MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 952: Spm. om ministeren vil oversende den reviderede miljøtekniske beskrivelse fra A/S Shell Havneterminalen, som blev fremsendt til Miljøcenter Odense i juli 2009, til miljøministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt

Miljøteknisk beskrivelseA/S Dansk Shell, Shell- RaffinaderietHavneterminalenKongensgade 1137000 Fredericia

Revision 01.07.2009

Indholdsfortegnelse:Indholdsfortegnelse: ............................................................................................................................. 0Miljøteknisk beskrivelse....................................................................................................................... 21 Ansøger og ejerforhold...................................................................................................................... 22 Virksomhedens art og etablering....................................................................................................... 23 Virksomhedens placering .................................................................................................................. 34 Virksomhedens indretning ................................................................................................................ 55 Virksomhedens produktion ............................................................................................................... 58 Sammensætning og mængde af emissioner til luft.......................................................................... 149 Immissionsberegninger ................................................................................................................... 1910 Sammensætning og mængde af spildevand................................................................................... 2011 Støj- og vibrationskilder................................................................................................................ 2112 Sammensætning og mængde af affald........................................................................................... 2213 Geologi og hydrogeologi............................................................................................................... 2314 Egenkontrol ................................................................................................................................... 24

Side 1 af 24

Miljøteknisk beskrivelse(Virksomhedens oplysninger)

1 Ansøger og ejerforholdListevirksomhedenNavn: A/S Dansk Shell, HavneterminalenAdresse: Kongensgade 113, 7000 FredericiaMatr.nr.: 730a m.fl., Fredericia BygrundeP-nummer: 1002893145Virksomhedens ejerNavn: A/S Dansk ShellAdresse: Nærum Hovedgade 6, 2850 NærumCVR-nummer: 10373816Virksomhedens kontaktpersonNavn: Margit Anker HansenAdresse: Egeskovvej 265, 7000 FredericiaTelefonnummer: 79 20 35 22Ejeren af ejendommenFredericia KommuneGothersgade 20, 7000 FredericiaTelefonnummer: 72 10 70 00Området har tidligere været ejet af A/S Dansk Shell. Siden 1984 har området været ejet af FredericiaKommune,men udlejet til A/S Dansk Shell, der ejer installationerne på området. Lejemålet er gensidigt uopsigeligt,så længe A/S Dansk Shell driver virksomhed på området.

2 Virksomhedens art og etableringVirksomheden er omfattet af punkt D201 i Godkendelsesbekendtgørelsen samt omfattet afRisikobekendtgørelsens bestemmelser vedr. kolonne 3-virksomhed.Havneterminalen er bygget i flere omgange. De første tanke til benzin eller petroleum bygges allerede i 1919af Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co.I 1926 bygger Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co. et anlægsværk mellem Gl. Havn og Kastelshavnenmed 9 m vanddybde og et depot på Skanse Odde.I 1950 bygges anlægsværk med 10 m vanddybde til brugfor tankskibe til A/S Dansk Shells depottankanlæg.I 1964-65 indgår Shell en aftale med havnen om at overtage Skanse Odde området i forbindelse medbygning af Raffinaderiet. Året efter bygges et nyt anlægsværk med 15 m vanddybde.Tankene på Skanse Odde er bygget i flere omgange. Tankene og tankgårdene er placeret på et område,som er blevet opfyldt i forbindelse med adskillige landvindinger.Siden ibrugtagningen af Shell Raffinaderiet på Egeskovvej i 1966 har Havneterminalen og Raffinaderietværet forbundet med 4 rørledninger.Der er gennemført en Havnemasterplan, som har medført nedlæggelse og fjernelse af en del tanke påområdet

Side 2 af 24

3 Virksomhedens placeringHavneterminalens placering fremgår af bilagene 0, 1 og 2

3.1 Omgivelser og planlægningOmgivelserne og nærmeste naboer er:Mod vestFredericia Havn og Kemira-grunden, hvor Kemira’s aktiviteter er under afvikling.. Nærmeste offentligevej er Kongensgade, som er placeret umiddelbart vest/nordvest for skel.Mod nordRekreativt område (Kastellet) placeret umiddelbart nord for skel. Nærmeste veje er Falstersgade ogBajonetten, hvor de nærmeste etageboliger også befinder sig ca. 3-400 m fra virksomhedens skel.Områderne længere mod nord og nordvest er tæt bebygget, idet de ældre dele af Fredericia befinder sigher.Mod øst og sydLillebæltOmrådet, hvor Havneterminalen er placeret, er en del af erhvervsområde E1 i Fredericia Midtby ogHavn.Området er generelt udlagt virksomheder af virksomhedsklasse 1-6. Området, hvor Havneterminalenbefinder sig, er udlagt til virksomhedsklasse 4-6.Fredericia Kommunes byråd har på møde den 6. maj 1996 godkendt et kommuneplantillæg med titlen“Erhverv og Miljø” for kommunens erhvervsområder. Plantillægget angiver bl.a. nogle mål og ramme-bestemmelser.Plantillægget indeholder vejledende støjgrænser i erhvervs- og nabo-områder. Støjgrænserne er:•i Havneterminalens skel 70-70-70 dB(A),•i det tilgrænsende Kastelområde nord for Havneterminalen 60-60-60 dB(A),•i det lidt nordligere beliggende Kastelområde nær Falstersgade 45-45-45 dB(A), og•i det endnu nordlige beliggende boligområde m.m. 55-45-40 dB(A).Plantillægget indeholder også retningslinier for den maksimale bygningshøjde i området, hvilket erangivet til 20 m.Den fremtidige anvendelse af Kemira-grunden kan give anledning til gensidige påvirkninger, og fåbetydning for mulighederne på havneterminalen.Havneterminalens eksistens er grundlæggende for raffinaderiets fortsatte drift.Udskibningen af råolie er et nationalt anliggende som bl.a. er reguleret i lovgivning omkringolierørledningens anvendelse og placering.Der er ingen gældende lokalplaner for Kongensgade 113.Fredericia Kommune og Vejle Amt har i forbindelse med udsivning af gasolie og benzinprodukt i 1985registreret, at dele af området er forurenet med olieprodukter. Afværgeforanstaltninger i form afafværgedræn og oppumpning af vand (olie) herfra pågår stadig, jævnfør beskrivelse i afsnit 13.

3.2 Tidspunkter for daglig driftHavneterminalen vil være i drift hele døgnet og på alle årets dage. Aktivitetsniveauet kan dog varierebetydeligt.

Side 3 af 24

Udkørsel af produkter (bitumen) med tankbil fra læsseramper til kunder stopper pr. 01.juli 2009.Blanding af komponenter til færdigprodukter er en batchproces.Pumpning af produkter til/fra skib er også en typisk batchproces.For langt de fleste af disse varierende aktiviteter gælder, at de er tilfældigt fordelt på døgnet og ugen.Der vil normalt være 1 person på hvert skift på vagt på Havneterminalen. I tilfælde af at der foregårlastning eller losning er der normalt minimum 2 personer tilstede.Periodisk vil det desuden være nødvendigt at stoppe en eller flere tanke etc. for vedligehold, udskiftning,rensning, inspektion osv., men der vil ikke forekomme et totalt shutdown, som det er tilfældet for Raffi-naderiet.Terminalen er altid i drift.

3.3 Drift af midlertidig karakterUdskibning af CGO (krakket gasolie) og slops må anses for drift af midlertidig karakter. Udskibning afdisse produkter forekommer sjældent.3.4 Forudsætninger for fremtidig driftShells Havneterminal på Skanse Odde har været i drift i adskillige årtier. Havneterminalens betydningog aktivitetsniveau hænger i vidt omfang sammen med driften af Raffinaderiet på Egeskovvej, såforudsætningerne for at bedømme Havneterminalens drift, finder man ved at kigge på betingelserne forShell-raffinaderiet.Shell-raffinaderiet blev indviet i august 1966 og betydelige dele af det oprindelige udstyr er stadig i drift.Produktionsapparatet er løbende blevet vedligeholdt og nye anlæg er kommet til.Shell-raffinaderiet i Fredericia er efter en række meget store investeringer i perioden 1985-96 udstyret tiludelukkende at forarbejde den danske Nordsøolie til olieprodukter, som forventes at kunne møde frem-tidens kvalitets- og miljøkrav. Vi er dermed det eneste Raffinaderi, som p.t. er indrettet til at fremstilleolieprodukter baseret på ren dansk råolie.Ifølge Energistyrelsens offentliggjorte rapport: ”Danmarks olie- og gasproduktionen 2005” er deforventede oliereserver i den udforskede del af Danmarks nordsøsektor skønnet til 257 mio. m3. Hvilketsvarer til 10 års produktion med nuværende udvindingsrate.De ydre rammer for en fortsat drift af virksomheden, herunder Havneterminalen, er tilstede.3.5 TransportTransporten til, fra og internt på Havneterminalen kan opdeles i følgende bidrag:•transport af personbiler til /fra parkeringsplads ved administrationsbygning og kontrolrum,•transport af slamsugere på hele virksomheden,•andre med køretilladelse internt på virksomheden, herunder skibsmæglere ogskibsproviantering.Kun transport med lastbiler anses for væsentlig i miljømæssig sammenhæng, specielt i forbindelse medstøj.Hvad angår transport med slamsuger varetages dette på Shells vegne p.t. af firmaet IBKA, somrutinemæssigt har en slamsuger i aktivitet 2 gange om ugen, hertil kommer kørsel i forbindelse medafhentning af maskinslops fra skibe. Slamsugerne kører typisk langt væk fra skel, således atstøjbidraget fra slamsugere kan betragtes som negligibelt.

