Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt
890035_0001.png
890035_0002.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. BLS-401-00437Den 15. september 2010
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 1. september 2010stillet følgende spørgsmål nr. 938 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 938 (alm. del)

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsfor-ening vedr. EU Kommissionens begrundede udtalelse af 29. januar 2010om den danske lovgivnings manglende overensstemmelse med habitatdi-rektivets artikel 6, jf. MPU alm. del - Bilag 696?

Svar

Danmarks Naturfredningsforening har overfor Europa-kommissionen tilken-degivet en bekymring for, at danske regler i naturbeskyttelseslovens § 19 eog § 19 f, der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og som kom-munerne har ansvar for, ikke virker i praksis.Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, pålægger medlemslandene at træffe denødvendige foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og leve-steder for arter samt undgå forstyrrelser, der har betydelige konsekvenserfor arter i de særligt udpegede Natura 2000-områder.DN’s fokus på de pågældende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven skalefter Miljøministeriets opfattelse ses i en større sammenhæng, end hvadder umiddelbart fremgår af DN’s henvendelse.Gennemførelse af artikel 6, stk. 2, skal således ses i nær sammenhængmed den øvrige danske lovgivning, der implementerer Natura 2000 direkti-vet. Det er især værd at nævne, at langt de fleste aktiviteter, der kan forrin-ge eller forstyrre i Natura 2000-områder, efter den danske lovgivning kræveren tilladelse, en godkendelse, forudgående planlægning eller lignende.Sådanne aktiviteter vil derfor skulle vurderes efter de særlige regler i lovgiv-ningen, der skal sikre, at der ikke træffes afgørelse m.v., som kan skadeNatura 2000-områderne, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.Det omfattende tilladelses- og planlægningssystem er endvidere suppleretmed en særlig anmeldelsesordning i naturbeskyttelseslovens § 19 b og
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
skovlovens § 17, hvorefter aktiviteter, som ellers ikke normalt kræver tilla-delse, skal vurderes og evt. begrænses, hvis det vurderes nødvendigt i for-hold til EU-forpligtelserne. Samlet set indskrænker dette finmaskede systemvæsentligt behovet for at træffe foranstaltninger efter artikel 6, stk. 2.Desuden er naturbeskyttelseslovens § 19 e-f (og skovlovens tilsvarende §§20-21) ikke den eneste formelle gennemførelse af artikel 6, stk. 2, der erafspejlet i flere, forskelligartede bestemmelser i den danske lovgivning. Jegkan f.eks. nævne:-en række generelle forbud i den danske lovgivning forhindrer forrin-gelser, bl.a. naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyperog § 8 om klitfredede arealer.konkrete område-specifikke bestemmelser, f.eks. i vildtreservater,som bl.a. i bekendtgørelsesform regulerer forstyrrelser fra rekreativeaktiviteter.
-
Dertil kommer, at der igennem de seneste mange år er gennemført en langrække konkrete foranstaltninger i de enkelte områder, som netop har til for-mål at undgå forringelser m.v. Her kan bl.a. fremhæves indsatsen mod til-groning af de atlantiske klitheder, naturgenopretning, f.eks. i Lille Vildmoseog i sydvestjyske vandløb af hensyn til fiskearten snæbel, Skjern Å natur-projektet og mange andre.Med Natura 2000-planerne vil der endvidere fremover yderligere blive fast-lagt bindende rammer for en målrettet og prioriteret aktiv indsats i områder-ne med henblik på at opnå EU-forpligtelsen om gunstig bevaringsstatus forarter og naturtyper. Planerne er baseret på en systematisk gennemgang afområdernes tilstand og hvilke trusler, der kan forringe arter og naturtypereller forstyrre arter på udpegningsgrundlaget. Realisering af planerne, derrevideres hvert 6. år, vil derfor fortløbende bidrage til netop at undgå forrin-gelser og forstyrrelser i områderne og dermed understøtte den beskyttelseog den indsats, der allerede er iværksat.Danmark har en lang tradition for, at en aktiv indsats for naturen foregår i etsamarbejde mellem myndigheder og lodsejere, frem for at myndighederpålægger lodsejere restriktioner. Denne tradition bygges der videre på i rea-lisering af Natura 2000-planerne, hvor kommunerne spiller en helt centralrolle. Jeg har tillid til, at kommunerne som forudsat med kommunalreformenvil løfte denne opgave.Samlet set er det derfor Miljøministeriets vurdering, at habitatdirektivets reg-ler er tilstrækkeligt implementeret i dansk lovgivning.
Karen Ellemann/ Helle Pilsgaard
2