MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 906: Spm. om en redegørelse for kommunernes klimatilpasningsindsats, til klima- og energiministeren

Klimatilpasning i danske kommuner - hovedkonklusionerUndersøgelsen "Klimatilpasning i danske kommuner" er gennemført i maj 2010 af Videncen-ter for Klimatilpasning i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Koordineringsenhe-den for Forskning i Klimatilpasning og analyseinstituttet YouGov Zapera.Formålet med undersøgelsen er at forbedre portalen klimatilpasning.dk og dermed gøre detlettere for kommunerne at dele viden og erfaringer om klimatilpasning. Undersøgelsen skaldesuden give input til tilrettelæggelsen af den fremtidige klimatilpasningsindsats generelt.Undersøgelsen består af et spørgeskema, der bl.a. spørger til:•Hvordan klimatilpasning indgår i kommunernes arbejde?•Hvor langt kommunen er med strategier og konkrete initiativer•I hvor høj grad kommunerne har videngrundlag for at løse opgaverne?•I hvilket omfang kommuner kender og bruger portalen klimatilpasning.dk?Målgruppen for undersøgelsen er landets 98 kommuner. 73 kommuner udfyldte spørgeske-maet inden deadline svarende til en besvarelsesprocent på 74%.Generelt for dette notat gælder, at de kommuner, der omtales, er de, der har deltaget i under-søgelsen ved at besvare spørgeskemaet. Når der står ”50% af kommunerne”, menes altså"50% af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen".HovedkonklusionHelt overordnet viser undersøgelsen, at klimatilpasning står højt på den kommunale dagsor-den. Der er gang i arbejdet med kortlægning og strategier - og med tiltag for at håndtere deøgede vandmængder. Færre laver tiltag på andre områder og mange mangler viden og værktø-jer.Mange kommuner forventer flere oversvømmelser i fremtiden fra nedbør og fra havet. Derforpeger hovedparten af kommunerne på spildevand og planlægning, som de områder, hvor devil prioritere klimatilpasning i de kommende år.Side 1

Godt halvdelen af kommunerne samarbejder med andre kommuner om klimatilpasning og enhel del har på en eller anden måde inddraget borgere i arbejdet.Hovedkonklusionen uddybes nedenfor.Klimatilpasning indgår i planer og strategierKlimatilpasning indgår i kommuneplanen for 4 ud af 5 kommuner. I de fleste kommunepla-ner fremgår det af kommuneplanen, at der skal tages højde for klimaforandringerne, og enfjerdedel af kommuneplanerne har specifikke beskrivelser af konsekvenser af klimaforandrin-ger og tiltag. 42% af kommunerne har lavet en særlig klimatilpasningsstrategi eller -plan ogblandt de, der endnu ikke har en sådan, siger to tredjedele (67%), at de vil udarbejde en indenfor de kommende år. Klimatilpasning indgår desuden i 82% af spildevandsplanerne, 74% aflokalplanerne, og 51% af byudviklingsstrategierne.Kommunerne ser de øgede vandmængder, som den mest påtrængende klimaudfordringKlimatilpasning handler i langt de fleste kommuner om at beskytte sig mod øgede mængdervand i form af mere nedbør – og dermed et større pres på spildevandshåndteringen – og stig-ninger i grundvandsniveau og havspejl.Det hænger formodentlig sammen med, at det er konkrete fænomener, som kommunerne – ogborgerne – allerede nu oplever, at det er påtrængende nødvendigt at finde løsninger på. 81%forventer i høj eller nogen grad flere oversvømmelser i fremtiden fra nedbør, mens 65% afkystkommunerne forventer flere udfordringer pga. oversvømmelser fra havet i fremtiden.Samtidig har kommunerne gjort en stor indsats for at danne sig overblik over problemets om-fang og identificere risikoområder. 73% har i høj eller nogen grad kortlagt arealer, der er sår-bare over for oversvømmelser fra regnvand, grundvand eller kloak, og 67% af kystkommu-nerne har kortlagt arealer, der er sårbare overfor oversvømmelser fra havet.Det betyder, at der også er politisk vilje til at sætte ressourcer af til arbejdet. Vand er med an-dre ord til at tage og føle på.Over halvdelen af kommunerne (52%) har fået hjælp af eksterne rådgivere til undersøgelser afklimaændringernes konsekvenser i kommunen, primært hydrauliske beregninger og sårbar-hedskortlægninger.Få kommuner kan angive præcise budgetter til klimatilpasning, og som en af kommunerne iundersøgelsen skriver, er den økonomiske situation i kommunerne generelt præget af kortsig-tede beslutninger, og der er endnu ikke mange stemmer i investeringer i fremtidige klimatil-pasninger.Kommunernes konkrete tiltag og kommende indsatsområder imødekommer primærtudfordringerne med vandAt de øgede vandmængder er den mest påtrængende udfordring afspejler sig også i de konkre-te tiltag, som kommunerne allerede har iværksat for at mindske skader, forårsaget af klima-ændringer:Side 2