Side 4 af 24

4 Virksomhedens indretningShells Havneterminal på Skanse Odde er en terminal, hvor der foregår oplagring og distribution afolieprodukter.Der forekommer ikke raffineringsprocesser, og egentlige produktionsanlæg findes derfor ikke.Havneterminalen på Skanse Odde og Shell Raffinaderiet på Egeskovvej er forbundet med 4 rørled-ninger:•2 stk. 6”-ledninger•1 stk. 16“-ledning•1 stk. 24”-ledningHavneterminalen kan praktisk inddeles i nogle større del-områder:•Tankområde øst, hvor der oplagres benzin og benzinkomponenter, gasolie og slops.•Tankområde vest, hvor der oplagres gasolie, fuelolie, fluxolie og bitumen (fluxolie ogbitumentanke er tømt til min. niveau og bitumentankene holdes ikke opvarmede. Tankene erendnu ikke rensede).•Pumpemanifold, der er forbindelsesled mellem tanke og Jetty samt Raffinaderiet•Jetty I, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 30.000 t•Jetty II, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 150.000 t•D-FRT bygninger, hvor der foregår tromlepåfyldning, læsning af bitumenbiler etc. (Ophører pr.01.juli 2009)Derudover findes der mindre områder med olieudskillere, kontrolrum, kedelrum, portvagt/admini-strationsbygning.På terminalen anvendes numre til entydig identifikation af anlægsdele, hvilket letter overblikketbetydeligt.Derfor anvendes denne nummerering hyppigt i nærværende beskrivelse. Der anvendes også numre fordiverse hjælpesystemer m.m., f.eks. kølevand, brandstation, kontrolrum, instrumentluft osv.

5 Virksomhedens produktion5.1 ProcesbeskrivelseProcesbeskrivelsen af Havneterminalen kan praktisk underinddeles i beskrivelse af operationerne i derespektive del-områder.Som procesbeskrivelse benyttes uddrag af Raffinaderiets Movement Instruktion (Movement omhandlerisær tankoperation, blanding og udlevering af produkter). Movement Instruktionen er et fælles styretdokument underlagt kvalitetsstyringssystemet. Instruktionen anvendes af Raffinaderiets driftspersonaleog fungerer som hjælpemiddel til at sikre en korrekt drift. Movement Instruktionen indeholder en oversigtover gyldig revision for de respektive kapitler og vil blive brugt som procesbeskrivelse i dennemiljøgodkendelse.Fordelene ved at anvende Movement Instruktionen til procesbeskrivelsen er flere, hvoraf følgende skalfremhæves:•styret og opdateret dokument•reflekterer til ethvert tidspunkt hvordan vi ønsker og mener anlæggene skal drives•entydighed sikres, når der kun findes én og ikke to eller flere procesbeskrivelser for det sammeanlæg(en til driften, en til miljømyndighederne, en til Arbejdstilsynet osv)•Movement Instruktionen anvendes også som basis i sikkerhedsstudiet•dokumentet er omfattet af kvalitetsstyringssystem og bliver derfor auditeret både internt ogeksternt

Side 5 af 24

Ulemper i form af at procesbeskrivelserne ikke er fuldstændigt skræddersyet til læsere uden kendskabtil Raffinaderiet kan der i det omfang det ønskes kompenseres for med en forklarende ordliste til debranchespecifikke udtryk, der er anvendt.

5.2 Overordnet beskrivelse af anlægDer henvises til kapitel 24 i Movement Instruktionen, som er vedlagt som bilag 3:“Generel beskrivelse af tanke og drænsystemer på Havneterminalen”.Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 24.Revision: 00-03Dato: 16.03.07.Side 1-6.5.3 Detaljeret beskrivelse af anlægDer henvises til vedlagte kapitler i Movement Instruktionen, bilagene 4-7:25. “Færdigprodukt- og komponenttanke”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 25.Revision: 00-02Dato: 16.03.07.Side 1-4.26. “Oplagring og import af bitumen”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 26.Revision: 00-03.Dato: 16.03.07Side 1-2.27. “Slops/Ballasttanke og -systemer”Revisionsnr. fremgår nederst på siden:Movements.Kapitel 27.Revision: 00-02Dato: 16.03.07Side 1-10.28. “Pumpemanifold og Jetty 1/2”.Revisionsnr. fremgår nederst på sidenMovements.Kapitel 28.Revision: 00-08.Dato: 16.03.07Side 1-25.

5.4 Forbrug og oplagring af råvarer og hjælpestofferFor den del af Havneterminalen, som hører under Raffinaderiet, er der ikke noget stort forbrug af råvarerog hjælpestoffer, da området først og fremmest er terminal med oplagring og ind- og udskibning somprimær aktivitet.Aktivitetsniveauet på Havneterminalen vil afhænge af det generelle aktivitetsniveauet på Raffinaderiet,idet overskud af produkter typisk eksporteres via Havneterminalen. I tilfælde af en stor udvinding af olie iNordsøen eller en stor mængde raffineret olie, vil der - alt andet lige - være en forøget aktivitet påhaveterminalen.

Side 6 af 24

Hvad angår den oplagrede mængde produkter er de øvre grænser i vidt omfang fastsat med deninstallerede tankkapacitet. De aktuelle oplagrede mængder vil variere.I det følgende vil vi angive forbruget for de vigtigste råvarer og hjælpestoffer for de seneste år, samtangive oplagringsfaciliteter og oplagrede mængder.

5.4.1 Råolie og feedstockRåolien har de senere år udelukkende været Dansk Råolie fra Nordsøen, som ankommer til DONGterminalen, hvor vand separeres fra olien. Råolien kan ved hjælp af 3 stk. transferpumper P9801A/B/Cpumpes fra DONG-terminalen via 24”-rørledningen til Havneterminalen og råolieskib på Jetty II.Der forekommer p.t. ingen import af råolie.Som supplement til den danske råolie har der tidligere i begrænset omfang været importeret såkaldtfeedstock, der kan betragtes som en tung råolie.20062007Råolie-eksport, mio. bbl82,675,73Tabel 5.1: Aktuel eksport af råolie i mio.bbl. (1 bbl = 0,159 m )200870,4

5.4.2 BrændselsforbrugDer anvendes damp til opvarmnings- og tracingformål. Der anvendes tung fuelolie som brændstof ikedelhuset.Desuden er administrationsbygningen forsynet med et lille oliefyr.Forbruget af fuelolie ligger typisk på knap 1.400 t/år.20061388Forbrug af fuelolie, m�Tabel 5.2: Aktuelt forbrug af fuelolie til kedler i m�/år.2007121120081201

5.4.3 Elektricitet

Elektricitet anvendes primært til pumpning i forbindelse med blanding af produkter samt lastning af skibe ogdrift af VRU.Det aktuelle forbrug af elektricitet fremgår af nedenstående tabel:

2006Elforbrug, GWh1,9Tabel 7.3: Aktuelt forbrug af elektricitet i GWh.

20071,8

20081,9

5.4.4 Vand

Vand bruges til en række formål såsom damp, kølevand, brandvand, servicevand, m.m.. Som vandkildeanvendes vandværksvand.Vandværksvandet købes af TreFor og det årlige forbrug ligger i størrelsesordenen 17-21.000 m�/år.

2006Vandforbrug, 1000 m�21,0Tabel 5.4: Aktuelt forbrug af vandværksvand i 1000 m�

200728,6

200821,0

5.4.5 Blandekomponenter og færdigprodukter

Der importeres/eksporteres også blandekomponenter og færdigprodukter i et betydeligt omfang over Jetty Iog II, heriblandt:•LPG•Benzin•Benzinkomponenter•Jetbrændstof/kero•Gasolie

Side 7 af 24

•

Fuelolie

Lastede mængder fremgår af nedenstående tabel:Produkttype2006LPG33.149Benzin289.689Gasolie1.210.820Fuel/Slops/Long residue586.159Sum2.119.817

200748.400355.1141.036.722607.4692.047.705

200827.216301.249855.645559.8901.744.000

Tabel 5.5: Udskibede blandekomponenter og produkter i ton.Oplagringskapacitet fremgår af oversigten “Tanktabeller” i Movement instruktionens kapitel 5, se bilag 8.Oplagrede mængder registreres kontinuert via tankradar og kan ses på bl.a. procesovervågningscomputer ikontrolrum (PI).

