MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 830: Spm. om en redegørelse for de undersøgte alternativer for destruktion af klorholdigt affald i Australien, til miljøministeren

Dansk oversættelse af forord og sammenfatningen af SIA rapportenForordSustainable Infrastructure Australien (SIA) er blevet engageret til at foretage en uafhængig oversigtaf den i Australien eksisterende kapacitet til at behandle det lager af farligt Hexa-klor-benzen(HCB), der opbevares på Oricas anlæg i Port Botany. Lageret er betydeligt (over 60,000 tønder) oger vokset siden sidst i 1960erne. Dette har skabt en stor miljømæssig fare. SIA har fået til opgaveat vurdere tidligere foretaget arbejde og med at frembringe en uafhængig oversigt over den nuvæ-rende validitet og tilgængelighed af teknologier, der eksisterer i Australien, der vil kunne behandledette lager.Denne uafhængige evaluering er foretaget på alle tilgængelige teknologier, der eksisterer i Austra-lien, med henblik på deres evne til at behandle Orica HCB-lageret, og udgøres af de følgende op-gaver, for så vidt som de relaterer sig til hver enkelt proces/anlæg:Evaluering af processens evne til at behandle affaldet med eksisterende teknologiEvaluering af evnen til at behandle den betydelige mængde af HCB-affald med en så højklor koncentration som den der findes i det pågældende affald.Evaluering af kapaciteten til at foretage enhver nødvendig forbehandling af affaldet.Evaluering af kapaciteten til at håndtere miljømæssig fare og emissioner fra behandlingenaf lageret.Evaluering af hvilken tidsramme det vil kræve at behandle lageret.Evaluering af ethvert spørgsmål, der har at gøre med nødvendige licenser og tilladelser til aten anlæg kan behandle HCB-affaldet.Evaluering af enhver betydende kommerciel forhindring eller risiko involveret i behandlingenaf HCB-lageret.

Det skal understreges at vurderingen af disse teknologier (der alle er efterprøvede teknologier) erat bestemme deres anvendelighed i behandlingen af det lager af stærkt koncentreret HCB-affald,der opbevares i Botany. Denne vurdering skal derfor ikke tages til indtægt for hvorvidt disse tekno-logier er teknisk eller kommercielt anvendelige i behandlingen af andre affaldsstrømme, eller sågarmindre mængder og/eller koncentrationer af HCB-affald. Omfanget og koncentrationen af HCB-affaldet fra Orica er enestående, og der er betydelige faktorer at tage i betragtning i den sikre ogeffektive behandling af andet farligt affald. Omfanget af denne oversigt inkluderer ikke en evalue-ring af disse teknologiers egnethed til at behandle andre affaldsstrømme og en sådan vurderingkunne sagtens tænkes at ville frembringe anderledes resultater i sådanne tilfælde.Denne uafhængige oversigt konkluderer, at der ikke på nuværende tidspunkt findes teknologiereller anlæg i Australien, der på nuværende tidspunkt eller indenfor en overskuelig fremtid ville være

