MPU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om oversendelse af de relevante miljøundersøgelser, der er udarbejdet i forbindelse med planerne om den russiske gasledning

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del
Offentligt

Ikke-teknisk resuméVurdering af Virkninger påMiljøet (VVM)Danmark

Indholdsfortegnelse

Side

122.12.1.12.22.2.133.13.23.33.43.4.13.4.23.4.33.4.43.4.53.4.63.53.5.13.5.23.63.73.83.8.13.8.23.8.33.93.9.13.9.23.103.10.13.10.23.11455.1

IndledningIkke-teknisk resuméNord Stream-projektetUndersøgelsesresultater afspejlet i projekteringenHøring af kompetente myndigheder og andre interessenterOffentlighedens deltagelse i DanmarkProjektprocessenRørledningernes dimensioner og anlægsarbejdetTest af rørledningenDrift af rørledningenAlternativerLNG-tankskibeLandbaseret rørledningOffshorerørledningNulløsningenValg af ruteAlternative ruter i DanmarkVurdering af potentielle risiciEksempel på scenarioKonklusionVVM-metodeVurdering af Nord Stream-rørledningens potentielle indvirkningerVurdering af indvirkning og afværgeforanstaltningerÅrsager til indvirkningIndvirkninger på miljøetIndvirkning fra afviklingGrænseoverskridende indvirkningerIndvirkninger for Danmark, der skyldes etablering af rørledninger udenfor danskfavandIndvirkninger i andre lande, der skyldes etablering af rørledninger i danskfarvandGrænseoverskridende indvirkninger som følge af uplanlagte hændelserOlieudslipGasudslipMiljøledelse og -overvågningRådgivere og leverandører i forbindelse med den danske sektionFlere oplysningerRapporter

122345667899101010111114151516171818193031313132323233333636

IndledningFormålet med dette resumé er at give en oversigt over de miljømæssige forhold i den danskedel af Nord Streams offshorerørledninger til transmission af naturgas fra Rusland til Tyskland.Resuméet indeholder oplysninger om den generelle kvalitet af miljøet i projektområdet og deforskellige nuværende interesser i, og allerede planlagt anvendelse af, havet øst og syd forBornholm. Det beskriver, hvordan rutekorridoren til rørledningerne er blevet valgt, og deforventede indvirkninger fra anlæggelsen og driften af rørledningssystemet.Resuméet omfatter også en liste over Nord Stream AG's rådgivere og leverandører samt deresbidrag til den samlede planlægning og vurdering.Alle oplysningerne i resuméet er en del af Nord Stream AG's ansøgning om tilladelse i henholdtil loven om kontinentalsoklen, som administreres og koordineres af Energistyrelsen.Detaljerede oplysninger findes i referencelisten over rapporter udarbejdet af Nord Stream (seafsnit 5), og på Nord Streams websted: www.nord-stream.com.

_________________________________________________Ikke-teknisk resumé | Vurdering af Virkninger på MiljøetTo Parallelle Naturgasrørledninger på Dansk KontinentalsokkelNord Stream AG | Februar 2009

Figur 1.1 Nord Stream-ruten i den danske sektion.

Ikke-teknisk resumé

2.1

Nord Stream-projektetEuropa har et stadigt stigende energibehov og skal finde flere måder til at få dækket dettebehov. Ifølge Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport (2007)forventes det, at Europas import af gas senest i 2025 vil være vokset med 195 mia. til 509 mia.m3. Europas egne gasforsyninger, såvel som forsyninger af andre fossile brændstoffer, erfaldende, og alternativer inden for vedvarende energi kan endnu ikke opfylde behovet. NordStream-projektet vil kunne opfylde 25 % af Europas yderligere efterspørgsel efter naturgas.

I øjeblikket transporterer rørledninger ca. 45 %, eller mere end 130 mia. m3, af Europas samledeimport af naturgas gennem Nordsøen og Middelhavet. Offshorerørledninger er engennemprøvet teknologi.Af de fossile brændstoffer (olie, kul og gas) er naturgas den mest miljøvenlige, idet den frigiverca. 40 % mindre kuldioxidemissioner end kul. Naturgas fra Nord Stream-projektet kan leverenok energi til 26,5 mio. husstande hvert år. Dette svarer til den energi, der kan leveres fra ca. 39gennemsnitlige atomkraftværker, 50 kulfyrede kraftværker eller ca. 600-700 ture med tankskibe,der transporterer flydende naturgas (LNG). Som FN's klimapanel har fastslået, ses naturgas fortiden som en "bro" mellem udfasning af fossile brændstoffer og udvikling af vedvarendeenergikilder i fremtiden.Rusland har, med mere end 47.000 mia. m3naturgas, de største påviste naturgasreserver iverden. Og det ligger lige uden for EU. Rusland har leveret gas til Vesteuropa i årtier - selvunder den kolde krig. Rusland leverer allerede store mængder gas via rørledninger tværsgennem Europa. En ny gaskilde, der fører gas til dette system, er et logisk og økonomiskfornuftigt forslag.Nord Stream AG er stærkt engageret i at opfylde målet om miljøbeskyttelse for Østersøensenestående økosystem. I planlægningen af rørledningen er der derfor taget højde forvæsentligste bekymringer hos interessenterne, herunder myndigheder, forskere, NGO'er ogoffentligheden. Projektet overholder alle gældende nationale og internationale krav.

2.1.1

Undersøgelsesresultater afspejlet i projekteringenForundersøgelser med henblik på en rørledning gennem Østersøen blev indledt i 1997. Sidenda er mere end 2.500 km2blevet grundigt undersøgt. Der er blevet anvendt mere end 150målestationer til at undersøge vandkvalitet, sedimentforurening, sammensætningen af plankton,fuglehabitater og marint liv.Alene i de sidste 4½ år er der tilbagelagt mere end 40.000 km langs havbunden for at udføreforskning og foretage undersøgelser. Resultaterne afspejles i projektdesignet, som garantererrørledningernes langsigtede sikkerhed og minimerer indvirkningerne på det fysiske, biologiskeog socioøkonomiske miljø. Nord Stream AG deler naturligvis alle disse resultater med derelevante myndigheder.

40 % lavere CO2-emissioner end kulNår gas konverteres til energi, udledes der mindre skadeligt kuldioxid, end det er tilfældet medbåde kul og olie, hvilket betyder, at gas er bedre for miljøet.25 % af Europas forventede importunderskudNår den er fuldt ud driftsklar, vil Nord Stream-rørledningen kunne opfylde en stor del af Europasfremtidige behov for import af gas.

Figur 2.1

Behov for import af gas i 2005 og prognose for 2025.

2.2

Høring af kompetente myndigheder og andre interessenterI henhold til national og international lovgivning skal Nord Stream AG indgå i dialog medprojektets interessenter (offentligheden, særlige interessegrupper og regeringer) for at sikre, atder tages hensyn til alle relevante forhold i det endelige layout og tekniske design. Mellem 2006og 2008 sendte Nord Stream AG repræsentanter til møder, konsultationer, offentlige høringer ogkonferencer i gennemsnit én gang om ugen. Mange af de resulterende forslag er blevetinkorporeret i projektet.Den opsummerede vurdering af indvirkning på miljøet (VVM) for Danmark er en central del afdenne proces. Sammen med VVM-materiale, der dækker nationale og grænseoverskridendeaspekter, fremsendes det til Energistyrelsen, og alle anlægsrelaterede tilladelser skal indhentes,før anlægsarbejdet kan påbegyndes.Den danske VVM er sammen med den grænseoverskridende VVM udformet med henblik på atinformere beslutningstagere og andre interessenter om rørledningernes potentielle indvirkningpå økosystemet i Østersøen og samtidig styre samarbejdet mellem alle relevante lande. Alleøstersølandene deltager i de internationale høringer ifølge Espoo-konventionen.

Rambølls dokumentation er baseret på data indhentet af fx Marin Mätteknik fra Sverige og DHI.Det italienske ingeniørfirma Snamprogetti har stået for projektering af rørledningen.

2.2.1

Offentlighedens deltagelse i DanmarkEnergistyrelsen er ansvarlig for tilladelsesprocedurerne i Danmark, herunder VVM-proceduren.Energiministeriet (By- og Landskabsstyrelsen) bærer ansvaret for den grænseoverskridendeVVM-proces i henhold til Espoo-konventionen.I henhold til kravene i Espoo-konventionen er Nord Stream-projektet anmeldt i fællesskab af delande, som er værter for rørledningen, dvs. Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland.Et projektinformationsdokument blev offentliggjort den 6. december 2006, og det blev gjorttilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside. Offentligheden kunne give kommentarer indtil den26. januar 2007. I samme periode var dokumentationen tilgængelig på bibliotekerne iKøbenhavn, Rønne, Esbjerg, Odense, Ålborg og Århus.Der blev modtaget kommentarer fra følgende myndigheder/institutioner:•••••Farvandsvæsenet, 4. januar 2007Bornholms Regionskommune, 25. januar 2007Søfartsstyrelsen, 23. januar 2007Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, 25. januar 2007Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 26. januar 2007

Kommentarerne vedrørte primært rørledningsruten, og de rejste spørgsmål blev håndteret underden efterfølgende ruteplanlægning og er integreret i det tekniske design, som beskrevet i VVM-rapporten.Et offentligt møde på Bornholm blev afholdt den 11. januar 2007. Som svar på bekymringer fraBornholms og Christiansø Fiskeriforening på mødet anførte Nord Stream AG, at selskabet vilbestræbe sig på at planlægge anlæggelsen af rørledningerne på en sådan måde, at det vilminimere indvirkningen på fiskeriaktiviteterne omkring Bornholm, og at selskabet vil gå med til atkompensere berørte parter for tab forårsaget af anlæggelsen af rørledningerne i nærheden afBornholm. Der afholdes stadig opfølgende møder med fiskeriforeningen.Siden notifikationen er der afholdt en række møder mellem de danske myndigheder og NordStream AG for at afklare udestående spørgsmål og drøfte ruteføringen i dansk farvand.Energistyrelsen har gennemført en supplerende intern myndighedshøring vedrørende den

foretrukne rute syd for Bornholm. De pågældende myndigheder kom med anbefalinger ogkommentarer, og der er enighed om, at Nord Stream-ruten er den teknisk og miljømæssigtbedste rute gennem dansk farvand.