5.4.6 Additiver og andre hjælpekemikalier5.5 Driftsforstyrrelser og uheld

Der oplagres eller tilsættes ikke additiver eller andre kemikalier til havneterminalens tanke med olieprodukter.Driftsforstyrrelser, som vil kunne medføre væsentlig forøget forurening, er behandlet i virksomhedens sikker-hedsvurdering, og vil ikke blive behandlet i nærværende miljøgodkendelse.Driftsforstyrrelser, der kan medføre forurening i mindre omfang, kan forekomme ved fejlbetjening af udstyreller utilstrækkelig vedligehold.Der er generelt ikke behov for et sikkerhedssystem for gas eller væske til at håndtere uacceptable trykstig-ninger, da rør f.eks. er designet til at klare de forekommende pumpetryk. En enkelt undtagelse findes dog påvisse større rørstykker, som kan aflukkes med ventiler, og hvor der derfor principielt kan forekomme utilsigte-de trykstigninger ved termisk ekspansion af væsken. Nogle rørstykker er derfor forsynet med termiske sik-kerhedsventiler, som aflaster til omgivelserne i forbindelse med trykstigning, hvis f.eks. solens varme fårproduktet til at ekspandere. Termiske sikkerhedsventiler aflaster typisk til det befæstede område omkringpumpemanifolden. Mængderne, som aflastes fra de termiske sikkerhedsventiler er små, typisk ganske fåliter, så en forurening på befæstet område er begrænset og i tilfælde af regnskyl vil den tilflyde spildevands-systemet,der løber til olieudskilleren, API-settleren.

5.5.1 Shut-down (nedkørsel)

Der er mulighed for emission af VOC, lugt, og spildevand i forbindelse med dræning af udstyr, uddampningog skylning af beholdere og tanke, f.eks. når udstyret udtages til inspektion.Havneterminalen er udstyret med slops- og spildevandssystemer til at håndtere sådanne situationer miljø-mæssigt forsvarligt.

5.5.2 Opstart

Der forekommer ikke nogen egentlig opstart af Havneterminalen, da der ikke forekommer produktions-processer og da Havneterminalen altid er i drift som oplagringsterminal.

5.5.3 Imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld

Raffinaderiet og de aktiviteter på havneterminalen der hører under raffinaderiet (dvs. alt ekskl. DFR-T) eromfattet af et HSSEQ-ledelsessystem (HSSEQ =Health, Safety, Security, Environment, Quality).Ledelsessystemet er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, samt registreret i henhold til EMAS-forordningen.Til raffinaderiets HSSEQ- ledelsessystem hører et IT- baseret rapporteringssystem til rapportering afHSSEQ- hændelser og tilløb til disse.Systemets hovedformål er, at hændelser registreres, så det sikres at der kan følges op på dem; dels for atforebygge en lignende hændelse, og dels for at lære af den pågældende hændelse. Proceduren er vedlagtsom bilag 9.

Side 8 af 24

I ledelsessystemet findes en procedure for fastlæggelse og gennemførelse af uddannelsesbehov, som sikresved årlige personalesamtaler.Specielt for raffinaderiteknikerne er der oprettet et meget omfattende kompetencesikringssystem, hvor der forhver af de 12 positioner er fastlagt meget detaljerede uddannelsesplaner for de forskellige elementer, derfindes i hver enkelt position.En position kan indeholde over 20 forskellige elementer, og for hvert element er der typisk defineret 8 – 10konkrete operationer medarbejderen skal beherske på et defineret niveau.For hvert element fastlægges medarbejderens færdigheder i forhold til fire beskrevne niveauer:Awareness. Grundlæggende forståelse.Knowledge. Behersker næsten (skal have støtte).Skill. Behersker (arbejder selvstændigt, støtter andre).Master. Behersker godt (finder nye løsninger).Vurderingen af medarbejderens kompetence bruges dels til at fastlægge fremtidige uddannelsesbehov, delstil at fastlægge på hvilke betingelser medarbejderen kan arbejde i de forskellige positioner, hvormedarbejderens evne til at håndtere kritiske situationer, herunder nødsituationer vejer tungt.Således vil medarbejdere på Awareness og Knowledge niveau have behov for støtte i varierende omfang,mens medarbejdere på Skill niveau kan varetage en position uden støtte.Der foreligger endvidere procedurer og instruktioner, som beskriver driften af anlæggene.Et andet vigtigt element i raffinaderiets HSE- arbejde er arbejdstilladelsessystemet.Intet arbejde udført af ikke-operationelt personale, udenfor administrationsbygning og laboratorium, må iprincippet iværksættes uden en godkendt arbejdstilladelse.Arbejdstilladelsessystemet tager fortrinsvis sigte på at undgå at mennesker, miljø og udstyr skades.Udover de interne og eksterne audits, som er forbundet med ovennævnte certificeringer, har Shell traditionfor at gennemføre audits foretaget af vort moderselskab.Der bliver gennemført audits bl.a. på miljø- og sikkerhedsområdet.Der er endvidere formaliseret erfaringsudveksling på globalt plan indenfor Shell (LFI = Learning fromincidents).Endvidere vedligeholdes anlæggene efter principperne i RRM (Risk and Reliability Management), somomfatter forebyggende vedligehold baseret på en risikovurdering.Tanke inspiceres og vedligeholdes efter retningslinierne i EEMUA (Engineering Equipment & Materials User’sAssociation).Store dele af Havneterminalen har mange år på bagen og er bygget efter den tids standarder. I forbindelsemed ombygninger og opgraderinger vil disse i vidt omfang blive bygget efter Shells nuværende DEP-standarder (DEP = Design and Engineering Practice).Om- og nybygninger styres endvidere af procedurer i Raffinaderiets Engineering Manual/Asset ManagementManual for at sikre at der tages hånd om alle aspekter både det procestekniske, miljøpåvirkninger, sikkerhedog arbejdsmiljø.

6 Valg af bedste tilgængelige teknik

I nærværende afsnit beskrives løsninger i relation til renere teknologi, som allerede anvendes på havneter-minalen, eller er under udførelse.For en mere overordnet gennemgang af renere teknologi henvises til den separate redegørelse.

Side 9 af 24

6.1 Generelt6.1.1 Ledelsesmæssige systemer

6.1.2 Træning

6.1.3 Vedligehold

Anlæggene vedligeholdes overordnet efter principperne i RRM (Risk and Reliability Management). Tankeinspiceres og vedligeholdes efter retningslinierne i EEMUA 159.

6.1.4 Design

Store dele af Havneterminalen har mange år på bagen og er bygget efter den tids standarder. I forbindelsemed ombygninger og opgraderinger vil disse i vidt omfang blive bygget efter Shells nuværende DEP-standarder (DEP = Design and Engineering Practice).Om- og nybygninger styres endvidere af procedurer i Raffinaderiets Engineering Manual for at sikre, at dertages hånd om alle aspekter både det procestekniske, miljøpåvirkninger, sikkerhed og arbejdsmiljø.Ved indkøb af nyt udstyr stilles bl.a. krav til energieffektivitet og støjniveau.

6.1.5 AffaldI 2006 er oprettet en affaldssorteringsplads på terminalens område, som også betjener skibene.6.2 Forureningsbegrænsende foranstaltninger6.2.1 SO2Den eneste SO2-emissionskilde er kedlerne.Ifølge Bekendtgørelse nr. 1663 af 14. december 2006 er max. indhold af svovl 1,0 % (w/w) i fuelolieanvendt til fyrings- og transportformål. Dette overholdes med god margin, da svovlindholdet i denindfyrede fuelolie fra Raffinaderiet typisk ligger på 0,47 % (w/w).

6.2.2 VOC

Alle tanke på havneterminalen som opbevarer benzin og slops er forsynet med tryk/vakuum-ventiler.Alle tankene er udvendigt malet med en højreflekterende maling. De er således malet med RAL 9006aluminium, som er testet til 70 % refleksion.Der er installeret interne flydetage i to fasttagstanke (Tk. 8411 og 8421). En tredje (Tk. 8413) er p.t. taget udaf service,. De tre tanke anvendes alle til opbevaring af benzin og benzinkomponenter.Ved udskibning af Benzen-Heart-Cut anvendes altid VRU. Ved udskibning af benzin over Jetty 1 tilstræbesligeledes at anvende VRU.I 2009 idriftsættes et degassing-anlæg på DONG’s modtagefaciliteter for råolie. Anlægget idriftsættes for atreducere flygtigheden af råolien inden oplagring og videre håndtering. Dette tiltag vil også få betydning forVOC-emissionen fra lastning af råolieskibe, det foreløbige estimat indikerer en reduktion på ca. 25%.Jævnfør den separate redegørelse for VOC emission fra råolielastning undersøges muligheden forinstallation af VRU i tilknytning til denne aktivitet.Indenfor de senere år er driften af terminalen optimeret og overflødiggjorte tanke er fjernet.En drænpit på Jetty 2 er taget ud af drift, idet systemet til dræning af lasteslanger er ændret til et lukketsystem.