Oricas lager af Hexa-klor-benzen (HCB) opstod som et biprodukt af produktionen af klorerede op-løsningsmidler på fabrikken i Botany Industrial Park i Sydney, New South Wales, Australien i perio-den fra 1963 til 1991.I 1991 ophørte produktionen på fabrikken i Botany Industrial Park, og fabrikken blev omdannet til etlager, hvor Orica nu opbevarer og håndterer HCB-affaldet, indtil der findes en løsning på, hvordanaffaldet kan destrueres. På grund af den variable sammensætning af HCB-affaldet og dets ætsen-de påvirkning af den omgivende emballage, der forårsager udsivning, har affaldet været opbevaret ien række bygninger på Botany fabrikken. Kravet om at erstatte den ætsede emballeringsmaterialeresulterer i, at lagerets størrelse årligt vokser med cirka 10 % i form af det ætsede emballeringsma-teriale. Derfor er opbevaringen af HCB-affaldet problematisk, da det fordrer stadig ompakning ogyderligere pladskrav til opbevaring på stedet. Dette udgør en betydelig risiko på grund af stedetsbeliggenhed i bymæssig beboelse og betydelig sundheds- og miljømæssig risiko. Fabrikken i Bota-ny ligger cirka 7-8 kilometer fra Sydneys erhvervsdistrikt og tæt på Sydneys internationale lufthavn(mindre end 4 kilometer) og omgrænses af et større bymæssigt beboelsesopland.Denne uafhængige oversigt konkluderer, at der ikke findes teknologier i Australien, der på nuvæ-rende tidspunkt eller indenfor en overskuelig fremtid ville være i stand til at foretage en destruktioneller acceptabel behandling af HCB-lageret fra Orica på en miljømæssigt forsvarlig måde.1.2 HCB-affaldets karakteristikaDet lager af Oricas HCB-affald, der i øjeblikket opbevares i Botany Industrial Park og som er opstå-et gennem en produktionsperiode på tre årtier består af forskellige sammensætninger, bl.a. urentHCB-affald og materialer indeholdt i cementtanke. 90 % af HCB-affaldet i tønder er i kornet ogklumpet form. Væsker, slam og tyktflydende materialer udgør de sidste 10 %. Andre blandinger ogkemikalier, der er iblandet dette materiale er bl.a. per-klor-ethylen, hexa-klor-butadien, octo-klor-styren, kul-tetra-klorid, polymerer og tjærer.HCB-affaldets fysiske form er meget uensartet, fra HCB i næsten ren og relativt ikke-opløselig, kry-stallinsk form, til flydende med partikelstørrelser helt op til 6 mm i diameter til delvist polymerisere-de faste stoffer og nedbrydningsprodukter. Ligeledes findes stoffer i forskellige tilstande, fra flygtigeforbindelser til faste stoffer og meget tyktflydende klæbrige væsker.Disse blandingsstoffer er opført som persistente organiske stoffer (POP’er) af Stockholm-konventionen om persistente organiske stoffer, idet deres iboende kemiske stabilitet gør dem per-sistente (vedvarende) i miljøet og modstandsdygtige overfor biologisk nedbrydning. De ophobes imenneskers fedtvæv og er blevet påvist at have tegn på at være kræftfremkaldende. Høj giftighedfor både plante- og dyreliv er en af de vægtige grunde til at Oricas HCB-affaldslager skal behandlesså sikkert og så hurtigt som muligt. En anden grund er at det er flygtigt og brændbart, hvilket bety-der, at det udgør en betydelig fare, i særdeleshed på grunden i Botany, der er beliggende tæt på ettætbefolket beboelseskvarterer og en større international lufthavn.

1.3 Metodik og VurderingskravAlle nuværende tilgængelige teknologier med et potentiale for behandling af HCB i Australien blevgennemgået ud fra seks vurderingskriterier. Disse kriterier er blevet realistisk udviklet på basis aftekniske, tilladelsesmæssige og kommercielle krav der vil skulle opfyldes for at kunne udvikle etfuldstændigt anlæg til behandling af farligt affald i industriel målestok. Kriterierne er:1.Hvor efterprøvet er teknologien:Dette kriterium handler om, hvorvidt den pågældende teknologi har vist sig, at kunne behand-le farligt affald, ikke nødvendigvis HCB, i en kommerciel sammenhæng. Tekniske, miljømæs-sige og kommercielle risici ville kunne forlænge udviklingen af ethvert anlæg. En hvilken somhelst uprøvet teknologi vil på denne baggrund medføre betydelig risici.Størrelsesordenen af lageret og den tid det vil tage at behandle affaldet:Dette kriterium handler om, hvorvidt de vurderede teknologier vil være (/er) i stand til at be-handle den mængde affald, der findes på Oricas HCB lager indenfor den tidsramme der erblevet fastsat som led i denne oversigt.Indledende håndtering og forbehandling af affald:I betragtning af hvor forskelligt og farligt affaldet fra Oricas HCB lager er, så vil den indleden-de håndtering og forbehandling af affaldet være uomgængelige (/afgørende - ’vital’) trin i en-hver potentiel proces, for at denne vil kunne afvikles på en sikker og vellykket måde. Vanske-lighederne med hensyn til den tid det vil tage at udvikle et forbehandlingsanlæg er ligeledesblevet vurderet.Processens evne til at behandle HCB:Dette henviser til hvorvidt det er blevet påvist at en given proces kan behandle HCB-affald.Hvis evnen til at behandle HCB-affald ikke kan påvises vil dette medføre at teknologien ikkeer anvendelig.Processens emissioner og reststoffer:Det er sandsynligt at en hvilken som helst proces, der ikke opfylder de lovmæssige krav medhensyn til udslip og reststoffer, vil støde på forhindringer både hvad angår licenser og kom-merciel risiko. De pågældende teknologier er vurderet på det sandsynlige udslip og reststof-fer, der vil opstå ved deres behandling af HCB-affald.Evne til at opnå tilladelse og licens for anlæg:Alle teknologier blev vurderet for at bedømme, hvorvidt der ville være væsentlige problemermed hensyn til opnåelse af tilladelser og licenser, hvilket udelukker at den pågældende tekno-logi kan anvendes som en mulighed.

