Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
Dato: 21. september 2010Besvarelse af spørgsmål 939 af 1.september 2010 fra Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 939:
Vil ministeren redegøre for hvilke nationale og internationale regler, der gælderfor fangst af grindehvaler og andre arter af småhvaler på Færøerne?Svar:
Hvad nationale regler angår, kan det oplyses, at sagsområdet ”Fiskeri og jagt på territoriet”,herunder hvalfangst, siden 1948 har været et færøsk særanliggende i henhold tilHjemmestyreloven. Fangsten af grindehvaler og andre arter af småhvaler på Færøerne erreguleret i færøsk lovgivning. Der kan henvises til løgtingslóg nr. 57 frá 5. juni 1984 umhvalaveiðu, samt Landsstyrets kundgørelser med hjemmel heri.Hvad internationale regler angår, kan det oplyses, at følgende konventioner kan være afrelevans for fangst af småhvaler ved Færøerne:FN’s Havretskonvention af 10. december 1982 trådte i kraft for hele riget den 16. december2004. De vedrørende hvalfangst relevante artikler er navnlig følgende: artikel 56 (om kyststatensrettigheder, jurisdiktion og pligter i den eksklusive økonomiske zone), 61 (om bevarelse af delevende ressourcer), 62 (om udnyttelse af de levende ressourcer (pligten til optimalressourceudnyttelse)), 64 (om stærkt vandrende arter), samt 65 (om havpattedyr, herunderlempelse af pligten til optimal ressourceudnyttelse, samt pligt til internationalt samarbejde”gennem de passende internationale organisationer”).NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission) af 9. April 1992, trådte i kraft forFærøerne og Grønland 8. juli 1992. Organisationens formål er gennem regional rådslagning ogsamarbejde at bidrage til bevarelse og rationel udnyttelse, samt studium af havpattedyr iNordatlanten. Færøske myndigheder indhenter rådgivning hos NAMMCOs videnskabeligekomité om hvalforvaltning, ligesom færøske eksperter deltager i NAMMCOs arbejde medforbedring af aflivningsmetoder.Bonn-konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr trådte ikraft for Danmark den 1. november 1983 med territorialt forbehold for Færøerne og Grønland,som dog blev hævet i 1989 for Færøerne. Ingen af de småhvaler, som det i henhold til færøsklovgivning er tilladt at fange, nemlig grindehvaler, øresvin, hvidnæse og hvidskæving, samtmarsvin, er i færøske farvande omfattet af listning i Bonn-konventionens regi. Færøskefarvande er i overensstemmelse hermed ikke omfattet af den i henhold til Bonn-konventionensArtikel IV stk. 4 indgåede ASCOBANS-aftale af 17. marts 1992 om beskyttelse af småhvaler iØstersøen og Nordsøen. Ifølge sagens natur omfatter ASCOBANS-aftalen heller ikkegrønlandske farvande.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af Danmarks medlemskab af Berner-konventionen af19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder.For fuldstændighedens skyld kan det også tilføjes, at det er regeringens holdning, at denInternationale Hvalfangstkonvention (IWC) ikke skal beskæftige sig med forvaltning afsmåhvaler.