Side 10 af 24

6.2.3 Lugt

Ofte vil minimering af kulbrinte-emissionen også minimere lugtemissionen.Anvendelse af VRU ved udskibning af benzinprodukter på Jetty 1 har således en reducerende effekt pålugtemissionen fra denne aktivitet.Der var planlagt installation af kulfiltre på fuelolietankene i løbet af 2007, med henblik på reduktion aflugtemissionen. Imidlertid blev denne løsning udfordret af p.g.a. dårlige erfaringer fra den Canadiske del afShell-gruppen omkring anvendelse af kulfiltre på vent-gas fra tanke, set i et sikkerhedsmæssigt perspektiv.Lugtkortlægningen peger imidlertid hen imod, at der eventuelt kan udnyttes en vis synergi i begrænsning aflugtemissionen fra kilderne omkring fuel- og bitumen tank-aktiviteterne. Således er der på idestadiet arbejdetmed et system til sammenkobling af afkastene fra disse tanke, med tilhørende incinerator, til destruktion afkulbrinterne i off-gassen.Med lukningen af bitumenaktiviteterne ellimineres lugtemissionen herfra og den ovenfor omtalte synergi vilikke længere være til stede.Installation af VRU til behandling af fortrængningsluft fra råolielastning vil have en reducerende virkning pålugtemissionen fra denne aktivitet. Reduktionsgraden vil dog afhænge af hvilken teknologi der vælges.

6.2.4 Energi

Alle opvarmede tanke er isoleret.Temperaturen i de opvarmede tanke overvåges vha. procescomputer, hvor der er indlagt alarmgrænserpå høj og lav temperatur.

7 Forurening og forureningskilder

Ved en gennemgang af terminalen er det hensigtsmæssigt at anvende en vis systematik og fastlægge etdetaljeringsniveau på de forskellige områder. I tabel 7.1 er givet retningslinier for det detaljeringsniveau, somanvendes.EMISSIONSKILDERLuftStøjSpildevandBESKRIVESINDIVIDUELTSkorstene, Tanke,Safe locationsOlieholdige bassiner > 1 m�Væsentlige kilderBESKRIVESSAMLETDiffus emission fra pumpemanifoldm.m.Lastbilkørsel, elmotorer >5,5 kW,små kilderAfløbssystemerBEMÆRKNING

Ballast/skyllevandAfværgedrænOlieudskiller+udledningTabel 7.1: Retningslinier for detaljeringsniveau

Forebyggelse af luftforurening fra skibe er reguleret ved MARPOL 73/78 Konventionen, bilag VI, somvedtaget i sept.1997.Reglerne er nærmere beskrevet i Søfartsstyrelsens Kapitelhæfte BDEF XXVI, dateret 1.oktober 2006.Udledning af udstødningsgasser fra skibenes motorer vil således ikke blive videre behandlet i dennemiljøtekniske beskrivelse.Forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe er reguleret ved MARPOL 73/78 Konventionen,bilag IV, som vedtaget i sept.1997, samt Helsinki-konventionen, regel 4 og 5.. Reglerne er nærmere beskre-vet i Søfartsstyrelsens Kapitelhæfte B XXIV, dateret 7. juni 2004. Udledning af kloakspildevand fra skibe vilsåledes ikke blive videre behandlet i denne miljøtekniske beskrivelse.Bidrag til støj-, lugt-, og VOC-emissionen fra skibe fortøjet til Jetty 1 og 2 vil blive behandlet i nærværendebeskrivelse.

Side 11 af 24

I det følgende gennemgås de respektive områder og kilder.

7.1 Tankområde øst, slops, gasolie, benzin- og benzinkomponenttanke.

En oversigt over tanke er vedlagt i bilag 8, hvoraf det fremgår hvilke produkter, der normalt opbevares itankene.Denne liste kan bruges sammen med oversigtstegningen i bilag 1. En oversigt over tankenesklassifikation med hensyn til brandfareklasse er givet i bilag 10. Samtlige tanke er fasttagstanke. Tankene erudstyret med trykvakuumventiler og tankdræn, men uden miksere. Tankgårdene er alle ubefæstede.Afstande til skel fremgår af tegning i bilag 1. Terrænet er fladt og terrænkoten er ganske få meter over havetsoverflade.Der kan være følgende emissioner fra området:KILDEAFKASTHØJDEPUNKT /DIFFUSTk 8411Tag, 12 mPunktTk 8412Tag, 10 mPunktTk 8413Tag, 12 mPunktTk 8414Tag, 15 mPunktTk 8420Tag, 17 mPunktTk 8421Tag, 15 mPunktTk 8423Tag, 12 mPunktTabel 7.1.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra tankområde østFORURENENDESTOFFERVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtBEMÆRKNING

Der er ingen væsentlige støjkilder i området.KILDETk 8411, tankdrænTk 8412, tankdrænTk 8413, tankdrænTk 8414, tankdrænTk 8421, tankdrænTk 8423, tankdrænOmfangsdrænKATEGORICOCCOCCOCCOCCOCCOCAOCAFLØBAPIAPIAPIAPIAPIAPIAPIBEMÆRKNINGAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via pumpebrønde, overjordisk rørsystem til slopstk.

Tabel 7.1.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra tankområde øst

7.2 Tankområde vest, ballastvand-, gasolie-, fuelolie-, bitumen- og fluxolie-tanke

En oversigt over tanke er vedlagt i bilag 8, hvoraf det fremgår hvilke produkter, der normalt opbevares itankene. Denne liste kan bruges sammen med oversigtstegning i bilag 1. En oversigt over tankenesklassifikation med hensyn til brandfareklasse er givet i bilag 10. Samtlige tanke er fasttagstanke.Tankgårdene er ubefæstede.Nærmeste afstand til skel fremgår af tegning i bilag 1. Terrænet er fladt og terrænkoten er ganske få meterover havet overflade.

Der kan være følgende emissioner fra området:PUNKT /DIFFUSTk 8408Tag, 15 mPunktTk 8428Tag, 19 mPunktTk 8427Tag, 18 mPunktTk 8430Tag, 14 mPunktTk 8401Tag, 14 mPunktTk 8417Tag, 19 mPunktTk 8418Tag, 14 mPunktTk 8419Tag, 15 mPunktTabel 7.2.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra tankområde vestDer er ingen støjkilder af betydning i området.KILDEAFKASTHØJDEFORURENENDESTOFFERVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtTømtTømtTømtBEMÆRKNING

Tømt

Side 12 af 24

KILDETk 8408, tankdrænTk 8427, tankdrænTk 8430, tankdrænOmfangsdræn

BEMÆRKNINGAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via overjordisk rørsystemAfløb via pumpebrønde, overjordisk rørsystem tilslopstk.Tabel 7.2.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra tankområde vest

KATEGORICOCCOCCOCAOC

AFLØBAPI

7.3 Pumpemanifold

Pumpemanifolden er placeret i den sydlige del af området, nærmest Jetty II, og er befæstet overalt.Der kan være emissioner til luft i forbindelse med, at termiske sikkerhedsventiler letter med deraf følgendeafkast på det befæstede område. Af denne og andre årsager skal hele pumpemanifolden regnes somCOCområde.Der kan være støj i forbindelse med drift af pumperne. Pga. pumpernes placering i terrænhøjde ogskærmningseffekt fra tanke, er støjbidraget til omgivelserne beskedent. De fleste pumper på Havne-terminalen findes i pumpemanifolden.

7.4 Jetty IJetty I er placeret i den sydvestlige del af området. Området er befæstet.Ved lastning af skibe kan der forekomme emission af dampe fra skibenes lastrum. Ved lastning af BHC(Benzene Heart Cut) sendes kulbrintedampene fra skibets lastrum retur til VRU-anlægget. Den rensedeluft emitteres til omgivelserne.Ved lastning af benzin tilsluttes skibene ligeledes, så kulbrintedampene ledes retur til VRU-anlægget.Den rensede luft emitteres til omgivelserne.Der kan være følgende emissioner:KILDEVRULastrum på skibAFKASTHØJDE25 m6-10 mPUNKT /DIFFUSPunktPunktFORURENENDESTOFFERVOC (C6)VOC, lugtBEMÆRKNINGIfm. BHCudskibning

Tabel 7.4.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Jetty I områdeDer er ingen kontinuerlige støjkilder af betydning på selve området. Der kan forekomme støj fraintermitterende drift af VRU. Der kan forekomme støj fra skibets motorer, og ventilationsafkast iforbindelse med lastning.KILDEKATEGORIAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.4.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra Jetty I områdeBEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

Der er etableret afværgebassin til opsamling af vand i tilfælde af brandbekæmpelse på Jetty 1.

