enliste, som viser disse stoffer. Alternativt kan der udarbejdes enbeskrivelse af, hvordan man fastslår, at stofferne er toksiske,persistente eller bioakumulerbare. Hvordan defineres den omtal-te bekymring?Pkt. 6. Der bør fastlægges frister for udarbejdelsen af miljøkvali-tetskrav, således at ansøger har en ide om, hvor lang sagsbe-handlingstiden vil være.Pkt. 8. Der er fejl i teksten. Sætningen giver ikke umiddelbartmening. Kystdirektoratet har følgende forslag til omformulering:”Miljømyndighedenskal sikre overholdelse af de miljøkvalitets-krav, der er fastsat i bilag 2 og 3, vandplanen eller tillæg tilvandplanen gældende for vandområdet, hvor udledningen findersted,

samt

sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav fastsat ellerunder udarbejdelse i medfør af § 10, stk. 3 og 4, og såfremt deforurenende stoffers tilstedeværelse kan have betydning for op-fyldelse af miljøkvalitetskravene, fastsætte vilkår til at sikre, atmiljøkvalitetskravene er opfyldt, jf. dog § 23, stk. 3.

Pkt. 9. Kystdirektoratet savner definitioner af begreberne be-grænset varighed, tidsbegrænset kortvarig overskridelse, ogvæsentlig forbedring af miljøtilstanden. Disse begreber bør defi-neres enten i bekendtgørelsen eller i en vejledning som Kystdi-rektoratet gerne vil være behjælpelig med.Pkt. 10. Det er Kystdirektoratets opfattelse, at der er behov foren vejleding eller præcisering af §12a. Der er på baggrund afteksten usikkerhed om, hvordan blandingszonerne defineres.Det bør f.eks. være muligt at benytte et havnebassin som op-blandingszone især i de tilfælde, hvor det kan påvises, at derikke sker en miljøbelastning uden for havnen. Det er endvidereuklart, hvordan udledning skal tolkes. Er klapning udledning, el-ler er der kun tale om udledning, når der foretages oprensningeller uddybning, der kræver en tilladelse efter § 27 stk. 2 i miljø-beskyttelsesloven.”§ 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb,søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges så-ledes, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter §28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer ellerhavet.Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller ha-vet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, såde kan forurene vandet. ”Pkt. 11. Kystdirektoratet er usikre på, hvad der menes med stk.4 med hensyn til at mindske udstrækningen af blandingszonen.Hvis belastningen med miljøfarlige stoffer i et havnebassin er såhøj, at sedimentet ikke kan klappes men skal optages og land-deponeres, vil blandingszonen naturligt vedblive med at være afsamme størrelsesorden. Kun i det tilfælde at belastningen falder,kan blandingszonen nedbringes. Kystdirektoratet foreslår, at det-te f.eks. sker ved, at der foretages kildeopsporing i havnene.Pkt. 16. I fodnote til tabel: Bilag 2, Forurenede stoffer med natio-nale miljøkvalitetskrav for vand:”Miljøkvalitetskravet er dennestofkoncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration”.Da alle vandområder i Danmark er mere eller mindre påvirkedeaf de aktiviteter, der foregår eller har foregået, er det i dag, ikkemuligt at måle en baggrundskoncentration, der er upåvirket. Dennaturlige baggrundskoncentration bør defineres som prøver ud-taget af vandmyndigheden over en længere årrække. Endviderekan der for visse stoffer være en naturlig variation fra lokalitet tillokalitet, hvorfor den tilføjede værdi bør være forskellig fra vand-område til vandområde. Vandprøveudtagning er eller kan væremeget vanskelig især i områder med strøm eller tidevand. I dis-se områder vil der være forskel på ind- og udgående strøm, og

