Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 27. august 2010stillet følgende spørgsmål nr. 914 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 914 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23/8-10 fra DanmarksSportsfiskerforbund vedr. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, jf. MPUalm. del - bilag 697.

Svar

Efter naturbeskyttelseslovens § 19 b skal en række nærmere angivne aktivi-teter i Natura 2000-områder forhåndsanmeldes til kommunalbestyrelsen, såkommunalbestyrelsen kan vurdere aktivitetens virkning på Natura 2000-området. Bestemmelsen er en del af den danske gennemførelse af habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiverne.Efter § 19 b, stk. 4, kan den anmeldte aktivitet iværksættes, hvis kommu-nalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af anmeldelsen hartruffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering.Danmarks Sportsfiskerforbund finder, at § 19, stk. 4, bør ændres, da denindebærer, at kommunernes stillingtagen ikke kan påklages, og Naturklage-nævnet følgelig ikke kan forholde sig til den kommunale vurdering. Forbun-det anser den manglende klagemulighed for at være i strid med Århuskon-ventionen. Forbundet anser endvidere bestemmelsen for at være i strid medhabitatdirektivets krav om konsekvensvurdering af projekter, der måtte kun-ne skade et internationalt udpeget naturbeskyttelsesområde. Endelig pegerforbundet på, at reglerne giver myndigheden mulighed for – bevidst ellerubevidst – at undlade at tage stilling til aktivitetsanmeldelser, der måtte fo-rekomme myndigheden ”ubehagelige” at meddele afslag til.Lad mig slå fast, at langt de fleste aktiviteter, der kan skade et Natura 2000-område, efter den danske lovgivning kræver en tilladelse, en godkendelse,forudgående planlægning eller lignende. Det omfattende tilladelses- ogplanlægningssystem er suppleret med den særlige anmeldelsesordning inaturbeskyttelseslovens § 19 b, hvorefter aktiviteter, som ellers ikke normaltkræver tilladelse, skal vurderes og evt. begrænses, hvis det vurderes nød-vendigt i forhold til EU-forpligtelserne. Det er således ikke rigtigt, at anmel-delsesordningen er i strid med habitatdirektivets krav om konsekvensvurde-ring.

Baggrunden for, at Folketinget i 2004 vedtog en anmeldelsesordning ogikke en tilladelsesordning med klageadgang, var ønsket om en smidig ad-ministrationsmodel, da hovedparten af anmeldelsespligtige aktiviteter ikkevil skade de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for atbeskytte (områdets udpegningsgrundlag). En tilladelse kan ikke udnyttes,inden klagefristen er udløbet. Hensynet til anmelder vejede derfor tungt.Den manglende klageadgang vurderes ikke i strid med Århuskonventionen,da der bl.a. er mulighed for at gå til Ombudsmanden og det kommunaletilsyn.I øvrigt har kommunalbestyrelsen efter naturbeskyttelseslovens kap. 2 a enhandlepligt, hvis en bestemt drift af en ejendom viser sig at udgøre alvorligtproblem for et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. En sådan hand-lepligt gælder også den situation, som Danmarks Sportsfiskerforbund næv-ner, nemlig hvis kommunalbestyrelsen senere måtte finde ud af, at densvurdering af den anmeldte aktivitet var forkert.Jeg deler ikke Forbundets bekymring om, at § 19 b, stk. 4, skulle give myn-digheden mulighed for at undlade at tage stilling til anmeldelser, der måtteforekomme myndigheden ”ubehagelige” at meddele afslag til. Der er ikkebelæg for at antyde, at kommunalbestyrelserne ikke vil administrere i over-ensstemmelse med reglerne.Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af alm. del spørgsmål938, hvor jeg også giver en gennemgang af anmeldeordningen mv.