7.5 Jetty II

Jetty II er placeret i den sydlige/sydøstlige del af området. Området er befæstet.Ved lastning af skibe kan der forekomme en betydelig emission af dampe fra skibenes lastrum.Der kan være følgende emissioner:KILDEAFKASTHØJDEPUNKT /DIFFUSLastrum på skib10-20 mPunktTabel 7.5.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Jetty II områdeFORURENENDESTOFFERVOC, lugtBEMÆRKNING

Side 13 af 24

Der er ingen støjkilder af betydning på selve området på Havneterminalen ved Jetty II. Der kan være støj fraskibets motorer og ventilationsafkast i forbindelse med lastning.KILDEKATEGOR IAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.5.2 Oversigt vedr. spildevandskilder fra Jetty II-områdeBEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

7.6 D-FRT

D-FRT’s aktiviteter i form af tromlepåfyldning, smøreolielager, påfyldning af bitumen på tankbiler etc.ophørerpr. 01. Juli 2009.Driften af kedlerne varetages herefter af personale tilknyttet raffinaderiet.Området er befæstet.Der kan være følgende emissioner:KILDEAFKASTHØJDEKedlerTankbilerCa. 35 m6mPUNKT /DIFFUSPunktPunktFORURENENDESTOFFERSO2, NOx, CO2,StøvBEMÆRKNING4 små kedler tildamp oghedt olieUdlevering afbitumenophørerpr. 01. juli. 2009Ventilationsafkastfra udsugning

StinkskabCa. 6 mPunkti laboratorium m.m.Tabel 7.6.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra D-FRT områdeKILDEKATEGOR IAFLØBOverfladevandAOC/COCAPITabel 7.6.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra D-FRT-område

BEMÆRKNINGAfløb via rørsystem

7.7 Andet

Det resterende område består fortrinsvis af området ved kontrolrum og API-settler. Området er delvistbefæstet.Der kan være følgende emissioner til luft:PUNKT /FORURENENDEDIFFUSSTOFFERAPI0mDiffusVOC, lugtTabel 7.7.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra område ved kontrolrum og API mm.Der er ingen støjkilder af betydning på selve området på HavneterminalenKILDEVand fra driftslab.Vand fra kontrolrumAlle tilløb til APIKATEGOR ICOCSanitærtAOC/COCAFLØBAPISeptiktankKILDEAFKASTHØJDEBEMÆRKNING

BEMÆRKNINGVia åbne renderVidere tilcentralrenseanlæg

FredericiaCentralrenseanlægTabel 7.7.2: Oversigt vedr. spildevandskilder fra område ved kontrolrum og API mm.

8 Sammensætning og mængde af emissioner til luftRefererende til oplysningerne i afsnittet ”Forurening og forureningskilder”, hvor emissionskilder blev opgjort,kan emissioner til luft grupperes på følgende måde:FORURENENDE KILDEAFKASTHØJDE OMRÅDE KONTINUERT/BEMÆRKNINGSTOFFERDISKONTINUERTSO2KedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertNOxKedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertStøv, partiklerKedlerCa. 35 mD-FRTKontinuertCO2KedlerCa. 35 mD-FRTKontinuert

Side 14 af 24

VOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugtVOC, lugt

Tk 8411Tk 8412Tk 8413Tk 8414Tk 8420Tk 8421Tk 8423Tk 8408Tk 8402Tk 8428Tk 8427Tk 8430Tk 8401Tk 8417Tk 8418Tk 8419PumpemanifoldAPI- settlerBitumentnkbil

12 m10 m12 m15 m17 m15 m12 m15 m15 m19 m18 m14 m14 m19 m14 m15 m0m0m6m

Tk østTk østTk østTk østTk østTk østTk østTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestTk vestD-FRT

DiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertKontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuertDiskontinuert

Internt flydetagInternt flydetag

TømtTømtTømtTømtDiffusDiffusOphører01.juli.2009

VOC, lugtLab. m.m.6mD-FRTVOC, lugtSkib v. Jetty I6- 10 mVOC, lugtSkib v. Jetty II10-20 mVOCVRU25 mTabel 8.1: Oversigt vedr. emissioner til luft fra Havneterminalen

8.1 Emissioner fra fyring i kedler

Afkast sker fra skorsten i 35 meters højde over terræn.Ved målinger i kedlernes aftræk, gennemført januar 2008, er målt emissionsværdier, beregnet ved referencemålt ved referencetilstanden: Tør røggas ved normaltilstanden (0� 103.3 kPA) og 10% ilt.C,PARAMETERENHEDDampkedelHedtoliekedelMiljøstyrelsensvejledendegrænseværdierOlieforbrugLiter/time137104-COMg/Nm�2141100NOxMg/Nm�500470300SO2Mg/Nm�550370-Total partiklerMg/Nm�39190100Sammenholdes emissonsdata med miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier ses:at CO-emissionen for begge kedler ligger under den vejledende grænseværdiat NOx-emissionen fra begge kedler overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi. Der er målthenholdsvis 500 og 470 mg/m3 (ref) for damp- og hotoil-kedlen mod den vejledende emissionsgrænseværdipå 300 mg/m3.For partikler er målt total partikler. Med de tilgængelige målestudse, er det ikke muligt at gennemføremålingen alene for partikler mindre end 10�m.For damp- og hotoilkedlen er der målt henholdsvis 39 og 190mg/m3 (ref). Den vejledende emissionsgrænseværdi er 100 mg/m3 for partikler mindre end 10�m.Hermed fremsendes estimat for ombygning af eksisterende kedler på havneterminalen til Low NOx,naturgasfyrede brændere.Ombygning af eksisterende kedler til naturgasfyring og low NOx-brændere er estimeret til 2.3 mill. DKK (+/-30%), hertil kommer udgifter til fremføring af Naturgas til kedlerne.

8.2 VOC-emission

I kapitel 7 blev følgende emissionskilder identificeret:

Side 15 af 24

•Tanke•Olieudskiller API•Diffus emission fra kloakker, brønde, ventiler og pumper•Lastning af skibe.Emissionen af VOC udgør en væsentlig del af lugt-emissionen, der kan dog ikke antages ligefremproportionalitet mellem VOC-emission og lugtemission.Emissionen af VOC fra tanke med fasttag sker overvejende fra punktkilder, ved trykvakuumventiler og/ellerudluftningsrør/pejlehuller og lignende.Diffuse emissioner under vindpåvirkning kan forekomme såfremt der er utætheder mellem tanktag og svøb,eller tanken ikke er forsynet med tryk-vakuumventiler. Vinden skaber et undertryk på tankens læside, hvorvedder suges VOC-dampe ud. Den diffuse emission er generelt meget vanskelig at kvantificere, og anses forvæsentligt mindre betydende end emissionen fra punktkilderne. I det følgende vil vi se bort fra den diffuseemission.VOC-emissionen er diskontinuert og forekommer i 2 situationer:1. under indpumpning af olieprodukt til tanken.2. ved opvarmning af tanken, f.eks. ved solindstrålingTil beregning af emissionen fra fasttagstanke kan benyttes forskellige standarder. Den hyppigst anvendte erden gældende standard API 2518 fra American Petroleum Institute (API).Væsentlige parametre i forbindelse med emissionsberegningerne er :•tankstørrelse og fyldningsgrad•gennemløb•damptryk•molekylvægt af dampe•daglig temperaturudsving (min-max)•solindstråling•setpunkter for tryk-vakuum ventiler•tankfarveVi har som tidligere omtalt valgt at benytte et af vores hovedafdeling i Holland udviklet regneark baseret påAPI 2518. Resultaterne for den årlige emission i perioden 2004-2006 er opsummeret i nedenstående tabel8.2.1.VOC-emission, tonIndholdTanke200620072008Fuel 77T-8401/2/28386GasolieT-8408/12/14<1<1<1BenzinT-8411/13/2192864SlopsT-8420/23161212I alt året1119922Tabel 8.2.1: Oversigt over beregnede VOC emissioner i ton fra tanke på havnen iht. API 2518.Det fremgår ovenfor at bidraget fra benzin er reduceret signifikant med installationen af interne flydetage i de2 benzintanke.