ProjektprocessenI løbet af de seneste 40 år har offshoreindustrien udviklet omfattende ekspertise inden forprojektering, anlæg og drift af rørledninger. Offshorerørledninger er accepteret som densikreste, mest effektive og miljøvenlige måde til transport af gas og olie over store afstande.Entreprenørerne opfylder følgelig høje internationale standarder og overholdercertificeringsprocesser, der dækker alle aspekter og faser af projektet.Mellem 1997 og 1999 undersøgte rørlednings- og miljøplanlæggerne fire mulige ruter, somkombinerer offshorerørledninger og landbaserede rørledninger. Offshoremuligheden blevvalgt af tekniske, miljømæssige og økonomiske grunde. Yderligere ruteoptimering blevdernæst overvejet for at reducere miljøpåvirkningerne endnu mere. Minimering af behovet forhavbundsarbejder er fortsat et centralt hensyn i hele processen.

3.1

Rørledningernes dimensioner og anlægsarbejdetRørledningen fremstilles af 12 m lange individuelle stålrør med en konstant indvendigdiameter på 1.153 mm og en godstykkelse på op til 41 mm. Rørledningen vil få en belægningindvendigt for at reducere friktion og udvendigt som korrosionsbeskyttelse. Rørledningen fåret yderligere udvendigt lag af beton med en maksimal tykkelse på 110 mm. Formålet meddette lag er at give rørledningen vægt og sikre stabilitet på havbunden.De 12 m lange rør til den første rørledning bygges indledningsvis på stålværker i Tyskland ogRusland. Derfra transporteres de til særlige belægningsområder. Dernæst transporteres deenten til omgående brug eller opbevares på oplagspladser forskellige steder påøstersøkysten.Der er ikke planlagt midlertidige lagerpladser i Danmark. Forsyningsbasen for rørlægningen iDanmark vil være Karlskrona i Sverige eller Mukran i Tyskland.Rørene leveres af særlige transportfartøjer til rørlægningsfartøjet. Dette er flydende platform,der er bemandet døgnet rundt, og som lægger op til 3 km rørledning pr. dag. Om bord svejsesrørene sammen i et lukket industrielt anlæg, hvor sammensvejsningerne automatisk inspiceres100 % ved hjælp af ultralyd. Endelig, når hver svejsesamling er beskyttet, føres rørledningen ud

på en rampe, kaldet en "stinger" eller "rørlægningsarm", og sænkes ned på havbunden i enkontinuerlig proces.For at sikre rørledningernes tæthed i hele deres levetid forsynes de med en sekundærbeskyttelse, som består af offeranoder af et galvanisk materiale (katodisk beskyttelse), og sombeskytter stålrørene mod korrosion.Der er indgået kontrakt med det italienske firma Saipem S.p.A. om lægning af Nord Stream-rørledningen. Saipem har betydelig erfaring med anlægsarbejde i forbindelse med omfattendeoffshorerørledningsprojekter for olie- og gasindustrien.Læggefartøjet får support fra ankerhåndteringsfartøjer og undersøgelsesfartøjer, når detbevæger sig fremad med en hastighed på omkring 3 km om dagen. Der kræves fra to til seksankerhåndteringsfartøjer pr. opankret læggefartøj, da fartøjet holdes på positionen af 12 ankre.For at sikre minimal påvirkning af rørlægningsprocessen fra anden skibstrafik etableres eneksklusivzone (typisk 2000-3000 m) omkring læggefartøjet. De faktiske rørlægningsaktiviteterovervåges omhyggeligt af Farvandsvæsenet, især i områder med tung trafik i nærheden afBornholmsgattet.Rørledningerne krydser eksisterende el- og telenkabler. Tre kabler krydses i Danmark. Ejerne afkablerne er blevet kontaktet med henblik på at indgå fælles krydsningsaftaler, der dækkeransvar og krydsningsmetoder. I henhold til aftalerne sørger Nord Stream AG forkrydsningsdesign og installationsprocedurer, som kan godkendes af kabelejerne før installationaf rørledningen. For øjeblikket er der ingen andre rørledninger, der skal krydses. Hvisrørledninger krydser Nord Stream-rørledningen i fremtiden, vil krydsningerne blive projekteret ogaftaler indgået.

3.2

Test af rørledningenNår rørledningen er anlagt, er den tør indvendigt og fyldt med luft. Til trykprøvning fyldesrørledningen med havvand, som dernæst sættes under tryk i mindst 24 timer til et niveau, der erhøjere end trykket for gas under drift af rørledningerne. Først når rørledningens integritet erpåvist, vil den blive taget i brug. Aktuelt forventes det, at trykprøvevandet vil blive udledt i havet inærheden af ilandføringen ved Vyborg i Rusland. Derefter tørres rørledningen med luft og fyldesmed naturgas, der sættes under tryk.

3.3

Drift af rørledningenUnder normal drift påfyldes gas under tryk kontinuerligt ved Vyborg og udtages ved entilsvarende hastighed ved Lubmin, tæt på Greifswald, Tyskland. Trykket og gasflowet måleskonstant. Computermåling døgnet rundt sikrer balance mellem de tilførte og de udledtemængder og sikrer, at det maksimalt tilladte tryk aldrig overskrides. Hele rørledningenfjernovervåges døgnet rundt. Specialister er altid tilgængelige og parate til overtage styringenmanuelt af hensyn til sikkerheden i en nødsituation. Hele driftsproceduren certificeres af deuafhængige certificeringsagenturer, Det Norske Veritas (DNV) og det tyske SGS/TÜV Nord.Driftsproceduren skal også godkendes som en del af den danske godkendelsesproces.Vedligeholdelse og inspektion udføres regelmæssigt, så længe rørledningerne er i drift. Interninspektion udføres af et fjernstyret, intelligent instrument til rørledningsinspektion, en såkaldt gris(på engelsk "Pipeline Inspection Gauge" (PIG)), som kører inde i rørledningen i hele denslængde for at kontrollere, om der er uregelmæssigheder. Også den udvendige del afrørledningen og dens støttestrukturer samt havbundskorridoren undersøges jævnligt af etfjernstyret undervandsfartøj (ROV). På basis af resultatet af disse undersøgelser vurderes det,om der er behov for ændringer.Rørledningen er projekteret til mindst 50 års levetid. Dens tilstand vurderes løbende af hensyn tilsikkerheden i driften. Brugsperioden vil således kunne blive forlænget afhængigt afrørledningens tilstand. Når rørledningen tages ud af brug, kan den eventuelt blive fjernetfuldstændigt, blive delvist fjernet eller blive liggende uden at blive brugt. Dette vil i høj gradafhænge af de internationale regler for afvikling på det tidspunkt.Rørene får mange belægningerRørsektioner får forskellige belægninger for at forbedre styrken og effektiviteten. Rørene errelativt små med hensyn til højde (1,4 m) i betragtning af de mængder, de skal transportere.

Figur 3.1

Rørledningsbelægninger.

100.000 rør skal svejses og sænkes ned på havbunden for hver af de to parallelle rørledninger.

Figur 3.2

Rørlægningsproces.

3.4

AlternativerNord Stream-projektet tilbyder udtalte fordele med hensyn til energieffektivitet ogmiljøbeskyttelse sammenlignet med andre muligheder for transport af naturgas: Flydendenaturgas (LNG), brug af landbaserede gasrørledninger og brug af offshoregasledninger.Endvidere er der naturligvis "nulløsningen" - overhovedet ikke at etablere nogen form forgastransport. Hver af de mulige former for naturgastransport behandles nedenfor.

3.4.1

LNG-tankskibeEt års gasleverance fra Nord Stream-projektet svarer omtrent til den mængde, der ville kunneopnås, ved at LNG-tankskibe sejlede 600-700 ture på tværs af Østersøen. Skibsfart medførerhøj forurening og støjfaktorer. Konvertering af naturgas til og fra flydende form kræver ogsåenergi og giver uønskede emissioner. Konvertering og transport af LNG er den mest

kulstofintensive måde at transportere naturgas på. Når en rørledning først er anlagt, undgås alledisse ulemper.

3.4.2

Landbaseret rørledningEn landbaseret rørledning har også ulemper sammenlignet med en offshorerørledning, der gårigennem havet. En landbaseret rute ville være længere og dermed forårsage større forstyrrelseaf miljøet, og den skal også passere byer, veje, jernbaner, kanaler, floder, forskelligeterrænforhold, landbrugsarealer samt følsomme økosystemer og kulturarvssteder. Enlandbaseret rørledning kræver endvidere mange kompressorstationer for at opretholdegastrykket, og disse bruger til stadighed energi, samtidig med at de forårsager støj ogemissioner til atmosfæren.

3.4.3

OffshorerørledningDer er ikke nogen af de ovennævnte ulemper ved en offshorerørledning, og endvidere kan dentransportere mere gas ved vedvarende og højere tryk end på land. Da det er en kortere rute, eren offshore rørledning også mere omkostningseffektiv at anlægge og vedligeholde. Desuden erder ingen forstyrrelse af byer, landbrug eller anden infrastruktur. Den mest betydelige ulempe ersom med enhver rørledning de indvirkninger, der opstår under anlægsfasen. Imidlertid visererfaringen fra udvikling af andre offshorerørledninger, at disse ulemper generelt ikke ervidtgående og overvejende kun er af kort varighed. Der er også mindre indvirkning påbefolkningen og på naturmiljøet end med de to andre alternativer. Under driften erindvirkningerne hovedsageligt begrænsede forstyrrelser af kommercielt fiskeri og, i mindreomfang, begrænsninger for skibstrafik og navigation.

3.4.4

Nulløsningen"Nulløsningen" indebærer, at projektet ikke gennemføres. Naturligvis ville der så ikke værenogen miljøpåvirkning overhovedet langs rørledningskorridoren. De andre måder at dækkeEuropas stigende energibehov på - dvs. forbrænding af kul eller olie - ville imidlertid resultere imeget højere CO2-emissioner, hvilket betyder en langt større miljøpåvirkning sammenlignet medanvendelsen af naturgas. En gennemførelse af Nord Stream-projektet vil sammenlignet med en”Nulløsning” resultere i socioøkonomiske fordele, fx ved øget lokal beskæftigelse, navnlig underanlægsarbejdet.

