Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 11. august 2010stillet følgende spørgsmål nr. 883 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 883 (alm. del)

Vil ministeren i samme fremstilling anføre eventuelle anbefalinger om over-vågningsfrekvens og stationsantal fra de internationale fora IUCN, ICES,HELCOM og OSPAR samt vandrammedirektivet, havstrategi-direktivet ogNatura 2000-direktiverne?

Svar

Spørgsmålet har været forelagt By- og Landskabsstyrelsen, der har oplystfølgende:IUCNIUCNs arbejdsprogram eller kongresresolutioner indeholder ikke anbefalin-ger om national overvågning herunder overvågningsfrekvens eller antal sta-tion.ICESICES bidrager med tekniske anvisninger og indstillinger om de marine over-vågningsprogrammers sammensætning. ICES udarbejder ikke retningslinjerfor overvågningsfrekvens eller antal stationer.HELCOMHELCOMs overvågningsprogram (COMBINE) opererer med overvågning afhydrografi, næringsstofbelastning og biologiske forhold. Der sondres mel-lem:-basis stationer, der skal besøges 1 gang årligt eller nogle få gange,-intensiv stationer, der mindst skal besøges 12 gange årligt og-stationer, der leverer data om miljøfarlige stoffer der typiske anven-der prøvetagning 1 gang årligt.HELCOM udarbejder ikke retningslinjer for antal og placering af stationer.

OSPARUdover parametre, der er omfattet af Vandrammedirektivet, fastsætter detobligatoriske overvågningsprogram OSPAR-CEMP forpligtelser til overvåg-ning af PFAs (tetrafluoroethylen/perfluorvinyl ether), organotin og biologiskeffekt i biota og sediment. Retningslinjer for overvågning omfatter årligemålinger af næringsstofindhold i vinterperioden og repræsentative målingeraf alger i vækstsæson, vandplanter, iltindhold og bunddyr. OSPAR udarbej-der ikke retningslinjer for antal og placering af stationer.VandrammedirektivetVandrammedirektivet opererer med tre typer overvågning: Kontrolovervåg-ning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning.KontrolovervågningKontrolovervågningen skal udføres på vandområder, så der kan gives envurdering af den generelle nationale tilstand for overfladevand og grund-vandsforekomster.Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted i mindst et år ivandplanperioden (dvs. en gang hvert 6. år). Følgende frekvenser gælder ikontrolovervågningsåret:Fysisk-kemiske kvalitetselementer (sigtedybde, temperatur, ilt, sali-nitet, næringstoffer, pH, andre forurenende stoffer): hver 3. måned.Stoffer på EU's liste over prioriterede stoffer: hver måned.Biologiske kvalitetselementer (fytoplankton, makroinvertebrater, fisk,vandplanter og bentiske alger): mindst en gang i kontrolovervåg-ningsperioden.Hydromorfologiske kvalitetselementer (hydrologi og morfologi):mindst en gang i kontrolovervågningsperioden.Det er dog tilladeligt at måle med mindre frekvens end de ovenfor angivne,hvis dette kan begrundes ud fra teknisk viden og ekspertvurdering.Operationel overvågningDen operationelle overvågning udføres med henblik på at identificere vand-områder, som er i risiko for ikke at opfylde deres miljømål og at vurdere omiværksatte miljøforbedrende foranstaltninger har medført opfyldelse af de ivandplanerne fastsatte miljømål.Den operationelle overvågning udføres kontinuert for hvert overvågnings-sted i vandplanperioden. Følgende frekvenser gælder i den operationelleovervågning:Biologiske kvalitetselementer: Fytoplankton (frekvens: hver 6. må-ned), bentiske alger + vandplanter (frekvens: hvert 3. år), makroin-vertebrater (frekvens: hvert 3. år), fisk (frekvens: hvert 3. år).Hydromorfologiske kvalitetselementer: hydrologi (frekvens: hver må-ned), morfologi (frekvens: hvert 6. år).Fysisk-kemiske kvalitetselementer: sigtedybde, temperatur, ilt, salini-tet, næringstoffer, surhedsgrad, andre forurenende stoffer (frekvens:alle hver 3. måned), prioriterede stoffer (frekvens: hver måned).

Fælles for kontrolovervågningen og den operationelle overvågning er, atfrekvenserne skal vælges på en måde, så der opnås et acceptabelt pålide-ligheds- og præcisionsniveau. Det er således muligt at måle med mindrefrekvens end retningslinjerne (dvs. sjældnere), hvis dette kan retfærdiggø-res ud fra teknisk viden og ekspertvurdering.UndersøgelsesovervågningUndersøgelsesovervågning udføres ved gennemførelse af konkrete forsk-ningsprojekter, hvor overvågningsfrekvens og antal stationer fastsættesspecifikt for hvert projekt.Havstrategi-direktivetHavstrategirammedirektivet indeholder generelle bestemmelser om over-vågning og fastsætter ikke specifikke retningsgivende niveauer for overvåg-ningsfrekvens og antal stationer. Kommissionen arbejder i øjeblikket på atkonkretisere direktivets indikatorer for god miljøtilstand, og i denne sam-menhæng forventes der at blive fastlagt retningslinjer for hvilke målepara-mentre, der vil blive lagt særligt vægt på i det fremtidige arbejde med im-plementeringen af direktivet.HabitatdirektivetHabitatdirektivet og EU Kommissionens vejledning og rapporteringsformatomfatter ikke direkte krav til antal stationer og frekvenser, men har retnings-linjer for om de indberettede data er gode, middel eller dårlige.EU Kommissionen udarbejder vejledning og rapporteringsformat med kravtil de data og den rapportering, som medlemslandene skal levere. Vejled-ningen tager udgangspunkt i direktivets krav om, at medlemslandene skalovervåge arter og naturtypers bevaringsstatus.FuglebeskyttelsesdirektivetFuglebeskyttelsesdirektivet indeholder ingen konkrete bestemmelser omovervågning, men krav om at medlemslandene sender EU Kommissionenoplysninger om f.eks. truede arter, beskrivelse af levesteder for trækfugleog i øvrigt prioriterer forskning med henblik på at beskytte, forvalte og ud-nytte fuglearterne. Rapporteringen til EU foregår hvert 3. år for så vidt angårde administrative bestemmelser, mens øvrige data fremsendes efter fore-spørgsel og i forbindelse med konkrete sager om overholdelse af direktiv-forpligtelserne.