34% har i høj eller nogen grad undladt at udlægge arealer til bebyggelse pga. risiko foroversvømmelse, og yderligere 15% planlægger at gøre det i løbet af 1-2 år.60% har i høj eller nogen grad investeret i ombygning af spildevandsystemet, og yder-ligere 12% planlægger at gøre det i løbet af 1-2 år.47% har i høj eller nogen grad anbefalet eller krævet bestemte terrænhøjder eller sok-kelkoter i byggesager, og yderligere 8% planlægger at gøre det i løbet af 1-2 år.69% har i høj eller nogen grad stillet krav om lokal afledning af regnvand (LAR) iforbindelse med nybyggeri, og yderligere 11% planlægger at gøre det i løbet af 1-2 år.Af de 18% af kommunerne, der i nogen grad har klimatilpasset byer eller bydele, harstørstedelen gjort det ved kreativ brug af vand.36% har en beredskabsplan for oversvømmelser fra søer, åer og kloakker og 33% afkyst kommunerne har en beredskabsplan for oversvømmelse fra havet.18% af kystkommunerne har været involveret i kystbeskyttelsesprojekter, der inddra-ger hensyn til klimaændringer

84% af kommunerne peger på spildevand og 79% på planlægning som de områder, hvorkommunen vil prioritere klimatilpasning de kommende år, mens oversvømmelser og byggerier områder som hhv. 70% og 63% vil prioritere de kommende år.Opmærksomhed på naturområdetEfter vand, planlægning og byggeri er natur det område, der får mest opmærksomhed. 39%forventer, at klimaændringerne i høj eller nogen grad vil give flere uønskede plante- og dyre-arter og 14% forventer færre naturværdier. 22% af kommunerne har i høj eller nogen grad un-dersøgt klimaændringernes konsekvenser for naturområderne. 23% har taget højde for klima-ændringer i naturforvaltningen bl.a. i form af kontrol med invasive arter og valg af træsorter,og yderligere 35% planlægger at gøre det på sigt. 42% har i høj eller nogen grad etableretvådområder og yderligere 16% planlægger at gøre det i løbet af 1-2 år. Mange angiver, atvådområderne er dimensioneret, så de kan bruges som regnvandsbassiner ved kraftig nedbør.Kun få indsatser på andre områderTransport og veje er relativt lavt prioriteret. Kun 10% af kommunerne har i nogen grad klima-tilpasset vejene til kunne håndtere de stigende nedbørsmængder, og kun yderligere 10% plan-lægger at gøre det i løbet af 1-2 år. 23% vil dog prioritere transportområdet i de kommendeårs klimatilpasning.På trods af, at 38% af kommunerne i høj eller nogen grad forventer flere stormskader i fremti-den, angiver kun 8%, at de har stormsikret kommunens bygninger, parker og anlæg, og kun15% planlægger at gøre det på længere sigt.Sundhed er det område, som der ifølge svarene på de stillede spørgsmål er mindst fokus på iklimatilpasnings-sammenhæng. I kun 7% af kommunerne indgår klimatilpasning i en egentligsundhedsstrategi. Og kun 4% vil prioritere klimatilpasning på sundhedsområdet de kommen-de år. Indsatser på andre områder, herunder forebyggelse af oversvømmelser, har imidlertidogså betydning for forebyggelse af helbredsproblemer, som fx kan opstå i fugtige boliger.

Samtidig svarer 11% af kommunerne, at de i nogen grad forventer sundheds-problemer somfølge af hedebølger, og 20% forventer øget forekomst af allergi eller infektioner pga. klima-ændringer. Af de 18%, der har foretaget klimatilpasning af bygninger og institutioner, har defleste lavet solafskærmning.Kommunerne samarbejder om klimatilpasningOver halvdelen af kommunerne (52%) svarer, at de samarbejder med andre kommuner omklimatilpasning. Eksemplerne viser, at der dels er tale om konkrete projekter om for eksempelforsinkelse af regnvand/overfladevand, spildevandshåndtering og etablering af diger, dels er-faringsudveksling i diverse kommunale og regionale klimanetværk. Det kunne altså tyde på,at de kommuner som arbejder aktivt med klimatilpasning, også har en tendens til at indlede etsamarbejde med andre kommuner.Borgerne er interesserede og inddrages i indsatsenHele 67% af kommunerne svarer, at de oplever, at borgerne interesserer sig for klimaændrin-ger og tilpasningsmuligheder. 41% har i høj eller nogen grad inddraget borgerne i klimatil-pasning, mens 28% har informeret borgere og virksomheder om, hvad de selv kan gøre for attilpasse sig fremtidens klima ved at blandt andet at udarbejde informationsmateriale, infotav-ler og hjemmesideindhold med eksempelvis LAR-anvisninger.Mange mangler viden og værktøjerKun 7% af kommunerne mener, at de i høj grad har viden og værktøjer nok til at tage beslut-ninger om klimatilpasning. 41% har i nogen grad viden og værktøjer nok mens halvdelen afkommunerne mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke har viden og værktøjer til at kunnetage beslutninger om klimatilpasninger. Hovedparten af dem mangler viden om konsekvenseraf klimaændringer for forskellige sektorer og for lokalområder samt viden om konkrete hand-lemuligheder for klimatilpasning i kommunerne.De efterspørger også værktøjer til at kunne foretage samfundsøkonomiske analyser og risiko-analyser, og de mangler beslutningsstøtteværktøjer til prioritering af indsatsen og værktøjer tilkortlægning af oversvømmelsestruede områder.Halvdelen af kommunerne kender klimatilpasning.dk49% af kommunerne siger, at de i høj eller nogen grad kender portalen klimatilpasning.dk.36% kender den i mindre grad og 12% kender den slet ikke. En tredjedel (35%) af de kom-muner, som kender og har besøgt portalen, mener, at de i høj eller nogen grad har haft nytte afat bruge den. 45% har i mindre grad haft nytte af den. Klimakort, nyheder og eksempler på,hvad andre kommuner har gjort, er det, der har interesseret flest på portalen.