8.2.1 VOC-emission fra tanke

8.2.2 VOC-emission fra API-settler

VOC-emissionen kendes ikke fra målinger etc. Det antages, at emissionen er i samme størrelsesorden somen olieudskiller på Raffinaderiet, dvs. skønsmæssigt 45 t/år.

8.2.3 Diffus VOC-emission fra kloakker, brønde, ventiler og pumper etc.

Diffus emission kan forekomme fra kloakker, brønde, ventiler og pumper i især pumpemanifold, slopspit ogsamlebrønde i spildevandssystemet.Denne emission kan ikke umiddelbart kvantificeres.Sammenlignet med Raffinaderiet er der en væsentlig forskel hvad angår produkttemperatur, tryktrin ogmængde af gasstrømme. Pumper, ventiler etc. stilles over for væsentligt mildere betingelser.

Side 16 af 24

Det vurderes derfor, at risikoen for VOC-emission er væsentligt lavere pr. ventil og pr. pumpe påHavneterminalen end på Raffinaderiet.Pga. af ovenstående samt det relativt begrænsede antal pumper og ventiler på Havneterminalen forventesdet, at VOC-emissionen fra pumper og ventiler er meget lille sammenlignet med de øvrige emissionskilder.Emission fra kloakker og brønde, hvor der pga. dykkede afløb kan forekomme fri olie på overfladen, vurderessubjektivt at være højere fra pumper og ventiler.

8.2.4 VOC-emission fra skibe

Der kan være en betydelig emission fra skibenes lastrum i forbindelse med pumpning til skib.Følgende faktorer vil have en indflydelse på den emitterede mængde:•Mængde produkt lastet til skib (m� eller tons)•Temperaturen af produktet (har indflydelse på produktets damptryk)•Produktets damptryk (Pa, eller mol % eller vol % ved mætning)•Molekylvægten af dampene (g/mol)•Mætningsgrad (på inerterede skibe vil der i begyndelsen af lastningen være en ringe mæt-ningsgrad,mens denne stiger gradvist hen mod slutningen af lasteforløbet)•I princippet kan VOC-emissionen fra lastning af skibe beregnes relativt let. Beregningerne vil dog værebehæftet med en vis usikkerhed.Usikkerheden på mængde produkt lastet til skib er forsvindende.Temperaturerne på produkterne vil variere, men den samlede usikkerhed på temperaturen er relativt lille.Sammensætningen på de respektive produkter vil variere og dermed damptrykket. F.eks. variererdamptryksspecifikationen for benzin med årstiden. Usikkerheden på damptrykket er forholdsvis begrænset.Mætningsgraden kan variere betydeligt, dels for det enkelte skib, dels mellem forskellige skibe. Forinerterede skibe vil der være en beskeden mætningsgrad i starten af lasteperioden, hvorefter mætnings-graden stiger efterhånden som lastningen skrider frem. Eksempelvis kan antages en konstant mætningsgradpå 75 % for alle produkter.Sammensætningen af VOC-dampene kendes generelt ikke, men kan estimeres ud fra kendskab tilproduktsammensætningen i de respektive kilder.VOC-emissionen fra benzin og benzinkomponenter er domineret af de lettest kogende forbindelser, dvs. førstog fremmest butan efterfulgt af højere kogende forbindelser i aftagende mængde. Dampene vil ogsåindeholde mindre mængder benzen.Det vurderes, at usikkerheden på mætningsgraden er langt det største bidrag til den samlede usikkerhed.Beregning af emission i forbindelse med lastning af produkter til skibe fremgår af bilag 11. Resultaterne eropsummeret i tabel 10.4.1. Beregninger er foretaget for perioden 2006-2008. Emissionen for 2006 er letoverestimeret, da man forsøgsvis startede op med at benytte VRU-en ved udskibning af benzin fra Jetty 1.Reduktionen herved er ikke indregnet.For 2007 og 2008 er VRU’ en benyttet ved udskibning af benzin fra Jetty 1. Emissionen ved lastning afbenzin fra Jetty 1 er derfor for disse år estimeret <1 tons.

I 2007 og 2008 er der udskibet en mindre mængde benzin på Jetty 2, hvor der ikke er mulighed for atanvende VRU’en. Emissionen herfra ses derfor selvstændigt opgjort.

VOC-emission fra lastning af produkter, tonProdukt200620072008Benzin, Jetty 1160<1<1Benzin, Jetty 21825Gasolie161410Fuel/Slops/Long residue222Tabel 8.2.2: Oversigt over beregnede VOC-emissioner i ton i forbindelse med udskibning af produkter.

Side 17 af 24

For VRU-en er gennemført emissionsmålinger for TOC og benzen. Måleresultaterne fremgår afnedenstående tabel:Emissionsmålinger VRUEmissionNovember 2006December 2007November 20083TOC, mg C/m120360TOC, g C/time1003203NVOC, mg C/m58NVOC, g C/time613Benzen, mg/m0,08582<0,05Benzen, g/time0,09373<0,06Tabel 8.2.3: Emissionsmålinger VRU havneterminalen.I Bkg. 1670 af 14/12/2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin er der3stillet krav om at VRU skal rense, således at kulbrinte emissionen ikke overstiger 0,15 g/m , eksklusivemetan. En måling af metanen i 2006, indikerer at metan udgør 90% af den målte TOC.Grænseværdien vurderes overholdt.VOC-emissionen fra udskibning af råolie er estimeret på baggrund af rapporten ”Danish Oil and Natural Gas(DONG), VOC emission in the Fredericia Area, Final Report, May 19 2005”. Rapporten er udarbej-det afEntec UK Limited og Tractebel Gas Engineering. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med udvikling afDegassing-projektet, og dermed det nyeste estimat vi har for VOC emission ved råolie-lastning. I rapporten erVOC emissionen baseret på maksimal produktion fra Nordsøen. VOC- emis-sionen for årene 2004 til 2006 erfundet ved interpolation. Det skal dog bemærkes at beregning af emission ved udskibning af råolie erbehæftet med stor usikkerhed. Således oplyses i rapporten at den anvendte metode ventes at estimere meden usikkerhed på +/- 30 %.VOC-emission fra råolielastning, ton200620072008VOC(total)443440643779Fordelt på:Metan889815758NmVOC354532393021

Tabel 8.4.3: Estimeret VOC-emission i ton ved lastning af råolie til skib.Med hensyn til at redegøre for virkningen af det installerede de- gasinganlæg på DONG- terminalen,befinder dette sig, på grund af udestående projektleverancer, stadig i projektfasen.Det betyder at anlægget først forventes at komme til at fungere i henhold til design efter 1. september2009, hvorefter endelig overdragelse vil finde sted.

8.3 Lugt-emissionDer er i foråret 2007 gennemført en lugtkortlægning af lugtkilderne på havneterminalen. For uddybendeoplysninger henvises til separat redegørelse.Listes de enkelte lugtkilder i forhold til lugtkoncentrationer fås, at fuelolie og bitumen har de højestelugtkoncentrationer og ligger på et sammenligneligt niveau. Herefter i faldende orden fyldning afbitumenlastbil, råolie (sidst i lasteforløbet), benzinkomponenter, slops, råolie (først i lasteforløbet),gasolie, API og tromlepåfyldning.I den forbindelse skal nævnes at havneterminalens bitumenaktiviteter er ophørt pr 01. juli 2009.Ses på enkeltkilderne med henblik på mulig lugtemission målt som lugtenheder (LE) pr. sekund, yderhåndtering af fuelolie og råolie de største bidrag. Således varierer lugtemissionen ved lastning af råoliemellem ca. 45.000 og 245.000 LE/s gennem lasteforløbet. Ved fyldning af fuelolietank ved max.indpumpningsrate er lugtemissionen på ca. 540.000 LE/s. Ses på den håndterede mængde fordelt påprodukttyper, udgør råolie og fuelolie ligeledes de største mængder på årsbasis.Ved indskibning af bitumen fås en lugtemission fra tank på ca. 170.000 LE/s. Denne aktivitet er nu stoppet.

Side 18 af 24

A/S Dansk Shell har i en årrække registreret alle eksterne klager over Havneterminalen. Berettigede klagerover lugtgener fra havneterminalen fremgår af nedenstående tabel.Antal berettigede eksterne klager over lugtgener, Havneterminalen200620072008Antal klager over lugtgener210Tabel 8.4.1 Berettigede klager over lugtgener, havneterminalen.