3.4.5

Valg af ruteLinjeføringen af Nord Stream-ruten mellem de udpegede ilandføringssteder er baseret påovervejelser og undersøgelser af flere forskellige mulige ruter. Udvælgelseskriterierne var somfølger:•Undgå områder med særlige interesser. De omfatter fx naturbeskyttelsesområder, områdermed følsom flora og fauna samt områder med kulturarv.Undgå områder, hvor andre marine aktiviteter kan komme i konflikt med installation og driftaf rørledningerne. Disse omfatter områder med fiskeri, områder med udvinding afråmaterialer, områder med militær aktivitet, områder med dumpet ammunition, planlagtehavvindmølleparker og udpegede opankringsområder.Respektere sejlruter. Det minimerer risikoen fra overfladefartøjer (tabte ankre, synkendeeller grundstødende skibe).Undgå områder med uegnede havbundsforhold og/eller bathymetri. Disse forhold kaninfluere på rørledningernes stabilitet og øge behovet for nedgravning i havbunden og/ellerunderstøtning af rørledningerne gennem anlæggelse af stenvolde.Respektere eksisterende kablers ruteføring.Minimere den samlede længde. Det vil globalt set sikre en minimeret permanenttilstedeværelse på havbunden og dermed en minimeret miljøindvirkning under installationog drift. Desuden vil det maksimere rørledningssystemets samlede ydeevne.

•

••

3.4.6

Alternative ruter i DanmarkNord Stream AG har gennemført undersøgelser af en række mulige ruter omkring Bornholm.Mulige rørledningskorridorer blev undersøgt, herunder ved hjælp af geofysiske og geotekniskeundersøgelser og kortlægning af begrænsningerne for rørledningsruten, med henblik på envurdering af hver korridor i forhold til ruteudvælgelseskriterierne. Undersøgelserne er især udførtsom reaktion på bekymringer med hensyn til:•Forventede risici i forbindelse med dumpningsområdet for kemisk ammunition øst forBornholm.Øget risiko for forstyrrelse af skibstrafikken under anlæggelsen og driften af rørledningerne.Mulige negative indvirkninger på naturen og miljøet, især i forbindelse med dumpet kemiskammunition.

••

Figur 3.3

Alternative ruter i det danske område.

Østersøen er et af de mest trafikerede havområder i verden, og der er indført etskibstrafiksepareringssystem (TSS) i Bornholmsgattet, som passeres af størstedelen af deskibe, der sejler ind i og ud af Østersøen. De svenske og danske søfartsmyndigheder harudtrykt bekymring for anlæggelsen af rørledninger mellem Sverige og Bornholm på grund afrisikoen for skibstrafikken under anlæggelsen og risikoen for, at skibe skal beskadigerørledningen under driften. En rute syd om Bornholm er derfor valgt.

Ruteplanlægning øst for Bornholm er begrænset af tilstedeværelsen af et dumpningsområde forkemisk ammunition. Særlige forholdsregler for fiskeriet er indført i de tre risikozoner.Dumpningsområdet (risikoområde 1), samt for risikoområde 2 og 3 som vist på figuren ovenfor.En rute syd for Bornholm vil bringe Nord Stream-ruten tættere på dumpningsområdet for kemiskammunition fra anden verdenskrig. Prøver af havbunden og analyser for kemisk ammunition erderfor foretaget som baggrund for en vurdering af de potentielle indvirkninger fra den dumpedekemiske ammunition. Resultaterne af undersøgelserne og vurderingerne bekræfter Nord StreamAG's rute som, for Bornholm, en mulig rute.Fire havbeskyttelsesområder (rev på Davids Banke, Ertholmene, Bakkebrædt Bakkegrund ogHvideodde) er udpeget ifølge EU-direktiver om naturbeskyttelse (flora, fauna, habitater, fugle),og der er for nylig foreslået et yderligere havbeskyttelsesområde (Adler Grund). Ingen af disseområder vil blive påvirket af rørledningsprojektet.Rørledningerne på havbunden kan forstyrre det kommercielle fiskeri, og Nord Stream AG er itæt dialog med Bornholms og Christiansø Fiskeriforening for at finde optimale løsninger forhovedfiskepladserne, hvor rørledningerne krydser Bornholmerdybet.Af de tre valgmuligheder med hensyn til transport af gas er offshorerørledningen den bedste.

Figur 3.4

Muligheder for transport af gas fra Rusland.

Alternativerne blev overvejet nøje, før man nåede frem til den foreslåede optimale rute langshavbunden.

Figur 3.5

Fastlæggelse af den bedste rute.

3.5

Vurdering af potentielle risiciGrundige risikovurderinger er normal praksis i rørledningsindustrien, og Nord Stream-projekteter ingen undtagelse. Procedurerne for alle former for risiko- og sikkerhedsvurdering er blevetudviklet baseret på mange års erfaring og gennem internationale aftaler. Under ledelse af DetNorske Veritas (DNV) overholder og opfylder Nord Stream-projektet alle relevante regler ogkriterier fastsat af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Der udføres risikovurderingerfor at dække ethvert aspekt og enhver fase af projektet, fra planlægning, anlægsarbejde og drifttil afvikling, dvs. når rørledningen tages ud af brug. Kun hvis en risiko endeligt vurderes somacceptabel i henhold til disse standarder, tillades det påtænkte arbejde.Generelt skal en identificeret risiko kategoriseres med hensyn til sin potentielle alvorlighed eller"betydning" (som er en kombination af dens mulige konsekvenser og sandsynligheden for, athændelsen indtræffer). Dernæst undersøges mulige alternativer for at mindske eller, endnubedre, eliminere risikoen. Når procedurer til at opnå dette er identificeret, inkorporeres de iprojektdesignet.Der er foretaget vurderinger af risici for både mennesker og miljø. Det er fastslået, at de mestsandsynlige risikoperioder vil være under anlægsarbejdet og, i mindre omfang, under driften afrørledningen. De mest sandsynlige risici under anlægsarbejdet er skibskollisioner medpasserende fartøjer og olieudslip under brændstofpåfyldning. På grund af de planlagte

afværgeforanstaltninger (eksklusionszone og beredskabsplan i tilfælde af olieforurening)vurderes det, at begge risici er reduceret til et acceptabelt niveau.

3.5.1

Eksempel på scenarioUnder anlægsarbejdet er den vigtigste risiko for mennesker skibskollision. Rørlægningsfartøjetbevæger sig med en hastighed på ca. 3 km om dagen under gode vejrforhold, ogforsyningsskibe, der transporterer rørledningssektioner, sejler jævnligt til og frarørlægningsfartøjet. Kollision med et passagerskib eller et fiske-, militær- eller fragtfartøj villeudsætte alle ombordværende for livsfare, samtidig med at der ville opstå fare for olieudslip.Erfaring fra branchen viser, at den vigtigste afhjælpende procedure er at pålægge eneksklusionszone omkring anlægsfartøjerne, hvilket gør risikoen for skibskollision ubetydelig.Desuden vil alle relevante søfartsmyndigheder og kystvagter blive informeret om allefartøjsbevægelser, som også vil blive udsendt på relevante medier, fx Navtext. Kollisioner påhavet udgør en meget alvorlig risiko og vurderes i sig selv som en hændelse med storekonsekvenser og derfor som uacceptabel. Proceduren med eksklusionszoner, som erinkorporeret i projektet, gør en sådan hændelse usandsynlig, og derfor er denne hændelse nukun af lille betydning og således stort set acceptabel. Hvis en kollision alligevel skulleforekomme, findes der procedurer til at håndtere dette. De afværgeforanstaltninger, der erbeskrevet ovenfor, har i høj grad minimeret risikoen for kollision og derfor minimeret risikoen forolieudslip. Samtidig skal ethvert fartøj have en beredskabsplan i tilfælde af olieforurening, somer godkendt af myndighederne. Risikoen for olieudslip anses derfor for at have lille betydning.En risiko kan anses for at være af lille betydning og derfor stort set acceptabel, men dettebetyder ikke, at den er glemt. Vi ved fx fra risikovurderingsdata, at et fuldstændigtrørledningsbrud er så sjældent, at det er usandsynligt, at det vil forekomme i rørledningenslevetid. Den væsentligste mulige årsag til en rørledningsfejl er, at et stort skibs anker griber fat irørledningen. Selvom en sådan hændelse er usandsynlig, indeholder designet af Nord Stream-projektet procedurer til at håndtere denne risiko. Der vil fx være procedurer til at advare fartøjerom at undgå at komme i nærheden af et brud, mens der øjeblikkeligt gribes ind for at isolere ogmindske trykket i den defekte rørledning og dermed standse faren.

3.5.2

KonklusionRisikoreducerende foranstaltninger implementeres for alle risici, der vurderes som uacceptable.Desuden er hele sikkerheds- og risikovurderingen af projektet genstand for uafhængigverifikation og godkendelse, som foretages af eksperterne i DNV og SGS/TÜV. Dennevurderingsproces, der gennemføres af tredjeparter, dækker alle faser af anlægsarbejdet - fxforberedende arbejde, rørlægning og prøvning - samt drift og afvikling af rørledningen.

3.6

VVM-metodeEn vurdering af miljøindvirkninger vurderer, hvilke miljømæssige eller sociale ogsocioøkonomiske indvirkninger anlæg, drift og afvikling af Nord Stream rørledningerne vil have.Når en potentiel indvirkning er identificeret, inkorporeres afhjælpende procedurer i projektet.En potentiel indvirkning analyseres og tildeles en "betydningsgrad".Nedenfor er angivet faktorer, der er anvendt til vurdering af betydningen af en indvirkning:••KILDE- den aktivitet, som medfører en indvirkning.TIDSMÆSSIGT ASPEKT- om indvirkningen vil forekomme under anlægsarbejdet, underklargøring og idriftsættelse, under driften eller i forbindelse med afviklingen afrørledningerne.GEOGRAFISK OMFANG- de steder eller områder langs med rørledningsruten, hvor denigangsættende aktivitet finder sted.VARIGHED- hvor længe indvirkningen varer.OMFANG- den fysiske rækkevidde af indvirkningen.INTENSITET- den effekt eller det skadeniveau, der forekommer.

