Samrådsspørgsmål CA

”Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne bliver for miljø og natursamt landbefolkningen af, at der åbnes op for udenlandsk kapital, størrehusdyrbrug m.v., samtidig med at miljøkravene til landbruget svækkes?”

Svar:

- Jeg ser samrådsspørgsmålet nærmest som en fortsættelse afden debat om konsekvenserne af større landbrugsbedrifter,som vi havde i forbindelse med Folketingets behandling afden netop vedtagne ændring af landbrugsloven. Miljømini-steren vil efterfølgende redegøre for de miljømæssige for-hold, der hører under dennes ressort.- Grundlæggende vil jeg dog gerne slå fast, at den mulighed,den nye landbrugslov giver for at etablere større husdyrbrugend hidtil, ikke i sig selv indebærer en øget miljøbelastning.- Adgangen til at etablere større husdyrbrug vil i første om-gang alene være en mulighed for en fortsættelse af denstrukturudvikling, der har præget dansk landbrug – og alle

andre fremstillingserhverv, for den sags skyld – i en megetlang årrække.- En strukturudvikling, som vel at mærke er af afgørende be-tydning for erhvervets konkurrenceevne, både på hjemme-markedet og som eksporterhverv. Det skal her tages i be-tragtning, at de reale priser på landbrugsprodukter er faldetmed næsten 90 % fra 1966 til 2008 i forhold til det generel-le prisniveau. Det er en uomgængelig økonomisk konse-kvens heraf, at produktionen pr. medarbejder i samme peri-ode har skullet stige mindst tilsvarende, for at aflønningenkan holdes stabil. [Mandag morgen nr. 15, 19/4 2010 citererFØI og Det Etiske Råd].- Derfor er det også således, at landbruget fortsat vil skulleudnytte alle både eksisterende og kommende rationalise-rings og stordriftsmuligheder, hvis man skal fastholde sinkonkurrenceevne. Jeg vil ikke her gå denne argumentationigennem, men blot henvise til den udmærkede gennemgangaf spørgsmålet, som vi fik af professor Niels Kærgaard ogdirektør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut vedfødevareudvalgets høring om landbrugsloven her nede iLandstingssalen i februar.- Den ændring af landbrugsloven, som vi vedtog i marts må-ned, er derfor afgørende nødvendig for, at vi fortsat kan ha-ve en landbrugsproduktion i Danmark.- Men når det er sagt, så skal det jo selvfølgelig ske på enmåde, så det ikke indebærer en unødig belastning af voresmiljø. Udfordringen er tvært imod at udvikle produktions-metoder og produktionsstrukturer, hvor den animalske pro-duktion kan ske med en mindre miljøbelastning end hidtil.

Hvis teknologien på et tidspunkt mere eller mindre kan eli-minere miljøbelastningen, vil der endda på sigt kunne skeen udvidelse af produktionen, uden at dette medfører enøget miljøbelastning.- Med hensyn til de store husdyrbedrifter, så er der ikke taleom, at denne lovændring vil medføre, at alle eksisterendehusdyrproduktioner nu skal udvides. Det vil der aktuelt sletikke være plads til, med den nuværende teknologi.- Der er derimod tale om, at den eksisterende husdyrproduk-tion fortsat stille og roligt vil blive koncentreret på færrebedrifter, lige som det er sket løbende siden 1950’erne.- I forhold til landbefolkningen vil etableringen af større pro-duktionsenheder giver bedre muligheder for at samtænkedisse på tværs af sektorerne. Det kan f.eks. være husdyr-produktion plus energiproduktion eller husdyrproduktionplus gartneriproduktion, som i Realdanias projekt med ettomatgartneri fysisk oven på en svinestald.- Etableringen af større produktionsenheder vil også have po-sitive effekter i forhold til at skabe gode arbejdspladser, bå-de i forhold til arbejdsmiljøet og i forhold til det fagligemiljø. Det er forhold, som jeg ved at rigtig mange af de un-ge, der er på vej ind i erhvervet, går rigtig meget op i.- Etableringen af større enheder vil gøre det muligt at udfaseproduktionen på en lang række mindre husdyrbrug med æl-dre staldanlæg, som i dag er placeret uhensigtsmæssigt iforhold til enten naboer eller særlig følsom natur eller forden sags skyld begge dele. På sigt må der derfor forventesfærre nabogener end i dag.

- Nyetablerede større anlæg vil derfor muliggøre både en me-re hensigtsmæssig placering af disse, og en øget anvendelseaf den nyeste miljøteknologi, og vil derfor i sig selv bevirkeen formindsket miljøbelastning pr. produceret enhed.- Det er selvfølgelig en udfordring at sikre en hensigtsmæssigplacering af disse større anlæg, men det ved jeg, at miljø-ministeren er i fuld gang med at løse, så det skal jeg ikkekomme nærmere ind på.- Til gengæld vil jeg gerne pege på de perspektiver, der er ilandbrugslovens nye muligheder for at etablere jordløsehusdyrproduktioner. Det indebærer kort sagt, at man ikkefremover skal binde meget store beløb i køb af jord vedetablering eller udvidelse af eksisterende husdyrproduktio-ner. Blot skal man råde over de nødvendige udsprednings-arealer til gyllen, eller kunne skaffe sig af med gyllen påanden vis.- Og det er her, det kan blive interessant. Hvis vi på dennemåde kan skabe et incitament til at færdigudvikle den alle-rede eksisterende teknologi til alternative udnyttelse af gyl-len, det være sig til biogas eller på anden vis, så vil det påsigt kunne mindske behovet for gylleudspredning ganskebetragteligt. Helt bortset fra, at der er et teknologisk poten-tiale i at kunne mestre denne teknologi, som man heller ik-ke skal være blind for.- Men det er konkret fremtidsmusik.- Hvad der er relevant i dag er som sagt,

- at nye, større brug alt andet lige vil være en miljømæssigfordel pr. produceret enhed,- at dette ikke her og nu resulterer i en større samlet produk-tion eller åbner for en større miljøbelastning pr. ha, og- at landbrugsloven nu åbner for en mere hensigtsmæssigplacering af disse nye anlæg, både i forhold til naboer og iforhold til miljøet.