8.4 CO2-emission

CO2-emissionen fra afbrænding af fuelolie kan beregnes ved kendskab til den indfyrede mængde ogfueloliens sammensætning.Som en håndregel kan følgende udtryk anvendes:CO2-emission = 3,34 * indfyret mængde fuelolie.CO2-emissionen = 3,34 * 1201 år * 0,990 t/m�/= 3971 t/år

9 Immissionsberegninger9.1 Imissionaberegninger, kedlerI forbindelse med emissionsmålinger foretaget på aftrækket fra havneterminalens kedler, i januar 2008er der desuden udført spredningsberegninger iht. OML- medoden.Resultaterne af disse beregninger vises i nedenstående tabel:StofB- værdi, mg/m�Beregnet værdiNO20,1250,038Dampkedel+SO20,250,028HotoilkedelPartikler0,08*0,007CO10,002* B- værdien er gældende for partikler mindre end 10.Tabel 9.1: Oversigt over resultater for immissionsberegninger, kedler, havneterminalen.Oversigten viser at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt med god margen, på trods afoverskridelser på de vejledende emissionsgrænseværdierne for Noxog partikler <10 �m, målt som totalpartikler .Kilder

9.2 VOC-immissionsberegninger

I Miljøstyrelsens luftvejledning findes kun en B-værdi på 0,005 mg/m� for benzen. Der findes ingen generel B-værdi for VOC.Der er derfor ikke gennemført immissionsberegninger for VOC.Der er for VRU-anlægget målt benzen-emission.Der er gennemført spredningsberegninger som viser at immissionsgrænsen er overholdt. Således er denmaximale koncentration udenfor skel beregnet til 0,000004 mg/m�.Lastning af benzin foregår hovedsagligt ved Jetty 1 med VRU-en i drift, men for helhedens skyld fremstillesher den tidligere beregning foretaget på Benzen-immission i forbindelse med udskibning af benzin uden VRUi drift.Der blev udført immissionsberegninger for lastning af benzinskib, da det blev vurderet at være den situation,hvor den største emission af benzen, og dermed også den største immissionskoncentration af benzenforekommer.Der blev gennemført beregninger af 99% fraktilen af 1 times middelværdier for et helt år påimmissionskoncentrationer af VOC og benzen ved hjælp af Miljøstyrelsens OML-model. Beregningerne blevgennemført for at give et indtryk af immissionskoncentrationer for de nærmeste naboer.Beregningerne blev gennemført for følgende tilfælde:Lastning af benzinskib med en hastighed på 650 m�/time.De detaljerede beregningerne er vedlagt i bilag 14. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel:

Side 19 af 24

Benzinskibm�/h 650(4,8-9,6)*0,75 = 3,6-7,2(75% mættet)Emission Benzen, kg/h2,34-4,68Emission Benzen g/s0,65-1,30Immission Benzen, mg/m�250 m: 0,094-0,188500 m: 0,050-0,100Bi-værdi benzen, mg/m�0,092Tabel 9.2: Sammenfatning af immissionskoncentrationsberegningerFor lastning af benzinskib er der tale om intermitterende drift. For nogle stoffer, f.eks. for benzen, er detårsdosis, som er afgørende for B-værdiens fastsættelse. Hvis den intermitterende drift er tilfældigt fordelt, kander ifølge Miljøstyrelsens Luftvejledning 1990/6 (se referenceliste) anvendes en korrigeret B-værdi; Bi for denintermitterende drift.Bi bestemmes af formlen:Bi = B * 8760 / driftstid i timerImmissionsberegningerne blev gennemført for benzin med 4 vol% benzen, samt for benzin med 2 vol%benzen.Det fremgik, at med det daværende benzenindhold på ca. 4 % var luftvejledningens korrigerede b-værdi forbenzen overholdt i afstande over 500 m. For de nærmeste boliger i 3-500 meters afstand kunne der fore-komme en mindre overskridelse.Siden disse beregninger blev gennemført i 1996 er benzenindholdet i benzin reduceret til max 1,0 vol%, detbetyder at benzen-immissionen er reduceret til ca. 0,037 mg/m3 ved 250 m afstand. Det ses at denkorrigerede B-værdi er overholdt ved lastning af benzin uden VRU i drift.Vedrørende lastning af råolieskib skal det pointeres, at den eksisterende miljøgodkendelse for lastning afråolie fastlægger nogle grænser for hvornår lastehastigheden skal reduceres eller helt må ophøre.Dette betyder, at det er tilgodeset, at koncentrationen af VOC i omgivelserne reduceres, når der lastes underde vejrmæssigt værste betingelser med lave vindhastigheder.

KildeIndpumpning,Koncentration Benzen, g/m� (2-4 vol%)

10 Sammensætning og mængde af spildevandSpildevandet på Havneterminalen kommer fra forskellige kilder:•Skyllevand fra skibe. Vand som har været anvendt til skylning af skibets tanke.•Overfladevand (regnvand) Hovedparten af spildevandsmængden består af overfladevand frabefæstede arealer.•Drænvand fra produkttanke•Tankene på Havneterminalen drænes en gang pr. uge. Den samlede mængde på ugebasis vurderesat ligge langt under 1 m�.•Oppumpningen af grundvand. I forbindelse med afværgeforanstaltninger mod tidligere spild pumpesen mindre mængde grundvand op og behandles i det fælles spildevandssystem.•Sanitært spildevand•Mængden af sanitært spildevand er beskeden, idet der kun er bidrag fra toilet/bad ved kontrolrum ogved tappehal med en trix tank hvert sted.Der foregår ingen raffineringsprocesser på Havneterminalen. Der vil derfor ikke være et bidrag afprocesspildevand.

10.1 Renseforanstaltninger

Tegningen i bilag 15, giver en oversigt over det fuldstændige afløbssystem og spildevandsbehandling.Skyllevand der modtages fra skibe, ledes til T-8427 (ca. 8.000 m�), hvor der sker en første fjernelse af olieved gravitation.

Side 20 af 24

Generelt ledes alt vand fra forpladsen ved kontorbygningen, fra kedelhus, fra kemikaliebygning, frakontrolrumsbygning, fra tankdræn, fra pumpemanifolds og rørgader m.v. samt ballastvand fra T-8427 direktetil de to olieudskillere - mærket API-settlere - der er anbragt i området mellem vejen til kontrolrummet ogtankgårdsmuren ved tank nr. T-8423.Kun afløbene fra det såkaldte fareklasse I rum, tromlelager samt tapperiet ledes ud i separate underjordiskebeholdere, hvorfra det suges op og transporteres til genforarbejdning på raffinaderiet.Olieudskilleranlægget fungerer på den måde, at alt vandet ledes ind i udskiller nr. 1, der ligger nærmestvejen, hvor den første udskillelse af eventuel olie i vandet foregår ved gravitation - idet olien er lettere endvand - og afskumning af den opstigende olie, der ledes til en slopsbrønd for enden af olieudskille-ren.Det således rensede vand ledes videre til olieudskiller nr. 2, hvor processen gentages. Den olie der opsamlespumpes til slopstank (T-8423) for videre forarbejdning.Spildevandet ledes fra udløbskammeret ved olieudskiller nr. 2 til Fredericia Centralrenseanlæg.Tidligere udledtes spildevand fra Havneterminalen til Lillebælt. Alt spildevand har siden 12. maj 1999 væretledt til Fredericia Centralrenseanlæg. Der eksisterer stadig rørføring fra API til Lillebælt.I forbindelse med tilladelse til udledning af spildevand til Fredericia Centralrenseanlæg, er der bl.a. stilletkrav om måling af BI5, COD, kulbrinter, pH og Chlorid i spildevandet.Grænseværdierne i godkendelsen sesaf nedenstående tabel:ParameterGrænseværdiBI5 , mg/l400COD, mg/ l1000Kulbrinter, mg/l50pH6-9Chlorid, mg/lingenTabel 10.2.1: Grænseværdier for udledning af spildevand til Fredericia Centralrenseanlæg.Oversigt over målte værdier er vedlagt som bilag 16.

10.2 Spildevandskvalitet

10.3 Spildevandsmængder

Ifølge udledningstilladelsen må maksimalt tilledes 60 m�/time, svarende til 1440 m�//døgn og 50.000 m�/år.Den samlede mængde i 2008 udgjorde godt 15.000 m�.

11 Støj- og vibrationskilderDer er i foråret 2007 gennemført en støjkortlægning af aktiviteterne på havneterminalen. Kortlægningen erudført som ”Miljømåling-ekstern støj”.Kortlægningen er udført ved kildestyrkemåling og beregning efter metoden beskrevet i Vejledning fraMiljøstyrelsen nr.5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.Kortlægningen er endvidere udført i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fravirksomheder” og Vejledning nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”.Den samlede kortlægning fremgår af separat redegørelse for støj.

11.1 Støjbidrag i immissionspunkter

Det fremgår af rapporten over den foretagne støjkortlægning, at der kun i et enkelt referencepunkt(Dronningensgade109) er konstateret en overskridelse af de vejledende støjgrænser, i forhold til denarealanvendelse der er angivet i Kommuneplanen.Overskridelsen er på 3,3 dB, og dermed netop signifikant, idet usikkerheden er på 3 dB.