•

•••

Sammenfattende vurderes den potentielle indvirkning med hensyn til, hvor alvorligt enhver delaf miljøet kan blive påvirket. Graden af den potentielle indvirkning vurderes, efter at der ertaget højde for foranstaltninger, som gennemføres for at minimere eller "afhjælpe" denneindvirkning. En indvirkning, som opstår fra en planlagt aktivitet, vil, afhængigt af densstørrelsesorden og den miljømæssige værdi eller følsomhed, blive tildelt enbetydningsvurdering i henhold til følgende:

: Ingen indvirkning: Lille indvirkning: Moderat indvirkning: Betydelig indvirkning

•

Ingen indvirkning: Der bliver ingen indvirkning på strukturen eller funktionen i det berørteområde.Lille indvirkning: Strukturen eller funktionerne i området vil blive delvis berørt, men der vilikke forekomme indvirkninger uden for det berørte område.Moderat indvirkning: Strukturen eller funktionerne i området vil blive ændret, men der vilikke forekomme betydelige indvirkninger uden for det berørte område.Betydelig indvirkning: Strukturen eller funktionerne i området vil blive ændret, ogindvirkningen vil få konsekvenser også uden for det berørte område.

•

Samtlige VVM'er udføres grundigt, og ingen indvirkning fra Nord Stream-projektet i den danskesektion er blevet kategoriseret som "betydelig indvirkning".

3.7

Vurdering af Nord Stream-rørledningens potentielle indvirkningerI dette afsnit opsummeres resultaterne af denne vurdering af indvirkningerne langs helerørledningsruten i Danmark under anlægsarbejdet, klargøring, idriftsættelse og drift.Planlagte aktiviteter er en del af den normale proces i forbindelse med projekteringen. Der ertruffet foranstaltninger for at minimere sandsynligheden for uplanlagte, men forudseligehændelser, og der findes procedurer til afhjælpning heraf, hvis de skulle forekomme.Der er tre kategorier af miljø, "ressourcer" eller "receptorer", som kan blive påvirket af disseaktiviteter:•••DET FYSISKE MILJØ- såsom havbunden, vandsøjlen og atmosfærenDET BIOLOGISKE MILJØ- såsom marine planter, dyreliv og naturbeskyttelsesområderDET SOCIALE OG SOCIOØKONOMISKE MILJØ- såsom fiskeri, skibsfart og navigation,turisme og rekreative områder, kulturarv, offshoreindustri og militære områder.

3.8

Vurdering af indvirkning og afværgeforanstaltninger

3.8.1

Årsager til indvirkningAktiviteter i forbindelse med projektet kan medføre indvirkninger på det berørte miljø. Aktiviteter,der medfører mulige indvirkninger, er forbundet med de vigtigste faser i rørledningens levetid:••••AnlægsfasenKlargøring og idriftsættelse af rørledningenDriftsfasenAfvikling af rørledningen

I anlægsfasen er de aktiviteter, der kan indvirke på miljøet, læggefartøjet, forsyningen afrørsektioner, ankerhåndtering og havbundsarbejder, som i Danmark omfatter nedpløjning afrørledningerne på en forholdsvis kort strækning.Klargøring omfatter trykprøvning af rørledningssystemet. Under trykprøvningen skalrørledningerne fyldes med vand, som efter prøvningen udtømmes. Både vandindtag ogvandudtømning vil foregå uden for dansk farvand. Kun indvirkninger i forbindelse med opnåelseaf tryk anses for en mulig indvirkning i Danmark i denne fase, da hverken vandindtag eller -udtømning vil finde sted i Danmark.I driftsfasen er de indvirkninger, der vurderes, forbundet med tilstedeværelsen af rørledningernepå havbunden og gassen, der strømmer i rørledningerne. Der vil endvidere blive gennemførtlejlighedsvise inspektioner af rørledningerne. Indvirkningen fra inspektioner indgår også.Indvirkningerne fra afviklingen kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, da de vil afhænge afden gængse afviklingsstrategi på afviklingstidspunktet. Rørledningssystemets levetid erdesignet til 50 år.

3.8.2

Indvirkninger på miljøetIndvirkninger på det fysiske og kemiske miljøTabel 3.1opsummerer indvirkningerne i forbindelse med rørledningernes tilstedeværelse påhavbunden, samt indvirkninger fra havbundsarbejder under anlæg af rørledningerne.Tabel 3.1Samlet betydning af indvirkningentilstedeværelse og havbundsarbejder.somfølgeafrørledningernes

KONSEKVENS

KONSEKVENSENSOMFANG/INTENSITET

SAMLETBETYDNING AFINDVIRKNINGEN

RØRLEDNINGERNESTILSTEDEVÆRELSE OGHAVBUNDSINTERVENTIONRørledningernes pladsbehov i DanmarkSektion, der direkte berøres afhavbundsarbejder (nedpløjning)Sedimentationsområde > 1 mm efternedpløvning (én rørledning)Område med suspenderet sediment >10mg/l under nedpløjningOmråde berørt af ankerhåndtering underanlæg af rørledningerne (én rørledning)~0,4 km210/15 km< 0,1 km25,9-8,9 km25,5 km2LilleLilleLilleLilleLille

Anlæg af rørledningerne i dansk farvand kræver havbundsarbejder på en strækning af 10 km(vestlige rørledning) og 15 km (østlige rørledning) syd for Ertholmene og øst for Svaneke, hvorrørledningerne skal nedpløjes for at sikre dynamisk stabilitet. Rørlægningsprocessen oghavbundsarbejderne vil forårsage spredning af havbundssediment. Spredningen afhavbundssediment kan medføre ændringer i bathymetri og i de geologiske forhold samtresultere i øget mængde af suspenderet materiale i vandsøjlen. Tilsvarende vil næringsstofferog forurenende stoffer som er i sedimentet blive mobiliseret som følge af suspensionen afsediment.Bathymetrien påvirkes kun langs rørledningerne, hvor sediment bliver skubbet op undernedpløjningen af rørledningerne. En del af det oppløjejede sediment vil med tiden blivetilbagefyldt langs rørledningerne som følge af støm- og bølgeforhold langs rørledningerne.

Udover nævnte indvirkning vil re-sedimentation af sediment bragt i suspension underhavbundsarbejderne være ubetydelig, da sedimentation > 1 mm kun vil forekomme indenfor etareal på under 0,1 km2for hver rørledning.Mængden af sediment, der mobiliseres som følge af selve rørlægningen, er ubetydelig.Mængden af sediment, der mobiliseres som følge af ankerhåndtering og havbundsarbejder, eraf samme størrelsesorden. Mens havbundsarbejderne er koncentreret på et lille område, vilankerhåndtering imidlertid finde sted langs hele rørledningsruten i Danmark i en korridor med enbredde på ca. 2 km. En stigning i suspenderet materiale som følge af hvert enkelt anker erberegnet at være betydelig (> 10 mg/l) i et meget lille område. Modellering af sedimentspredningsom følge af havbundsarbejderne har vist, at dette arbejde medfører en stigning i suspenderetmateriale i den nedre del af vandsøjlen på et område svarende til højst 8,9 km2(østligerørledning), hvilket bedømmes at være en lille indvirkning.Tabel 3.2viser den samlede betydning af indvirkningerne på det fysiske og kemiske miljø.

Tabel 3.2KONSEKVENS

Samlet betydning af indvirkningerne for det fysiske og kemiske miljø.SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGEN

INDVIRKNINGER PÅ DET FYSISKE OG KEMISKEMILJØIndvirkninger på bathymetri og hydrografiÆndringer i bathymetri som følge af havbundsarbejderRørledninger på havbundenSuspenderet sedimentSedimentationSpredning af forurenende stofferIndvirkninger på vandkvalitetenSpredning af sedimentSpredning af næringsstoffer, uorganisk og organiskforurenende stofferTemperaturforskel mellem rørledningerne og havmiljøetForurenende stoffer fra rørledningerne/anoderneIndvirkninger fra støjLuftbåren støj under anlægsarbejdetUndervandsstøj under anlægsarbejdetStøj under driftenIndvirkninger på luftkvalitetenRørledningsinstallation og rørforsyningLilleLilleLilleLilleLilleLilleIngenLilleIngen - lilleIngenLilleLilleLille

KONSEKVENS

SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGENLilleLilleLille

HavbundsarbejderKlargøringDrift

Der er udført beregninger af mængden af næringssalte og forurenende stoffer (tungmetaller,organisk forurenende stoffer, samt stoffer fra kemisk ammunition dumpet øst for Bornholm) målti sedimentprøver, som sammen med sediment er blevet suspenderet i vandmiljøet i forbindelsemed rørlægning, ankerhåndtering og havbundsarbejder. Selv hvis den samlede mængde afdisse stoffer blev mobiliseret, er de resulterende mængder ubetydelige sammenlignet medmængden af næringsstoffer og forurenende stoffer, der tilføres Østersøen omkring Bornholm fraandre kilder. I realiteten forventes kun 10-15 % af stofferne i havbundssedimentet at værebiotilgængeligt.Modelberegninger af spredningen og sedimentationen af suspenderet sediment tyder på, atsedimentspredning som følge af anlægsarbejdet kun får en lokal og midlertidig indvirkning påvandkvaliteten indenfor anlægsområdet.Støjemissioner til luften kan, afhængig af de meteorologiske betingelser, nå beboede områderpå den sydøstlige del af Bornholm. De nærmeste beboede områder ligger ved Snogebæk, hvorde beregnede maksimale støjniveauer under nedlægningen af rørledningerne vil være 40-41dB(A) over en periode på ca. 4 dage for hver rørledning. En almindeligt anvendt vejledendegrænse for støj om natten fra anlægsarbejder er 40 dB(A). Støjniveauerne vil væresammenlignelige med støjen fra anden skibstrafik tæt på kysten.Støj og fysiske aktiviteter generelt, som forekommer, når fuglene raster i området, kan forårsagekortsigtet forstyrrelse i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. Det vurderes, at undervandsstøjunder anlægsarbejderne kan forårsage undvigereaktioner hos fisk og pattedyr indenforanlægsområdet. Påvirkningerne herfra er vurderet at blive kortvarige.Indvirkningerne på luftkvaliteten stammer fra energiforbruget på de fartøjer, der anvendes underanlæg- og drift af rørledningerne. Den samlede emissionsbelastning er beregnet ud fra antalletaf fartøjer, der anvendes i forbindelse med arbejderne, samt ud fra den anslåede driftstid forhvert fartøj. Mere end 90 % af emissionerne finder sted i anlægsfasen. De beregnedeemissioner er sammenlignet med et estimat af emissionsbelastningerne fra den eksisterendeskibstrafik i Østersøen. Østersøen er meget trafikeret. Der er ca. 1.800-2.000 skibe iØstersøområdet på ethvert givet tidspunkt. Analyserne viste, at emissionsbelastningerne underanlægsarbejdet samlet svarer til 0,2 % af emissionerne fra den eksisterende skibstrafik i danskfarvand. Emissionerne til luften fra anlægsarbejdet bidrager til luftforureningen på lokalt/regionalt

