Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 24. august 2010stillet følgende spørgsmål nr. 911 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for hvilke regler, der regulerer støj fra ringendekirkeklokker, og hvilke muligheder borgerne har for at få stoppet ellerreduceret denne støj.

Svar

Ringning med kirkeklokker er reguleret af regler fastsat af Kirkeministeriet,og jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Kirkeministeren, som har oplystfølgende:”Kirkelige ringninger omfatter primært ringninger i forbindelse med gudstje-nester og kirkelige handlinger, samt den daglige morgen og aftenringning.Retsgrundlaget er Danske Lov 2-15-5 fra 1683, kirkeritualet fra 1685 og i etvist omfang retssædvane. Hertil kommer kgl. resolutioner og cirkulærer.Vedrørende begravelser følger det af § 14 i lov om begravelse og ligbræn-ding, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 16. juni 2010, at ringning kan ske, hvisder er sædvane på stedet.Klokkeringninger kan inddeles i forskellige kategorier:Morgen- og aftenringningDer er ingen generelle bestemmelser om, hvornår morgen og aftenringnin-gen skal finde sted. Tidspunktet kan variere fra sted til sted i overensstem-melse med lokal sædvane.I byer med flere kirker foretages morgen- og aftenringningen som regelsamtidig.Det fremgår af klokkevejledningen, at:”Ringningen bør såvel morgen som aften ske med 100-150 slag, svarendetil en varighed af højest tre minutter. Sammenringningen og visse stederogså de to første ringninger (forringningerne) – efterfølges af bedeslag(normalt 3 gange 3) og afsluttes på det klokkeslæt, der er fastsat for guds-tjenestens begyndelse.”

Ringning ved gudstjenester – de faste og andreDer er i forhold til kirkeklokkeringning to slags gudstjenester.Ved de faste gudstjenester skal der i henhold til kirkeritualet fra 1685 ringes3 gange. Hvis kirken har flere klokker skal der ved – i hvert fald den sidsteringning - ringes med mere end en klokke (sammenringning).Det fremgår af klokkevejledningen, at:”Ringningerne foretages med en halv times eller et kvarters mellemrum ef-ter stedets skik. Hver af ringningerne udføres med 100-150 slag, svarendetil en varighed af højest 3 minutter. Sammenringningen – og visse stederogså de to første ringninger (forringningerne) – efterfølges af bedeslag(normalt 3 gange 3) og afsluttes på det klokkeslæt, der er fastsat for guds-tjenestens begyndelse.”Ved andre gudstjenester ringes der i overensstemmelse med lokal sædva-ne, idet kirkeritualets bestemmelser kun gælder for de faste gudstjenester.Ringning om aftenen før store bededagIfølge en forordning af 27. marts 1686 ringes der aftenen før almindelig be-dedag (store bededag) fra kl. 18. Ringningen var en time, men kan forkor-tes, når biskoppen tillader det.KimningIfølge kirkeritualet fra 1685 kimes der om morgenen i forbindelse med ring-ning til gudstjenesterne på de tre højhelligdage: juledag, påskedag og pin-sedag, samt på Kristi himmelfartsdag. Der kimes mellem de tre sædvanligeringninger. Ligeledes kimes der om aftenen før de tre højhelligdage og nog-le steder bruges det også stadig at kime aftenen før Kristi Himmelfartsdag.Kimning foregår den sidste time før aftenringningen – den kan være sam-menhængende eller afbrydes af to ringninger. Den afsluttes med aftenring-ning og bedeslag. Varigheden kan forkortes med biskoppens tilladelse –dog ikke til mindre end en halv time.Det anføres i klokkevejledningen, at ”enkelte kirker har dispensation fra reg-lerne om kimning på grund af de praktiske vanskeligheder, der er forbundetmed den.”Øvrige ringninger med kirkeklokkerRingninger med kirkeklokker ud over de nævnte beror på lokale ringeskikke.Klokkeringninger der beror på lokale skikke er:Ringning på faste tidspunkter på hverdage (ud over morgen- og af-tenringning).Andre ringninger f.eks. på allehelgensaften, aftenen før 1. søndag iadvent, julenat, nytårsnat, helligtrekongers aften, skærtorsdag oglangfredag.Ringning ved begravelse, jf. § 14 i lov om begravelse og ligbræn-ding.

Ud over kirkelige ringninger kan ringning med kirkeklokker ske i verdsligtøjemed, men har været begrænset til alvorlige situationer som mobilisering- og tidligere ildebrand. Det følger af Danske Lov 2-22-40, at klokkerne ikkemå ”bruges til at ringe gadestævne, gilde eller andet sådant”.Fravigelse af de gældende regler for klokkeringning og kimning i kirkeligtøjemed kan tillades af biskoppen efter forhandling med menighedsrådet, jf.Kirkeministeriets cirkulære af 18. september 1991. Bemyndigelsen til at fra-vige gældende regler omfatter ikke ringninger i verdsligt øjemed.Såfremt en borger mener, at klokkeringningen eller kimningen er i strid medden gældende lovgivning, kan spørgsmålet indbringes for biskoppen, jf.menighedsrådsloven.”Jeg kan i øvrigt oplyse, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at miljøbeskyt-telseslovens § 42 ikke giver mulighed for at regulere støj fra religiøse aktivi-teter, men at Miljøstyrelsen har forelagt problemstillingen for Kammeradvo-katen og desuden bedt Kammeradvokaten vurdere, om planloven eller mil-jøbeskyttelsesloven i øvrigt kan anvendes til at regulere støj fra religiøseaktiviteter.Såfremt vurderingen fra Kammeradvokaten har betydning for besvarelsenaf spørgsmålet vil jeg vende tilbage.