Side 21 af 24

Overskridelsen forekommer kun når kombinationen af skibe på begge kajer, hvoraf skibet på Jetty 1 lossermed egne pumper, er til stede. I alle andre tilfælde sker der ikke en overskridelse af de vejledendestøjgrænser.

11.2 Støjkildernes betydning

Beregningerne viser, at støjbelastningen stort set er ens i perioderne dag, aften og nat. Det skyldes, atvæsentligste støjkilder er losning og lastning af skibe, som finder sted døgnet rundt.Overskridelsen i referencepunktet kan primært henføres til støj fra pumper på dæk af skib ved Jetty 1,kombineret med støj fra skib ved Jetty 2. Overskridelsen fremkommer alene i den situation hvor der ersammenfald af skibe på begge Jetty’er og losning af produkt fra skibet på Jetty 1 ved hjælp af pumper pådæk.Der forekommer ikke signifikant overskridelse i tilfælde af skibe ved både Jetty 1 og 2, med samtidig drift afVRU.Lastbiltransport til og fra havneterminalen har ikke nogen væsentlig indflydelse på det samlede støjbillede.

11.3 Støjbegrænsende foranstaltninger

Mulighederne for tiltag til at nedbringe støjbelastningen anses for begrænsede.En skematisk fremstilling af de undersøgte tiltag kan ses i filen “Muligheder for støjbegræns-ning på havnen”.Omkostningerne til støjreducerende tiltag er beregnet til en investering på ca. 500.000 DKK, og en årligomkostning på 2.61 mill. DKK. I betragtning af, at de vejledende støjgrænser for støj om natten kun lige netopoverskrides signifikant, og der kun er indløbet klager fra én husstand, forekommer det at være en højomkostning for en marginal sænkning af støjniveauet.I forhold til den beskedne overskridelse af de vejledende støjgrænser i et enkelt referencepunkt, finder Shell-raffinaderiet ikke, at der er grundlag for at indføre generelle støjbegrænsende foranstaltninger.Der henvises til den separate redegørelse samt tidligere fremsendte bilag, der viser mulighederne forstøjbegrænsende foranstaltninger.

12 Sammensætning og mængde af affaldAffald fra Havneterminalen består af adskillige typer affald, f.eks.:•olie- og kemikalieaffald,•forurenet jord og slam,•affald til deponering på kontrolleret losseplads,•affald til genbrug,•affald fra skibe (typisk almindeligt renovationsaffald)Rent olieaffald f.eks. slops, tømning af olieudskiller etc., oparbejdes på raffinaderiet og regnes i dennesammenhæng ikke som affald men som en genbrugelig ressource.Olie- og kemikalieaffald, samt forurenet jord og slam transporteres typisk til raffinaderiet for bortskaffelse,undtaget er maskinslops fra skibene, som afhentes af slamsuger og bringes direkte til affaldsbehandler.Mængderne af affald ligesom fordeling mellem de forskellige slags affald varierer fra år til år.Der er på havneterminalen opført en affaldssorteringsplads i 2006. Denne plads betjener også skibene.Affald bortskaffet direkte fra havneterminalen i 2008 er opgjort i nedenstående tabel.AffaldsfraktionI alt, tonForbrændingsegnet55.86Bølgepap4,84Lyskilder0,18Tabel 12.1: Opgørelse af affald bortskaffet direkte fra Havneterminalen i 2008

Side 22 af 24

Hertil kommer 242 m� maskinslops afhentet fra skibe i 2008.

12.1 Systematisk håndtering af affald

Det er Shells indstilling, at affald så vidt praktisk muligt skal minimeres og segregeres.For at få dette gennemført, skal der i virksomheden findes en almindelig tilgængelig og dækkenderådgivning/liste over hvordan de forskellige typer affald skal håndteres.Ellers risikerer man, at forskellige typer affald bliver sammenblandet (f.eks. lossepladsaffald blandes medolie- og kemikalieaffald). Instruktionen for affaldshåndtering findes som miljøhåndbogens instruks 7.1, som ervedlagt som bilag 17.Af instruktionen fremgår en liste over mulige affaldstyper i forbindelse med drift af raffinaderiet oghavneterminal.Det er således ikke alle affaldstyper, der forekommer på havneterminalen. EAK-koderne fremgår aflisten.

12.2 Bortskaffelse af affald

Affaldet bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler, herunder Fredericia Kommunesaffaldsregulativer og affaldsbekendtgørelsen.Olieudskillerne (API-settlere), enkelte brønde i spildevandssystemet samt afværgedrænsystemet tømmes afslamsuger og indholdet sendes - ligesom indholdet i slopstankene T8420/23 - til Raffinaderiet, hvor detblandes med råolie, raffineres og dermed nyttiggøres.

13 Geologi og hydrogeologiStore dele af Havneterminalen er bygget på opfyldt havneområde, hvilket gør jordbundsforholdene megetkomplekse. Hvad angår hydrogeologien er der en netto vandafstrømning til Lillebælt. Både de geologiske ogde hydrogeologiske forhold er belyst grundigt i 2 rapporter udarbejdet af firmaet COWI consult i forbindelsemed forureningsundersøgelse i 1985.

13.1 Miljøundersøgelser af jord og grundvandGrundige miljøundersøgelser af jord og grundvand blev lavet i 1985 i forbindelse medforureningsundersøgelsen.Baseret på de geologiske forhold vil man på forhånd forvente, at det er meget vanskeligt at forudsigenoget om forureningstilstanden af jorden generelt på Havneterminalen. Forureningstilstanden kan i etvist omfang også bedømmes ud fra det net af observationsboringer, som er udlagt i området.Til kontrol blev der i 1985 etableret et net af observationsboringer, hvor eventuelt forekommende olielagblev pejlet i 1985 til 1988. Alle pejlinger af olielag på grundvandet viste i sidste halvdel af perioden ennedadgående tendens hvilket indikerer, at afværgedrænene har fjernet en stor del af forureningen fra1985.I 1994 blev de oprindelige pejleboringer erstattet af nye og mere repræsentative boringer til fortsatmåling af eventuel olieforekomst. Nye målinger viste, at antallet af boringer med forekomst af olie varkraftigt nedadgående sammenlignet med målingerne i 1985-88.Oversigtstegning over de nye boringer, samt pejleresultater for årene 2005-2006 er vist i henholdsvisbilag 1 og 19.

13.2 Afværgeforanstaltninger

I 1985 blev der på Skanseodden konstateret udsivende olie fra tankfarmen. Undersøgelser konstateredeutæthed i to tanke, en gasolietank og en benzintank.Udover tankreparationer blev afværgeforanstaltninger iværksat med drænsystemer og opsamlingsbrønde,som har været i drift lige siden. Drænrørene fungerer ved at opfange hav-/grundvand og eventuelleolieforekomster og lede strømmen til opsamlingsbrønde.

Side 23 af 24

I en del af opsamlingsbrøndene er der isat niveaustyrede pumper, som pumper vand og evt. olie tilspildevandssystemet. De resterende opsamlingsbrønde bliver tømt med slamsuger.Olie opsamlet i slopstank og med slamsuger sendes til videre forarbejdning på Raffinaderiet og bortskaffesaltså ikke som affald. Drænrørene er primært placeret som omfangsdræn i tankfarmene for at forhindreudsivning til Lillebælt. Derudover er der i 1993/94 etableret 3 opsamlingsbrønde tæt på kystlinjentil Lillebælt.De nuværende afværgeforanstaltninger vil som et minimum fortsætte indtil der ikke længere konstateres friolie i observationsboringerne.Opsamlingsdræn og -brønde er markeret på tegning i bilag 15.

14 Egenkontrol14.1 MiljøstyringssystemHavneterminalen er organisatorisk en del af Shell Raffinaderiet organisation. Dvs. styringssystemer i form afaudits, miljøhåndbøger, intern og ekstern rapportering, osv. følger Shell Raffinaderiet.Raffinaderiets HSSEQ-system er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001, samt registreret i henhold tilEMAS-forordningen, Miljøhændelser og klager

14.2 Emissioner til luft

Egenkontrol gennemføres i henhold til den gældende miljøgodkendelse. Afrapportering over visse emissionertil luft vil fortsat være en del af den årlige miljøredegørelse.

14.3 Spildevand

Egenkontrollen vil følge vilkår i udledningstilladelsen fra Fredericia Kommune til udledning af spildevand tilFredericia Centralrenseanlæg

14.4 Affald

Der planlægges ingen egenkontrol.Afrapportering over bortskaffelse af affald vil fortsat være en integreret del af affaldsopgørelsen i den årligemiljøredegørelse.

14.5 Jord og grundvand

Pejling af observationsboringer vil, som et minimum fortsætte indtil der ikke længere konstateres fri olie.

Side 24 af 24