plan og til den globale opvarmning. Da luftemissionerne er små sammenlignet medskibstrafikken generelt og er væsentligt mindre under drift end under anlægsarbejdet, vurderespåvirkningerne fra luftemission at være ubetydelig og midlertidige.SMHI (Sveriges meteorologiske og hydrologiske institut) har analyseret og modelleretrørledningsruter syd og nord for Bornholm. Analyserne viser, at rørledningerne ikke vil berørevandgennemstrømningen fra vest gennem Arkonabassinet og Bornholmerbassinet. Denforøgede turbulens omkring rørledningerne kan øge opblandingen mellem indstrømmende saltbundvand og overfladevand. Det er beregnet at opblandingen mellem bundvand ogoverfladevand øges med op til 2 %. Den mulige forøgelse af opblandingen vil være mindst iforbindelse med den anbefalede sydlige rute omkring Bornholm. Det er estimeret at enforøgelse af opblandingen i denne størrelsesorden vil reducere saliniteten ved bunden medmaksimalt 0.13 psu. Øget opblanding af nyt dybvand betyder lavere saltholdighed i bundvandet,øget gennemstrømningshastighed og øget ilttransport, hvilket har tendens til at forbedreiltforholdene i og under haloklinen i selve Østersøen, hvorved aflejringen af fosfor øges idybvandet.Indvirkninger på det biologiske miljøEn oversigt over indvirkningerne på det biologiske miljø er opsummeret iTabel 3.3.

Tabel 3.3

Samlet betydning af indvirkningerne på det biologiske miljø.SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGEN

KONSEKVENSINDVIRKNINGER PÅ DET BIOLOGISKE MILJØIndvirkninger på det pelagiske miljøSpredning af sedimentSpredning af næringsstoffer, uorganisk og organiskforurenende stofferTemperaturforskel mellem gas og miljøForurenende stoffer fra rørledningerne/anoderneIndvirkninger på bentisk flora og faunaSpredning af sedimentSpredning af næringsstoffer, uorganisk og organiskforurenende stofferRørledningernes tilstedeværelse på havbundenForurenende stoffer fra rørledningerne/anoderneTemperaturforskel mellem gas og miljøIndvirkninger på fiskSedimentspredning og sedimentering

LilleLilleIngenLilleLilleLilleModeratIngen/lilleIngenIngen

KONSEKVENSFysisk forstyrrelse og støj under anlægsarbejdetTilstedeværelse på havbunden og ændringer ibathymetrienIndvirkninger på havpattedyrSedimentspredning og sedimenteringFysisk forstyrrelse og støj under anlægsarbejdetIndvirkninger på fugleSedimentspredning og sedimenteringFysisk forstyrrelse og støj under anlægsarbejdetIndvirkninger fra ikke-hjemmehørende arterTransport med ballastvand i fartøjerTræk langs rørledningsrutenIndvirkninger på beskyttede områder (Natura 2000,Ramsar, BSPA-områder)Sedimentspredning og sedimenteringStøj og fysisk forstyrrelse under anlægsarbejdet

SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGENIngen/lilleLille

LilleLilleLilleLilleIngenIngen

IngenIngen

Indvirkninger på det pelagiske miljø er tæt forbundet med den vurderede indvirkning påvandkvaliteten. Modellering af sedimentspredning som følge af rørlægning og ankerhåndteringhar påvist, at dette kan anses for at være ubetydeligt. Kun havbundsarbejder vurderes atmedføre lokale sedimentkoncentrationer i nærheden af rørledningsruten, som kan indvirke påfytoplankton eller zooplankton som følge af skygning. I modsætning til skyggevirkningen kanfrigivelse af næringsstoffer og forurenende stoffer fra sedimentet marginalt stimulereproduktionen af fytoplankton. Vanddybden er ca. 50 m, hvor der udføres havbundsarbejder, ogsedimentspredning vil primært finde sted i den nedre del af vandsøjlen. Disse indvirkninger vildesuden være af kort varighed. Havbundsarbejder ved nedpløjning af rørledningerne vil blivegennemført indenfor en periode på ca. 2 uger for den østlige rørledning, og suspenderetsediment forventes at re-sedimentere indenfor få timer efter at være bragt i suspension. Det erderfor konkluderet, at ingen eller kun små indvirkninger forudses på det pelagiske miljø.Der vil ikke være indvirkninger på bentisk flora, da rørledningerne lægges på dybder udenbentisk flora.Indvirkningerne på marin bentisk fauna vurderes at være begrænset til områder, hvorrørledningerne lægges direkte på havbunden, og områder i nærheden af hvor der udføreshavbundsarbejder. I områder, hvor rørledningerne lægges på bunden, vil infaunaen underrørledningerne forsvinde. Imidlertid kan der i mere lavvandede områder opstå epifaunasamfundpå rørledningernes betonbelægning. Generelt vurderes det at artssammensætningen

umiddelbart omkring rørledningerne vil ændre sig sammenlignet med faunaen på denuforstyrrede havbund. Indvirkninger på bentisk fauna vil generelt forekomme indtilfaunasamfundet er genetableret. Afhængigt af iltforholdene vurderes det, at bentisk fauna vilbegynde på ny at kolonisere områderne kort efter, at havbundsarbejderne er afsluttet.

Figur 3.6

Marin bentisk fauna:Sanduria entomon.

Sedimentstrukturen i områder med sandbund kan ændre sig til en blødere havbundsstruktur iumiddelbar nærhed af rørledningerne, fordi disse vil fungere som et læbælte for tværgåendestrømme, ligesom rørledningerne indenfor lavere vanddybder vurderes at komme til at fungeresom kunstigt rev. Som følge heraf kan sammensætningen af faunaen omkring rørledningerneændre sig til arter, som er mere tolerante over for lejlighedsvis tildækning med sediment.Indvirkningen på habitater for fisk, herunder opvækstområder, vurderes at være lille og af kortvarighed. Dette skyldes, at den øgede sedimentation fra sediment i suspension kun vil værebetydelig i meget små områder i umiddelbar nærhed af rørledningerne, især på strækningen,hvor der udføres havbundsarbejder. Fiskeæg og -yngel er mere følsomme over for sediment isuspension end voksne fisk, men de beregnede koncentrationer af suspenderet materiale erlangtfra så høje, at de ifølge erfaringer vil forårsage, at fiskeæg- fiskeyngel dør. Pelagiske fisk vilhøjst sandsynligt flygte fra området med suspenderet materiale, mens demersale fisk er merevant til en lejlighedsvis stigning i suspenderet sediment.Fisk er modtagelige for støj.. Næsten alle fiskearter forventes at foretage undvigereaktioner iumiddelbar nærhed til anlægsområdet. Fisk, herunder fiskeyngel forventes ikke at lide skadesom følge af støj, og støj forudses ikke at medføre langsigtede påvirkninger på fiskefaunaen.Artikler i "Artificial reefs in the European Seas" har påvist, at rørledningsstrukturer fører tiludviklingen af nye habitater på havbunden, som bl.a. kan resultere i et øget mængde fisk ogfiskearter omkring rørledninger. Rørledningernes tilstedeværelse på havbunden og ændringer isedimentstrukturen omkring rørledningerne forventes derfor ikke at have en negativ indvirkningpå fiskebestanden.

Havpattedyrene i Østersøen bruger deres hørelse effektivt og er vant til at fouragere i mørke.Øget turbiditet som følge af sedimentspredning fra havbundsarbejderne forventes derfor ikke athave negative indvirkninger på deres evne til at fouragere. Ud over dette vil den fysiskeforstyrrelse indenfor anlægsområdet højst sandsynligt få havpattedyrene til midlertidigt at flygtefra området. Det øgede indhold af forurenende stoffer fra suspenderet sediment i vandsøjlen vilvære af kort varighed, og en mulig stigning i forurenende stoffer i fødekæden forventes at væreubetydelig.Da anlægsområdet er tæt på befærdede sejlruter, er det desuden sandsynligt, athavpattedyrene er vant til støj og vibrationer fra skibstrafik. Den eneste forventede indvirkningfra arbejdet vil være forbigående undvigereaktioner.Mulige indvirkninger på fugle er udelukkende i forbindelse med fouragerende eller rastendefugle på havet. Det udpegede fugleområde på Ertholmene, omkring 11 km fra rørledningsruten,vil ikke blive påvirket af rørledningerne. Ruten passerer desuden Rønne Banke, et andet vigtigtfugleområde, men også på afstand. Fugle er ikke begrænsede til de udpegede fugleområder,men der er ingen vigtige fødeområder for fugle inden for rørledningskorridoren.

Figur 3.7

Edderfugl (Somateriamollissima)han og hun.

