Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 24. august 2010stillet følgende spørgsmål nr. 905 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 905 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. august 2010 fra RohdeNielsen a/s vedrørende råstofloven, jf. MPU alm. del - bilag 693.

Svar

Vedrørende Rohde Nielsens henvendelse om vederlag efter den nye

råstoflov

By- og Landskabsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg ønsker at hen-holde mig:”Den 1. januar 2010 trådte en ny råstoflov i kraft. Med den nye lov blev etnyt tilladelsessystem for indvinding af råstoffer fra havet introduceret. Heref-ter kan tilladelse erhverves ved auktion, i fællesområder eller som bygherre.Samtidig knæsatte den nye lov et princip om, at staten som råstofejer op-kræver vederlag for indvinding af råstoffer fra havet, dog ikke hvis det ind-vundne materiale skal anvendes til kystbeskyttelse efter tilladelse fra trans-portministeren i henhold til § 16 i lov om kystbeskyttelse. Før 1. januar 2010var al indvinding af råstoffer til havs gratis.Herudover indeholder den nye lov i § 2, generelle overgangsbestemmelser,der har til formål, at fastlægge regler for overgangen fra det tidligere til detnye system.

Vederlagssatserne

Reglerne i lovens § 22 a.Loven opererer med flere forskellige vederlagssatser. Det vederlag, somden enkelte virksomhed skal betale, afhænger af, hvilken indvindingstilla-delse, der er tale om. Vederlagene er beskrevet i råstoflovens § 22a. Ne-denfor er lovens forskellige typer vederlag beskrevet skematisk:Vederlag efter råstoflovens § 22aTilladelsestypeVederlagFællesområdetilladelse 8 kr. pr. m�u. miljøvurderingFællesområdetilladelse 6 kr. pr. m�m. miljøvurdering

Vederlag efter overgangsreglerneLoven indeholder i § 2 en række overgangsbestemmelser, der tager stillingtil behandlingen af en række bestemte ansøgningstyper i en overgangsperi-ode, herunder det vederlag, der skal betales for de omfattede bestemmel-ser. I forhold til vederlagssatsen på 4 kr. pr. m� for tilladelser omfattet afovergangsreglernes § 2, stk. 5, skal det bemærkes, at loven her forudsæt-ter, at der pålægges et vederlag, men størrelsen af vederlaget er ikke fast-sat i selve loven.Nedenfor er overgangsreglernes bestemmelser vedrørende vederlag be-skrevet skematisk.TilladelsestypeVederlag Lovhenvisning BemærkningIndvindingstilladelse på 0 kr/m�.§ 2, stk. 4.Tilladelserne kan løbe tilbaggrund af efterforsk-31.12.2011 med mulig-ningstilladelse givet førhed for forlængelse 1 år13. marts 2009af gangen i op til 2 årpga. særlige omstæn-digheder, dvs. maksimalt4 års vederlagsfrihed*.Forlængelse af tilladel- 4 kr. pr.§ 2, stk. 5Beløbet er fastsat i ve-ser, der udløb 31. de-m�fastsætter, atderlagsbekendtgørelse tilcember 2009der skal beta- 4 kroner.les vederlagTilladelserne gives tilefter § 22a.31.12.2010.*I forbindelse med lovbehandlingen, blev der på grund af den økonomiske krise givet mulig-hed for, at tilladelseslængden på 2 år i tilladelser givet på baggrund af efterforskningstilladel-se fra før 13. marts 2009 (§ 2, stk. 4.) kan forlænges 1 år ad gangen i op til 2 år, hvis særligeomstændigheder gør sig gældende.