der bør derfor udarbejdes en vejledning om, hvilke målinger derkan indgå i beregningen af den naturlige baggrundskoncentrati-on. (Samme kommentar til pkt. 17)Pkt. 17. Kystdirektoratet efterspørger en definition af, hvordan focberegnes. I fodnote til tabel: Del B: Miljøkvalitetskrav for sedi-ment og biota, står der:”(d)focer fraktion af organisk stof i sediment”.I litteraturen benyt-tes focsom udtryk for fraktionen af organisk kulstof, TOC. Det vilvære formålstjenligt, at teksten blev ændret til:” focer fraktion aforganisk kulstof i sediment, dvs. TOC målt i % af tørstof, daTOC opgives i g/kg tørstof. Endvidere vil det være fornuftigt, atder angives en omregningsfaktor fra glødetab til TOC, da detskal bemærkes, at TOC er markant dyrere at beregne end glø-detabet.Det bør endvidere beskrives, hvordan tørvægt eller vådvægt be-regnes i analyserne, da disse er meget afhængige af, hvordanselve prøvetagningen foretages. Endvidere har behandlingen afprøven i laboratoriet betydning. For at homogenisere prøvenmest muligt foretages der ofte frysetørring af prøven før analyse,og da vil tørstofindholdet ikke være sammenligneligt med andreprøver, der blot tørres i ovnen ved 500 grader.Pkt. 18. I fodnote til tabel: Del A: Miljøkvalitetskrav (EQS) forvand, står der:”(k) Hvis miljøkvalitetskravene for biota ikke anvendes til vurde-ring af tilstand, skal der anvendes strengere miljøkvalitetskravfor vand for at opnå samme beskyttelsesniveau som miljøkvali-tetskravene for biota i dette bilags del C. Når denne fremgangs-måde benyttes, underrettes By- og Landskabsstyrelsen om år-sagerne til, at denne fremgangsmåde benyttes, og oplyses omgrundlaget herfor, om de alternative miljøkvalitetskrav for vand,der er fastsat, herunder de data og den metode, de alternativemiljøkvalitetskrav bygger på, og om hvilke kategorier af overfla-devand, de finder anvendelse på.”Hvordan bestemmes disse strengere miljøkvalitetskrav? Der børudarbejdes en vejledning eller et bilag, der beskriver retningslin-jer for dette.Del B: Anvendelse af de i del A anførte miljøkvalitetskrav (EQS)1. Kolonne 4 og 5 i tabellen: …. der er målt på forskelligetidspunkter af året…De tekniske specifikationer bør overveje:Hvilke vejrforhold prøvetagningen skal ske under?Dybdeforholdene og det frie stræk i et vandområde vil fåbetydning for bølgeaktiviteten, der igen vil have betyd-

ning for hvor stor turbiditet, der kan skabes under naturli-ge forhold.Ligeledes vil stor skibstrafik i f.eks. et havnebassin ska-be turbiditet.Under punkt 3b står der: ”Vedvurdering af overvågningsresulta-ter i forhold til miljøkvalitetskravene, tage der tages hensyn til:”Her skal ”tage” skiftes ud med ”skal ”.Det er uklart, hvad punkt 3 medfører og hvilke tiltag og grænse-værdier, ansøger skal leve op til i medfør heraf.Del C: Miljøkvalitetskrav for biota:Under punkt 2: Det er uklart, hvad der menes med, at By- ogLandskabsstyrelsen anvender andre miljøkvalitetskrav. Alle ellerhvilke miljøkvalitetskrav, der skal anvendes for sediment og bio-ta, bør fremgå af denne bekendtgørelse.§2, stk. 2: Kystdirektoratet finder det uheldigt at bekendtgørelsenvil finde anvendelse på verserende klagesager da ansøger ikkehar været bekendt med lovgivningen på ansøgningstidspunktet.Med venlig hilsen

Kystdirektoratets bemærkninger om bekendtgørelse omændring af bekendtgørelse om overvågning af overflade-vand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervåg-ning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., be-kendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgø-relse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, ogbekendtgørelse om miljømål m.v. for vandforekomster oginternationale naturbeskyttelsesområder.Transportministeriets departement har anmodet KDI om at afgi-ve bemærkninger til udkast til ændring af dels bekendtgørelse1355 af 11/12/2006 samt 1433 af 12/06/2009 og 1434 af12/06/2009.§1: stk. 1 og 2Det er positivt, at der sættes fokus på overvågning af flere kon-krete stoffer, samt at der fastsættes en fast frekvens for hvorofte, der skal foretages overvågning.§1: stk. 1.Bilag 3, del A hedder ikke ”for de prioriterede forurenende stof-fer” men ”Forurenende stoffer med EU-miljøkvalitetskrav foroverfladevand”.§1: stk. 2. Der fastsættes overvågningsfrekvens for sediment ogbiota, men ikke for vand. Kystdirektoratet efterlyser begrundel-sen for dette valg.§1: stk. 3.Er der ikke tale om Bilag 4 i stedet for bilag 3 Del D?§2: stk. 1:”Stk. 2. Referenceperioden for den skønsmæssige ansættelse afde værdier for forurenende stoffer, som skal anføres i oversigteni stk. 1, er et af årene fra 2008 til 2010. For prioriterede stofferog forurenende stoffer, som er plantebeskyttelsesmidler, jf. bilag1, nr. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter, kan dog somværdi anføres gennemsnittet af årene 2008, 2009 og 2010.”