Indvirkninger fra sedimentspredning er vist at kunne påvirke dykkende havfugles syn, oghermed deres fødesøgning. Betydelig sedimentspredning kan forårsages af ankerhåndtering oghavbundsarbejder. Suspenderet materiale i koncentrationer som kan påvirke havfugles syn vilkun forekomme tæt ved havbunden og generelt i dybder større end de fleste fugles maksimaledykkedybde. Varigheden af den øgede turbiditet vil desuden være meget kort. Ligesom for

havpattedyr vurderes det, at der ikke forventes påvirkninger på fugle som følge af frigivelsen afforurenende stoffer.Undersøgelser af hvornår fugle udviser flugtadfærd på grund af støj, og tilstedeværelse af skibehar vist, at indvirkningerne er begrænset til en afstand på 1-2 km fra fartøjerne.Det forventes at trafik med fartøjer under anlægsperioden,(støj, lys og fysiske tilstedeværese affartøjer) vil medføre forstyrrelser for fugle inden for en kort afstand af læggefartøjet (1-2 km).Forstyrrelsen på ét bestemt sted vil være af kort varighed, da læggefartøjet vil bevæge sig 2-3km om dagen.Under driften af rørledningerne vurderes påvirkningerne på grund af rørledningernestilstedeværelse på havbunden, samt fra lejlighedsvise inspektioner af rørledningerne, på fisk,havpattedyr og fugle at være ubetydelige.Både under anlæg og drift af rørledningerne vil der, på grund af den relativ store afstand tilinternationalt beskyttede Natura 2000 områder, ikke være påvirkninger indenfor Natura 2000områder, ligesom der ikke vil være påvirkninger af udpegningsgrundlaget (habitater, arter) forNatura 2000 områderne.Indvirkninger på det socioøkonomiske miljøEn oversigt over indvirkningerne på det socioøkonomiske miljø er opsummeret i.Tabel3.4.

Tabel 3.4

Samlet betydning af indvirkningerne på det socioøkonomiske miljø.

KONSEKVENSINDVIRKNINGER PÅ DET SOCIOØKONOMISKEMILJØIndvirkninger på fiskeriBeskyttelseszone rundt om læggefartøjetSedimentspredning og sedimenteringBegrænsningszone rundt om rørledningernePladsbehov på havbundenIndvirkninger på skibsfart og navigationFysisk forstyrrelse/aktiviteter i anlægsfasenFysisk forstyrrelse/aktiviteter under driftenIndvirkninger på turisme og rekreative områderFysisk forstyrrelse og støj under anlægsarbejdetSedimentspredning og sedimentering

SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGEN

LilleLilleLille1LilleLilleIngenIngenIngen

KONSEKVENSIndvirkninger på kulturarvFysisk indvirkning fra ankerhåndteringFysisk indvirkning fra havbundsarbejderFysisk indvirkning fra selve rørledningenÆndringer i bathymetriIndvirkninger fra affaldIndvirkninger fra affald og spildevandIndvirkninger på infrastrukturenIndvirkning på kablerIndvirkning på havvindmølleparkerIndvirkning på udvindingsområderIndvirkninger på militære områderINDVIRKNINGER FRA AFVIKLINGIndvirkning fra afvikling12

SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGENIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenLille/ingen2

Afhænger af resultater fra Nord Stream-undersøgelsen om muligheden for at fiske med trawl henover rørledningerne

og mulige afværgeforanstaltninger, som skal aftales med danske fiskerimyndigheder.Indvirkninger fra afvikling og lukning af rørledningen vil afhænge af situationen på afviklingstidspunktet. Afhjælpendemetoder til afvikling og lukning af rørledningen vil derfor blive gennemført i henhold til situationen (lovmæssige krav,tilgængelig teknologi, kendskab til miljømæssig indvirkning, nedgravningsdybde) på tidspunktet for afviklingen.

Under anlægsarbejdet vil der blive tale om indvirkninger på fiskeriet inden for anlægsområdet,idet der etableres en beskyttelseszone rundt om det langsomtsejlende læggefartøj hvor der ikkekan foretages fiskeri.I anlægsperioden, og især mens der udføres havbundsarbejder vil fiskeriet også kunne blivepåvirket på grund af spredningen af sediment. Som tidligere nævnt er det sandsynligt, at enøget mængde suspenderet sediment vil resultere i flugtadfærd hos fiskearter indenforanlægsområdet. Havbundsarbejder vil bl.a. blive udført ved området "Pladen", øst for Svaneke,som er et vigtigt fiskeriområde. Det vurderes, at flugtadfærd vil forekomme, når koncentrationenaf suspenderet sediment er >10 mg/l. Modellering viser, at dette vil forekomme inden for enafstand af≤1km fra rørledningerne, hvilket udgør ca. 6 km2(vestlige rørledning) og ca. 9 km2(østlig rørledning). Påvirkningen af områder med koncentrationer af suspenderet sediment >10mg/l er vurderet at være af kort varighed,Der er gennemført indledende drøftelser med fiskeriforeninger i Danmark. Repræsentanter fradisse foreninger anerkender nødvendigheden af en beskyttelseszone under anlægsarbejdet.Fiskernes foreninger har udtalt, at deres medlemmer ville sætte pris på at have observatører ombord på rørlægningsfartøjerne i korte perioder i bestemte områder for at advare og støttefiskerne i perioden hvor nedlægningen af rørledningerne foretages.

Permanente fiskerirestriktioner over/langs rørledningerne kan ikke udelukkes fuldstændigt.Rørledningerne er designet, så det er muligt at fiske med trawl hen over dem, og rørledningerneer designet til at være modstandsdygtige over for indvirkningen fra interaktion med fiskeudstyr.Der er dog på nuværende tidspunkt enkelte frie spænd over en højde, der vurderes at værekritisk for fiskeri med trawl, i dansk farvand. Gennem den løbende og vedvarendeoptimeringsproces vil man søge at begrænse de frie spænd for at gøre det muligt at fiske medtrawl henover rørledningerne. Såfremt der kræves afværgeforanstaltninger af hensyn til fiskerietmed trawl henover rørledningerne, vil de blive gennemført i samarbejde medfiskerimyndigheder, fiskeriforeninger og fiskere. Det er generelt Nord Stream´s hensigt at sikre,at der kan trawles over rørledningerne indenfor Dansk farvand.I områder hvor rørledningerne krydser kabler, vil fiskeri med bundtrawling ikke være muligt.Beskyttelseszonen omkring læggefartøjet, samt havbundsarbejder vil medføre forstyrrelse afskibstrafikken, men opmærksomhed på sådanne aktiviteter på havet og undgåelse af disseaktiviteter er normal praksis for erhvervsfartøjer. Indvirkningen på erhvervstrafikken vurderesderfor at være lille.Støjudbredelsen fra læggefartøjet og de øvrige fartøjer er blevet modelleret. Ved brug af enkonservativ model viste beregningerne, at støjgrænserne for anlægsarbejdet kan bliveoverskredet kortvarigt ved den sydøstlige kystlinje ved Snogebæk, når læggefartøjet passererBornholm. Ud over dette vurderes det, at den fysiske forstyrrelse fra læggefartøj og øvrigefartøjer ikke vil medføre ulemper for turisme og rekreative områder på kysten af Bornholm.Der er taget forholdsregler for at undgå beskadigelse af kulturarv på/i havbunden. Enkulturarvsundersøgelse af rørledningskorridoren er gennemført, og rørledningernes ruteføring ervalgt for at undgå konflikt med skibsvrag og mulige oversvømmede bopladser. Hverkenrørledningen på havbunden eller havbundsarbejder forventes at beskadige kulturarv på/ihavbunden. En ankerundersøgelse vil blive gennemført før anlægsarbejdet for at sikre, atopankring i rørledningskorridoren kke forårsager indvirkninger på kulturarvsgenstande.Affald om bord på alle fartøjer håndteres i overensstemmelse med MARPOL-konventionen ogyderligere bestemmelser i henhold til HELCOM. Affald og ubehandlet spildevand bortskaffesikke til søs, men håndteres af godkendte operatører fra en af forsyningsbaserne (Sverige ellerTyskland). Husholdningsaffald må ifølge HELCOM ikke brændes til søs inden for danskterritorialfarvand. Der forudses ingen indvirkning fra affald.Rørledningen vil krydse et antal kabler, heraf tre telekabler i Danmark. Der vil blive indgåetaftaler om krydsning med kabelejerne, og krydsningerne fastsættes i overensstemmelse med etdesign fastsat i disse aftaler. Krydsningerne vil ikke hindre brug eller fremtidig reparation afeksisterende kabler. Ingen eksisterende rørledninger krydses, men naturgasledningen BalticPipe, som forbinder Polen og Danmark, er planlagt. Der vil blive indgået en aftale om krydsning,herunder et design af krydsningen.

Der findes ingen kendt eksisterende eller planlagt udnyttelse af naturressourcer påkontinentalsoklen inden for den foretrukne ruteføring.Indvirkninger fra konventionel ammunition og dumpet kemisk ammunitionEn oversigt over indvirkninger fra konventionel ammunition og dumpet kemiske ammunitionvises iTabel 3.5.

Tabel 3.5

Samlet betydning af indvirkningerne fra konventionel ammunition ogdumpet kemisk ammunition.SAMLET BETYDNING AFINDVIRKNINGENIngenIngenIngenIngen

KONSEKVENSINDVIRKNINGER FRA AMMUNITIONKontakt med kemisk ammunition under anlægsarbejdetKontakt mellem rørledninger og ammunition under driftSpredning af kemisk ammunitionIndvirkninger som følge af konventionel ammunition

Der er udført ammunitionsscreeninger i en 15 m bred installationskorridor, 7,5 m på hver side afrørledningen, for at sikre, at der ikke findes ammunition, hvor rørledningen skal lægges. Ibredden af korridoren er der taget hensyn til den nøjagtighed, som rørledningerne lægges med.Rørledningerne lægges med en nøjagtighed på højst få meter fra den planlagte rute. Der er ikkeidentificeret ammunition ved undersøgelserne af installationskorridoren i dansk farvand. Der eridentificeret tre genstande af kemisk ammunition 16-19 m fra den østlige rørledning. NordStream har informeret Søværnets Operative Kommando (SOK) om disse fund og har bedt SOKom en evaluering af fundene. SOK har i et brev (ref 001329-22553 fra d.30.01.2009) svaret atdet er bedst at lade de kemiske ammunitionsfund være på havbunden og at de i vandet ikke viludgøre nogen risiko for rørledningen. Dog bør kontakt med kemisk ammunition undgås vedanlæg af rørledningerne. Nord Stream vil følge disse retningslinier og vil lade de fundne kemiskeammunitionsgenstande ligge på havbunden og undgå kontakt med dem under anlæg afrørledningerne.