1.4 Vigtige teknologier, der er blevet vurderetSyv efterprøvede, idriftværende teknologier, hvis metode potentielt havde evne eller kapacitet til atbehandle HCB-affald i Australien blev vurderet. Disse teknologier inkluderer:Geomelt: Dette er en ”batch proces”. Affaldet destrueres i et bassin indeholdende smeltedeslagger eller smeltet glas. Smeltningen foregår ved høje temperaturer i en behandlingszonemellem en opstilling af fire elektroder. Smeltningen formes af jord. Affald fødes bestandigtind og en samtidig tilførsel af energi forårsager, at smeltebassinet vokser indtil den ønskedemængde er behandlet. Hydrodec: Dette er en ”Catalytic Hydrodechlorination Process” (ka-talytisk brint-afkloreringsproces). Organiske klorforbindelser konverteres kemisk til kulbrin-ter og salte i et oliemedium. Det medium, der typisk anvendes, er dieselolie.

GPCR (Gas Phase Chemical Reduction – Kemisk reduktion i gasfase): Denne proces an-vender den kemiske reduktion i gasfasen af organiske forbindelser ved brint ved høje tem-peraturer. De klorholdige organiske forbindelser reduceres til metan, klorbrinte, benzen ogethylen.BCD (Base Catalysed Decomposition – Basekatalyseret nedbrydning): Denne proces inde-bærer behandling af affald under tilstedeværelse af en reagensblanding bestående af brint– donorolie, alkalisk metal hydroxid og en katalysator. Ved temperaturer over 300�C frem-bringer denne blanding meget reaktive atomiske brintmolekyler, der reagerer med affaldetsåledes at de giftige klorholdige organiskeforbindelser fjernes.HTI (High Temperature Incineration – Forbrænding ved høj temperatur): Forbrænding hen-viser den kontrollerede destruktion af brandbare materialer ved meget høje temperaturer,under hvilken luftens oxygen benyttes til at konvertere eller oxidere affald til simple gasserog faste stoffer.Ausmelt: Affaldet og/eller genanvendelige materialer behandles i et bassin indeholdendesmeltede slagger ved brug af Ausmelt reaktorsystemet. Destruktionsreaktionen foregår ibassinet af flydende slagger, hvor affaldet under høje temperaturer er i tæt kontakt medslaggerne.PLASCON: Affald indføres direkte ind i et ”argon plasma arc system”, hvor det opvarmes tilmeget høje temperaturer og undergår pyrolyse. En kontrolleret mængde oxygen indføres isystemet for at konvertere alt kulstof til CO (kul-mono-oxid). Der slukkes for gasserne, derafkøles og skrubbes for eventuelle syregasser i et indpakket tårn. De fordampede gasserantændes for at brænde kul-mono-oxiden til kuldioxid.

1.5 Vigtige emner identificeret under evalueringenDen begrænsede størrelse af Australiens forarbejdnings- og fremstillingsindustrierDenne oversigtsrapport finder, at der er få behandlingsfaciliteter på kommerciel skala i Australien,der er i stand til at behandle farligt affald fra den kemiske industri. Dette skyldes at størrelsen afAustraliens proces- og fremstillingsindustrier er relativ beskeden i sammenligning med andre lande,og at mængderne af farligt affald er begrænset og spredt. Skulle der i Australien bygges et anlæg,der kunne håndtere mængden og sammensætningen af HCB-affaldslageret, så ville det, på grundaf mangel på farligt affald, ikke have andre betydende formål end behandlingen af dette ene lager,og ville derfor være overflødigt efter at have destrueret Orica HCB lageret. Dette står i skarp kon-trast til de store industrielle komplekser i Europa, Asien og Nordamerika, der frembringer betydeligemængder farligt affald og som derfor har understøttet den tekniske og kommercielle udvikling afstore behandlingsanlæg til at behandle disse affaldsmængder.Omfang og størrelse af anlæggene i Australien