Den nye lov, der trådte i kraft 1. januar 2010, opstiller således efter By- ogLandskabsstyrelsens opfattelse generelle, klare og objektive regler for,hvordan tilladelser kan erhverves og hvilken pris, der skal betales for ind-vinding i henhold til de enkelte tilladelsestyper.Naturklagenævnets afgørelserDer er før årsskiftet meddelt to konkrete tilladelser, hvori der ikke er fastsatkrav om vederlag, og som løber ind i det nye system (Bjelkes Flak ogMarthe Flak). Det skyldes to afgørelser som Naturklagenævnet traf før års-skiftet vedrørende NCC’s tilladelser på Marthe Flak og Bjelkes Flak. Natur-klagenævnet forlængede i sine afgørelser tilladelsesperioden til 10 år i alt.Den første tilladelse var i et fællesområde, mens den anden ville have væ-ret omfattet af overgangsreglen i den nye råstoflovs § 2, stk. 5, om forlæn-gelse i 1 år mod krav om vederlag (4 kroner).Rohde Nielsen har indbragt de to afgørelser for EU Kommissionen medpåstand om, at By- og Landskabsstyrelsen med afgørelserne har ydet ulov-lig statsstøtte. Sagen behandles i øjeblikket i By- og Landskabsstyrelsen.Styrelsen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt kommentere på de kon-krete afgørelser og deres evt. konkurrencemæssige effekter.

Konkurrenceforvridning

Rohde Nielsen peger i sin henvendelse på, at den nye lov har skabt konkur-rencemæssige skadevirkninger. Rohde Nielsen uddyber dette med, at derved administrationen af loven er blevet indført en række forskellige veder-lag, således, at der i dag arbejdes med vederlagssatser på 8, 6, 4 og 0 kro-ner.Det fremgår ovenfor, at de nævnte vederlagssatser alle er fastsat i loven,bortset fra de 4 kroner, der er fastsat i bekendtgørelse og de 0 kroner i af-gørelserne efter Naturklagenævnets afgørelser på Bjelkes og Marthe Flak,der følger af den tidligere råstoflov, der ikke gav hjemmel til at fastsættevilkår om vederlag.Overgangsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 5, fastsætter ikke selve vederla-get, men henviser til råstoflovens § 22 a.§ 22 a, stk. 6, giver Miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om veder-lag. Hjemlen er udnyttet til at fastsætte et vederlag på 4 kroner pr. m3.De konkrete afgørelser er som nævnt ovenfor indbragt for EU Kommissio-nen, hvorfor der ikke kan kommenteres på dem.Råstoflovens forskellige vederlagssatser er fastsat ud fra en række hensyn,herunder hensynet til at få efterforsket og miljøvurderet nye indvindingsom-råder. De forskellige priser skal således være med til at skabe et incitamenthertil ved at prisdifferencen er med til at finansiere undersøgelserne. Deindvindere, der er med til at efterforske og miljøvurdere, får således en lave-re sats end andre i fællesområderne. By- og Landskabsstyrelsen finder der-for ikke, at det forhold, at der er forskellige vederlagssatser i sig selv er en

indikation af konkurrenceforvridning. Styrelsen lægger her vægt på, at dennye lovs regler er klare og generelle i forhold til det vederlag, der skal beta-les i de enkelte tilladelsestyper, og at der derfor gælder samme vilkår foralle virksomheder.Spørgsmålet om, hvorvidt de to konkrete afgørelser op Bjelkes og MartheFlak har bevirket en konkurrencemæssig fordel for NCC indgår i klagen tilEU Kommissionen, hvorfor der ikke kan kommenteres herpå.”

Kystbeskyttelse

By- og Landskabsstyrelsen kan oplyse, at der i indvindingstilladelser, hvormaterialet skal anvendes til kystbeskyttelse, ikke kan stilles vilkår om veder-lag. Det fremgår af § 21, stk. 3, 2. pkt.Ligeledes fremgår af råstoflovens § 21, stk. 4, at der i indvindingstilladelserefter § 20, stk. 2, nr. 3, til offentlige bygherrer til brug for udbygning ellernyanlæg af veje, broer, jernbaner og diger ikke stilles vilkår om vederlag”.Der kræves således ikke vederlag for indvinding af råstoffer, der skal an-vendes til kystbeskyttelse efter tilladelse fra transportministeren. By- ogLandskabsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan dennevederlagsfrihed håndteres i praksis, og det er dette aspekt, af problemstil-lingen, der har været vanskeligt.