Figur 3.8

Eksempler på ammunitionsfund: Korroderet gasbombe (venstre) og klumpaf sennepsgas (højre).

Der er gennemført en undersøgelse af den mulige risiko for havmiljøet på grundlag af analyseraf indholdet af stoffer fra kemisk ammunition udført på sediment- og porevandsprøver langs denplanlagte rørledningskorridor. Indholdet af stoffer var lavt for samtlige analyserede prøver, ogder blev ikke målt indhold af sennepsgas i nogen af prøverne. Således viste resultaterne fraundersøgelsen, at frigørelsen af kemiske stoffer fra sedimentet, på grund af havbundsarbejderog nedlægning af rørledningerne, ikke ville medføre nogen betydende risiko for havmiljøet(fauna).Risikoen for eksponering af mennesker kan sammenlignes med risikoen under nuværendefiskeri, hvor fiskerne lejlighedsvis støder på klumper af især sennepsgas. Den eneste mulighedfor, at mennesker kan blive udsat for stoffer fra dumpet kemisk ammunition, er ved direktekontakt med redskaber der har været i kontakt med rester af kemiske ammunition på/ihavbunden. Dette kan forebygges ved at skylle udstyr grundigt af som har været i kontakt medhavbunden, hver gang det tages om bord igen. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan,ligesom besætningen på de forskellige fartøjer vil modtage den nødvendige undervisning,

3.8.3

Indvirkning fra afviklingDer skal foretages en separat undersøgelse af de forskellige muligheder for afvikling afrørledningerne, inden afviklingen påbegyndes. Undersøgelsen skal omfatte en gennemgang afden tekniske og økonomiske gennemførlighed af forskellige alternativer sammen med enanalyse af miljøpåvirkningen.

På tidspunktet for afviklingen vil det være erfaringer fra andre projekter, erfaring medmiljøindvirkninger af tilstedeværelsen af Nord Stream-rørledningerne, branchepraksis oggældende lovgivning, som vil bestemme, hvilken afviklingsstrategi der skal iværksættes.Det forventes, at bedste praksis med støtte i myndighedskravene på tidspunkt for afviklingen vilbetyde, at afviklingen vil få en ubetydelig miljøindvirkning. De begrænsede erfaringer, der iøjeblikket er tilgængelige, viser, at en afviklingsstrategi hvor rørledningerne efterlades påhavbunden, som den mest sandsynlige metode, ikke resulterer i betydende miljøpåvirkninger..Fjernelse af rørledningerne efter afslutningen af deres levetid vil højst sandsynligt forårsagemindre miljøpåvirkninger, der kan sammenlignes med indvirkningerne fra anlæg af rørledningen.

3.9

Grænseoverskridende indvirkninger

3.9.1

Indvirkninger for Danmark, der skyldes etablering af rørledninger udenfor dansk favandArten og størrelsesordenen af de miljømæssige indvirkninger indenfor dansk farvand, somskyldes aktiviteter i tysk og svensk farvand, vil svare til, men være betydeligt mindre end deindvirkninger, der skyldes de samme aktiviteter indenfor dansk farvand.Under anlægsarbejdet vil rørlægningen uden for dansk farvand medføre et energiforbrug ogderved emission af stoffer. Det vurderes, at indvirkningen indenfor dansk farvand som følge afenergiforbrug og emission af stoffer i andre lande vil være ubetydeligI driftsfasen kan der forekomme indvirkninger på dansk fiskeri (bundtrawling) uden for danskfarvand. Det vil primært være på steder, hvor højden på rørledningernes frie spænd betyderindførelse af en sikkerhedszone omkring rørledningerne, hvor fiskeriet forbydes afsikkerhedshensyn.

3.9.2

Indvirkninger i andre lande, der skyldes etablering af rørledninger i dansk farvandArten og størrelsesordenen af de miljømæssige indvirkninger indenfor svensk og tysk farvand,som skyldes aktiviteter i dansk farvand, vil svare til, men være betydeligt mindre end deindvirkninger, der skyldes de samme aktiviteter i svensk og tysk farvand. Således liggerrørledningerne indenfor dansk farvand ikke i nærhed til miljømæssige følsomme områder (f.eks.Natura 2000 områder) i hverken Tyskland, Sverige eller Polen.Andre landes fiskeri i dansk farvand, især Sverige, Polen og Tyskland, er af stor betydning forde pågældende lande. Disse landes fiskeri kan blive berørt i anlægsfasen på grund afsikkerhedszonen rundt om læggefartøjet, og i forbindelse med havbundsarbejderne mednedpløjning af rørledningerne øst for Svanneke._________________________________________________Ikke-teknisk resumé | Vurdering af Virkninger på MiljøetTo Parallelle Naturgasrørledninger på Dansk KontinentalsokkelNord Stream AG | Februar 2009

Indvirkninger på fiskeri (bundtrawling), som foretages af andre lande under driften, vil afhængeaf, hvorvidt der etableres sikkerhedszone omkring rørledningerne af sikkerhedshensyn på grundaf højden på de frie spænd.Emission af stoffer på grund af energiforbrug under rørlægning indenfor dansk farvand vil sombeskrevet ovenfor medføre transport af emitterede stoffer udenfor Danmark. Påvirkninger iandre lande herfra vurderes at være ubetydelige.Generelt vurderes det, at indvirkningerne på andre lande fra aktiviteter i dansk farvand vil væreubetydelig, og at Nord Stream-rørledningernes anlægsarbejde og drift i dansk farvand ikke vilhave nogen indvirkning på internationalt beskyttede områder (Natura 2000-områder og Ramsar-områder) i andre lande.Det vurderes endvidere, at der ikke vil være kumulative indvirkninger som følge af den planlagteNord Stream-rørledning sammen med andre projekter i andre lande.

3.10

Grænseoverskridende indvirkninger som følge af uplanlagte hændelser

3.10.1

OlieudslipDet er beregnet, at den øgede hyppighed af skibskollisioner pr. år (på grund af Nord Stream-rørledningerne), som fører til olieudslip, er 2,3 x 10-5olieudslip pr. år, hvilket svarer til enreturperiode på 44.306 år.Afhængigt af det sted, hvor en skibskollision, som medfører olieudslip inden for eller uden fordansk farvand, måtte finde sted, kan der være risiko for grænseoverskridende indvirkninger. Etstørre olieudslip i dansk farvand kan, afhængigt af hvor udslippet finder sted, havegrænseoverskridende indvirkninger på Sverige, Tyskland og/eller Polen.

3.10.2

GasudslipDen samlede hyppighed af gasudslip i dansk farvand estimeres til at være 3,77 x 10-6udslip pr.år eller ca. én gang for hvert 265.000 år. Det vurderes, at et gasudslip kun udgør etsikkerhedsproblem for skibstrafikken, og at det ikke vil udgøre en trussel mod sikkerheden formennesker på Bornholm eller ved de tyske, svenske eller polske kyster.De grænseoverskridende indvirkninger fra et gasudslip vil primært være relateret til udledning afmetan til atmosfæren. Metan er en drivhusgas, og metan, der udledes ved et eventuelt brud pågasledningen vil svare til 9 gange mere kuldioxid, end hvis samme mængde metan blevforbrændt. Et fuldstændigt brud ville resultere i metan svarende til 7% af den årlige emission af

kuldioxid i Danmark eller svarende til ca. 14,5% af de årlige kuldioxidemissioner fra densamlede skibstrafik i Østersøen.

3.11

Miljøledelse og -overvågningNord Stream er forpligtet til at udføre alt arbejde på en sikker og miljømæssig forsvarlig måde.Det var derfor nødvendigt at finde en måde, hvorpå dette kunne sikres og verificeres. NordStream har således etableret et sundheds,- sikkerheds,- og miljøledelsessystem (HSE-ledelsessystem), som er i overensstemmelse med bestemmelserne i internationale standarder.Dette HSE-ledelsessystem udgør en ramme for udvikling af samtlige standarder, planlægningog procedurer for alle faser af projektet. Alle entreprenører i samtlige faser af projektet skal ogsåindføre sådanne ledelsessystemer og leve op til eller overgå disse som en kernefaktor i dereskontrakter.Dette sikrer, at de involverede parter i projektet har en ensartet tilgang til miljøet, sociale forhold,standarder og krav.Miljøovervågningen vil blive rettet mod de miljømæssigt følsomme områder, som forventes atville opleve væsentlige (moderat betydning eller mere) indvirkninger som følge af projektet, ellerhvor der er væsentlig usikkerhed med hensyn til pålideligheden af vurderingen af indvirkninger.Miljøovervågningsprogrammet er et direkte svar på de miljømæssige indvirkninger og temaer,der blev behandlet i forbindelse med vurderingen af indvirkninger, og specifikt dem, der kræverafværgeforanstaltninger og overvågning, samt de særlige rapporteringskrav på nationalt plan.Nord Stream AG er forpligtet til at dele sine data med interesserede parter og træffeforanstaltninger for at fremme denne proces.

Rådgivere og leverandører i forbindelse med den danske sektionNord Stream AG har lagt vægt på at ansætte nationalt anerkendte tjenesteudbydere i alle deinvolverede lande. Selskabet har derfor indgået kontrakter med en række danske virksomhederog institutter for at sikre forståelsen af den nationale kontekst under planlægningen ogudførelsen af projektets miljøvurderinger.ITabel 4.1nedenfor ses en oversigt over de rådgivere og entreprenører, som er involveret iprojekteringen. Tabellen indeholder også oplysninger om tjenesteudbydere i den planlagteanlægsfase.

