Sammenligning med Tysklands og Nederlandenes implementering af vandrammedirektivet
Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000. Direktivet udgør den overordnede ramme forbeskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand.Direktivet fastsætter en række bindende miljømål om god tilstand, der skal opfyldes inden 2015. Opfyldelse afdirektivets miljømål og tidsfrister kan kun fraviges under særlige omstændigheder ved brug afundtagelsesbestemmelser. Der er en række krav forbundet med brug af undtagelsesbestemmelser. Opfyldesdisse krav kan en del af målopfyldelsen udskydes til 2. og 3. vandplanperiode (2016-2027).Følgende notat er en sammenligning med Tysklands og Nederlandenes implementering af vandrammedirektivetbaseret på interview og spørgeskemaundersøgelse. Dvs. der er ikke taget udgangspunkt i officielleregeringskilder, da dette materiale ikke har været tilgængeligt på nuværende tidspunkt. Miljøministeriet ogFødevareministeriet har igangsat en undersøgelse af implementeringen af nitrat- og vandrammedirektivet. Det erførst når resultatet af denne undersøgelse foreligger, at det er muligt at sige om Danmark har implementeretvandrammedirektivet mere ambitiøst end i andre EU-lande.Medlemsstaterne skal senest den 22. marts indberette de endelige vandplaner til EU-kommissionen. Pårådsmødet d. 15. marts oplyste EU-kommissionen, at EU-kommissionen efterfølgende vil foretage en vurderingaf vandplanerne på tværs af EU. EU-kommissionen mener, at arbejdet først kan være færdigt ved udgangen af2012, da der er tale om en omfattende undersøgelse. Danmark opfordrede på rådsmødet EU-kommissionen tilat fremskynde arbejdet, da det er vigtigt for befolkningerne og erhvervslivet at kunne følge med iimplementeringen i andre EU-lande.I forhold til fastsættelsen af den danske kvælstofindsats er der for indsatsbehovet fratrukket henholdsvis 15 og25 pct. i de såkaldte vidensniveau 1 områder (V1) og vidensniveau 2 områder (V2). Vidensniveau 1 områderangiver de egne af landet, hvor Danmark har det største vidensniveau omkring miljøtilstanden. De 15 og 25 pct.er fratrukket, da det angiver usikkerhedsmarginen i forhold til indsatsbehovet. Fratrækkelsen sikrer, at Danmarkikke reducerer mere kvælstof end nødvendigt.Danmark har desuden valgt at gøre brug af en teknisk undtagelse for at udskyde indsatsen i de såkaldtevidensniveau 3 områder (V3), da Danmark ikke har tilstrækkelig viden til at fastsætte det endelige indsatsbehov.Denne undtagelse omfatter ca. 1/3 af landbrugsarealet. V1, V2 eller V3 områder afhænger af, hvor godt kortlagtde er i forhold til behovet for kvælstofreduktion.Sammenligning med Tyskland
Tysklands brug af undtagelsesbestemmelser er udlagt til de enkelte delstater. Miljøministeriet har ikke overblikover, i hvilket omfang og med hvilken begrundelse bestemmelserne anvendes.Kvælstofindsatserne i Tyskland omfatter primært virkemidler inden for landbrugssektoren. I Tyskland anvendesen række af de virkemidler, der her i landet indgår i Grøn Vækst-aftalen. Det er for eksempel randzoner,vådområder, efterafgrøder/vintergrønne marker og øget økologisk landbrugsdrift.Danmark og Tyskland deler kystvande i Vadehavet og i Østersøområdet. For kystvandene i Vadehavet er de tolande nået frem til stort set samme indsatskrav i 1. vandplanperiode i forhold til at sikre målopfyldelse og dermedreduktion af kvælstofbelastningen, bl.a. fordi der i princippet er benyttet samme beregningsmodel.