En anden væsentlig forhindring har været problemet med at behandle Orica HCB-affaldets uensar-tethed. Dette HCB-affald er for størstedelens vedkommende pakket på tønder og eksisterer i for-skellige sammensætninger (som beskrevet i afsnit 1.2, ovenfor) med bestanddele af andre farligeog forurenede materialer. Dette udgør for de fleste sandsynlige HCB-destruktionsprocesser en be-tydelig udfordring i form af de krav det stiller til den indledende håndtering og forbehandling af af-faldet, og alene de risici, der er forbundet med alene dette proces-trin, betyder at mange af disseteknologier er uladsiggørlige.Teknologiske risiciBetydelige spørgsmål har at gøre med mange af de potentielle teknologiske løsningers ukendteevne til at behandle HCB-affald i industriel målestok og koncentrationer. Til trods for evalueringenaf teknologiernes destruktion/ydeevne, var HTI (Forbrænding ved høje temperaturer) den enesteteknologi, der kunne påvise en demonstreret evne til og historie med at behandle HCB-affald ikommerciel målestok (ikke i Australien). Denne mangel på driftshistorie i Australien gjorde evalue-ringsprocessen vanskelig, specielt for så vidt angår vurderingen af forventede emissioner og rest-stoffer fra et anlæg, men hvad der endnu mere vigtigt, så ville denne manglende driftshistorie gøregodkendelsesprocessen for ethvert nyt eller ombygget anlæg særdeles vanskelig, specielt for be-handling af et giftlager i den omtalte målestok.I vores evaluering af de kommercielle risici, som udgøres af udviklingen af et anlæg til behandlingaf farligt affald (det være sig nyt eller ombygget) som det fra Oricas HCB-affaldslager, fandt vi ingenprocesser eller anlæg, der er ladesiggørlige. For at en behandlingsmulighed skulle kunne betragtessom værende ladesiggørlig ud fra en kommerciel synsvinkel, ville det kræve, at alle seks vurde-ringskriterier (jf. afsnit 1.3, ovenfor) var ladesiggørlige. I de fleste tilfælde blev det vurderet, at risiciog usikkerhed omkring mange aspekter af ladesiggørlighedskriterierne var betydelige.

Denne vurderingsrapport når til følgende konklusioner:På det tidspunkt, hvor denne rapport skrives, findes der ingen anlæg i drift Australien, derkan anses for at være ladesiggørlige med hensyn til at foretage en destruktion eller accep-tabel behandling af Orica HCB-affaldslageret i Botany Industrial Park.Alle de her undersøgte teknologier blev vurderet som værende ikke-ladesiggørlige, når stør-relsesorden af lageret og den tid det vil tage at behandle affaldet tages i betragtning. Detteskyldes enten at anlægget har begrænset kapacitet eller, at den tid, det ville kræve at gå fraen indledende vurdering gennem færdigbehandlingen af alt Orica HCB-affaldet overskredtidsrammen på 5 år. Det blev bedømt, at alle teknologier med undtagelse af PLASCONrummede store eller betydelige risici, der ville resultere i betydelige forhindringer eller beko-stelige forsinkelser i processen med at opnå tilladelse og licens for et anlæg, der ville kunnebehandle Orica HCB-lageret.Hydrodec, GPCR og BCD var teknologier, der alle blev bedømt som værende ikke-ladesiggørlige på ethvert vurderingskriterium bortset fra teknologiens efterprøvethed. Disseteknologier rummer for mange forhindringer, der skal overkommes før de kommer i nærhe-den af at være ladesiggørlige for behandlingen af Oricas HCB-affaldslager.Ingen kendte teknologier i Australien har i øjeblikket passende systemer til indledendehåndtering og forbehandling af affaldet fra Oricas HCB-lager. I betragtning af mængden,uensartetheden og farligheden af Oricas HCB-affald, er det bydende nødvendigt at ethvertsystem til indledende håndtering er efterprøvet, robust, pålideligt og sikkert i sin håndteringaf affaldet før dette bliver behandlet. For de fleste af teknologierne ville det kræve megenudvikling både med hensyn til tid og omkostninger at sikre sådanne resultater.Selvom der eksisterer kommercielle anlæg til behandling af farligt affald i Australien, så gørmængden og uensartetheden af Oricas HCB-affald, at de undersøgte behandlingsformermå vurderes som værende ikke-ladesiggørlige. Inspektioner af steder og diskussioner medden øverste ledelse af firmaer, der i øjeblikket driver potentielle behandlingssystemer, harmeddelt at de ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at behandle HCB-affald, der inde-holder betydelige koncentrationer af uensartet HCB.