Tabel 4.12005-2012

Oversigt over Nord Streams rådgivere og entreprenører.Arbejdets omfangOffshoreundersøgelser(herunder ammunition ogkulturarv)Ansøgninger om tilladelser ogVurdering af indvirkning påmiljøetEspoo-rapport (i samarbejdemed Rambøll)Juridiske spørgsmålDetaljeret design,vurdering af driftsmæssigerisiciProjektcertificeringProjektcertificeringVurdering af risici i forbindelsemed anlægsarbejdetVurdering af kommercieltfiskeriVurdering af kommercieltfiskeri. Test af mulighed fortrawlfiskeri ved rørledningRørlægning offshore/ilandføringer onshoreRørforsyningUdknækningsanordninger ogmellemstykker til rørledningerECA-svejseacceptkriterierSammenkoblinger under vandog nødreparationssystemerRørbelægningUndersøgelser af eksisterendemiljøforhold (rute DK-00)Havbundsprøvetagning tilsporing af forurenende stoffer,OprindelseslandSverige

Planlægning, VVM og ansøgninger om tilladelserMarin Mätteknik AB

Rambøll Gruppen A/S

Danmark

ERM Ltd.PlesnerTeknisk designSnamprogetti S.p.a.

StorbritannienDanmarkItalien

Det Norske Veritas (DNV)SGS/TüV S.A.Global Maritime Ltd.FOGASINTEF

NorgeTysklandStorbritannienDanmarkDanmark

AnlægsarbejdeSaipem fra ENI GroupEuropipe GmbHEBKSINTEFStatOilHydroEUPECMiljøundersøgelser i Danmark000 PetergazDansk Hydraulisk Institut(DHI)RuslandDanmarkStorbritannienTysklandTysklandNorgeNorgeFrankrig

2005-2012Dansk Hydraulisk Institut(DHI)BioConsultInstitut für AngewandteÖkologieDansk BiologiskLaboratoriumDanmarksMiljøundersøgelser (DMU)Krog ConsultDanmarksMiljøundersøgelser (DMU)

Arbejdets omfangN-rute og S-ruteFugleundersøgelser og -vurderinger (S-rute) - Natura2000-området ErtholmeneUdarbejdelse af habitatkortFugleundersøgelser(Adler Grund-Rønne Banke)Vurderinger af bentiskmakrofauna langs N- og S-rutenVurdering af havpattedyr langsN- og S-rutenVurdering af fisk og fiskeriLaboratorieanalyser af kemiskammunition og forurenendestoffer i havbundenRisikoanalyse af dumpetkemisk ammunitionLaboratorieanalyser af kemiskammunition og forurenendestoffer i havbundenAnalyser af Bornholms turismeundersøgelse af mulighed forat fiske med trawl hen overrørledningerneModellering af mulighed for atfiske med trawl hen overrørledningernePR

OprindelseslandDanmark

TysklandTysklandDanmark

DanmarkDanmarkDanmark

VERIFIN, HelsinkiUniversitetCenter for Regional- ogTurismeforskning (CRT)Det Norske Veritas (DNV)

Finland

DanmarkNorge

Stiftelsen for Industriell ogTeknisk Forskning underNorges Tekniske HøgskolePR/kommunikation i DanmarkHill & Knowlton

Norge

Danmark

Flere oplysninger

5.1

RapporterVVM-undersøgelsen er baseret på adskillige informationskilder. I det følgende vises en listeover de gennemførte undersøgelser. Disse undersøgelse er tilgængelige, hvis der ønskes flereoplysninger./1/Bellebaum, J., Kube, J., Schulz, A. og Wendeln, H., 2007, "Seabird surveys in the DanishEEZ south-east of Bornholm", Institut für Angewandte Ökologie GmbH, Tyskland.Borenäs, K. og Stigebrandt, A., 2007, "Possible effects upon inflowing deep water of apipeline crossing the flow route in the Arkona and Bornholm basins. SMHI-rapport nr. 61".Bossi, R., Krongaard, T. og Christoffersen, C., 2008, "Nord Stream Offshore Pipelinesthrough the Baltic Sea. Analysis of arsenic compounds in sediment samples and sedimentpore water samples from the Baltic Sea. NERI Technical Report (DMU, faglig rapport),oktober 2008".Dansk Biologisk Laboratorium, 2008, "Macrozoobenthos along the Nord Stream Pipeline inthe Baltic Sea - the route south of Bornholm".Dansk Biologisk Laboratorium, 2008, "Macrozoobenthos along the Nord Stream Pipeline inthe Baltic Sea in 2006 and 2007.Dansk Biologisk Laboratorium, 2008, Note concerning macrozoobenthos in the EEZ andterritorial water of Denmark South of Bornholm.DHI, 2008, "Baseline investigations of the use of sea area northeast of Ertholmene bybreeding guillemots Uria aalgae and razorbills Alca torda in relation to the planned route ofthe Nord Stream pipelines".DHI, 2007, "Field report. Gas pipeline through Danish EEZ", DHI, Danmark.DHI, 2008, "Gas Pipeline South of Bornholm. Survey South of Bornholm 4 to 13 May 2008.Rambøll-feltrapport, juni 2008".

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8//9/

/10/ DHI, 2008, "Nord Stream pipeline south of Bornholm. Survey from 4 to 13 May 2008.Results of physical and chemical analyses of surface sediments".

/11/ Finnish Institute for Verification of the Chemical Weapons Convention (VERIFIN), 2008,"Nord Stream Offshore Pipelines through the Baltic Sea. Chemical analysis of Sea-dumpedChemical Warfare Agents in Sediment and Pore Water Samples"./12/ Finnish Institute for Verification of the Chemical Weapons Convention (VERIFIN), 2008,"Nord Stream Offshore Pipelines through the Baltic Sea. Chemical Analysis of Sea-dumpedChemical Warfare Agents in Sediment and Pore water Samples. - Diskussion afresultaterne præsenteret i rapporten VER-MS-0162"./13/ Klingberg, F. 2008. "Submarine slides in south-western Baltic Proper. SGU-rapport2008:5"./14/ Marin Mätteknik, 2008, "Nord Stream. Marine survey 2007-2008. Detailed Survey Danishand German waters. Factual report"./15/ Marin Mätteknik AB, 2008, "Munition Screening and Geophysical Route Survey. FinalReport, Rev. 4"/16/ Marin Mätteknik, 2008, "Nord Stream Pipeline, Marine Survey 2007-2008. Detailed Survey,Route revision C-14, General report"./17/ Marcussen, C. H., 2008, "Tourism on Bornholm - with special emphasis on the east coastand Dueodde", Centre for Regional and Tourism Research (CRT), Nexø, Bornholm./18/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, " Memo 4.3A-6 - Spreading of viscous mustard gas".Nord Stream AG, Zug, Schweiz./19/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3s - Materials". Nord Stream AG, Zug,Schweiz./20/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-7 - Accidental oil spill during construction".Nord Stream AG, Zug, Schweiz./21/ Nord Stream AG og Snamprogetti, 2008, "Effects of Underwater Explosions"./22/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.27 - Discharge of test water at Russian coast– environmental assessment". Nord Stream AG, Zug, Schweiz./23/ Nord Stream AG og Rambøll, 2006, "Project Information Document (PID) (November2006)", Nord Stream AG, Zug, Schweiz./24/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3n - Ship traffic". Nord Stream AG, Zug,Schweiz.

/25/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-1 - Model setup for the Baltic Sea". NordStream AG, Zug, Schweiz./26/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-5 - Spreading of sediment andcontaminants during works in the seabed". Nord Stream AG, Zug, Schweiz./27/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-4 - Spreading of sediment during pipelinelayout". Nord Stream AG, Zug, Schweiz./28/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-9 - Release of sediments from anchoroperation", Nord Stream AG, Zug, Schweiz./29/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3q - Noise", Nord Stream AG, Zug, Schweiz./30/ Nord Stream AG og Rambøll, 2009, "Memo 4.3r – Temperature difference betweenpipeline and surroundings", Nord Stream AG, Zug, Schweiz./31/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Contaminants and nutrients released from seabedintervention“, Nord Stream AG, Zug, Schweiz./32/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3p – Air emissions and climate", Nord StreamAG, Zug, Schweiz./33/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3a-6 – Spreading of viscous mustard gas",Nord Stream AG, Zug, Schweiz./34/ Nord Stream AG og Rambøll, 2008, "Memo 4.3k – Cultural heritage", Nord Stream AG,Zug, Schweiz./35/ PeterGaz, 2006, "The North European Gas Pipeline Offshore Sections (The Baltic Sea).Environmental survey. Part 1. Stage I. Book 5. Final report. Section 2. Exclusive EconomicZones of Finland, Sweden, Denmark and Germany. (Environmental field investigations2005)", PeterGaz, Moskva, Rusland./35/ PeterGaz, 2006, "The North European Gas Pipeline Offshore Sections (The Baltic Sea).Environmental survey. Part 2. Stage II. Final Technical Report. Book 2. ExclusiveEconomic Zones of Finland, Sweden and Denmark. Section 2. (Environmental fieldinvestigations 2006)", PeterGaz, Moskva, Rusland./36/ PeterGaz, 2006, "The North European Gas Pipeline Offshore Sections (The Baltic Sea).Environmental survey. Stage II. Part 1. Book 6. Volume 3. Section 3. Atlas of maps.Russian exclusive economic zone. (Environmental field investigations 2006)", PeterGaz,Moskva, Rusland.

/37/ PeterGaz/Fugro, 2006, "Geotechnical Report. Investigation Data. Baltic Sea"./38/ Sanderson, H. og Fauser, P., 2008, "Historical and qualitative analysis of the state andimpact of dumped chemical warfare agents in the Bornholm basin from 1947 - 2008"./39/ Sanderson H, Fauser P og Thomsen M, 2008, "Nord Stream AG. Offshore pipelinesthrough the Baltic Sea. Analysis of additional risk to the fish community from chemicalwarfare agent (CWA) associated with construction of the planned Nord Stream RouteSouth of Bornholm"./40/ SMHI, 2007, "Impacts on the Baltic Sea due to changing climate", (Red.: H.E.M.Meier),Division of Oceanography, Research Department, Swedish Meteorological andHydrological Institute, Norrköping, Sverige. (Opdateret version februar 2008)/41/ Ødegaard og Danneskiold-Samsøe A/S, 2008, "Noise along the Nord Stream pipelines inthe Baltic Sea".